Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2721926_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. maj 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 173 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. 173:
Vil ministeren opdatere svaret på spørgsmål 171 jf. UUI alm. del 2019-2020 i lyset
af KLAR-alliancens forslag om, at danske statsborgeres ægtefæller skal have mulig-
hed for at arbejde og bidrage, imens de afventer svar på deres ansøgning om æg-
tefællesammenføring, og vil ministeren også redegøre for virkningen på de offent-
lige finanser af denne udvikling? Der henvises til debatindlægget ”K-LA-R-alliancen:
Der er brug for ny tilgang til international arbejdskraft – vi har ikke råd til andet” fra
Børsen den 30. april 2023.
Svar:
K-LA-R-alliancen foreslår i debatindlægget ”K-LA-R-alliancen: Der er brug for ny til-
gang til international arbejdskraft – vi har ikke råd til andet” fra Børsen den 30. april
2023 blandt andet, at: ”Danske statsborgeres ægtefæller skal have mulighed for at
arbejde og bidrage, imens de afventer svar på deres ansøgning om ægtefællesam-
menføring – med forbehold for, at ordningen ikke udnyttes f.eks. via proformaæg-
teskaber. Muligheden ophører ved afslag”.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 169 (alm. del) fra Udlændinge- og
Integrationsudvalget, er det ikke muligt ud fra denne beskrivelse at vurdere forsla-
gets effekt på tilstrømningen af flygtninge og indvandrere til Danmark, blandt andet
fordi det ikke er beskrevet, hvordan man skal tage et sådant forbehold for profor-
maægteskaber, og hvordan det sikres, at udlændinge, der får afslag på deres an-
søgning om ægtefællesammenføring, efterfølgende rejser ud af Danmark.
Svaret på spørgsmål nr. 171 (alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget (fol-
ketingsåret 2019-2020) vedrører udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen for ud-
lændinge, der har fået opholdstilladelse som familiesammenført til en herboende
ægtefælle, registreret partner eller fast samlever med dansk/nordisk statsborger-
skab i perioden 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2019 for personer, der har opholdt sig
5 år i Danmark.
Side
1/2
8. juni 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 8137
2318373
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på spørgsmål 171 jf. UUI alm. del 2019-2020 i lyset af KLAR-alliancens forslag?
Det er ikke muligt at opdatere dette svar i lyset af K-LA-R-alliancens forslag og at
redegøre for virkningen på de offentlige finanser af denne udvikling, da det ikke er
muligt at vurdere forslagets effekt på tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
til Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Finansministeriet om nettobidraget til de offentlige finanser
for ægtefællesammenførte med 0-4 års opholdstid, som er ægtefællesammenførte
til danske statsborgere. Finansministeriet har i den forbindelse oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Ægtefællesammenførte med 0-4 års opholdstid, som er ægtefællesammen-
førte til danske statsborgere, er i gennemsnit forbundet med et nettobidrag
til de offentlige finanser på -13.900 kr. (2023-niveau) pr. person. Det gen-
nemsnitlige nettobidrag afspejler offentlige nettoindtægter på omkring 209
mio. kr. fra den del af de ægtefællesammenførte, der er i beskæftigelse samt
en opgjort merudgift for de ikke-beskæftigede på i størrelsesorden 294 mio.
kr. Beregningen er lavet ud fra indvandreres første opholdsgrundlag, og om-
fatter således også personer som siden har opnået et andet opholdsgrund-
lag.”
Det skal i forhold til ovenstående yderligere bemærkes, at det ikke fremgår af for-
slaget fra K-LA-R-alliancen, hvorvidt udlændinge, der efter forslaget får ret til at op-
holde sig i Danmark, mens ansøgningen om ægtefællesammenføring behandles,
skal have hel eller delvis adgang til fx sociale og sundhedsmæssige ydelser. Forsla-
gets virkning på de offentlige finanser vil i høj grad afhænge af den konkrete ramme
herfor.
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz
Side
2/2