Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. november 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 112 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 112:
Hvilke foranstaltninger har ministeren taget for at imødegå et flygtningepres i lig-
hed med 2015? Der henvises til artiklen ”EU
står på randen af en ny katastrofal
flygtningekrise” fra Politiken den 23. november 2022.
Svar:
Regeringen fører en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, der baserer
sig på grundpillerne i den eksisterende udlændingelovgivning.
Regeringen vil inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser tage de
nødvendige værktøjer i brug, hvis tilstrømningen til Danmark stiger væsentligt eller
pludseligt.
I kølvandet på migrantkrisen i 2015-16 vedtog Folketinget en lovpakke med en
række redskaber til håndtering af massetilstrømning af flygtninge og migranter til
Danmark, særligt i forhold til de danske grænser og indkvarteringssystemet.
I 2017 vedtog Folketinget som den mest vidtgående handlemulighed den såkaldte
asylnødbremse, som gør det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen, som ind-
rejser fra et land, der er omfattet af Dublinforordningen. Asylnødbremsen har ikke
tidligere været anvendt, og den er kun forbeholdt de helt ekstraordinære situatio-
ner.
Det er i tilfælde af et stort migrationspres helt afgørende, at Danmark har en vel-
fungerende hjemrejsepolitik, så udlændinge, der får afslag på asyl, eller af andre
årsager ikke har lovligt ophold i Danmark, hurtigst muligt forlader landet
–
om nød-
vendigt med tvang.
Det er regeringens opfattelse, at den nuværende kurs for hjemrejsepolitikken, som
bygger videre på de senere års initiativer, herunder oprettelsen af Hjemrejsestyrel-
sen og vedtagelsen af hjemrejseloven, sikrer rammerne for en effektiv hjemrejse-
indsats. Den kurs skal fastholdes, samtidig med at der hele tiden er fokus på, om
der er dele af hjemrejseindsatsen, som vi kan styrke yderligere.
Side
1/2
18. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 18099
2531517