Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2740662_0001.png
Ministeren
Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udenrigsudvalget har den 22. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 126 (Alm. del)
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 126:
Er det ministerens forventning, at Danmark som led i retsforfølgelsen af mødrene
til de såkaldte ”Syrien-børn” vil kunne frakende mødrenes danske statsborgerskab
med henblik på udvisning fra Danmark? Forventer ministeren i den forbindelse, at
en udvisning reelt vil kunne gennemføres til de pågældende lande?
Svar:
1.
Der skal ikke herske tvivl om, at både de kvinder, der allerede er evakueret, og
den kvinde, der fortsat er tilbudt evakuering, på ingen måde er ønsket i Danmark.
Og regeringen lægger stor vægt på, at kvinderne, når de er i Danmark, i videst mu-
ligt omfang bliver søgt retsforfulgt og stillet til ansvar for sine forbrydelser.
De pågældende vil blive søgt udvist af Danmark, hvis betingelserne er opfyldt. Det
vil i sidste ende være op til domstolene at tage stilling til spørgsmålet om udvisning.
2.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at udlændinge, som er udvist ved dom, skal
udrejse af Danmark hurtigst muligt – og om nødvendigt under anvendelse af tvang.
Udsendelsesarbejdet vedrørende domsudviste udlændinge vil som udgangspunkt
skulle påbegyndes et halvt år før, udlændingen har afsonet halv tid af sin straf. Det
skyldes, at en domsudvist udlænding under visse omstændigheder kan prøveløsla-
des med henblik på udsendelse efter at have afsonet halvdelen af den idømte straf.
Derudover bemærkes det, at arbejdet med at udsende udviste terrordømte og ra-
dikaliserede udlændinge håndteres i en operativ myndighedsgruppe bestående af
repræsentanter fra Kriminalforsorgen, Hjemrejsestyrelsen, PET, Justitsministeriet,
Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Udenrigsministeriet. Formålet med
den operative myndighedsgruppe er at sikre en koordineret og rettidig behandling
af udsendelsessagerne, så udviste terrordømte og radikaliserede udsendes af Dan-
mark så tidligt som muligt.
23. august 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sagsnr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 10309
2396147
Side
1/2
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 126: MFU spm., om Danmark som led i retsforfølgelsen af mødrene til de såkaldte Syrien-børn vil kunne frakende mødrenes danske statsborgerskab med henblik på udvisning fra Danmark
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2