Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. maj 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 196 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Kofod
(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares foreløbigt.
Spørgsmål nr. 196:
Vil ministeren kommentere artiklen "Kastede stoffer ind til brormand i fængslet: Nu
skal 21-årig endnu en tur i spjældet - derefter er det ud af landet”, fra faa.dk, den
20. maj 2023, herunder sætningerne: "Han har otte domme bag sig, og nu kan en
21-årig mand fra Svendborg lægge endnu en dom til stakken”, "Manden er født og
opvokset i Danmark, men har dobbelt statsborgerskab og har ved 18 årsalderen
skullet søge om opholdstilladelse, hvilket han ikke har gjort”, "Retten har navnlig
lagt vægt på, at tiltaltes far i marts 2023 på baggrund af en udvisningsdom blev
udsendt til hjemlandet. Endvidere har retten lagt vægt på, at tiltalte ikke har biolo-
giske børn i Danmark, og at han er straffet gentagne gange for ligeartet kriminalitet,
hvilket har medført en betinget udvisning i 2018 og efterfølgende fem advarsler om
udvisning. Senest ved dom af 7. oktober 2021” og "Den 19-årige mand, der også
sad tiltalt i sagen for tre forhold - blandt andet voldsepisoden på Tinghusgade - fik
tre måneders fængsel samt en advarsel om udvisning”, og vil ministeren på bag-
grund af oplysningerne redegøre for hele den dømtes familie i Danmark, herunder
for deres nationaliteter, opholdsgrundlag, domme, bøder, betingede og ubetin-
gede udvisninger, advarsler om udvisning, udsendelser, indrejseforbud og overtræ-
delser af indrejseforbud, og vil ministeren endvidere redegøre for det samme for
den omtalte 19-årige, der angiveligt slap med en advarsel om udvisning?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at ikke er muligt at besvare
spørgsmålet inden for den senest oplyste frist, idet besvarelsen fortsat beror på
indhentelse af oplysninger og koordinering med andre myndigheder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer at kunne besvare spørgsmålet
endeligt i løbet af september 2023.
31. august 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 8552
2398218
Side
1/2