Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
2728067_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 6. juni 2023 (ULØ alm. del
spørgsmål 50) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Mener ministeren, at initiativerne under punkt 6.1 om ”Et sammenhængende
Danmark” i regeringsgrundlaget (Ansvar for Danmark,
Det politiske grundlag
for Danmarks regering, Regeringen, december 2022) er tilstrækkelige til at æn-
dre udviklingen i befolkningstilvæksten i landdistrikterne?”
Svar:
Der er vigtige initiativer og sigtelinjer for regeringens arbejde med at skabe et
Danmark i geografisk balance i regeringsgrundlaget.
Som minister for landdistrikter er jeg optaget af, at det skal være godt og at-
traktivt at leve, bo og arbejde i landdistrikterne. Jeg samarbejder derfor tæt
med de øvrige ministerier om at skabe gode rammer for udvikling i landdistrik-
terne.
Derfor er jeg også glad for, at jeg løbende får gode indspil fra borgere, erhvervs-
livet og interessenter i landdistrikterne og på de små øer, som kan danne
grundlag for yderligere initiativer, der kan styrke rammerne for at leve, bo og
arbejde i hele Danmark. Jeg modtager også mange input på mine besøg i landdi-
strikterne, hvor jeg oplever resultaterne af de mange innovative projekter på
landdistriktsområdet.
I maj 2023 blev et udkast til ændring af planloven og forskellige andre love
sendt i offentlig høring med henblik på fremsættelse i efteråret 2023. Lov-
forslaget giver bl.a. bedre mulighed for udvikling af landsbyer, nye udviklings-
muligheder på de 27 små øer, bedre mulighed for glamping og forbedrede mu-
ligheder for mobildækning i hele landet. Jeg har aftalt med forligskredsen bag
planloven, at vi kan se på yderligere forslag til ændring af planlovgivningen, der
kan fremme udviklingen af landdistrikterne, når dette lovforslag er vedtaget.
I februar 2023 har jeg inviteret kommunerne til at søge om tilladelse til innova-
tive og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter, om udviklingsområder i
kystnærhedszonen og om udlæg og omplacering af sommerhusområder.
Derudover er jeg sammen med de øvrige partier bag aftalen
Mere liv i bymidter
og landdistrikter
fra 29. november 2021 i gang med at iværksætte forsøgsord-
ningerne for frie bymidter og vi er i gang med at afdække mulighederne for at
lave en forsøgsordning for frie landsbyer og øer.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 300065
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 23. juni 2023
Louise Schack Elholm
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om ministeren mener, at initiativerne under punkt 6.1 om Et sammenhængende Danmark i regeringsgrundlaget (Ansvar for Danmark, Det politiske grundlag for Danmarks regering, Regeringen, December 2022) er tilstrækkelige til at ændre udviklingen i befolkningstilvæksten i landdistrikterne
2728067_0002.png
/ Lise Marie Buhl
Akt nr.:
Side 2