Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2705392_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-29956
APD
11. maj 2023
URU alm. del
svar på spørgsmål 70 stillet den 20. april
2023 til ministeren for udviklingssamarbejde og global
klimapolitik
Spørgsmål
Kan ministeren allerede nu oplyse, om det samlede finansielle efterslæb for
at yde mindst 0,7% af BNI i udviklingsbistand i årene 2021-22 kan beløbe
sig til op mod 3,5 milliarder kroner, som det vurderes af Development
Today
(”DKK 3.5 billion backlog in Danish aid may take years to close”,
Development-today.com den 11. april 2023)? Hvordan vil ministeren i givet
fald sikre, at midlerne tilbageføres til udviklingsbistanden for at opfylde
0,7%-målsætningen i tråd med det politiske forlig om den
udviklingspolitiske strategi?
Svar
Størrelsen på efterreguleringen for den afsatte ramme til udviklingsbistand
i 2022 foreligger endnu ikke. Dette afhænger bl.a. af skøn for BNI i 2022,
der forventes offentliggjort med Økonomisk Redegørelse af maj 2023 samt
de endelige regnskabstal for 2022 for udgifterne uden for § 6.3. Bistand til
Udviklingslandene, der kan opgøres som udviklingsbistand. Jeg kan derfor
ikke for nuværende oplyse, hvor stor den samlede efterregulering for 2021-
2022 vil blive.
Reguleringsmekanismen for udviklingsbistanden er etableret for at sikre, at
der afsættes 0,7 pct. af BNI på trods af udsving i løbet af finansåret.
Reguleringsmekanismen håndterer udsving i flygtningemodtagelsesudgifter
mv. og ændrede BNI-skøn. Hvis eksempelvis BNI bliver højere end
forventet ved udarbejdelsen af finanslovsforslaget, vil 06.3. Bistanden til
udviklingslandene blive opjusteret ved førstkommende finanslovsforslag.
Eventuelle justeringer som følge af det endelige niveau for bistanden i 2022
forventes at blive indarbejdet som en del af finanslovsforslaget for 2024.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen