UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, hvilken BNP Danmark cirka ville have, såfremt alle i landet havde samme grad af beskæftigelse, skatteindbetaling, mv., som gennemsnittet af etniske danskere

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Christiansborg

26. april 2023

Svar på Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 101

(Alm. del) af 17. marts 2023 stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn

(DF)

Spørgsmål 101

Vil ministeren redegøre for, hvilke BNP Danmark cirka vil have, såfremt alle i lan-

det havde samme grad af beskæftigelse, skatteindbetaling, antal på førtidspension,

kriminalitetsindeks osv. som gennemsnittet af etniske danskere?

Svar

Husholdningerne bidrager til BNP gennem deres beskæftigelse. Hvad personerne

derudover bidrager til eller modtager fra det offentlige har betydning for de of-

fentlige finanser, men ikke for produktionen og dermed BNP.

Af den samlede befolkning pr. 1. januar 2022 på knap 5.873.400 personer, har

godt 847.000 ikke dansk oprindelse. Beskæftigelsen blandt ikke-etniske danskere i

løbet af 2021 udgør knap 317.900 fuldtidspersoner, svarende til, at 37,5 pct. af de

herboende ikke-etniske danskere arbejder fuld tid hele året. Blandt etniske dan-

skere udgør beskæftigelsen, hvad der svarer til, at ca. 39,7 pct. arbejder fuld tid

hele året,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Beskæftigelse og løn i 2021 for befolkningen pr. 1. januar 2022 fordelt på oprindelsesland

Befolkning

Oprindelse

Ikke-etnisk dansk

Dansk

I alt

Personer

847.000

5.026.300

5.873.400

Beskæftigelse i

2021

Fuldtidspersoner

317.900

1.997.700

2.315.500

Beskæftigelse i Timeløn bland be-

pct. af befolkning

skæftigede

Pct.

37,5

39,7

39,4

Kr.

232

254

251

Anm.: Det anførte antal personer er afrundet til nærmeste 100 personer.

Kilde: Egne beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik.

Hvis det rent hypotetisk antages, at befolkningen har samme gennemsnitlige be-

skæftigelse og gennemsnitlige timeløn som gennemsnittet af personer med dansk

oprindelse, kan det beregningsteknisk opgøres, at den samlede beskæftigelse ville

stige med knap 18.800 fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 0,8 pct. Da

den gennemsnitlige timeløn for beskæftigede personer med dansk oprindelse også

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, hvilken BNP Danmark cirka ville have, såfremt alle i landet havde samme grad af beskæftigelse, skatteindbetaling, mv., som gennemsnittet af etniske danskere

Side 2 af 2

er højere end for den øvrige befolkning, ville lønsummen, og dermed husholdnin-

gernes bidrag til BNP, være knap 2 pct. højere, svarende til en stigning i struktu-

relt BNP på 50 mia. kr. fra 2.698 til 2.748 mia. kr. i 2023-niveau.

Gruppernes gennemsnitlige beskæftigelse og timeløn skal imidlertid ses i sammen-

hæng med gruppernes demografiske sammensætning. Alder, køn, og uddannelses-

mæssige forskelle i gruppernes sammensætning kan have betydning for det op-

gjorte gennemsnitlige beskæftigelsesomfang og timeløn.

Hvis præmissen for spørgsmålet er, at beskæftigelsen for herboende ikke-etniske

danskere afspejles ved beskæftigelsen for en person med dansk oprindelse, fsva.

angår køn, alder og uddannelse, skal der i opgørelsen justeres for disse forhold. I

den hypotetiske beregning kan der fx tages højde for forskelle i køn, alder (7 al-

dersgrupper: 0-17, 18-29, 30-39, 40-49, 50-59, 60-66 og 67+) og uddannelse (3

grupper: ufaglært, faglært og videregående). Der kan også være andre forskelle

mellem grupperne, som det ville være relevant at inddrage.

I den hypotetiske beregning hvor det beregningsteknisk antages, at alle i befolk-

ningen har samme beskæftigelsesomfang som personer med dansk oprindelse,

hvor der er taget højde for køn-, alder- og uddannelsesfordeling, udgør stigningen

i beskæftigelsen 81.800 fuldtidspersoner. Det ville medføre en forøgelse i struktu-

relt BNP fra 2.698 til 2.805 mia. kr. i 2023-niveau. Stigningen i BNP kan opgøres

til 107 mia. kr.

Det skal understreges, at der er tale om en ren beregningsteknisk opgørelse, hvor

ændringerne er så store, at de grundlæggende strukturer i samfundet ville være an-

derledes, og at virkningerne dermed ville være påvirket af andre faktorer, end når

der regnes med udgangspunkt i en alt andet lige marginalbetragtning.

Det skal derudover bemærkes, at indvandrere og efterkommere står for 13,7 pct.

af den samlede beskæftigelse og at dansk BNP isoleret set ville være ca. 310 mia.

kr. lavere, hvis der ikke var indvandrere og efterkommere bosiddende i Danmark.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister