Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Borgmester Kasper Ejsing Olesen
Kerteminde Kommune
Kære borgmester Kasper Ejsing Olesen
Tak for dit brev af 12. juni 2023 om mulighed for etablering af vejboder og
gårdbutikker samt høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af planlo-
ven mv.
Jeg er ligesom dig optaget af at give gode muligheder for udvikling i landdi-
strikterne. Jeg er enig med dig i, at der skal være gode muligheder for vejboder
og stalddørssalg til salg af lokale landbrugsprodukter. Det er med til at give lo-
kal omsætning, friske fødevarer og oplevelser.
Jeg har som minister for landdistrikter det overordnede ansvar for planloven.
Jeg er derfor glad for, at det udkast til lovforslag, der følger op på aftale om
Opfølgning på evaluering af planloven m.v.
fra juni 2022 indeholder flere ele-
menter, der kan gavne udviklingen i landdistrikterne. Lovforslaget er sendt i
offentlig høring i maj med henblik på fremsættelse i Folketinget i efteråret
2023.
Bolig- og Planstyrelsen (nu Plan- og Landdistriktsstyrelsen) offentliggjorde i ef-
teråret 2022 vedlagte notat om butikker og vejboder m.v. i landzone. Notatet
vejleder om muligheder for etablering af butikker, vejboder og stalddørssalg i
forhold til planlovens landzoneregler.
Ministeren for landdistrikter
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.:
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 29. juni 2023
Det fremgår af den vejledende udtalelse, at der i dag er forskellige muligheder
for at etablere både gårdbutikker og vejboder til salg af lokalt producerede fø-
devarer i landzone. Det er således bl.a. muligt at etablere mindre butikker i ek-
sisterende bygninger og at etablere vejboder i tilknytning til en landbrugsejen-
doms bygninger uden landzonetilladelse. Men der er som udgangspunkt ikke
mulighed for at opføre nye bygninger til butikker, der fremstår som fritlig-
gende og spredt bebyggelse i det åbne land uden landzonetilladelse. Det er
kommunen, der har ansvaret for at administrere og håndhæve planlovens
landzonebestemmelser inden for disse rammer.
Jeg har noteret mig jeres ønske om nye muligheder for at kunne opføre mindre
bygninger til salg ved veje og jeres høringssvar til det udkast til lovforslag, der
har været i offentlig høring. Jeg vil drøfte jeres forslag og de øvrige høringssvar
til udkast til lovforslaget med forligskredsen bag planloven efter sommerferien.
Med venlig hilsen
Louise Schack Elholm