UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor stor en restance i form af tilbagebetalingspligtig repatrieringsydelse, som personer, der har modtaget repatrieringsydelse fra Danmark og er hjemvendt har til offentlige myndigheder

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. marts 2023 stillet følgende

spørgsmål nr. 106 (alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 106:

Vil ministeren oplyse, hvor stor en restance i form af tilbagebetalingspligtig repatri-

eringsydelse, som personer, der har modtaget repatrieringsydelse fra Danmark og

er hjemvendt har til offentlige myndigheder, hvor mange personer denne gæld er

fordelt på og hvor mange af disse personer, offentlige myndigheder ikke har kunnet

inddrive gælden fra, eller hvor gælden misligholdes?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at det

vedrører tilbagebetalingskrav efter repatrieringslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., for per-

soner, der efter repatriering genindrejser i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-

drag fra alle landets kommuner, der administrerer repatrieringsordningen og op-

kræver tilbagebetalingspligtig hjælp til repatriering.

Kommunerne har oplyst, at den aktuelle restance af tilbagebetalingspligtig repatri-

eringshjælp efter repatrieringslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., samlet set er på ca. 10,8

mio. kr. Gælden er efter det oplyste fordelt på 82 personer, hvoraf det for 44 per-

soner gælder, at de pågældende enten misligholder gælden, eller at kommunen

konkret har vurderet, at det ikke er muligt at inddrive gælden. Det bemærkes, at de

44 personer bl.a. kan omfatte afdøde personer og personer, hvor kommunen har

vurderet, at indtægten er for lav til, at der kan fastsættes en afdragsordning.

Det bemærkes i relation hertil, at der i perioden 2018-2022 er udbetalt ca. 330 mio.

kr. i hjælp til repatriering fordelt på 1.951 personer, samt at den oplyste gæld også

kan stamme fra udbetaling af repatrieringsstøtte før 2018.

21. maj 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 5362

2285850

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor stor en restance i form af tilbagebetalingspligtig repatrieringsydelse, som personer, der har modtaget repatrieringsydelse fra Danmark og er hjemvendt har til offentlige myndigheder

Oplysningerne om tilbagebetalingspligtig repatrieringshjælp er baseret på hørings-

svar fra alle landets 98 kommuner på baggrund af en manuel gennemgang i kom-

munen. Svarene er sendt til Udlændinge- og Integrationsministeriet i perioden fra

den 28. marts til den 11. maj 2023. Oplysningerne fra kommunerne er således be-

hæftet med væsentlig usikkerhed, ligesom der alene er tale om summen af øjebliks-

billeder fra kommunerne i den nævnte periode, hvilket løbende ændrer sig i takt

med, at der sker tilbagebetaling, misligholdelse, modregning eller inddrivelse på

anden vis, ligesom nye tilbagebetalingskrav løbende kan opstå.

Kommunalbestyrelserne opkræver tilbagebetalingspligtig hjælp til repatriering

ved fastsættelse af en afdragsordning i medfør af bekendtgørelse nr. 1675 af 13.

august 2021 om kommunalbestyrelsernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter

repatrieringsloven. Det beløb, der skal afdrages, fastsættes med udgangspunkt i

den enkeltes betalingsevne. Der vil kunne forekomme sager, hvor den enkeltes be-

talingsevne er så beskeden, at det ud fra en samlet proportionalitetsafvejning ikke

vil være muligt at fastsætte en afdragsordning. Jeg vil dog gerne understrege, at

personer, der fortryder repatrieringen, som det klare udgangspunkt vil skulle indgå

en afdragsordning med kommunen.

Hvis skyldneren trods påkrav ikke overholder en afdragsordning, anses afdragsord-

ningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, hvorefter kommunalbestyrelsen

overdrager kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen) med hen-

blik på inddrivelse, jf. bekendtgørelsens § 9.

Det er efter min mening fornuftigt, at man har muligheden for at fortryde repa-

triering og vende retur til Danmark. Det tror jeg i sidste ende betyder, at flere tager

imod tilbuddet om hjælp til repatriering. Men det er også klart, at repatrierings-

hjælpen selvfølgelig skal tilbagebetales, hvis man fortryder.

Jeg er derfor også glad for, at reglerne for tilbagebetaling af repatrieringshjælp blev

skærpet med bekendtgørelse nr. 1675 af 13. august 2021, så der kan fastsættes

afdragsordninger for personer med selv meget lav indkomst. Herved sikres det i

højere grad, at de pågældende ikke opnår henstand, ligesom kravet kan overføres

til inddrivelse, hvis afdragsordningen misligholdes. Det mener jeg, kun er rimeligt. I

den løbende dialog med kommunerne om repatrieringsordningen vil Hjemrejsesty-

relsen sikre, at der er fokus på disse regler.

Kaare Dybvad Bek

Christina Fløystrup

Side

2/2