Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2661606_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. januar 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 14:
Vil ministeren oversende en oversigt over faste orienteringer til Udlændinge- og
Integrationsudvalget med angivelse af hyppigheden af orienteringerne?
Svar:
Der er udarbejdet en oversigt over faste oversendelser til Udlændinge- og Integra-
tionsudvalget,
jf. bilag 1.
For så vidt angår punkt 11 i den vedlagte oversigt, skal Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet beklage, at redegørelsen ikke har været sendt til Folketinget siden
2016, hvor redegørelsen for perioden 1. januar – 31. december 2015 blev sendt.
Redegørelsen blev udarbejdet første gang i 1999 (for perioden 3. juli – 31. decem-
ber 1998). Forud herfor havde den daværende indenrigsminister nedsat et ekspert-
udvalg, Udvisningsudvalget, som havde gentænkt udlændingelovens regler om ud-
visning. Udvisningsudvalgets forslag dannede grundlag for en række nye bestem-
melser om udvidet adgang til udvisning ved visse kriminalitetsformer.
Der var derfor grundlag for i en efterfølgende periode at udarbejde en redegørelse
om, hvordan de nye udvisningsreglerne fungerede i praksis.
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at regeringen vil
udvise
flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne.
Der vil således blive
fremsat et lovforslag med forslag til yderligere skærpelser af udvisningsreglerne in-
den for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i den forbindelse undersøge, hvordan
Folketinget i mere relevant omfang kan blive orienteret om udviklingen på udvis-
ningsområdet.
Side
1/2
13. februar 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 1057
2192704
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil oversende en oversigt over faste orienteringer til Udlændinge- og Integrationsudvalget med angivelse af hyppigheden af orienteringerne
Det skal hertil bemærkes, at Folketinget ved bl.a. besvarelser af spørgsmål fra bl.a.
Udlændinge- og Integrationsudvalget siden 2016 jævnligt er blevet orienteret om
statistiske oplysninger på udvisningsområdet, herunder bl.a. antal administrativt
udviste og udviste ved dom.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine Vestgaard Johansen
Side
2/2