UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange af de danske domstoles afgørelser om udvisning af kriminelle udlændinge, som er blevet indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), og hvor mange sager EMD henholdsvis har behandlet og afvist

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2016-17

REU Alm.del Bilag 211

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)

UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 18

Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. marts 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Tove Nørkær Nielsen

2017-629-0651

2224268

NOTITS

om domme mv. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

og udtalelser fra FN’s komiteer mod Danmark i 2016

1. Indledning

Danmark har tiltrådt en række individuelle klageadgange til internationale

organer, herunder klageadgangen til Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol samt til flere FN-komitéer.

Europarådets Ministerkomité har i anbefaling CM/Rec(2008)2 om effekti-

ve nationale procedurer for fuldbyrdelse af domme afsagt af Den Europæi-

ske Menneskerettighedsdomstol (herefter ”Menneskerettigheds-domsto-

len”) bl.a. anbefalet, at medlemsstaterne orienterer deres nationale parla-

menter om opfyldelsen af domme afsagt af Menneskerettigheds-domstolen

i sager mod medlemsstaten.

Justitsministeriet udarbejder på denne baggrund årligt nærværende notits

om domme mv. afsagt af Menneskerettighedsdomstolen.

Med henblik på at give et samlet overblik over domme og udtalelser mod

Danmark fra internationale organer omfatter notitsen endvidere udtalelser

fra de relevante FN-komitéer.

2. Domme afsagt af og verserende sager ved Menneskerettighedsdom-

stolen

2.1

Det kan oplyses, at Menneskerettighedsdomstolen i 2016 afsagde dom

i tre sager mod Danmark, hvoraf to er endelige.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange af de danske domstoles afgørelser om udvisning af kriminelle udlændinge, som er blevet indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), og hvor mange sager EMD henholdsvis har behandlet og afvist

Den ene sag,

Biao mod Danmark,

vedrørte familiesammenføring og bru-

gen af den (tidligere) såkaldte 28-års regel i udlændingeloven.

Menneskerettighedsdomstolens Storkammer fandt i sin dom af 24. maj

2016 med stemmerne 12-5, at Danmark havde krænket artikel 14 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter ”Menneskerettig-

hedskonventionen”) om forbud mod diskrimination sammenholdt med

artikel 8 om retten til familieliv. Dommen er endelig.

Den anden sag,

Salem mod Danmark,

drejede sig om, hvorvidt det er i

strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt

for privat- og familieliv at udvise klageren af Danmark for bestandigt på

grund af begået kriminalitet, når klagerens hustru og børn boede i Dan-

mark.

Menneskerettighedsdomstolen fandt i sin dom af 1. december 2016, at

Danmark ikke havde krænket Menneskerettighedskonventionens artikel 8

om retten til respekt for privat- og familieliv.

Dommen er ikke endelig, idet klageren har anmodet om, at sagen henvises

til Storkammeret ved Menneskerettighedsdomstolen. Denne anmodning er

endnu ikke færdigbehandlet.

Den tredje sag,

Jensen mod Danmark,

drejede sig om, hvorvidt det var i

strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 6 om retten til retfær-

dig rettergang, at klagerens kære vedrørende sagsomkostninger i en straf-

fesag blev afvist af domstolene, fordi kærefristen var udløbet.

Menneskerettighedsdomstolen fandt i sin dom af 13. december 2016, at

Danmark ikke havde krænket Menneskerettighedskonventionens artikel 6

om retten til retfærdig rettergang. Klageren har ikke anmodet om, at sagen

indbringes for Storkammeret, og dommen er derfor endelig.

Endvidere traf Menneskerettighedsdomstolen i 2016 beslutning om afvis-

ning, jf. Menneskerettighedskonventions artikel 35 om admissibilitet, i fire

sager mod Danmark.

Den første sag,

N.A. m.fl. mod Danmark,

drejede sig om, hvorvidt udsen-

delse af en kvindelig somalisk asylansøger og hendes to mindreårige børn

til Italien i medfør af Dublin-forordningen var i strid med Menneskerettig-

hedskonventionens artikel 3 om forbud mod tortur m.v. samt artikel 8 om

retten til respekt for privat- og familieliv.

Menneskerettighedsdomstolen afviste den 21. juli 2016 at behandle sagen,

delvist fordi nationale retsmidler ikke var udtømt, delvist fordi klagen var

åbenbart ugrundet.

Den anden sag,

Jørgensen m.fl. mod Danmark,

drejede sig om, hvorvidt

det i forbindelse med politiets affyring af skud mod to personer, som med-

førte, at disse afgik ved døden, og myndighedernes efterfølgende behand-

ling af sagen, var sket en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens

artikel 2 om retten til liv, artikel 3 om forbud mod tortur og anden umen-

neskelig eller nedværdigende behandling eller straf og artikel 13 om ad-

gang til effektive retsmidler.

Menneskerettighedsdomstolen afviste den 1. september 2016 at behandle

sagen, fordi sagsøgerne havde indbragt sagen for sent.

Den tredje sag,

F.M. m.fl. mod Danmark,

drejede sig om, hvorvidt udsen-

delse af en kvindelig iransk asylansøger og hendes to mindreårige børn til

Italien i medfør af Dublin-forordningen var i strid med Menneskerettig-

hedskonventionens artikel 3 om forbud mod tortur og anden umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf.

Menneskerettighedsdomstolen afviste den 6. oktober 2016 at behandle

sagen, fordi klagen var åbenbart ugrundet.

Den fjerde sag,

Nazari mod Danmark,

drejede sig om, hvorvidt afslag på

statsborgerskab var i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8

om retten til respekt for privat- og familieliv samt artikel 13 om effektive

retsmidler og artikel 14 om forbud mod diskrimination.

Menneskerettighedsdomstolen afviste den 13. oktober 2016 at behandle

sagen, delvist fordi nationale retsmidler ikke var udtømt, delvist fordi kla-

gen var åbenbart ugrundet.

Endelig traf Menneskerettighedsdomstolen beslutning om at slette seks

sager fra sin sagsliste den 7. januar 2016 og at slette yderligere fire sager

fra sin sagsliste den 19. maj 2016.

De i alt ti sager drejede sig om, hvorvidt det var i strid med Menneskeret-

tighedskonventionen at udsende klagerne i medfør af Dublin-forordningen

til Italien, hvor de tidligere havde søgt asyl. Menneskerettighedsdomstolen

traf beslutning om at slette sagerne fra sin sagsliste, fordi de danske udlæn-

dingemyndigheder i de pågældende sager besluttede at behandle klagernes

asylansøgninger i Danmark.

2.2

Det kan herudover oplyses, at der ved udgangen af 2016 verserede i alt

syv sager ved Menneskerettighedsdomstolen, hvor Danmark er anmodet

om retlige bemærkninger.

En sag drejer sig om, hvorvidt det var i strid med Menneskerettighedskon-

ventionens artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv at udvise

klageren af Danmark på grund af begået kriminalitet, når klagerens børn

boede i Danmark.

En anden sag drejede sig om, hvorvidt afslag på statsborgerskab var i strid

med Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for

privat- og familieliv samt artikel 13 om effektive retsmidler og artikel 14

om forbud mod diskrimination. Det bemærkes, at Menneskerettigheds-

domstolen den 19. januar 2017 besluttede at slette denne sag fra sin sagsli-

ste, da klageren i mellemtiden havde erhvervet statsborgerskab, og sagen

således ansås for løst.

En tredje sag drejede sig om, hvorvidt det var i strid med Menneskerettig-

hedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv,

at en anmodning om genoptagelse af en faderskabssag blev afvist. Det

bemærkes, at sagen efterfølgende er afsluttet, idet Menneskerettigheds-

domstolen ved dom af 7. marts 2017 fandt, at Danmark ikke har krænket

artikel 8.

En fjerde sag drejer sig om, hvorvidt Østre Landsrets dom af 10. juni 2011,

hvorved en journalist og en redaktionschef fra DR blev idømt dagbøder for

injurier mod Rigshospitalet og en navngiven overlæge, var i overensstem-

melse med Menneskerettighedskonventionens artikel 10 om retten til yt-

ringsfrihed.

Hertil kommer tre sager, der behandles samlet og drejer sig om, hvorvidt

politiets administrative frihedsberøvelser af de tre klagere var i strid med

Menneskerettighedskonventionens artikel 5 om retten til frihed og person-

lig sikkerhed.

3. Udtalelser fra FN-komitéer

Danmark har tiltrådt den individuelle klageadgang til FN’s Menneskeret-

tighedskomité, FN’s Torturkomité, FN’s Kvindekomité, FN’s Racediskri-

minationskomité, FN’s Handicapkomité og FN’s Børnekomité.

Komitéernes udtalelser er ikke retligt bindende for Danmark.

I det følgende redegøres der for komitéernes udtalelser i sager mod Dan-

mark i 2016. Det bemærkes, at redegørelsen ikke omfatter sager, som er

blevet lukket eller afvist, fordi komitéerne af formelle eller indholdsmæssi-

ge grunde har fundet klagerne grundløse.

3.1

FN’s Menneskerettighedskomité fremkom med 14 udtalelser i sager

mod Danmark i 2016. I seks af sagerne udtalte FN’s Menneskerettigheds-

komité kritik af Danmark.

Den ene klagesag,

A.A.A. m.fl. mod Danmark

(nr. 2409/2014), vedrørte

spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, to somaliske statsborgere med to børn,

kunne udsendes til Italien som første asylland. På baggrund af bl.a. de fo-

religgende baggrundsoplysninger om forholdene i Italien havde Flygtnin-

genævnet fundet, at klagerne kunne udsendes til Italien. I sin udtalelse af

29. marts 2016 fandt Menneskerettighedskomitéen bl.a., at de danske myn-

digheder burde have foretaget en mere individualiseret vurdering af den ri-

siko, klagerne ville udsættes for ved udsendelse til Italien, herunder oplys-

ningerne om klagernes særligt sårbare situation og deres tidligere ophold i

Italien. På den baggrund fastslog komitéen, at udsendelse af klagerne og

deres børn til Italien ville være i strid med artikel 7 i FN’s Konvention om

Borgerlige og Politiske Rettigheder (CCPR) om forbud mod tortur eller

grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

En anden klagesag,

E.U.R. mod Danmark

(nr. 2469/2014), vedrørte

spørgsmålet om, hvorvidt klageren, en afghansk mand, kunne udsendes til

Afghanistan. Flygtningenævnet havde givet klageren afslag på asyl med

henvisning til klagerens manglende troværdighed om en række væsentlige

forhold vedrørende hans asylmotiv. Menneskerettighedskomitéen lagde i

sin udtalelse af 1. juli 2016 bl.a. vægt på, at de divergerende oplysninger

ikke kunne anses for centrale for klagerens asylmotiv, og at klageren hav-

de gjort talrige forsøg på at forklare divergenserne. Komitéen fandt på den

baggrund, at udsendelse af klageren til Afghanistan ville være i strid med

artikel 7 i CCPR.

En tredje klagesag,

A.A.S. mod Danmark

(nr. 2464/2014), vedrørte spørgs-

målet om, hvorvidt klageren, en somalisk mand, kunne udsendes til Soma-

lia. Flygtningenævnet havde givet klageren afslag på asyl med henvisning

til, at de af klageren oplyste personlige forhold ikke kunne begrunde asyl,

og at de generelle forhold i Somalia ikke i sig selv kunne begrunde asyl.

Menneskerettighedskomitéen fandt i sin udtalelse af 4. juli 2016, at de

danske myndigheder burde have tillagt den samlede betydning af klage-

rens individuelle forhold større vægt, herunder klagerens særlige sårbar-

hed. Komitéen fandt på den baggrund, at udsendelse af klageren til Soma-

lia ville være i strid med artikel 7 i CCPR.

En fjerde klagesag,

O.H.A. mod Danmark

(nr. 2379/2014), vedrørte

spørgsmålet om, hvorvidt klageren, en somalisk kvinde med fire børn,

kunne udsendes til Italien som første asylland. På baggrund af bl.a. de fo-

religgende baggrundsoplysninger om forholdene i Italien havde Flygtnin-

genævnet fundet, at klageren kunne udsendes til Italien. I sin udtalelse af

7. juli 2016 fandt Menneskerettighedskomitéen bl.a., at de danske myndig-

heder burde have foretaget en mere individualiseret vurdering af den risi-

ko, klageren ville udsættes for ved udsendelse til Italien, herunder oplys-

ningerne om klagerens særligt sårbare situation og hendes tidligere ophold

i Italien. På den baggrund fastslog komitéen, at udsendelse af klageren og

hendes børn til Italien ville være i strid med artikel 7 i CCPR.

En femte klagesag,

M.K.H. mod Danmark

(nr. 2462/2014), vedrørte

spørgsmålet om, hvorvidt klageren, en bangladeshisk mand, kunne udsen-

des til Bangladesh. Flygtningenævnet havde givet klageren afslag på asyl

med henvisning til klagerens manglende troværdighed om en række væ-

sentlige forhold vedrørende hans asylmotiv. I sin udtalelse af 12. juli 2016

fandt Menneskerettighedskomitéen bl.a., at de danske myndigheder ikke

havde tillagt klagerens forklaring og de foreliggende baggrundsoplysnin-

ger tilstrækkelig vægt. På den baggrund fastslog komitéen, at udsendelse

af klageren ville være i strid med artikel 7 i CCPR.

En sjette klagesag,

R.A.A. og Z.M. mod Danmark

(nr. 2608/2015), vedrørte

spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, to syriske statsborgere og deres barn,

kunne udsendes til Bulgarien som første asylland. På baggrund af bl.a. de

foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Bulgarien havde

Flygtningenævnet fundet, at klagerne kunne udsendes til Bulgarien. I sin

udtalelse af 28. oktober 2016 fandt Menneskerettighedskomitéen bl.a., at

de danske myndigheder burde have foretaget en mere individualiseret vur-

dering af den risiko, klagerne ville udsættes for ved udsendelse til Bulgari-

en, herunder oplysningerne om klagernes særligt sårbare situation og deres

tidligere ophold i Bulgarien. På den baggrund fastslog komitéen, at udsen-

delse af klagerne og deres barn ville være i strid med artikel 7 i CCPR.

3.2

FN’s Torturkomité fremkom med to udtalelser i sager mod Danmark i

2016. I begge sager udtalte FN’s Torturkomité kritik af Danmark.

Den ene klagesag,

J.N. mod Danmark

(nr. 628/2014), vedrørte spørgsmålet

om, hvorvidt klageren, en srilankansk statsborger, kunne udsendes til Sri

Lanka. På baggrund af bl.a. de foreliggende baggrundsoplysninger om for-

holdene i Sri Lanka havde Flygtningenævnet fundet, at klagerne kunne ud-

sendes til Sri Lanka. I sin udtalelse af 13. maj 2016 fastslog Torturko-

mitéen ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder

navnlig de foreliggende baggrundsoplysninger, at udsendelse af klageren

til Sri Lanka ville være i strid med artikel 3 i FN’s Torturkonvention

(CAT), som indeholder et forbud mod at udsende en person til en anden

stat, hvor der er vægtige grunde for at antage, at vedkommende vil være i

fare for at blive underkastet tortur.

Den anden klagesag,

M.B. m.fl. mod Danmark

(nr. 634/2014), vedrørte

spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, to russiske statsborgere og deres to

børn, kunne udsendes til Rusland. Flygtningenævnet havde givet klagerne

afslag på asyl med henvisning til klagernes manglende troværdighed. Tor-

turkomitéen fandt i sin udtalelse af 25. november 2016 bl.a., at de danske

myndigheder i forbindelse med behandlingen af klagernes asylsag burde

have undersøgt klagernes påstand nærmere ved at have iværksat en lægelig

torturundersøgelse. På den baggrund fastslog komitéen, at udsendelse af

klagerne til Rusland ville være i strid med artikel 3 i CAT.

3.3

FN’s Kvindekomité fremkom med én udtalelse i sager mod Danmark i

2016. I den pågældende sag udtalte FN’s Kvindekomité kritik af Danmark.

Klagesagen,

M.W. mod Danmark

(nr. 46/2012), vedrørte spørgsmålet om,

hvem af forældrene (moderen fra Østrig eller faderen fra Danmark), der

skulle have forældremyndigheden over deres fællesbarn. Domstolene i de

to lande havde truffet modsatrettede afgørelser vedrørende spørgsmålet om

forældremyndighed. I sin udtalelse af 22. februar 2016 fandt Kvindeko-

mitéen, at Danmark havde krænket en række bestemmelser i FN’s Kvinde-

konvention. Komitéen lagde i den forbindelse vægt på, at de danske myn-

digheder havde udsat klageren for kønsdiskrimination i forbindelse med

behandlingen af spørgsmålet om, hvem der skal have forældremyndighed

over barnet, og at de danske myndigheder ikke i tilstrækkeligt omfang hav-

de beskyttet klageren over for faderens handlinger, herunder i forbindelse

med, at faderen bragte barnet tilbage til Danmark. På den baggrund kon-

kluderede komitéen bl.a., at Danmark straks skulle udlevere barnet til sin

mor i Østrig.

3.4

FN’s Racediskriminationskomité er ikke fremkommet med udtalelser i

sager mod Danmark i 2016.

3.5

FN’s Handicapkomité er ikke fremkommet med udtalelser i sager mod

Danmark i 2016.

3.6

Den individuelle klageadgang til FN’s Børnekomité blev først tiltrådt

af Danmark i 2015, hvorefter klager kunne indgives til Komitéen fra den 7.

januar 2016.

FN’s Børnekomité er ikke fremkommet med udtalelser i sager mod Dan-

mark i 2016.