Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023-486
ALO
14. september 2023
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 145 fra Marianne Bigum (SF)
stillet den 24. august 2023 til ministeren for udviklingssamar-
bejde og global klimapolitik
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Danmark bilateralt eller i samarbejde
med partnere over for de vietnamesiske myndigheder har rejst bekymring
over tilbageholdelse, retsforfølgelse og fængsling af Hoang Thi Minh
Hong og andre klimaaktivister i Vietnam? Vil ministeren endvidere oplyse,
om krænkelser af civilsamfundets rettigheder vil kunne få betydning for
finansiering af klimaaktiviteter i Vietnam på i alt 15,5 mia. USD gennem
Just Energy Transition Partnership, som Danmark også støtter? Der hen-
vises til
”Vietnam: Outcry After Leading Climate Activist Arrested, Ac-
cused of Tax Evasion”, www.theguardian.com
den 2. juni 2023.
Svar
Den seneste udvikling i civilsamfundets råderum i Vietnam er bekym-
rende, herunder tilbageholdelserne af højprofilerede klimaaktivister. Det
reagerer vi naturligvis på. Sammen med andre ligesindede lande har Dan-
mark udtrykt kritik af udviklingen over for den vietnamesiske regering.
Herudover kan jeg oplyse, at jeg i koordination med de øvrige JETP do-
norlande er i dialog med et netværk af
NGO’er
og klimainteressenter, hvor
jeg bl.a. har fremhævet civilsamfundets centrale rolle i implementering af
JETP i Vietnam.
Regeringen følger således situationen tæt gennem dialog med civilsamfun-
det i Vietnam, i den løbende menneskerettighedsdialog mellem EU og
Vietnam samt i FN-regi.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen