Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. maj 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr.165 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. 165:
Vil ministeren redegøre for, om ansøgere der tidligere har søgt om opholdstilla-
delse efter beløbsordning er dårligere stillet, når de søger efter den nye beløbsord-
ning, til trods for, at de nu opfylder kravene, og vil ministeren tage initiativ til at
afhjælpe eventuelle problemer i den forbindelse?
Svar:
Det lægges til grund, at spørgeren ønsker at vide, hvorvidt den såkaldte formod-
ningsregel finder anvendelse i sager, hvor en ansøger tidligere har søgt opholdstil-
ladelse efter beløbsordningen og efterfølgende søger opholdstilladelse efter den
supplerende beløbsordning.
Formodningsreglen følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 26, og gælder bl.a. for
beløbsordningen og den supplerende beløbsordning og indebærer, at der ikke kan
gives opholdstilladelse, hvis der er en vis formodning om, at de faktiske ansættel-
sesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og at de
faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse
efter ordningen, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om an-
sættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville
kunne opnå.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration foretager i hver enkelt sag
en konkret og individuel vurdering af de samlede oplysninger i sagen, og spørgsmå-
let kan derfor ikke besvares generelt. Det fremgår af udlændingebekendtgørelsens
§ 22, stk. 6, hvilke oplysninger styrelsen bl.a. kan tillægge vægt. Det gælder f.eks.
oplysning om, hvorvidt udlændingen tidligere har haft ansøgninger om opholdstil-
ladelse i Danmark eller i det øvrige Schengenområde under behandling, herunder
f.eks. ansøgninger om asyl eller ansøgninger om familiesammenføring med herbo-
ende personer, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 6, nr. 7.
Side
1/2
31. maj 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 7806
2311399