ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om ministerens kommentar til Lars Kjølbyes henvendelse om prisloft på udnyttelse af overskudsvarme

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

x. oktober 2023

J nr.

2023 - 4118

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. september stillet mig føl-

gende spørgsmål 434 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Signe Munk (SF).

Spørgsmål 434

Deler ministeren den bekymring, der bl.a. rejses i Kalundborg og Viborg om, at det

kommende prisloft er til hinder for, at selskaberne kan udnytte den overskuds-

varme, der under alle omstændigheder er til rådighed, herunder overskudsvarme

fra et datacenter sådan som bl.a. EU i marts i år pålagde alle medlemslande at un-

dersøge mulighederne for? Der henvises til artiklerne »Prisloft sætter overskuds-

varme i fare i Kalundborg« fra energiwatch.dk den 1. september 2023 og »Nye reg-

ler kan spænde ben for overskudsvarmen fra Apple: 'Det er en regel, der ikke giver

nogen mening'« fra viborg-folkeblad.dk den 7. september 2023.

Svar

Der henvises til svar på KEF alm. del spm. 431 for så vidt angår baggrunden for

prisloftet og indretningen heraf.

Udnyttelse af overskudsvarme fra industriel produktion, supermarkeder, datacentre

mv. til boligopvarmning via fjernvarmesystemet er mere økonomisk og teknisk kom-

plekst, end det umiddelbart kan lyde. Ofte kræver det større investeringer i ny infra-

struktur i form af fjernvarmerør, der kan forbinde overskudsvarmekilden med fjern-

varmenettet, og investeringer i fx en stor varmepumpe, der kan løfte temperaturen

på overskudsvarmen til en højere temperatur, så varmen bliver anvendelig i fjern-

varmenettet.

Mange forhold har betydning for, om det giver mening at udnytte overskudsvarmen

lokalt. Udover at omkostningerne til overskudsvarme ikke må overstige omkostnin-

gerne ved at investere i et VE-anlæg, vil det også være relevant for fjernvarmesel-

skabet at overveje forsyningssikkerhed, fx om overskudsvarmeleverandøren i til-

strækkelig grad kan garantere varmeleverancerne frem i tid. Hvis det ikke er tilfæl-

det, kan der være en risiko for, at investeringerne i infrastruktur, varmepumpe mv.

til udnyttelsen af overskudsvarme ender som en strandet omkostning.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

www.kefm.dk

Side 1/2

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om ministerens kommentar til Lars Kjølbyes henvendelse om prisloft på udnyttelse af overskudsvarme

Hertil kommer, at udnyttelsen af overskudsvarme som udgangspunkt vil fortrænge

anden varmeproduktion, medmindre overskudsvarmen afløser varmen fra et an-

læg, der under alle omstændigheder skulle tages ud af drift (fx fordi det er udtjent),

eller der er tale om et fjernvarmeområde, hvor varmebehovet stiger, fx som følge af

udvidelser af fjernvarmenettet. Når overskudsvarmen fortrænger anden varmepro-

duktion, kan det således være nødvendigt at tage højde for, hvilke afledte omkost-

ninger dette giver anledning til, fx i form af evt. mistede indtægter eller strandede

omkostninger.

Det er fjernvarmeselskabets ansvar at vurdere disse forhold og tage højde for de

risici, der måtte være, når de overvejer at indgå privatretlige aftaler med leverandø-

rer af overskudsvarme. Dette gælder, uanset om der findes et prisloft eller ej. Uden

et prisloft kan det imidlertid blive forbrugeren, der ender med regningen, hvis over-

skudsvarmeprojektet ikke leverer, som forudsat på investeringstidspunktet.

I forhold til EU forstår jeg spørgsmålet sådan, at der refereres til det reviderede

Energieffektivitetsdirektiv, hvor medlemslandene pålægges at undersøge mulighe-

derne for at udnytte overskudsvarme fra datacentre. EU har ikke pålagt medlems-

staterne dette endnu, men bestemmelserne forventes at træde i kraft i oktober

2025. Med de nye regler vil det fremover blive et krav, at datacentre med et samlet

energiforbrug på mere end 1 MW skal undersøge muligheden for at udnytte over-

skudsvarme. Dog skal overskudsvarmen kun udnyttes, hvis det vurderes teknisk el-

ler økonomisk gennemførligt i en cost-benefit-analyse. I en sådan cost-benefit ana-

lyse vil nogle af de forhold, der er nævnt ovenfor, være relevante at tage med.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

2/2