Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. april 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 145 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorent-
zen Dehnhardt (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 145:
Vil ministeren i forlængelse af artiklen "Retssikkerheden halter på Kærshovedgård:
Voldsofre tvinges til at bo sammen med gerningsmænd” fra Herningfolkeblad.dk
den 19. april 2023, oplyse, hvor mange hændelser af kriminalitet, herunder vold og
trusler, der har været over de seneste tre år mellem beboere, og vil ministeren li-
geledes redegøre for, hvordan politiet foretager efterforskning i sager om melde-
pligt, samt hvordan politiet bidrager til sikkerheden for ofre, der overfaldes af med-
beboere?
Svar:
Til brug for besvarelsen har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet bi-
drag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende.
”1. Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvar-
teringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. I
praksis driver en række indkvarteringsoperatører disse steder på vegne
af styrelsen. Driften er reguleret i årlige operatørkontrakter mellem Ud-
lændingestyrelsen og de enkelte indkvarteringsoperatører, hvoraf det
fremgår, hvilke opgaver operatørerne skal udføre. Kriminalforsorgen dri-
ver Udrejsecenter Kærshovedgård.
Det fremgår af operatørkontrakterne, at der er nultolerance over for en-
hver form for kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd på indkvarterings-
stederne. Det fremgår endvidere, at indkvarteringsoperatørerne skal po-
litianmelde alle former for kriminalitet og mistanke om kriminelle forhold
på indkvarteringsstederne. Endelig fremgår det, at indkvarteringsopera-
tørerne skal indberette alle former for kriminalitet samt alvorlige hæn-
delser på indkvarteringsstederne til Udlændingestyrelsen.
Side
1/4
22. maj 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 7168
2298600