Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. april 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 129 (Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 129:
Vil ministeren klart tilkendegive, i hvilke situationer, der kan opstå tvivl om en dansk
statsborgers loyalitet, når denne også har statsborgerskab i andre lande?
Svar:
1.
Den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) indgik den 4.
juni 2014 en aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Al-
liance om at gennemføre en ændring af indfødsretsloven og cirkulæreskrivelsen om
naturalisation, som skulle sikre, at der blev givet mulighed for at have dobbelt stats-
borgerskab.
Aftaleparterne fandt i den forbindelse, at det i et moderne samfund skal være mu-
ligt for danske statsborgere at bevare deres danske identitet, selv om de flytter til
et andet land og bliver statsborgere der, ligesom udlændinge, der bor i Danmark,
ikke længere skulle give afkald på deres oprindelige statsborgerskab for at blive
danske statsborgere. En sådan mulighed vil i den internationale verden, som Dan-
mark er en del af, fremme integrationen af mennesker fra alle steder i verden. Det
blev således aftalt, at der skulle indføres accept af dobbelt statsborgerskab, således
at der blev givet fuld adgang til dobbelt statsborgerskab for alle danskere og ud-
lændinge.
Lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret vedrø-
rende accept af dobbelt statsborgerskab trådte i kraft den 1. september 2015.
2.
Jeg er her knap 9 år efter aftalens indgåelse enig i, at det var en god ide at accep-
tere dobbelt statsborgerskab. Jeg synes, at ordningen har fungeret fint, og jeg fin-
der derfor ikke anledning til at opliste situationer, hvor der kan opstå tvivl om per-
soners loyalitet eller identitet, som statsborgerskab jo dybest set handler om.
11. maj 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 6693
2290074
Side
1/2