Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2716124_0001.png
Ministeren
Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udenrigsudvalget har den 20. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 30 (alm.
del) efter ønske fra Sascha Faxe (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 30:
Hvor store blev udgifterne til modtagelse af flygtninge fra Ukraine i alt i 2022, og
hvor stor en andel heraf blev finansieret over udviklingsbistanden? Såfremt der
endnu ikke foreligger endelige tal for 2022, bedes ministeren redegøre for forelø-
bige skønnede udgifter.
Svar:
Danmark modtog i løbet af 2022 et meget stort antal fordrevne fra Ukraine. Med
udgangen af 2022 var der således indgivet mere end 35.000 ansøgninger om op-
holdstilladelse efter særloven (Ukraine). Modtagelsen af det store antal fordrevne
fra Ukraine betød, at betydelige ressourcer på Udlændinge- og Integrationsministe-
riets område blev allokeret til modtagelsen og sagsbehandlingen forbundet her-
med.
På Udlændinge- og Integrationsministeriets område, der blandt andet omfatter
sagsbehandling, indkvartering og en række refusionsordninger over for kommu-
nerne, vurderes det skønsmæssigt, at der har været offentlige udgifter, der relate-
rer sig til fordrevne fra Ukraine på ca. 1,4 mia. kr. i 2022. Af de samlede udgifter,
som relaterer sig til fordrevne fra Ukraine, skønnes ca. 1,1 mia. kr. at kunne opgøres
som flygtningemodtagelsesudgifter under udviklingsbistanden.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere foretaget en høring af øvrige
relevante ministerier med udgifter, der opgøres som flygtningemodtagelsesudgif-
ter. En række ministerier har oplyst, at det ikke er muligt at skønne over de samlede
udgifter til modtagelse af fordrevne fra Ukraine, da bl.a. registreringsrammen ikke
understøtter dette.
30. maj 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 5179
2286750
Side
1/2
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om størrelsen af udgifterne til modtagelse af flygtninge fra Ukraine i 2022, og hvor stor en andel heraf der blev finansieret over udviklingsbistanden
De samlede tilbagemeldinger viser, at det for nuværende skønnes, at i alt ca. 2,1
mia. kr., som relaterer sig til fordrevne fra Ukraine, kan opgøres som flygtninge-
modtagelsesudgifter under udviklingsbistanden i 2022 inklusiv udgifterne på Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets område.
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
2/2