Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2688042_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2023-12713
JTFM
11. april 2023
URU alm. del
svar på spørgsmål 37 fra Trine Pertou Mach
(EL) stillet den 21. marts 2023 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Hvad mener ministeren om Hans Blix’ synspunkter vedrørende
retsforfølgelse af krigsforbrydelser i forhold til Irakkrigen og Ruslands
invasion af Ukraine?
Svar
Der henvises til besvarelsen af URU alm. del spm. 36.
For så vidt angår retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine,
indledte Den Internationale Straffedomstol (ICC) i maj 2022
efterforskning i Ukraine, efter 43 lande, herunder Danmark, havde
anmodet domstolen om hurtig iværksættelse af efterforskning. Derudover
har Danmark det seneste år ydet ekstraordinær økonomisk støtte til ICC
og sekunderet personel til domstolens arbejde.
Den 17. marts 2023 udstedte ICC arrestordrer for præsident Putin og den
russiske kommissær for børns rettigheder, Maria Alekseyevna Lvova-
Belova, for krigsforbrydelser ved tvangsmæssigt at have overført børn fra
de besatte områder af Ukraine til Rusland.
Danmark har bl.a. sammen med Nederlandene i FN taget initiativ til at
samle en tværregional gruppe i FN for
”Accountability
following the Aggression
against Ukraine”
for at holde fokus på, at de ansvarlige stilles til ansvar for
de alvorlige internationale forbrydelser i Ukraine.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen