UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil redegøre for, i hvor mange straffesager de seneste ti år, hvor danske domstole under inddragelse af EMRK og især hensynet til familieliv har truffet afgørelse om, at der ikke kunne ske udvisning af en udlænding

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. februar 2023

Strafferetskontoret

Julie Heidi Sørensen

2023-0032/40-0553

2713081

Besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-

og Integrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del), som Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 27.

januar 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene Liliendahl Bry-

densholt (ALT).

Peter Hummelgaard

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil redegøre for, i hvor mange straffesager de seneste ti år, hvor danske domstole under inddragelse af EMRK og især hensynet til familieliv har truffet afgørelse om, at der ikke kunne ske udvisning af en udlænding

Spørgsmål nr. 17 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrati-

onsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, i hvor mange straffesager de sene-

ste ti år, hvor danske domstole under inddragelse af EMRK og

især hensynet til familieliv har truffet afgørelse om, at der ikke

kunne ske udvisning af en udlænding, og vil ministeren redegøre

for, hvad eventuelle stigninger og fald i antal skyldes?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Rigsadvokaten kan indledningsvis oplyse, at der hverken i

Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret) eller i politi-

ets sagsstyringssystem (POLSAS) registreres oplysninger om,

hvorvidt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK), herunder hensynet til familielivet, konkret er blevet

inddraget i en afgørelse om udvisning.

Da sagerne imidlertid vil være afgjort med en advarsel om ud-

visning eller tidligere en betinget udvisning, hvis der er hjemmel

til udvisning, men udvisning med sikkerhed vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser, herunder bl.a. EMRK’s

artikel 8 om retten til privat- og familieliv, har Rigsadvokaten i

stedet trukket oplysninger fra Kriminalregistret om antallet af

fældende afgørelser med advarsel om udvisning samt betinget

udvisning for perioden 2013-2022, jf. tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Antal fældende afgørelser med betinget udvisning/advarsel om

udvisning, fordelt på år

År

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Total

Betinget

udvisning/

advarsel

om udvis-

ning

252

239

265

321

431

472

682

679

650

475

4.466

Bemærkninger til tabellen

Det bemærkes, at data er analyseret på baggrund af Kriminalregistret

(KR). Der tages forbehold for indtastningsfejl. Data er dynamiske,

idet der tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opda-

teringer, nye afgørelser mv. Grundet efterslæb i opdatering af afgørel-

ser på alle sagsområder i KR, anses data først for at være komplet i

datatræk foretaget mindst to måneder efter seneste afgørelsesdato.

Data er opdateret den 6. januar 2023.

Side 2/4

Data er opgjort som hovedforhold pr. person.

KR sletteregler:

Det bemærkes, at der i cirkulæret om registrering mv. i Det Centrale

Kriminalregister (Kriminalregisteret) er fastsat en række frister for,

hvornår registreringer i Kriminalregisteret skal slettes. Som følge af

disse slettefrister trækker Rigsadvokaten generelt ikke data længere

end 10 år tilbage. Der tages i den forbindelse samtidig forbehold for,

at der på grund af særlige sletteregler vil kunne være afgørelser, som

alligevel ikke fremgår af datatrækket, fordi de er slettet fra Kriminal-

registeret på grund af f.eks. gerningspersonens alder eller dødsfald.

Rigsadvokaten kan mere generelt oplyse, at der gennem den

10-årige periode, som dataene dækker over, er sket flere udvi-

delser af de opregnede delikter, hvis overtrædelse kan medføre

udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 6, 7 og 9. I denne

periode er udvisningshjemlen således udvidet til også at omfatte

bl.a. indbrudstyveri efter straffelovens § 276 a, jf. § 286, psykisk

vold efter straffelovens § 243, straffastsættelse efter straffelo-

vens § 81 d om lovovertrædelser med sammenhæng med covid-

19-epidemien, angreb med genstand på personer i offentlig tje-

neste efter straffelovens § 119 b, religiøs vielse uden borgerlig

gyldighed efter straffelovens § 260 a samt ulovlig tvang til ind-

gåelse af religiøst ægteskab uden borgerlig gyldighed.

Rigsadvokaten kan endvidere oplyse, at inden advarselsordnin-

gen blev indført i 2018, blev en udenlandsk statsborger betinget

udvist, hvis der var hjemmel til udvisning, men udvisning af

vedkommende med sikkerhed ville være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser. Reglen om betinget udvisning fandt

imidlertid ikke anvendelse på EU-borgere.

I 2018 blev udlændingelovens § 24 b ændret til en advarselsord-

ning, så der i stedet skulle tildeles en advarsel om udvisning,

hvis der var hjemmel til udvisning, men udvisningen med sik-

kerhed ville være i strid med Danmarks internationale forplig-

telser, jf. § 26, stk. 2. Bestemmelsen blev samtidig udvidet, så

den også fandt anvendelse på EU-borgere. Ændringen trådte i

kraft den 16. maj 2018.

Begge dele

–

dvs. både ændringerne af udlændingelovens § 22

og ændringen af § 24 b

–

vil sandsynligvis være en del af for-

klaringen på, hvorfor antallet af advarsler om udvisning er steget

markant fra 2013 til i dag. Dette skyldes, at der med ændringerne

samlet set vil være flere sager, hvor der i dag er hjemmel til ud-

visning, og dermed potentielt også flere sager, hvor en udvis-

ning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-

nale forpligtelser, således at der i stedet for udvisning må tilde-

les en advarsel.

Side 3/4

Det bemærkes endvidere, at der i tabellen umiddelbart ser ud til

at være et fald i antallet af advarsler for 2022 sammenlignet med

de foregående år. Dette kan dog til dels skyldes, at data er truk-

ket fra Kriminalregistret, hvor data først anses for at være kom-

plet i datatræk foretaget mindst to måneder efter seneste afgø-

relsesdato. Data for dette datatræk er opdateret den 6. januar

2023.”

Side 4/4