Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2748867_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023-13547
APD
8. september 2023
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 152 fra udvalget stillet
den 28. august 2023 til ministeren for udviklingssamarbejde
og global klimapolitik.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den gældende ”reguleringsmekanisme
for
udviklingsbistanden”, som skal sikre, at Danmark over en treårig periode
yder 0,7% af BNI i udviklingsbistand? Vil ministeren endvidere vurdere,
om reguleringsmekanismen fungerer efter hensigten, når regeringen
gentagne gange ikke når de fastsatte måltal?
Svar
Det er min klare vurdering, at reguleringsmekanismen virker efter
hensigten. Reguleringsmekanismen har netop sikret, at vi siden dens
indførsel har
afsat
præcist 0,7 pct. af BNI til udviklingssamarbejdet.
Oversigten i tabel 1 viser størrelsen af efterreguleringen i perioden
2018-2024 samt opdelt på de to kilder bag efterreguleringen.
Tabel 1: Efterregulering i 2018-2024 (mio. kr., løbende priser)
FL18
Efterregulering
Heraf efterregulering
BNI
Heraf efterregulering
forbrug uden for § 6.3.
sfa.
sfa.
-
FL19
182,8
300,5
-117,7
FL20
-
FL21
380,1
409,8
-29,7
FL22
-529,4
-201,7
-327,7
FL23
1
407,4
1.304,8
-82,5
FFL24
2
2.542,0
2.169,1
-34,5
Anm.: Efterreguleringen for det realiserede niveau i 2021 lød på i alt 1.222,2 mio. kr., der blev besluttet indarbejdet over en treårig
periode, således der i 2023-2025 afsættes 407,4 mio. kr. årligt. Efterreguleringen i 2024 består derfor af en delvis efterregulering
på 407,4 mio. kr. for 2021 samt 2.134,6 mio. kr. for niveauet i 2022. På såvel FL18 som FL20 udgjorde efterreguleringerne for
hhv. 2016 og 2018 mindre en 100 mio. kr., hvorfor der ikke blev indarbejdet en efterregulering i de konkrete finanslove.
Reguleringsmekanismen har været indført siden udarbejdelsen af
finanslovsforslaget for 2018 og håndterer udsving i
flygtningemodtagelsesudgifter mv. og ændrede BNI-skøn.
Den består af fire elementer:
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om den gældende reguleringsmekanisme for udviklingsbistanden, som skal sikre, at Danmark over en treårig periode yder 0,7% af BNI i udviklingsbistand
1. Udviklingsbistanden budgetteres på FFL som 0,7 pct. af BNI
(Økonomisk Redegørelse, maj) og på baggrund af
finanslovforslagets skøn for udgifterne til flygtningemodtagelse
mv.
2. Der reguleres på ÆF på baggrund af opdaterede skøn for
udgifterne til flygtningemodtagelse m.v. så udviklingsbistanden på
finansloven udgør 0,7 pct. af BNI (Økonomisk Redegørelse,
august).
I finansåret lægges der op til en asymmetrisk model for regulering:
3. Såfremt udgifter til flygtningemodtagelse ved udgangen af 3.
kvartal skønnes at blive lavere end budgetteringen på finansloven,
vil § 6.3 blive tilsvarende opjusteret sidst i finansåret, idet udsving
inden for en bagatelgrænse på ca. 100 mio. kr. ikke reguleres.
Såfremt udgifter til flygtningemodtagelse ved udgangen af 3.
kvartal skønnes at blive højere end budgetteringen på finansloven
vil § 6.3 blive tilsvarende nedjusteret på førstkommende
finanslovforslag, dog med forbehold for exceptionelle tilfælde,
hvor regeringen kan vælge at træffe beslutning om, at merudgifter
til flygtningemodtagelse allerede finansieres i finansåret.
4. På baggrund af regnskabstal for den samlede udviklingsbistand og
BNI-skønnet fra Danmarks Statistik, der anvendes ifm.
indrapporteringen til OECD/DAC, foretages en regulering efter
årets afslutning. Reguleringen indarbejdes på førstkommende
finanslovforslag. Der gælder samme bagatelgrænse på ca. 100 mio.
kr. som under 3 ovenfor.
Den asymmetriske tilgang har den fordel, at Udenrigsministeriet ikke
vil skulle aflyse ellers planlagte tilsagn sent i finansåret, hvis der opstår
merudgifter til flygtningemodtagelse. Modsat vil mindreudgifter til
flygtningemodtagelse blive overført til Udenrigsministeriet i finansåret
og dermed muliggøre iværksættelse af nye tiltag sidst på året.
Mekanismen indebærer, at der over en rullende treårig periode
afsættes præcist 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand (tilsagn), idet
bistandsprocenten (målt på tilsagn) vil kunne svinge både over og
under 0,7 pct. af BNI i det enkelte finansår
–
herunder på forslaget til
finanslov.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen