Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udenrigsudvalget har den 30. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 56 (alm.
del) efter ønske fra Marianne Bigum (SF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 56:
Hvorfor er der på regeringens forslag til Finanslov for 2023 afsat 3,358 mia. til flygt-
ningemodtagelse i 2023 over udviklingsbistanden (§6.3) og altså 300 mio. mere end
finanslovsforslaget fra august 2022, når der er ankommet temmelig få flygtninge i
årets første 2,5 måneder? Forventes der en større flygtningetilstrømning i 2023 -
og i givet fald hvorfra? Hvilke prognoser bygger forventningen på?
Vil ministeren svare på, om der i beregningen er taget højde for, at flere ukrainske
flygtninge vender tilbage eller får job i Danmark inden for de første 12 måneder?
Svar:
De samlede udgifter til flygtningemodtagelse i 2023, der finansieres over udvik-
lingsbistanden, er i høj grad påvirket af krigen i Ukraine. Antallet af fordrevne fra
Ukraine, der forventes at ankomme til Danmark er forbundet med betydelig usik-
kerhed, som bl.a. afhænger af udviklingen af krigen i Ukraine samt de humanitære
forhold i Ukraine og de omkringliggende lande. Regeringen følger udviklingen tæt
og vil løbende justere budgetteringen.
På den tidligere regerings finanslovforslag for 2023 fra august 2022 blev det bereg-
ningsteknisk lagt til grund, at der inden udgangen af 2022 ville blive meddelt op-
holdstilladelse til 50.000 fordrevne personer fra Ukraine, og at der i løbet af 2023
ikke ville blive meddelt opholdstilladelse til yderligere fordrevne fra Ukraine.
På baggrund af realiserede ankomsttal for 2022 justerede Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet ankomstprofilen i efteråret 2022, således at det på det nye finans-
lovforslag for 2023 fra marts 2023 forudsættes, at 50.000 fordrevne fra Ukraine vil
blive meddelt opholdstilladelse efter særloven inden udgangen af 2023. I beregnin-
gerne er der taget højde for, at en andel af de fordrevne kommer i beskæftigelse.
13. april 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 5846
2276393
Side
1/2