Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2023-12713
JTFM
11. april 2023
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 36 fra Trine Pertou Mach
(EL) stillet den 21. marts 2023 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Deler ministeren Hans Blix' forståelse af FN's regler, sådan som den
fremgår af interviewet i Politiken i forbindelse med 20-året for invasionen
af Irak (”Berømt
diplomat: Det var Vesten, og ikke Putin, der indledte
opgøret med vor tids
verdensorden”, www.politiken.dk, den 19. marts
2023)?
Såfremt ministeren er enig i analysen, vil ministeren så redegøre for, hvad
det bør have af konsekvenser for Danmarks udenrigspolitik og
udenrigspolitiske strategi?
Såfremt ministeren ikke er enig i analysen, hvordan forstår ministeren i så
fald FN-pagtens bestemmelser, og hvori adskiller belægget for den aktuelle
Putin-initierede invasion af Ukraine sig principielt fra Irak-invasionen?
Svar
For så vidt angår iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak,
henvises der til notat af 17. marts 2003 fra Udenrigsministeriet om det
juridiske grundlag. Notatet blev oversendt til Folketinget i forbindelse med
behandling af beslutningsforslag nr. B 118 af den 18. marts 2003 om dansk
militær deltagelse i en multinational indsats i Irak.
For så vidt angår situationen i Ukraine, bemærkes det, at 141 stater den 2.
marts 2022 stemte
for en resolution i FN’s generalforsamling,
der
fordømmer Ruslands aggression mod Ukraine som et brud på FN-pagtens
artikel 2, stk. 4. Danmark stemte for resolutionen.