Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2688358_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-29956
APD
10. april 2023
URU alm. del
svar på spørgsmål 48 stillet den 30. marts
2023 til ministeren for udviklingssamarbejde og global
klimapolitik
Spørgsmål
Vil ministeren tage initiativ til at prioritere Danmarks nærområder fremfor
afrikanske diktaturer, således at der bliver afsat flere midler end de 600
mio. kr. til genopbygningen i Ukraine?
Svar
Ruslands invasion af Ukraine betyder, at Danmark selv er blevet et
nærområde. Med det følger et særligt ansvar og forpligtelse til at hjælpe.
Derfor har regeringen sammen med et bredt flertal af folketinget vedtaget
at afsætte i alt 1,2 mia. kr. til civile indsatser i Ukraine og østlige nabolande
under udviklingsbistanden i 2023 som en del af Ukrainefonden.
I alt er 1 mia. kr. afsat til Ukraine, herunder til humanitær bistand,
genopbygningsbistand, støtte til reform og korruptionsbekæmpelse og
investeringer gennem Investeringsfonden for Udviklingslande. Alle disse
indsatser er efterspurgt af vores ukrainske og internationale
samarbejdspartnere og afspejler den svære situation, Ukraine er i med
fortsat krig og usikkerhed. Ukraine vil i 2023 være langt det største
partnerland i det dansk udviklingssamarbejde. Jeg er samtidig stolt af, at
Danmark med fonden fortsat vil være blandt de største internationale
donorer til Ukraine relativt til vores størrelse. Endelig vil jeg nævne, at vi
fortsat vil hjælpe de mennesker, der har måtte flygte fra Ruslands brutale
angreb i Ukraine og søgt tilflugt i Danmark, og regeringen har derfor
foreslået at afsætte 3,4 mia. kr. i 2023 til udgifter til flygtningemodtagelse,
der iflg. OECD DAC kan opgøres som udviklingsbistand.
Vi passer imidlertid ikke godt på Danmark og Europa, hvis vi lukker
øjnene for, at krigen i Ukraine også har skabt en række afledte
konsekvenser globalt. Det gælder ikke mindst i Afrika i form af fx
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at prioritere Danmarks nærområder fremfor afrikanske diktaturer, således at der bliver afsat flere midler end de 600 mio. kr. til genopbygningen i Ukraine
energikrise og øget fødevareusikkerhed, der forværrer livsbetingelserne for
allerede udsatte mennesker. Det er en prioritet for regeringen, at vilkårene
grundlæggende skal forberedes i afrikanske partnerlande, ikke mindst så
unge mennesker får mulighed for at bruge deres potentiale og opbygge
deres egne samfund. Vi skal derfor stadig arbejde på langsigtede,
bæredygtige løsninger i sårbare lande og nærområder i Afrika
såvel som
fx Mellemøsten, mens vi samtidig prioriterer Ukraine og den ukrainske
befolkning.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen