URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om oversendelse af talepapirer fra samrådet den 20. april 2023 om inddragelse af opholdstilladelser for syriske flygtninge, jf. URU alm. del

Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Tale

til

brug

for

udenrigsministeren

ved

besvarelse

URU

alm.

del

samrådsspørgsmål D den 20. april 2023.

Tak for ordet. Jeg vil indlede med at orientere om situationen i

Syrien og regeringens Syrienpolitik, som vi deler med EU og

øvrige ligesindede lande, herunder USA. Udlændinge- og

integrationsministeren

vil

herefter

redegøre

for

udlændingemyndighedernes praksis, når det kommer til Syrien.

Situationen i Syrien er, som I ved, fortsat dybt bekymrende. Efter

12 års borgerkrig står landet i en omfattende krise, som indtil

videre har forårsaget mere end 14 millioner flygtninge, herunder

knap 7 millioner internt fordrevne i landet.

Assad sidder stadig på magten

–

ikke mindst som følge af Rusland

og Irans fortsatte militære støtte, og regimet vurderes at kontrollere

mellem 60 og 70 procent af Syrien. Det drejer sig om de

sydlige og

centrale provinser.

Situationen i de enkelte provinser under

regimets kontrol varierer, men generelt er kamphandlingerne i dag

mindre intensive, end vi var vidne til under borgerkrigens første år.

I det

nordvestlige

Syrien, særligt i Idlib, er sikkerhedssituationen

fortsat meget anspændt og alvorlig. Her ses der jævnligt

sammenstød mellem tyrkisk støttede oprørsgrupper og regimet.

I det

nordøstlige

Syrien, som primært kontrolleres af den kurdisk

dominerede lokaladministration, er situationen en anelse mere

rolig, men dog anspændt.

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om oversendelse af talepapirer fra samrådet den 20. april 2023 om inddragelse af opholdstilladelser for syriske flygtninge, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål D

Også her er der sporadiske kamphandlinger, og vi har som bekendt

tidligere set tyrkiske droneangreb i området.

Generelt er situationen i Syrien kompleks, og der er flere

internationale aktører involveret, herunder Rusland, Iran, Tyrkiet

og USA. Dertil kommer terrororganisationen ISIL, der blev

nedkæmpet territorialt i 2019, men som fortsat er til stede med

mindre celler, især i ørkenområderne i det centrale Syrien.

Undervejs i konflikten har vi været vidne til grove krænkelser af

menneskerettighederne, særligt begået af regimet og dets russiske

allierede. Regimet med støtte fra Rusland har systematisk bombet

civile, og de har brugt giftgas mod befolkningen. Desuden har

regimet fængslet og tortureret politiske fanger.

Imens er de humanitære behov i Syrien i dag større end nogensinde

før. Knap 7 millioner er stadig internt fordrevne. Og 90 procent af

befolkningen lever i dag under fattigdomsgrænsen. Senest er

situationen i det nordlige Syrien blevet yderligere forværret af de

kraftige jordskælv, der ramte i februar.

Hverken Danmark, EU eller USA kan alene løse konflikten i

Syrien. Men vi har mulighed for dels at lægge pres på det syriske

regime, dels at støtte de mange millioner sårbare i både Syrien og

nabolandene.

Når det kommer til at lægge pres på Assad-regimet, bakker

Danmark fuldt op

om EU’s

tilgang, som grundlæggende består af

tre elementer: For det første fastholder vi de

målrettede sanktioner

mod regimet. Det drejer sig blandt andet om sanktioner mod Assad

og hans inderkreds, fastholdelse af våbenembargoen og af

forbuddet mod at handle med olie samt også de omfattende

begrænsninger på regimets muligheder for at tilvejebringe ekstern

finansiering.

For det andet fastholder vi fra EU’s side, at vi fortsat ikke bidrager

til

genopbygningen

af Syrien. Der er ingen tvivl om, at behovet i

landet er enormt, og

at EU’s midler –

som i forvejen er den største

donor til krisen

–

er stærkt efterspurgte. EU har med andre ord en

løftestang her. Og her er budskabet meget klart: hvis vi på nogen

måde skal bidrage til genopbygningen af Syrien, så kræver det, at

Assad indgår konstruktivt i en reel politisk proces. Det har vi dog

endnu ikke set, at regimet er villig til.

Endelig for det tredje, afstår vi fra

EU’s

side fra skridt, der kan

opfattes som en

normalisering

af forholdet til regimet. Det

indebærer, at vi ikke sender signaler, som risikerer at styrke og

legtimere regimets og Ruslands fortælling om, at de har vundet

krigen og derfor skal genindlemmes i det internationale samfund.

Vi står fra EU-side sammen med USA fast på disse tre elementer,

indtil vi ser regimet engagere sig reelt i den FN-faciliterede

politiske proces, og på trods af, at flere arabiske lande på det

seneste har taget skridt i den retning.

Dertil fastholder vi vores massive støtte til den syriske

civilbefolkning. Danmark er en af de allerstørste bidragsydere til

at afhjælpe situationen i og omkring Syrien. Vi gav i 2022 i

omegnen af 700 mio. kroner i både humanitær bistand, udviklings-

og stabiliseringsmidler. Det er midler, der skal afhjælpe den

kritiske situation overalt i Syrien for de allermest sårbare, støtte de

nabolande, der huser millioner af flygtninge samt stabilisere

områder i Syrien uden for regimets kontrol, der er blevet befriet fra

ISIL. Det skal blandt andet bidrage til, at internt fordrevne kan

vende tilbage. Regeringen vil fortsætte denne massive støtte, og

jeg er glad for, at vi fra dansk side har formået at fastholde det høje

niveau af bistand til Syrien og nabolandene, også på trods af

Ukraine-krisen.

***

Det var en gennemgang af forholdene i Syrien og af Danmarks og

EU’s Syrienpolitik. Så er der spørgsmålet om hjemsendelse til

Syrien, som danner baggrund for samrådet i dag.

Her er det vigtigt for mig at understrege, at Danmark ikke

gennemfører tvangsmæssige udsendelser til Syrien.

Det gør vi ikke, da vi, i tråd med EU-politikken, ikke ønsker at

normalisere forholdet til Assad-regimet. Og regeringen har ingen

intentioner om at indgå en aftale med regimet, der ville muliggøre

tvangsmæssige udsendelser.

Det er en dansk beslutning, men den er baseret på en politisk linje,

som vi deler med de andre lande i EU og med USA. Vi har i det

hele taget en tæt dialog i EU-kredsen og med USA om situationen

i Syrien.

I Danmark har vi et princip om, at beskyttelse er midlertidigt. Og

de uafhængige danske udlændingemyndigheder administrerer efter

gældende lov og foretager løbende vurderinger af, hvorvidt

personer, også fra Syrien, konkret har behov for beskyttelse. Det

vil udlændinge- og integrationsministeren komme ind på om lidt.

Men det ændrer ikke på den danske udenrigspolitiske linje, som

jeg netop har skitseret. Og som altså indebærer, at Danmark

–

ligesom resten af EU og USA

–

ikke udfører tvangsmæssige

udsendelser til Syrien, da vi ikke ønsker at tage skridt i retning af

at normalisere forholdet til regimet

Tak for ordet.