Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023-10981
SP
12. april 2023
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 20 fra Trine Pertou Mach
stillet den 13. marts 2023 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Kan ministeren garantere, at Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske
Emirater ikke leverer materiel våbenassistance til Rusland, idet ministeren
nu har besluttet at ophæve forbuddet mod våbeneksport til de to
pågældende lande?
Svar
Med den justerede tilgang til eksport af våben og militært udstyr til hhv.
Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater vil Danmark fortsat
være at finde blandt de meste restriktive lande i EU i tilgangen til
eksportkontrol.
Når Udenrigsministeriet bliver hørt om en ansøgning om eksport af
militært udstyr foretages en konkret vurdering af formål, modtager og
kontekst med
udgangspunkt i EU’s fælles regler for eksportkontrol, som
bl.a. indeholder en vurdering af risikoen for at udstyret bliver omdirigeret
til en uønsket endelig bruger eller til en uønsket endelig brug.
Således vil Udenrigsministeriet udtale sig imod udførsel, hvis det i
forbindelse med en konkret ansøgning om eksport af militært udstyr til
Saudi-Arabien eller De Forenede Arabiske Emirater vurderes, at der er en
risiko for, at dansk udstyr omdirigeres til Rusland.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen