ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om ministerens kommentar til Lars Kjølbyes henvendelse om prisloft på udnyttelse af overskudsvarme

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

x. oktober 2023

J nr.

2023 - 4118

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. september stillet mig føl-

gende spørgsmål 431 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Signe Munk (SF).

Spørgsmål 431

Vil ministeren oplyse årsagen til, at overskudsvarmeprojekter baseret på en punkt-

kilde og en varmepumpe er omfattet af prisloftsreguleringen, mens fjernvarmesel-

skaberne frit kan investere i varmepumper på udeluft? Mener ministeren, at dette er

hensigtsmæssigt?

Svar

Vi skal have de rigtige rammer for udnyttelse af overskudsvarme i Danmark, og jeg

er derfor også glad for, at der allerede som følge af de politiske aftaler om over-

skudsvarme fra 2018, 2019, 2020 og 2021 er gennemført en række tiltag, der gør

det mere attraktivt at udnytte overskudsvarme i Danmark.

Aftaleophæng og politiske intentioner bag prisloftet

Opfølgende aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv.

af 7. september 2021

besluttede et bredt flertal, at overskudsvarme skal reguleres med et VE-prisloft. Af-

talepartierne blev enige om en model for den fremtidige prisregulering, hvor en

overskudsvarmeleverandør og en fjernvarmevirksomhed frit kan aftale en pris for

overskudsvarmen, så længe de samlede omkostninger til udnyttelse af overskuds-

varmen holdes under et VE-prisloft.

VE-prisloftet er baseret på de gennemsnitlige omkostninger til de billigste, alterna-

tive eksisterende varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi, idet der

dog ses bort fra atypisk billige anlæg. Den politiske intention har været, at over-

skudsvarme skal udnyttes, hvor det giver mening, dvs. hvor de samlede udgifter til

udnyttelse af overskudsvarmen ikke overstiger alternative investeringer i VE-anlæg

og dermed pålægger forbrugerne unødige omkostninger.

Omkostninger under prisloftet

Ofte kræver udnyttelse af overskudsvarme større investeringer i ny infrastruktur fx i

form af fjernvarmerør, der kan forbinde overskudsvarmekilden med fjernvarmenet-

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

www.kefm.dk

Side 1/3

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om ministerens kommentar til Lars Kjølbyes henvendelse om prisloft på udnyttelse af overskudsvarme

tet, og investeringer i fx en stor varmepumpe, der kan løfte temperaturen på over-

skudsvarmen til en højere temperatur, så varmen bliver anvendelig i fjernvarmenet-

tet.

Det er de samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarmen, der skal holdes

under prisloftet. Det gælder således også omkostninger til fx en varmepumpe, der

kan hæve temperaturen fra punktkilden. Dette skyldes, at den samlede pris for ud-

nyttelse af overskudsvarme skal være sammenlignelig med den alternative investe-

ring i et VE-anlæg.

Behovet for et prisloft ud over den eksisterende regulering

Den fjernvarmevirksomhed, der køber overskudsvarmen, er fortsat omfattet af den

almindelige prisregulering om fastsættelse af prisen på fjernvarme, herunder den

såkaldte substitutionspris. Det betyder bl.a., at fjernvarmevirksomheden ikke kan

indregne omkostninger til overskudsvarme, der overstiger den laveste af enten pris-

loftet eller substitutionsprisen, i varmepriserne. Endvidere skal overskudsvarmepro-

jekter godkendes efter reglerne i projektbekendtgørelsen, herunder leve op til sam-

fundsøkonomikravet.

På trods af den øvrige regulering, vurderes det, at der - i fravær af prisloftet – kan

være en risiko for, at fjernvarmeselskabet investerer i eller køber og udnytter over-

skudsvarme til højere omkostninger end omkostningerne for fjernvarmeselskabet

ved varmen fra et alternativt, nyt VE-anlæg. Det vil være til ulempe for de lokale

varmeforbrugere.

Det kan fx være i områder med fossilt baserede anlæg, hvor substitutionsprisen

ofte vil være højere end prisloftet. Substitutionsprisen er fastsat ud fra omkostnin-

ger ved eksisterende, lokale anlæg, mens prisloftet fastsættes ud fra de forventede

investerings- og driftsomkostninger ved et nyt VE-anlæg.

For høje priser kan ligeledes forekomme, hvis fjernvarmeselskabet ikke har et

stærkt incitament til at forhandle lave priser hjem (da priserne overvæltes på var-

meforbrugerne), samt i situationer, hvor den overskudsvarmeleverende virksomhed

har en høj forhandlingsmagt, fx hvis overskudsvarmeleverancen udgør en stor an-

del af forsyningsselskabets energimix.

Afslutningsvis bemærkes det, at prisreguleringen indeholder flere fleksibilitetsmulig-

heder. En af mulighederne er, at fjernvarmevirksomheden kan ansøge Forsynings-

tilsynet om at få godkendt et individuelt prisloft. Det bliver fx muligt i særlige tilfælde

at få godkendt et individuelt prisloft i en periode, såfremt fjernvarmeselskabet kan

dokumentere, at prisloftet ikke er en relevant reference for det billigste alternative

VE-baserede varmeproduktionsanlæg i deres fjernvarmeområde, eller hvis den nye

ordning rammer en fjernvarmevirksomhed atypisk hårdt.

Side

2/3

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om ministerens kommentar til Lars Kjølbyes henvendelse om prisloft på udnyttelse af overskudsvarme

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

3/3