Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
2756088_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Dato: 28-09-2023
Enhed: Finansiering
Sagsbeh.: Emil Niragira Rasmussen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 333
Dok. nr.: 8528
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 65 (Alm. del), som Udvalget for
Landdistrikter og Øer har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4.
september 2023.
Spørgsmål nr. 65:
”Vil
ministeren sende en oversigt, hvoraf det for hver ikke bro-fast småø omfattet af
landevejsprincippet fremgår
- sejlafstand i km. fra færgeleje på øen til færgeleje på fastland på de enkelte ruter,
- sejlafstand i km. fra færgeleje på øen til færgeleje på fastland*1 gående
passager*km. takst i kr.,
- sejlafstand i km. fra færgeleje på øen til færgeleje på fastland*1 bil med 2
passagerer*km. takst i kr.?
Oversigten skal vise, hvad satsen er pr. kilometer, når landevejsprincippet indfases
fuldt og helt og dermed, hvad billetprisen så max. må være i ovenstående
eksempler.”
Svar:
Regeringen har med finanslovforslaget for 2024 afsat en reserve til bl.a. at indføre et
fuldt landevejsprincip for færgetakster i 2024-2027. Den nærmere udmøntning
forventes fastlagt i forbindelse med finansloven for 2024.
Efter gældende regler yder Indenrigs- og Sundhedsministeriet et årligt tilskud til at
nedsætte færgetaksterne på passagerområdet i 21 kommuner på 33 ruter svarende
til et fuldt landevejsprincip i 46 ud af årets 52 uger.
Fordelingen af de nuværende tilskud til kommunerne til nedsættelse af færgetakster
på passagerområdet er baseret på oplysninger fra kommunerne vedr. trafik- og
omsætningstal for 2016/17, som indgik i en evaluering af færgetilskud i 2018.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhenter således ikke systematisk de oplysninger,
som der er henvist til i spørgsmålet. Det er samtidig op til den enkelte kommune at
fastsætte takster og øvrige vilkår for den kommunale færgedrift, og det vil derfor
heller ikke være ministeriet, som kan oplyse om den lokale udmøntning i forhold til
takster mv. ved indførelse af et fuldt landevejsprincip.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde