Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2708740_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. april 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 147 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Olsen Dyhr
(SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 147:
Vil ministeren redegøre for forekomsten af analfabetisme hos ikke-vestlige indvan-
drere?
Svar:
Spørgsmålet forstås således, at der spørges til voksne ikke-vestlige indvandrere
med skrive- og læsevanskeligheder, uanset om dette skyldes indlæringsproblemer
eller manglende skolegang.
Der kan ikke gives et entydigt svar på, hvor mange ikke-vestlige indvandrere der er
analfabeter, da der ikke findes en central registrering af indvandreres læse og skri-
vefærdigheder, og der kan være grader af læse-og skriveudfordringer. Der kan her-
udover være store forskelle mellem forskellige nationalitetsgrupper og forskelle
mellem hvilke køns- og aldersgrupper, man ser på.
Der findes dog enkelte undersøgelser, som kan belyse omfanget af voksne ikke-
vestlige indvandrere med læse-og skriveudfordringer.
OECD-undersøgelse
OECD-undersøgelsen ”Programme for the International Assesment of Adult Com-
pencies (PIIAC)” fra 2013
1
er den seneste større internationale undersøgelse af dan-
skernes kompetencer. Undersøgelsen afdækkede bl.a. voksnes læsefærdigheder.
OECD´s undersøgelse bruger ikke begrebet analfabeter, men måler generelt læse-
færdighederne for voksne ud fra en skala for, hvor godt voksne bruger information
til at fungere i samfundet. Læsefærdighed måles på en skala fra 0 til 500. På basis
af scoren på skalaen inddeles befolkningens læsefærdigheder i seks niveauer, hvor
under niveau (0)
og niveau 1 angiver de mindst gode læsere.
1
17. maj 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 7487
2311228
Rosdahl, Anders, Torben Fridberg, Vibeke Jakobsen og Michael Jørgensen (2013): ”Færdigheder i
læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark” SFI. København.
Side
1/4
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om ministeren vil redegøre for forekomsten af analfabetisme hos ikke-vestlige indvandrere
2708740_0002.png
Boks. Læsefærdigheder – niveau 0 og 1
Under niveau 1 (0):
Opgaver på dette niveau består i, at respondenten skal læse
korte tekster om velkendte emner og finde en enkelt specifik oplysning. Kun et
begrænset ordforråd kræves, og det forudsættes ikke, at respondenten forstår
sætningers eller afsnits opbygning eller andre træk ved teksten som helhed. Der
optræder sjældent konkurrerende oplysninger i teksten, og den oplysning, som
respondenten bliver bedt om at finde, fremtræder på helt samme måde i teksten
som i spørgsmålet. Selvom teksten kan være fortløbende, er det muligt at finde
den rigtige oplysning uden hensyn til tekstens sammenhæng. Opgaver under ni-
veau 1 indeholder ingen træk, der er specifikke for digitale tekster.
Niveau 1:
De fleste opgaver på dette niveau fodrer, at respondenten læser rela-
tivt korte tekster – trykte eller digitale – fortløbende, ikke-fortløbende eller blan-
dede – med henblik på at kunne finde en enkelt oplysning, som er identisk med
eller har samme betydning som den oplysning, der præsenteres i spørgsmålet.
Nogle opgaver kan fordre, at respondenten skriver en personlig oplysning i et
dokument, der indeholder ikke-fortløbende tekst. Teksten har kun lidt, om over-
hovedet nogen, konkurrerende oplysninger. Nogle opgaver kan fordre en simpel
udpegning af mere end én oplysning. Der forventes på dette niveau viden og
færdigheder med hensyn til at kunne genkende almindelige ord, vurdere om sæt-
ninger giver mening, og læse korte tekstafsnit.
OECD´s undersøgelse viste, at ikke-vestlige indvandrere har markant ringere læse-
færdigheder end både vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse. For
ikke-vestlige indvandrere var andelen af de mindst gode læsere (niveau 0/1) over
50 pct.
Undersøgelsen viste endvidere, at faktorer som alder ved indvandring, opholdstid
og det talte sprog i hjemmet har betydning for de ikke-vestlige indvandreres læse-
færdigheder.
Det skal bemærkes, at opgaverne og interviewet i PIAAC kun kunne gennemføres
på dansk, hvilket kan have påvirket resultaterne, idet personer, der ikke kunne
dansk, ikke indgår i undersøgelsen. Det skal videre bemærkes, at svarprocenten
blandt indvandrere i PIAAC var lavere end blandt personer med dansk oprindelse.
Indplacering på danskuddannelserne
Ud af de voksne indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, der er indvandret i peri-
oden 2004-2017, var der knap 97.000, der stadigvæk var i Danmark ved udgangen
af 2022.
Af denne gruppe er der 87.000 personer, der har været indskrevet på en danskud-
dannelse, mens knap 10.000 ikke har været indskrevet på danskuddannelserne.
Kursisterne på danskuddannelserne indplaceres på en af de tre danskuddannelser
på baggrund af en pædagogisk vurdering af den enkeltes forudsætninger og mål
med uddannelsen, som foretages af sprogcentrene.
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om ministeren vil redegøre for forekomsten af analfabetisme hos ikke-vestlige indvandrere
2708740_0003.png
Af de 87.000 personer blev knap 15.000 (17 pct.) første gang indplaceret på Dansk-
uddannelse 1, som er tilrettelagt for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund
samt for kursister, der ikke har lært at læse og skrive det latinske alfabet.
Ud af disse knap 15.000 personer, der har været indskrevet på Danskuddannelse 1,
har godt 9.000 bestået en prøve i dansk, jf. tabel 1 nedenfor.
Det er ikke undersøgt, hvorvidt personerne ud over danskuddannelserne 1, 2 og 3
har anvendt alternative eller supplerende undervisningstilbud.
Tabel 1: Voksne indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, første indvandring i perioden 2004-
2017 og i befolkningen 31. dec. 2022, fordelt på første indplacering på danskuddannelserne og
bestået prøve i dansk
Har ikke bestået
prøve i dansk
Ingen påbegyndt
danskuddannelse
Danskuddannelse 1
Danskuddannelse 2
Danskuddannelse 3
9.026
5.658
10.839
7.988
Har bestået
prøve i dansk
695
9.197
31.437
22.019
I alt
9.721
14.855
42.276
30.007
I alt
33.511
63.348
96.859
Kilde: Egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og Udlændinge- og Integrationsministeriets
Danskuddannelsesdatabase.
Anm.: Opgørelsen medtager ikke personer med første indvandring inden de fyldte 18 år. Bestået prøve i dansk
indeholder Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 samt Studieprøven. Kursister kan genindplaceres i løbet
af en danskuddannelse og kursister kan godt have bestået en anden prøve end den, der tilhører den danskuddan-
nelse, de først blev indplaceret på. Opgørelsen medtager alene første henvisning til danskuddannelserne, påbegyn-
delser af arbejdsmarkedsrettet dansk er således ikke medtaget i opgørelsen. Det skal derudover bemærkes, at der
ikke er kontrolleret for om personerne har opholdt sig uafbrudt i Danmark siden første indvandring. Nogle personer
kan således være udvandret og genindvandret i løbet af den undersøgte periode.
I tabel 2 nedenfor er gruppen af voksne indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og
første indplacering på Danskuddannelse 1 opdelt på de største oprindelseslande.
Det fremgår af tabellen, at godt halvdelen af kursisterne på Danskuddannelse 1 har
syrisk oprindelse.
Tabel 2: De største oprindelseslande blandt voksne indvandrere med ikke-vestlig oprindelse,
første indvandring i perioden 2004-2017, i befolkningen 31. dec. 2022 og første indplacering
på Danskuddannelse 1
Antal
Syrien
Afghanistan
Thailand
Eritrea
Somalia
Øvrige
I alt
7.103
1.090
1.076
1.071
580
3.935
14.855
Andel
48%
7%
7%
7%
4%
26%
100%
Kilde: Egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og Udlændinge- og Integrationsministeriets
Danskuddannelsesdatabase.
Anm.: Se anmærkningstekst til tabel 1
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om ministeren vil redegøre for forekomsten af analfabetisme hos ikke-vestlige indvandrere
2708740_0004.png
Boks. Organiseringen af danskuddannelserne
Når udlændinge bliver henvist til danskuddannelse, indplaceres de på en af føl-
gende tre danskuddannelser:
Danskuddannelse 1: for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke
har lært at læse og skrive på deres modersmål, samt for kursister, som ikke har lært
at læse og skrive det latinske alfabet.
Danskuddannelse 2: for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelses-
baggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring
af dansk som andetsprog.
Danskuddannelse 3: for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole-
og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis
hurtig indlæring af dansk som andetsprog
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz
Side
4/4