Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2723062_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. juni 2023
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2023-0032/40-0568
2862786
Besvarelse af spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 191 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
16. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Tue Vemmelund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 191: MFU spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Flygtede fra politiet og faldt ned på jernbanesporet fra tv2.dk den 13. maj 2023?
Spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Flygtede fra politiet og
faldt ned på jernbanesporet” fra tv2.dk den 13. maj 2023, her-
under sætningen: "I dag er han så blevet varetægtsfængslet,
fordi han har brudt loven ved at være her i landet. Han havde
indrejseforbud efter en dom, der ligger nogle år tilbage, siger
Martin Christensen”, og vil ministeren på baggrund heraf rede-
gøre for den pågældendes nationalitet, indrejseforbud og tidli-
gere domme, og vil ministeren endvidere angive, hvem der be-
fandt sig i bilen sammen med den udvisningsdømte, herunder
for deres nationaliteter, og for om de er blevet sigtet for, at have
kørt rundt med en udvisningsdømt kriminel udlænding?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i Viborg om at ind-
hente en udtalelse fra Østjyllands Politi om den konkrete sag.
Statsadvokaten har i den anledning oplyst følgende:
Østjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrører overtrædelse af
indrejseforbud i medfør af udlændingelovens § 59, stk. 2. Den
pågældende blev natten til den 13. maj 2023 standset i et køretøj
i Tilst ved Aarhus. Han blev anholdt og efterfølgende fremstillet
i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus og blev varetægtsfængs-
let foreløbigt frem til den 9. juni 2023. Vestre Landsret stadfæ-
stede den 15. maj 2023 kendelsen om varetægtsfængsling.
Sagen er fortsat under efterforskning.
Rigsadvokaten kan i forhold til den sigtede (og nu varetægts-
fængslede) person oplyse, at han er registreret som statsløs. Han
har efter det oplyste lovligt ophold i Sverige.
Han er tidligere dømt for følgende overtrædelser:
-
60 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens
§ 222, jf. til dels §§ 225 og 232 (samleje med en person un-
der 15 år og til dels andet seksuelt forhold end samleje samt
blufærdighedskrænkelse). Udvist af Danmark med indrejse-
forbud i 6 år.
3 måneders fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens §
245 om vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Udvist
af Danmark med indrejseforbud i 6 år.
-
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 191: MFU spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Flygtede fra politiet og faldt ned på jernbanesporet fra tv2.dk den 13. maj 2023?
Der befandt sig i bilen yderligere fire personer. Disse personer
er alle danske statsborgere. Ingen af de pågældende er blevet
sigtet i forbindelse med episoden.”
Side 3/3