Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2662403_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023 - 6340
APD
15. februar 2023
URU alm. del – svar på spørgsmål 6 fra Trine Pertou Mach
stillet den til 18. januar 2023 til ministeren for udviklings-
samarbejde og global klimapolitik.
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere den stærkt stigende globale ulighed samt
stigningen i fattigdom, som er beskrevet i Oxfam’s netop udgivne rapport
”Survival of the Richest”?
Svar
Det er naturligvis bekymrende, at det ifølge rapporten for første gang i
mere end 25 år går i den forkerte retning med den globale
fattigdomsbekæmpelse. En række lande, ikke mindst i Afrika, er særligt
hårdt ramt af flere kriser. De lande er fattige og ustabile, de mærker
konsekvenserne af klimaforandringerne hårdest, og de stigende priser på
energi og fødevarer puster til sårbare økonomier, der også fortsat døjer
med eftervirkningerne af Covid-krisen.
Målsætningen med Verdensmålene er, at den ekstreme fattigdom skal
udryddes inden 2030. Hvis tendensen skal vendes, bliver vi bl.a. nødt til at
tænke klima og udvikling sammen, da klimaforandringerne er en
accelerator på verdens ulighed, usikkerhed og uretfærdighed. Vi kan ikke
lave løsninger i siloer. Fattigdomsbekæmpelse, inklusiv vækst med respekt
for klima og miljø og fremme af fred, retfærdighed og stærke institutioner
kræver sammenhængende svar. Det er jeg og regeringen parat til.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen