Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-29956
MUS
10. april 2023
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 51 fra Alex Ahrendtsen
(DF) stillet den 30. marts 2023 til ministeren for udviklings-
samarbejde og global klimapolitik.
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en liste over de lande, som får eftergivet gæld?
Svar
I besvarelsen tages der udgangspunkt i, at der efterspørges et overblik
over hvilke udviklingslande, som får eftergivet gæld til Danmark, som
finansieres over udviklingsbistanden, svarende til de udgifter, der
fremgår af finanslovens
§ 06.32.07.14. Gældslettelse til udviklingslandene.
Udgifter til gældslettelse under § 06.32.07.14. på finanslovsforslaget for
2023 vedrører gældseftergivelse til Somalia og Sudan samt eftergivelse af
strafrenter til Cuba. Eftergivelse af Somalias gæld forventes afholdt i
2023, mens udgiften til at eftergive Sudans gæld afholdes over en periode
på 20 år med forventet start i 2024. Udgiften til at eftergive strafrenter
for Cuba forventes at blive afholdt over en periode på 9 år med forventet
start i 2025.
Somalias gældslettelsesproces i
Heavily Indebted Poor Countries
(HIPC)
initiativet når sin afslutning, når Somalia har opfyldt en række
reformkrav, som er aftalt med IMF. Det forventes at ske i 2023.
Gældslettelsesprocessen for Sudan har været udfordret af den aktuelle
politiske situation i landet. Efter militærkuppet d. 24. oktober 2021 satte
det internationale samfund gældeftergivelsesprocessen i bero, indtil
situationen er forbedret og implementering af IMF’s
reformprogram
genoptaget. Det er fortsat usikkert, om Sudan kan overholde tidsplanen
for opfyldelse af reformkrav i 2024.
Med venlig hilsen