Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2688496_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023-10981
SP
12. april 2023
URU alm. del
svar på spørgsmål 21 fra Trine Pertou Mach
stillet den 13. marts 2023 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om regeringen også har ophævet
eksportforbuddet for våben m.m. til andre lande, herunder fremsende en
samlet liste over eksisterende og ophævede eksportforbud på
forsvarsområdet i perioden fra 2010 til 13. marts 2023.
Svar
Udenrigsministeriet justerer løbende sin eksportkontroltilgang til en række
lande i lyset af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvikling.
Udenrigsministeriet har generelt en restriktiv linje til eksportkontrol med
udgangspunkt i EU’s fælles regler.
Ud over den i 2018 indførte praksis i forhold til Saudi Arabien og De
Forenede Arabiske Emirater, jf. svar på URU-spørgsmål 19 fra Karsten
Hønge stillet den 13. marts 2023 til udenrigsministeren, strammede
Udenrigsministeriet i forlængelse af rådskonklusionerne fra EU-
udenrigsministermødet i oktober 2019 vedr. det nordøstlige Syrien
tilgangen til våbeneksport til Tyrkiet, hvorefter Udenrigsministeriet udtalte
sig imod eksport af våben og militært udstyr til Tyrkiet.
Udenrigsministeriet har efterfølgende foretaget mindre justeringer,
herunder senest i lyset af det skærpede sikkerhedspolitiske billede.
Udenrigsministeriet kan derfor undlade at udtale sig imod eksport af
militært udstyr, der finder anvendelse i NATO-sammenhæng eller hvor
dansk teknologi kan bidrage til, at Tyrkiet kan løse sine opgaver i regi af
NATO. Danmark er fortsat blandt de mest restriktive EU-lande, når det
gælder eksport af militært udstyr til Tyrkiet.
Udenrigsministeriet anlagde desuden i en årrække efter Gaza-konflikten i
2008-09 en praksis med at udtale sig imod meddelelse af tilladelse ved
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om regeringen har ophævet eksportforbuddet for våben m.m. til andre lande end Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater
2688496_0002.png
2
høringer om ansøgninger om dansk eksport af våben og militært udstyr til
Israel. I 2016 blev Udenrigsministeriets praksis justeret således, at
Udenrigsministeriet ved høringer igen ville kunne undlade at udtale sig
imod om eksport af våben og militært udstyr til Israel. baseret på en
vurdering af konkrete ansøgninger ift. kriterierne i
EU’s fælles
regler.
Justeringen i 2016 skete bl.a. på baggrund af, at også øvrige EU-lande
anlagde en tilsvarende tilgang. Udenrigsministeriet anlægger dog fortsat
en restriktiv linje i forhold til eksport af våben og militært udstyr til Israel.
Herudover er en række lande underlagt våbenembargo, som Danmark er
bundet af. En liste over gældende FN og EU-embargoer kan findes på
EU’s sanktionsoversigt.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen