Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2748857_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023-13547
APD
8. september 2023
URU alm. del
svar på spørgsmål 151 fra udvalget stillet
den 28. august 2023 til ministeren for udviklingssamarbejde
og global klimapolitik.
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en oversigt over planlagte (jf. de vedtagne
finanslov) og faktisk realiserede udbetalingstal for udviklingsbistanden de
seneste fem år (2018- 2022) opgjort i både kroner og som procent af BNI
samt angive eventuelt over- eller underforbrug? Vil ministeren endvidere
angive de væsentligste årsager til forskellene mellem planlagte og faktiske
udbetalinger for de angivne år?
Svar
Med de enkelte finanslove afsættes udviklingsbistanden som
udgangspunkt som
tilsagn.
Det skyldes, at størstedelen af konti under
§ 6.3. Bistand til udviklingslandene
er reservationsbevillinger.
Reservationsbevillingerne giver mulighed for at reservere beløb til
projekter, der skal udmøntes over flere år, hvilket er et typisk
kendetegn ved udviklingssamarbejdet.
De enkelte finanslove har derfor ikke fokus på de forventede
udbetalinger
under § 6.3., som både kan have oprindelse i de afsatte
tilsagn på den givne finanslov eller tidligere års indgåede tilsagn.
Tabellen herunder viser den afsatte ramme til udviklingsbistand
(tilsagn) og de realiserede udbetalinger som opgjort til OECD-DAC.
Det skal understreges, at det følger af reservationsbevillinger, at den
afsatte ramme ikke vil svare til de faktiske udbetalinger i de
pågældende år.
Det er således heller ikke meningsfyldt at lave en sammenligning af
den afsatte tilsagnsramme samt udbetalingsniveauerne i de enkelte år.
For en oversigt over mer- eller mindreforbrug ift. den afsatte ramme
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oversigt over planlagte og faktisk realiserede udbetalingstal for udviklingsbistanden de seneste fem år (2018-2022)
2748857_0002.png
til udviklingsbistand samt den deraf følgende efterregulering henvises
til besvarelsen af URU alm. del. spørgsmål 152.
Tabel 1: Afsat ramme til udviklingsbistand (tilsagn) og realiserede udbetalinger 2018-2022
2018
Afsat ramme til udviklingsbistand (tilsagn, mio.
kr., løbende priser)
Finanslovsramme som andel af BNI (pct.)
Realiserede udbetalinger jf. OECD DAC (mio.
kr. løbende priser)
Udbetalinger som pct. af BNI
15.928,2
0,70%
16.352,2
0,72%
2019
16.452,6
0,71%
17.030,4
0,72%
2020
17.098,4
0,71%
17.346,4
0,72%
2021
17.212,0
0,72%
18.367,5
0,71%
2022
17.729,3
0,68%
19.611,0
0,67%
Anm.: Den afsatte tilsagnsramme til udviklingsbistand på de enkelte finanslove omfatter også efterreguleringer samt
politiske aftaler om ekstra klimabistand. Finanslovsrammens andel af BNI er opgjort på tidspunktet for vedtagelsen af
finansloven. De realiserede udbetalinger er beløbene indrapporteret til OECD DAC og bistandsprocenterne herfra
opgjort på baggrund af BNI for tidspunktet for indrapporteringen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen