Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2696693_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Christiansborg
26. april 2023
Svar på Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 100
(Alm. del) af 17. marts 2023 stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn
(DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke BNP Danmark cirka vil have, såfremt alle i lan-
det havde samme grad af beskæftigelse, skatteindbetaling, antal på førtidspension,
kriminalitetsindeks osv. som gennemsnittet af herboende personer fra MENAPT-
landene, og vil ministeren endvidere oversende et skøn over, hvor Danmark ville
være placeret på de gængse lister, såsom FN’s Menneskelig Udviklingsindeks
(HDI), Transparency Internationals Korruptionsindeks, CPI osv.?
Svar
Husholdningerne bidrager til BNP gennem deres beskæftigelse. Hvad personerne
derudover bidrager til eller modtager fra det offentlige har betydning for de of-
fentlige finanser, men ikke for produktionen og dermed BNP.
Af den samlede befolkning pr. 1. januar 2022 på knap 5.873.400 personer, har
godt 265.000 indvandrere og efterkommere oprindelse i et MENAPT
1
-land. Be-
skæftigelsen blandt personer med oprindelse i et MENAPT-land i løbet af 2021
udgør godt 76.300 fuldtidspersoner, svarende til, at ca. 28,8 pct. arbejder fuld tid
hele året. Blandt den øvrige del af befolkningen udgør beskæftigelsen, hvad der
svarer til, at knap 40 pct. arbejder fuld tid hele året,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Beskæftigelse og løn i 2021 for befolkningen på 1. januar 2022 fordelt på oprindelsesland
Befolkning
Oprindelse
MENAPT-land
Øvrige lande, herunder DK
I alt
Personer
265.000
5.608.300
5.873.400
Beskæftigede i
2021
Fuldtidspersoner
76.300
2.239.200
2.315.500
Beskæftigelse i Timeløn bland be-
pct. af befolkning
skæftigede
Pct.
28,8
39,9
39,4
Kr.
208
253
251
Anm.: Det anførte antal personer er afrundet til nærmeste 100 personer.
Kilde: Egne beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik.
MENAPT er en international gruppering af lande, som omfatter: Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien,
Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tune-
sien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvilken BNP Danmark cirka ville have, såfremt alle i landet havde samme grad af beskæftigelse, skatteindbetaling, mv., som gennemsnittet af herboende personer fra MENAPT-landene
Side 2 af 3
Hvis det rent hypotetisk antages, at befolkningen har den samme gennemsnitlige
beskæftigelse og gennemsnitlige timeløn, som personer fra MENAPT-lande kan
det beregningsteknisk opgøres, at den samlede beskæftigelse ville falde med knap
624.000 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 27 pct. Da den gennemsnitlige
timeløn for beskæftigede personer med oprindelse i et MENAPT-land også er la-
vere end for den samlede befolkning, ville lønsummen, og dermed husholdninger-
nes bidrag til BNP, være knap 40 pct. lavere, svarende til en nedgang i strukturelt
BNP på 977 mia. kr. fra 2.698 til 1.721 mia. kr. i 2023-niveau.
Gruppernes gennemsnitlige beskæftigelse og timeløn skal imidlertid ses i sammen-
hæng med gruppernes demografiske sammensætning. Alder, køn, og uddannelses-
mæssige forskelle i gruppernes sammensætning kan have betydning for det op-
gjorte gennemsnitlige beskæftigelsesomfang og timeløn.
Hvis præmissen for spørgsmålet er, at beskæftigelsen for den øvrige befolkning
skal afspejles ved beskæftigelsen for en person med oprindelse i et MENAPT-
land, fsva. angår køn, alder og uddannelse, skal der i opgørelsen justeres for disse
forhold. I den hypotetiske beregning kan der fx tages højde for forskelle i køn, al-
der (7 aldersgrupper: 0-17, 18-29, 30-39, 40-49, 50-59, 60-66 og 67+) og uddan-
nelse (3 grupper: ufaglært, faglært og videregående). Der kan også være andre for-
skelle mellem grupperne, som det ville være relevant at inddrage.
I den hypotetiske beregning hvor det beregningsteknisk antages, at alle i befolk-
ningen har samme beskæftigelsesomfang som personer med oprindelse i et ME-
NAPT-land, hvor der er taget højde for køn-, alder- og uddannelsesfordeling, ud-
gør reduktionen i beskæftigelsen 677.000 fuldtidspersoner. Det ville medføre et
fald i strukturelt BNP fra 2.698 til 1.778 mia. kr. i 2023-niveau. Reduktionen i
BNP kan opgøres til 920 mia. kr.
Det skal understreges, at der er tale om en ren beregningsteknisk opgørelse, hvor
ændringerne er så store, at de grundlæggende strukturer i samfundet ville være an-
derledes, og at virkningerne dermed ville være påvirket af andre faktorer, end når
der regnes med udgangspunkt i en alt andet lige marginalbetragtning.
Det skal derudover bemærkes, at indvandrere og efterkommere fra MENAPT-
lande står for 3,3 pct. af den samlede beskæftigelse og at dansk BNP isoleret set
ville være ca. 65 mia. kr. lavere, hvis der ikke var indvandrere og efterkommere fra
MENAPT-lande bosiddende i Danmark.
I spørgsmålet efterspørges der endvidere en opgørelse af, hvor Danmark ville
være placeres på
FN’s
internationale udviklingsindeks, hvis der tages udgangs-
punkt i det hypotetiske scenarie, hvor alle i befolkningen havde samme karakteri-
stika som herboende personer fra MENAPT-lande. Finansministeriet har ikke til-
strækkelig indsigt i de nærmere opgørelsesmetoder
for FN’s
internationale udvik-
lingsindeks til at kunne opgøre Danmarks placering givet det hypotetiske scenarie.
Med venlig hilsen
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvilken BNP Danmark cirka ville have, såfremt alle i landet havde samme grad af beskæftigelse, skatteindbetaling, mv., som gennemsnittet af herboende personer fra MENAPT-landene
Side 3 af 3
Nicolai Wammen
Finansminister