Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Tale
til
brug
for
udenrigsministeren
ved
besvarelse
af
URU
alm.
del
samrådsspørgsmål J, K, L, M, N, O og P den 8. september 2023.
Tak for ordet. Inden jeg svarer på de konkrete spørgsmål, vil jeg
gerne indlede med at redegøre for regeringens linje i forhold til
koranskændinger mere generelt.
Det er en vigtig del af konteksten, at der i perioden fra den 21. juli
til den 3. september har der været over 250 (253) anmeldte
demonstrationer, herunder talrige med koranafbrændinger, foran
muslimske landes ambassader og andre steder i Danmark. Der er
tale om daglige afbrændinger i varierende omfang foran især 12
repræsentationer [Albanien, Algeriet, Egypten, Indonesien, Irak,
Iran, Libyen, Marokko, Niger, Pakistan, Saudi-Arabien og
Tyrkiet].
Der er ingen tvivl om, at ytringsfriheden er og bliver en grundpille
i Danmark. Sådan skal det være i et åbent demokratisk samfund,
og ytringsfriheden skal altid have vide rammer i Danmark.
Regeringens
forslag
om
at
kriminalisere
blandt
andet
koranskændinger er et målrettet indgreb, som ikke ændrer herpå.
Vi har at gøre med nogen ganske få individer i Danmark, som
demonstrativt stiller sig op og afbrænder Koranen med det ene
formål at forhåne og provokere.
De handlinger repræsenterer ikke det Danmark, jeg kender, hvor
vi behandler hinanden ordentligt og med respekt.
1