Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023-23774
GDK
13. juli 2023
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 116 fra Marianne Bigum (SF)
stillet den 15. juni 2023 til ministeren for udviklingssamarbejde
og global klimapolitik.
Spørgsmål
Har ministeren påtænkt yderligere tiltag til at følge evalueringens stærkeste
anbefaling om at afbinde Danida Sustainable Infrastructure Financing til
danske leverandører, end det der nævnes i redegørelsen til
Udenrigsudvalget den 8. juni, hvor det nævnes, at der er ”igangsat
undersøgelser af mulighederne for ubundne projekter i Sydafrika og
Indien”?
Svar
Det er helt korrekt, at Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF)
og Udenrigsministeriet er i gang med at undersøge mulighederne for
afbinding med pilotprojekter i Sydafrika og Indien. Erfaringerne herfra vil
danne baggrund for en vurdering af yderligere afbinding af projekter i tråd
med evalueringens anbefalinger.
Det bemærkes desuden, at DSIF har gjort sig positive erfaringer med
afbinding af mindre projekter i Ukraine. Derudover vil
DSIF’s deltagelse
i internationale finansieringspartnerskaber som Just Energy Transition
Partnerships i lande som Sydafrika, Indien og Indonesien forventes at
kræve afbinding.