Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 17. april 2023 (ULØ alm. del
– spørgsmål 35) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren sende en liste over landets kolonihaveforeninger med angivelse
i tabelform af, hvor mange der har registreret ulovlig bopæl der, og vil
ministeren evt. med bidrag fra andre ministre samtidig tilkendegive, hvorvidt
ministeren har kendskab til en mulig overrepræsentation af kriminelle i
landets kolonihaveforeninger?”
Svar:
Det er de enkelte kommuner, der har ansvaret for tilsyn og håndhævelse af
kolonihavelovens bestemmelse om, at en kolonihave ikke må anvendes til
helårsbeboelse, samt reglerne for kommuners tilsyn og håndhævelse efter
planloven i de tilfælde, hvor der er vedtaget nærmere retningslinjer i en
lokalplan for et begrænset ophold i et kolonihaveområde i vinterhalvåret.
Jeg har forelagt spørgsmålet om en liste over landets kolonihaveforeninger med
en tabel over, hvor mange der har registreret ulovlig bopæl der, for Plan- og
Landdistriktsstyrelsen. Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser følgende:
”Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ikke kendskab til en aktuel opgørelse over
alle kolonihaver og kolonihaveforeninger i Danmark. Der er ikke en generel
registreringspligt, som omfatter alle kolonihaver og kolonihaveforeninger. Plan-
og Landdistriktsstyrelsen kan i den forbindelse desuden henvise til besvarelsen
af Indenrigs- og Boligudvalgets spørgsmål 196 (alm. del), folketingsåret 2020-
21.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen bistår kommunerne med generel fortolkning af
kolonihaveloven og planloven i det omfang, kommunerne har behov for det.
Styrelsen får dog ikke indberetninger eller lignende om ulovligt ophold eller
bopæl i kolonihaver.”
I forhold til den del af spørgsmålet, som angår en mulig overrepræsentation af
kriminelle i landets kolonihaveforeninger kan jeg oplyse, at Kirkeministeriet har
anmodet Danmarks Statistik, Justitsministeriet og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet om bidrag til besvarelsen heraf. Disse myndigheder har
oplyst, at de ikke ligger inde med relevant data, som kunne bruges i forbindelse
med besvarelsen.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 291712
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 16. maj 2023