UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om ministeren vil redegøre for forekomsten af analfabetisme hos ikke-vestlige indvandrere

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. april 2023 stillet følgende spørgs-

mål nr. 147 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Olsen Dyhr

(SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 147:

Vil ministeren redegøre for forekomsten af analfabetisme hos ikke-vestlige indvan-

drere?

Svar:

Spørgsmålet forstås således, at der spørges til voksne ikke-vestlige indvandrere

med skrive- og læsevanskeligheder, uanset om dette skyldes indlæringsproblemer

eller manglende skolegang.

Der kan ikke gives et entydigt svar på, hvor mange ikke-vestlige indvandrere der er

analfabeter, da der ikke findes en central registrering af indvandreres læse og skri-

vefærdigheder, og der kan være grader af læse-og skriveudfordringer. Der kan her-

udover være store forskelle mellem forskellige nationalitetsgrupper og forskelle

mellem hvilke køns- og aldersgrupper, man ser på.

Der findes dog enkelte undersøgelser, som kan belyse omfanget af voksne ikke-

vestlige indvandrere med læse-og skriveudfordringer.

OECD-undersøgelse

OECD-undersøgelsen ”Programme for the International Assesment of Adult Com-

pencies (PIIAC)” fra 2013

er den seneste større internationale undersøgelse af dan-

skernes kompetencer. Undersøgelsen afdækkede bl.a. voksnes læsefærdigheder.

OECD´s undersøgelse bruger ikke begrebet analfabeter, men måler generelt læse-

færdighederne for voksne ud fra en skala for, hvor godt voksne bruger information

til at fungere i samfundet. Læsefærdighed måles på en skala fra 0 til 500. På basis

af scoren på skalaen inddeles befolkningens læsefærdigheder i seks niveauer, hvor

under niveau (0)

og niveau 1 angiver de mindst gode læsere.

17. maj 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Koncernstyring og tilsyn

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 7487

2311228

Rosdahl, Anders, Torben Fridberg, Vibeke Jakobsen og Michael Jørgensen (2013): ”Færdigheder i

læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark” SFI. København.

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om ministeren vil redegøre for forekomsten af analfabetisme hos ikke-vestlige indvandrere

Boks. Læsefærdigheder – niveau 0 og 1

Under niveau 1 (0):

Opgaver på dette niveau består i, at respondenten skal læse

korte tekster om velkendte emner og finde en enkelt specifik oplysning. Kun et

begrænset ordforråd kræves, og det forudsættes ikke, at respondenten forstår

sætningers eller afsnits opbygning eller andre træk ved teksten som helhed. Der

optræder sjældent konkurrerende oplysninger i teksten, og den oplysning, som

respondenten bliver bedt om at finde, fremtræder på helt samme måde i teksten

som i spørgsmålet. Selvom teksten kan være fortløbende, er det muligt at finde

den rigtige oplysning uden hensyn til tekstens sammenhæng. Opgaver under ni-

veau 1 indeholder ingen træk, der er specifikke for digitale tekster.

Niveau 1:

De fleste opgaver på dette niveau fodrer, at respondenten læser rela-

tivt korte tekster – trykte eller digitale – fortløbende, ikke-fortløbende eller blan-

dede – med henblik på at kunne finde en enkelt oplysning, som er identisk med

eller har samme betydning som den oplysning, der præsenteres i spørgsmålet.

Nogle opgaver kan fordre, at respondenten skriver en personlig oplysning i et

dokument, der indeholder ikke-fortløbende tekst. Teksten har kun lidt, om over-

hovedet nogen, konkurrerende oplysninger. Nogle opgaver kan fordre en simpel

udpegning af mere end én oplysning. Der forventes på dette niveau viden og

færdigheder med hensyn til at kunne genkende almindelige ord, vurdere om sæt-

ninger giver mening, og læse korte tekstafsnit.

OECD´s undersøgelse viste, at ikke-vestlige indvandrere har markant ringere læse-

færdigheder end både vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse. For

ikke-vestlige indvandrere var andelen af de mindst gode læsere (niveau 0/1) over

50 pct.

Undersøgelsen viste endvidere, at faktorer som alder ved indvandring, opholdstid

og det talte sprog i hjemmet har betydning for de ikke-vestlige indvandreres læse-

færdigheder.

Det skal bemærkes, at opgaverne og interviewet i PIAAC kun kunne gennemføres

på dansk, hvilket kan have påvirket resultaterne, idet personer, der ikke kunne

dansk, ikke indgår i undersøgelsen. Det skal videre bemærkes, at svarprocenten

blandt indvandrere i PIAAC var lavere end blandt personer med dansk oprindelse.

Indplacering på danskuddannelserne

Ud af de voksne indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, der er indvandret i peri-

oden 2004-2017, var der knap 97.000, der stadigvæk var i Danmark ved udgangen

af 2022.

Af denne gruppe er der 87.000 personer, der har været indskrevet på en danskud-

dannelse, mens knap 10.000 ikke har været indskrevet på danskuddannelserne.

Kursisterne på danskuddannelserne indplaceres på en af de tre danskuddannelser

på baggrund af en pædagogisk vurdering af den enkeltes forudsætninger og mål

med uddannelsen, som foretages af sprogcentrene.

Side

2/4

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om ministeren vil redegøre for forekomsten af analfabetisme hos ikke-vestlige indvandrere

Af de 87.000 personer blev knap 15.000 (17 pct.) første gang indplaceret på Dansk-

uddannelse 1, som er tilrettelagt for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund

samt for kursister, der ikke har lært at læse og skrive det latinske alfabet.

Ud af disse knap 15.000 personer, der har været indskrevet på Danskuddannelse 1,

har godt 9.000 bestået en prøve i dansk, jf. tabel 1 nedenfor.

Det er ikke undersøgt, hvorvidt personerne ud over danskuddannelserne 1, 2 og 3

har anvendt alternative eller supplerende undervisningstilbud.

Tabel 1: Voksne indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, første indvandring i perioden 2004-

2017 og i befolkningen 31. dec. 2022, fordelt på første indplacering på danskuddannelserne og

bestået prøve i dansk

Har ikke bestået

prøve i dansk

Ingen påbegyndt

danskuddannelse

Danskuddannelse 1

Danskuddannelse 2

Danskuddannelse 3

9.026

5.658

10.839

7.988

Har bestået

prøve i dansk

695

9.197

31.437

22.019

I alt

9.721

14.855

42.276

30.007

I alt

33.511

63.348

96.859

Kilde: Egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og Udlændinge- og Integrationsministeriets

Danskuddannelsesdatabase.

Anm.: Opgørelsen medtager ikke personer med første indvandring inden de fyldte 18 år. Bestået prøve i dansk

indeholder Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 samt Studieprøven. Kursister kan genindplaceres i løbet

af en danskuddannelse og kursister kan godt have bestået en anden prøve end den, der tilhører den danskuddan-

nelse, de først blev indplaceret på. Opgørelsen medtager alene første henvisning til danskuddannelserne, påbegyn-

delser af arbejdsmarkedsrettet dansk er således ikke medtaget i opgørelsen. Det skal derudover bemærkes, at der

ikke er kontrolleret for om personerne har opholdt sig uafbrudt i Danmark siden første indvandring. Nogle personer

kan således være udvandret og genindvandret i løbet af den undersøgte periode.

I tabel 2 nedenfor er gruppen af voksne indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og

første indplacering på Danskuddannelse 1 opdelt på de største oprindelseslande.

Det fremgår af tabellen, at godt halvdelen af kursisterne på Danskuddannelse 1 har

syrisk oprindelse.

Tabel 2: De største oprindelseslande blandt voksne indvandrere med ikke-vestlig oprindelse,

første indvandring i perioden 2004-2017, i befolkningen 31. dec. 2022 og første indplacering

på Danskuddannelse 1

Antal

Syrien

Afghanistan

Thailand

Eritrea

Somalia

Øvrige

I alt

7.103

1.090

1.076

1.071

580

3.935

14.855

Andel

48%

26%

100%

Kilde: Egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og Udlændinge- og Integrationsministeriets

Danskuddannelsesdatabase.

Anm.: Se anmærkningstekst til tabel 1

Side

3/4

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om ministeren vil redegøre for forekomsten af analfabetisme hos ikke-vestlige indvandrere

Boks. Organiseringen af danskuddannelserne

Når udlændinge bliver henvist til danskuddannelse, indplaceres de på en af føl-

gende tre danskuddannelser:



Danskuddannelse 1: for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke

har lært at læse og skrive på deres modersmål, samt for kursister, som ikke har lært

at læse og skrive det latinske alfabet.



Danskuddannelse 2: for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelses-

baggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring

af dansk som andetsprog.



Danskuddannelse 3: for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole-

og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis

hurtig indlæring af dansk som andetsprog

Kaare Dybvad Bek

Anette Görtz

Side

4/4