Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2667260_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-1461
MENA
27. februar 2023
URU alm. del
svar på spørgsmål 9 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 6. februar 2023 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad kan ministeren oplyse om den aktuelle politiske situation i Libanon,
efter at det fortsat ikke er lykkedes for det libanesiske parlament at vælge
en ny præsident for landet? Der henvises til artiklen ”Reformist MPs begin
sit-in
at Lebanese parliament in protest against political deadlock” bragt
på www.arabnews.com den 20. januar 2023.
Svar
Den politiske situation i Libanon er fastlåst. Landet står stadig uden
præsident snart fire måneder efter den forhenværende præsidents mandat
udløb og uden regering ni måneder efter det seneste parlamentsvalg.
Den politiske splittelse hæmmer Libanons evne til at takle landets mange
problemer. Det gælder særligt landets store økonomiske udfordringer bl.a.
relateret til sammenbruddet i banksektoren i 2019. Senest er den
libanesiske valuta faldet til et historisk lavpunkt, hvilket har haft betydelige
konsekvenser for libanesernes privatøkonomi og medført en markant
svækket offentlig sektor.
Libanon indgik i april 2022 en foreløbig aftale med den Internationale
Valutafond (IMF). Aftalen skulle føre til strukturelle finansielle reformer
og genoprette tilliden til den libanesiske økonomi. Men den politiske
splittelse har betydet, at reformprocessen generelt er gået i stå.
Udviklingen risikerer at skubbe til den i forvejen skrøbelige stabilitet i
Libanon. Der har de seneste år været forskellige protestbevægelser, bl.a. i
kølvandet på den tragiske eksplosion på havnen i Beirut i august 2020, der
endnu ikke er blevet underlagt en transparent juridisk undersøgelse.
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om den aktuelle politiske situation i Libanon, efter at det fortsat ikke er lykkedes for det libanesiske parlament at vælge en ny præsident for landet
2
Danmark har bilateralt og gennem EU udtrykt bekymring over
udviklingen i Libanon og opfordret de politiske beslutningstagere til at nå
til enighed om en ny præsident og regering samt til at gennemføre de
reformer, der er en forudsætning for økonomisk genopretning og øget
international bistand.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen