UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorfor Flygtningenævnet i højere grad lægger vægt på flygtninges tilknytning til Danmark, når de skal vurdere, om flygtningens opholdstilladelse skal inddrages, selvom det blev aftalt med paradigmeskiftet, at dette skulle tillægges mindst mulig betydning

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. maj 2023 stillet følgende spørgs-

mål nr. 159 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og inte-

grationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 159:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor Flygtningenævnet i højere grad lægger vægt på

flygtninges tilknytning til Danmark, når de skal vurdere, om flygtningens opholdstil-

ladelse skal inddrages, selvom det blev aftalt med paradigmeskiftet, at dette skulle

tillægges mindst mulig betydning? Der henvises til artiklen "Det blev kaldt et nybrud

i dansk udlændingepolitik: Nu undsiger professorerne den udlægning" fra Jyllands-

Posten den 30. april 2022.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet bidrag fra Flygtningenævnet, som har oplyst følgende:

”Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integra-

tionsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til ind-

dragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesam-

menføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtræ-

delse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for for-

sørgere m.v.) blev blandt andet § 19 a indsat i udlændingeloven. Udlændinge-

lovens § 19 a, stk. 1, 1. pkt., har følgende ordlyd:

”Når en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt, skal en opholdstilladelse efter

§ 7 og § 8, stk. 1 og 2, inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser.”

23. maj 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 7591

2306673

Af forarbejderne til ændringsloven (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019)

fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 1, om den styrkede mulighed

for at inddrage flygtninges og familiesammenførte til flygtninges opholdstilla-

delser, blandt andet følgende:

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorfor Flygtningenævnet i højere grad lægger vægt på flygtninges tilknytning til Danmark, når de skal vurdere, om flygtningens opholdstilladelse skal inddrages, selvom det blev aftalt med paradigmeskiftet, at dette skulle tillægges mindst mulig betydning

”Der foreslås endvidere indsat en ny bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter

inddragelse af en opholdstilladelse til flygtninge og familiesammenførte til flygt-

ninge alene skal undlades, hvis dette vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser. Den foreslåede ordning vil bl.a. indebære, at hensyn som udlændin-

gens tilknytning til arbejdsmarkedet, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber

vil blive tillagt mindst mulig betydning, når myndighederne skal vurdere, om ind-

dragelse af en opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende. Desuden

vil betydningen af børns selvstændige tilknytning til Danmark i inddragelsessager

blive reduceret.

Formålet med ændringerne er at tydeliggøre, at opholdstilladelser til alle flygtninge

fremover alene skal meddeles med henblik på midlertidigt ophold, og at gøre det

klart, at udlændingemyndighederne fremover skal inddrage eller nægte af for-

længe en opholdstilladelse, medmindre det vil være i strid med Danmarks interna-

tionale forpligtelser.”

Det fremgår endvidere af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit

2.3.2.:

”For at udlændingemyndighederne også fremover skal inddrage eller nægte at for-

længe en opholdstilladelse, medmindre det vil være i strid med Danmarks interna-

tionale forpligtelser, forudsættes det, at udlændingemyndighederne løbende føl-

ger med i praksis fra navnlig EMD og tilpasser sin praksis i overensstemmelse her-

med.

Udlændingemyndighederne vil løbende følge udviklingen i retspraksis fra EMD og

andre lignende internationale organer og forudsættes i den forbindelse at udar-

bejde et notat, der løbende holdes opdateret i overensstemmelse med ny praksis

på området.

Udlændingemyndighederne forventes således at følge, udarbejde og løbende op-

datere et dynamisk notat over relevant praksis til brug for behandling af sager om

inddragelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a.”

Som forudsat i lovbemærkningerne har Flygtningenævnet i samarbejde med

Udlændingenævnet og Udlændingestyrelsen udarbejdet et notat om beskyt-

telsen af udlændinges privat- og familieliv efter Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention og FN’s konventioner, som anvendes ved nævnets be-

handling af sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilla-

delser. Notatet, der findes på Flygtningenævnets hjemmeside, kan åbnes

her.

Central i denne sammenhæng er EMRK artikel 8, der har følgende ordlyd:

”1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespon-

dance.

Side

2/4

2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre

det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund

af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økono-

miske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden

eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.”

Kravet om nødvendighed i stk. 2 indebærer, at indgrebet skal være proportio-

nalt med det forfulgte legitime formål. Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol (EMD) har i sin praksis udtalt, at vægtningen af de enkelte elementer

i proportionalitetsafvejningen afhænger af de konkrete omstændigheder i

hver enkelt sag. Der skal derefter på den ene side i den samlede afvejning ses

på de elementer, som taler for hensynet til klageren, herunder tilknytningen

til opholdslandet og tilknytningen til hjemlandet, og på den anden side ses på

det eller de af staten påberåbte legitime formål og de faktiske forhold, som

ligger til grund for medlemsstatens indgreb. EMD har i sin praksis tillagt de le-

gitime hensyn forskellig vægt i proportionalitetsafvejningen, alt efter hvilke

faktuelle forhold der har ligget til grund for medlemsstatens indgreb i indivi-

dets ret til respekt for privat- og/eller familieliv.

EMD’s praksis vedrørende indgreb i retten til privat- og/eller familieliv i forbin-

delse med udsendelse af udlændinge vedrører i vidt omfang sager om udvis-

ning som følge af kriminalitet begået i opholdslandet. I flere sager, hvor klage-

ren har begået alvorlig kriminalitet, såsom drab eller narkotikakriminalitet, har

EMD efter en konkret vurdering tillagt hensynet til forebyggelse af forbrydelse

så stor vægt, at EMD har statueret, at en udvisning af den pågældende ikke

udgjorde en krænkelse, selvom klageren havde en meget stærk tilknytning til

opholdslandet. Tilsvarende tillægger EMD det stor vægt i afvejningen, hvis kla-

geren har opnået sin opholdstilladelse ved svig.

Omvendt fremgår det af EMD’s praksis, at afvejningen er en anden, såfremt

der er tale om mindre alvorlig kriminalitet eller ulovligt ophold. I disse sager

har hensynet til statens interesse i at foretage indgrebet således vejet mindre

tungt over for individets ret til respekt for familie- og privatliv, end hvis der

havde været tale om alvorlig kriminalitet eller svig.

I de få sager for EMD, hvor klagerne har haft lovligt ophold, og der ikke er be-

gået kriminalitet, har EMD udtrykkeligt lagt vægt herpå i den samlede propor-

tionalitetsafvejning.

Flygtningenævnet har i sin praksis fulgt de principper for proportionalitetsaf-

vejningen, som følger af praksis fra EMD. Det bemærkes i den forbindelse, at

klagerne i de sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af flygtninges

opholdstilladelser, som er behandlet i Flygtningenævnet, har haft lovligt op-

hold og ikke har begået kriminalitet.

Side

3/4

For en nærmere gengivelse af Flygtningenævnets praksis i sager om inddra-

gelse eller nægtelse af forlængelse af flygtninges opholdstilladelse kan henvi-

ses til Flygtningenævnets formandskabs beretning, 2021, side 259 ff. og næv-

nets hjemmeside, hvor praksis løbende offentliggøres i anonymiseret form.”

Kaare Dybvad Bek

Brit Gotthard Jensen

Side

4/4