ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om materiale, der giver et overblik over de seneste 20 års væsentlige ændringer af lovgivningen, der ligger til grund for campingpladser og sommerhuse, samt de politiske aftaler de udmønter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Udskriftsdato: 13. april 2023

2016/1 LSF 121 (Gældende)

Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning, lov om

naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Modernisering af

planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele

landet)

Ministerium: Erhvervsministeriet

Journalnummer: Erhvervsmin.,

Erhvervsstyrelsen, j.nr.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om materiale, der giver et overblik over de seneste 20 års væsentlige ændringer af lovgivningen, der ligger til grund for campingpladser og sommerhuse, samt de politiske aftaler de udmønter

Fremsat den 25. januar 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om

aktindsigt i miljøoplysninger

(Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet)

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, som senest ændret ved § 48

i lov nr. 1715 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk.1,

affattes således:

»Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i

arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst

og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for

menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.«

§ 1, stk. 2, nr. 1,

ændres »og i de enkelte kommuner« til: », de enkelte kommuner og lokalsamfund«.

§ 1, stk. 2,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst«.

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.

§ 1, stk. 2, nr. 3,

der bliver nr. 4, ændres »natur- og landskabsressource« til: »natur og landskabelig

værdi«.

§ 1, stk. 2, nr. 4,

der bliver nr. 5, indsættes efter »at«: »biodiversiteten understøttes, og at«.

§ 2, stk. 4,

ophæves.

§ 2 a, 1. pkt.,

ændres »statslige« til: »nationale«.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser meddele mellem 0 og 15

tilladelser, jf. dog stk. 7, 3 pkt., til planlægning af og til meddelelse af landzonetilladelser til innovative og

miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter, uanset § 5 b, stk. 1, nr. 1, 3 og 4 og § 35, stk. 3, hvis,

1) projekterne har et væsentligt potentiale for at skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturismen

og for øget tiltrækning af turister og er via nyskabende elementer særegne, så de kan bidrage til

udviklingen af turisme i Danmark,

2) etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter og er

i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens

planlægning for turisme og kommunalbestyrelsens planstrategi,

3) projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende

natur og landskabet, og

4) projekterne indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til

gode naturoplevelser.

2016/1 LSF 121

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan meddele tilladelse efter stk. 1, til projekter indeholdende nye sommer-

husområder, når det nye sommerhusområde er en fysisk integreret del af et nyt feriecenter med fælles

faciliteter af en væsentlig størrelse. Der kan ikke meddeles tilladelse efter stk. 1 til etablering af sommer-

huse beliggende på arealer omfattet af klitfredning eller strandbeskyttelse, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 8

og 15.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 til projekter i landzone lægge

særlig vægt på hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, til projekter tilladt efter stk. 1 kan påklages

til Planklagenævnet efter kapitel 14 for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal ved udarbejdelse af forslag til et projekt, der ligger inden for

afgrænsningen af en nationalpark, høre nationalparkfonden for at sikre, at projektet understøtter national-

parkens formål, og at dette fremgår af kommunalbestyrelsens ansøgning.

Stk. 6.

En nationalparkfond kan ikke fremsætte indsigelse mod et planforslag fremsat af en kommunal-

bestyrelse på baggrund af en tilladelse efter stk. 1, jf. § 29 c.

Stk. 7.

Tilladelser til projekter efter § 5, som ikke kan realiseres eller bortfalder efter § 5, stk. 3, kan

udbydes til kommunalbestyrelser i en ny ansøgningsrunde efter denne bestemmelse. Erhvervsministeren

kan meddele tilladelse til ansøgninger omfattet af 1. pkt. efter denne bestemmelse. Disse tilladelser indgår

ikke i antallet af potentielle nye tilladelser efter stk. 1.

Stk. 8.

Meddelt tilladelse efter stk. 1, og meddelt landzonetilladelse på baggrund af erhvervsministerens

tilladelse efter stk. 1, bortfalder 5 år efter, at erhvervsministerens tilladelse er meddelt, hvis projektet ikke

er påbegyndt på dette tidspunkt.

Stk. 9.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøgning, offentliggørelse af kommunalbestyrel-

sens ansøgning, evaluering og indberetning af projekter omfattet af stk. 1.«

§ 5, stk. 4, 1. pkt.,

ophæves.

10.

§ 5, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:

»Planklagenævnet«.

11.

§ 5 a, stk. 1,

ændres »Landets kystområder« til: »Kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, jf.

§ 5 b, stk. 2,«.

12.

§ 5 a, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »nr. 20« til: »nr. 21« og »nr. 10« ændres til: »nr. 11«.

13.

§ 5 b stk. 1, nr. 3,

ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

14.

§ 5 b, stk. 2 og 3,

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler efter § 3, stk.

1 og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b, stk. 1, nr. 1, og således udpege udviklingsområder i kystnærhedszo-

nen, hvis udviklingsområderne ikke omfatter arealer med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøgninger om udviklingsområder efter stk. 2.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler efter § 3, stk.

1 og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b stk. 1, nr. 3, således at kommunalbestyrelser får mulighed for ved

lokalplan at udlægge nye sommerhusområder i kystnærhedszonen inden for en ramme på højst 6.000 nye

sommerhusgrunde og tilbageføre eksisterende ubebyggede sommerhusområder udlagt efter § 11 b, stk. 1,

nr. 12, eller § 34, stk. 3 og 5, i kystnærhedszonen til landzone, skal der tages hensyn til følgende:

1) Sommerhusgrundene skal være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusområderne

skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusom-

råder, hvor der er et turistmæssigt potentiale.

2016/1 LSF 121

2) Den enkelte kommunalbestyrelse skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærheds-

zonen, der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i

forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt.

3) Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også

fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.

4) Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelses-

loven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.

5) Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbe-

skyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser.

6) Kommunalbestyrelserne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde

kan understøtte vækst og udvikling lokalt. Som led i strategien skal kommunalbestyrelserne også

gennemgå eksisterende ubebyggede sommerhusområder og vurdere, om de kan tilbageføres.

Stk. 5

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøgninger om nye sommerhusområder efter stk. 4.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler efter § 3, stk.

1 og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b, stk. 1, nr. 3, som giver kommunalbestyrelserne mulighed for ved

lokalplan at overføre eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen til byzone, hvis lovens

generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone er opfyldt, jf. § 11 a.

Stk. 7.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøgninger om overførsel af eksisterende sommer-

husområder inden for kystnærhedszonen til byzone efter stk. 6.

Stk. 8.

Erhvervsministeren kan ved udlæg af nye sommerhusområder, jf. stk. 4, fastsætte regler om

rækkefølge for kommunalbestyrelsernes planlægning og om, at planlægningsmuligheden for uudnyttede

områder, som er udlagt til sommerhusområde i landsplandirektiv efter stk. 4, bortfalder 8 år efter udste-

delsen.

Stk. 9.

Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde meddele kommunalbestyrelsen tilladelse til planlæg-

ning af og til meddelelse af landzonetilladelser til konkrete projekter til nyopførelse af turismefaciliteter,

der er ødelagt på grund af brand, oversvømmelse, storm eller lignende, uanset § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4 og §

35, stk. 3, hvis:

1) Projektet har betydning for turisme og for tiltrækning af turister i området,

2) projektet indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur

og landskabet, og

3) projektet indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til gode

naturoplevelser.«

15.

§ 5 l, nr. 2,

ændres »herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik« til: »og så transportaf-

standene i forbindelse med indkøb er begrænsede«.

16.

§ 5 l, nr. 3,

affattes således:

»3) skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur.«

17.

§ 5 m, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

18.

§ 5 m, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Beliggenheden og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal tage udgangspunkt i tilstede-

værelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig

service. Hver by kan kun have én bymidte, jf. dog stk. 4.«

19.

§ 5 m, stk. 3, 2. pkt.,

udgår: »regler udstedt i medfør af«.

20.

§ 5 m, stk. 4, 1. pkt.,

udgår: », hvori der kan etableres store butikker, jf. § 5 j, stk. 2«.

2016/1 LSF 121

21.

§ 5 m, stk. 5,

ophæves.

22.

§ 5 n, stk. 1 og 2,

affattes således:

»§ 5 n.

Ud over bymidter og bydelscentre kan der

1) udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at

give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten,

2) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker, som alene

tjener til lokalområdets daglige forsyning,

3) udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som

frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold, som f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne,

trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler, samt

ammunition og eksplosiver, og

Stk. 2.

Aflastningsområder efter stk. 1, nr. 1, kan ikke udlægges til én enkelt dagligvarebutik eller

udelukkende dagligvarebutikker.«

23.

§ 5 n,

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Eksisterende aflastningsområder kan udvides, hvis der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, og

der er behov for at give plads til butikker, der ikke uden videre kan etableres i bymidten. Eksisterende

aflastningsområder kan ikke udvides for at skabe plads til én dagligvarebutik eller udelukkende dagligva-

rebutikker.«

24.

§ 5 p, stk. 1,

affattes således:

»§ 5 p.

I byer med mere end 20.000 indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale

bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte bydelscenter.«

25.

§ 5 p, stk. 3 og 4,

ophæves.

26.

§ 5 q

affattes således:

»§ 5 q.

For dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre må der ikke fastsættes butiksstørrelser,

der overstiger 5.000 m

bruttoetageareal. Der kan dog tillægges op til 200 m

til personalekantine,

personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum.

Stk. 2.

For dagligvarebutikker i lokalcentre og for enkeltstående dagligvarebutikker til lokalområdets

forsyning må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger 1.200 m

bruttoetageareal.

Stk. 3.

For dagligvarebutikker i aflastningsområder må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der oversti-

ger 3.900 m

bruttoetageareal. Der kan dog tillægges op til 200 m

til personalekantine, personaletoiletter,

personalefitnessfaciliteter og personalepauserum.«

27.

§ 5 r, stk. 1,

ændres »3.500 m

bruttoetageareal, for udvalgsvarebutikker ikke overstige 2.000 m

bruttoetageareal og for butikker til et lokalområdes forsyning ikke overstige 1.000 m

bruttoetageareal«

til: »de i § 5 q nævnte bruttoetagearealer«.

28.

§ 5 t, stk. 2,

ophæves.

29.

§ 11 a, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »byzoner«: », jf. stk. 6-13,«.

30.

§ 11 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) sikring af, at forureningsbelastede arealer ikke udlægges til forureningsfølsom anvendelse, medmin-

dre den fremtidige anvendelse kan sikres mod forureningsbelastning, jf. § 15 b,«.«

Nr. 8-14 bliver herefter 9-15.

2016/1 LSF 121

31.

§ 11 a, stk. 1, nr. 13,

der bliver nr. 14, affattes således:

»14) varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyt-

telsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområ-

der samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og

for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort,«.«

32.

§ 11 a, stk. 1, nr. 14,

der bliver nr. 15, ophæves.

33.

§ 11 a, stk. 1, nr. 20,

ændres »og« til: »,« og i nr. 21 ændres »§ 3 og 5 j.« til: »§ 3 og 5 j,«.

34.

§ 11 a, stk. 1,

indsættes som

nr. 22 og 23:

»22) beliggenheden af omdannelseslandsbyer og

23) afgrænsning af de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist skal være forbeholdt produkti-

onsvirksomheder og friholdes for kontorbyggeri og anden forureningsfølsom anvendelse.«

35.

§ 11 a, stk. 2,

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelse af retningslinjer efter stk. 1, nr. 14, udpege beliggenheden

af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser på kort, herunder eksisterende Natura 2000-om-

råder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder

og potentielle økologiske forbindelser. Ved udpegningen skal Digitale Naturkort anvendes. Den samlede

udpegning udgør herefter Grønt Danmarkskort.«

36.

§ 11 a, stk. 3, 2. pkt.,

og i

stk. 4,

ændres »nr. 13« til: »nr. 14«.

37.

§ 11 a, stk. 3, 1. pkt.,

ophæves, og i

2. pkt.

udgår: »øvrige eksisterende og potentielle«, og i

nr. 1

ændres »Eksisterende værdifulde naturområder« til: »Områder med særlig naturbeskyttelsesinteresser« og

nr. 2

ændres »Nye« til: »Potentielle«.

38.

§ 11 a, stk. 5,

indsættes efter »Erhvervsministeren kan«: »efter aftale med miljø- og fødevareministe-

ren«.

39.

§ 11 a,

indsættes som

stk. 6-13:

»Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan kun udlægge et nyt areal til byzone, hvis der samtidig udtages et

andet areal med en tilsvarende størrelse udlagt til byzone, jf. dog stk. 7. Hvis det areal, som udtages,

er byzone, jf. § 34, stk. 2, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for tilbageførsel af arealet til

landzone.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen kan udlægge et nyt areal til byzone uden samtidig at udtage et andet

areal med en tilsvarende størrelse udlagt til byzone, hvis der i en 12-årig periode, jf. § 11, stk. 1, er et

dokumenteret behov for udlægning af yderligere areal til byzone.

Stk. 8.

Et nyt areal til byzone, jf. stk. 6 og 7, skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig

bebyggelse i byzone.

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 8, i særlige tilfælde udlægge rammer i kommuneplanen

for eksisterende fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter, der bidrager til områdets turisme, hvis,

1) fødevarevirksomheden udspringer af en produktion knyttet til lokale råvarer og stadig baserer pro-

duktionen på råvarer fra landbruget,

2) fødevarevirksomheden har eksisteret på stedet i mindst 5 år,

3) fødevarevirksomheden ønsker at etablere eller udvide faciliteter til besøgsturisme, som bidrager til

områdets turisme, og

4) der er en funktionel sammenhæng mellem fødevarevirksomheden og besøgsfaciliteterne.

Stk. 10.

Erhvervsministeren kan uanset stk. 6-8 og 13 efter ansøgning fra kommunalbestyrelser i særlige

tilfælde meddele tilladelse til planlægning for et afgrænset areal til byzone.

2016/1 LSF 121

Stk. 11.

Kommuneplanrammer og bestemmelser i lokalplaner for arealer udlagt efter tilladelse fra

erhvervsministeren, jf. stk. 10, skal indeholde anvendelsesbestemmelser, der sikrer, at arealet alene kan

anvendes til det ansøgte formål. Arealer udlagt til byzone efter erhvervsministerens tilladelse, jf. stk. 10,

kan ikke indgå i omfordeling af byzonearealer efter stk. 6.

Stk. 12.

Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde, hvor et udlæg af et areal til byzone er af national

interesse, jf. § 29, fastsætte regler efter § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 6-8 og 13 for et

afgrænset areal.

Stk. 13.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens metoder til opgørelse af

behovet for udlægning af yderligere areal til byzone, som skal benyttes til opfyldelse af kravet efter stk.

7.«

40.

§ 11 b, stk. 1, nr. 7,

affattes således:

»7) områder til butiksformål, herunder maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker,«.

41.

§ 11 b, stk.1,

indsættes som

nr. 14:

»14) sikring af at erhvervsarealer langs motorvejen forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og

andre transporttunge virksomheder.«

42.

§ 11 e, stk. 1, nr. 2,

udgår: »den regionaleudviklingsplan, jf. § 10 a, samt«.

43.

§ 11 e, stk. 1,

indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) kommuneplanens sammenhæng til de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser og ind-

vindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om

vandforsyning m.v., og til regler udstedt med hjemmel i lov om vandforsyning m.v. § 11 a, stk. 2, for

myndighedernes administration inden for de udpegede områder,«.«

Nr. 6-12 bliver herefter nr. 7-13.

44.

§ 11 e, stk. 1, nr. 10,

der bliver nr. 11, indsættes efter »kystnærhedszonen«: », herunder udviklings-

områder og større sammenhængende naturområder (Grønt Danmarkskort),«.

45.

§ 11 e, stk. 2,

indsættes efter »kystnærhedszonen»: »og udviklingsområder«.

46.

§ 11 e, stk. 3, nr. 3,

affattes således:

»en vurdering af nr. 1 og 2 i relation til målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af,

hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer,«

47.

§ 11 e, stk. 3, nr. 4,

indsættes efter »fremmer«: »konkurrence og«.

48.

§ 11 e, stk. 4 og 5,

affattes således:

»Stk. 4.

Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder rammer for aflastningsområder,

jf. § 5 n, stk. 1, nr. 1, skal indeholde en redegørelse for det kundegrundlag, som etableringen af nye

butikker baseres på, og det opland, som aflastningsområdet henvender sig til samt en vurdering af,

1) hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere

priser til fordel for forbrugerne,

2) hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten i de mindre

oplandsbyer og i landdistrikterne, og

3) hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at

påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.

Stk. 5.

Redegørelse for den del af kommuneplanen, som indeholder bestemmelser om en ændret

afgrænsning af bymidten eller bydelscentre, skal indeholde

2016/1 LSF 121

1) en vurdering af og begrundelse for behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggel-

se til butiksformål ved ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscentret,

2) en vurdering af mulige områder, der kan inddrages i bymidten eller bydelscentret og en begrundelse

for, hvorfor det eller de pågældende områder ønskes inddraget i bymidten eller bydelscentret,

3) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale detailhandelsstruktur,

4) en beskrivelse af konsekvenser for bymiljøet og for afviklingen af trafikken til og fra bymidten eller

bydelscentret, herunder tilgængeligheden for forskellige trafikarter samt parkeringsmuligheder.«

49.

§ 11 e, stk. 6,

ophæves.

50.

§ 15, stk. 2,

indsættes efter nr. 13 som nye numre:

»14) foretagelse af afværgeforanstaltninger i forhold til lugt, støv og anden luftforurening,

15) meddelelse af ibrugtagningstilladelse til en udvalgsvarebutik i et aflastningsområde som betingelse

for ibrugtagning af en dagligvarebutik i området,«

Nr. 14-25 bliver herefter nr. 16-27.

51.

§ 15, stk. 10,

ændres »14« til: »15«.

52.

§ 15 a, stk. 1,

ændres »19 og 22« til: »20 og 23«.

53.

Efter

§ 15 a

indsættes:

»§ 15 b.

En lokalplan må kun udlægge arealer belastet af lugt, støv og anden luftforurening til

forureningsfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger

m.v., jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre den fremtidige anvendelse mod forureningsbelastning.«

54.

§ 17, stk. 2,

indsættes efter »§ 24«: », stk. 3-7,«.

55.

§ 19, stk. 1,

indsættes efter »planen,«: » tidsbegrænses til maksimalt 3 år dog 10 år for studieboli-

ger«.

56.

§ 19, stk. 1,

udgår »§ 5 u« og i stedet indsættes: »§ 5 u, 36, stk. 1, nr. 18«.

57.

§ 21 b, stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b.«

58.

§ 21 b, stk. 5, 3. pkt.,

affattes således:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b.«

59.

§ 23 a, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b.«

60.

§ 23 a, stk. 7, 2. pkt.,

§ 23 c, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b.«

61.

I § 23 f, 2. pkt.,

ændres »kan ske udelukkende digitalt« til: »skal ske i det register, som erhvervsmini-

steren har oprettet i medfør af § 54 b«.

62.

§ 24, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b.«

2016/1 LSF 121

63.

§ 24, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »efter stk. 3« til: »for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget,

jf. stk. 3-6«.

64.

§ 24, stk. 3,

indsættes efter »planforslaget«: », jf. dog stk. 4-7«.

65.

§ 24

indsættes som

stk. 4-7:

»Stk. 4.

For forslag til ændringer af kommuneplanen, der ikke er truffet beslutning om i en strategi, der

er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i § 23 a, kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst

4 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget, hvis der alene er tale om mindre ændringer

i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper eller uvæsentlige ændringer i

planens hovedstruktur.

Stk. 5.

For forslag til lokalplaner kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 4 uger for

fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

For forslag til lokalplaner af mindre betydning kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på

mindst 2 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget.

Stk. 7.

Ved fastsættelse af fristen efter stk. 3-6 skal kommunalbestyrelsen sikre, at fristen er passende

og tillader rimelig tid til at informere offentligheden og til, at offentligheden kan forberede sig på og opnå

reel deltagelse i processen.«

66.

§ 25

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Forslag til kommuneplaner og lokalplaner, der omfatter udlæg af arealer til aflastningsområder,

skal samtidig med offentliggørelsen sendes i høring til samtlige nabokommuner.«

67.

§ 26, stk. 2,

ændres »nr. 17« til: »nr. 18«.

68.

§ 26, stk. 3, § 27, stk. 1,1. pkt.

§ 28, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 24, stk. 3« til: »§ 24, stk. 3-7«.

69.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »overordnede interesser« til: »nationale interesser, vedrørende vækst og

erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og

regionale anlæg eller regler og beslutninger efter § 3«.

70.

§ 29, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »kystnærhedszonen«: »uden for udviklingsområderne«.

71.

§ 29, stk. 3,

ændres »En statslig myndighed« til: »En minister« og »myndigheden« ændres til:

»ministeren«.

72.

§ 30, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b.«

73.

§ 33, stk. 2,

2. og 6. pkt., ændres »8 uger« til: »4 uger«.

74.

§ 33, stk. 2,

indsættes efter 3. pkt.:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b.«

75.

§ 33

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Ved fastsættelse af fristen efter stk. 2, 2. og 6. pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre, at fristen er

passende og tillader rimelig tid til at informere offentligheden og til, at offentligheden kan forberede sig

på og opnå reel deltagelse under hele processen.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

76.

§ 33, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., udgår: »efter stk. 3«.

2016/1 LSF 121

77.

§ 33, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

78.

§ 33, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes som 3. pkt.:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b.«

79.

§ 35, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Ved kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan der lægges særlig vægt på kommuneplanens

retningslinjer for omdannelseslandsbyer.«

80.

§ 35, stk. 3,

indsættes efter »kystnærhedszonen«: »uden for udviklingsområder«, og »dog § 5«

ændres til: »dog §§ 4 a og 5«.

81.

§ 35

indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10.

Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse efter stk. 1 til etablering af flere boligenheder

i eksisterende bygninger i landzone, som er egnede hertil. Det er en forudsætning, at boligenhederne

indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning. De nye boligenheder er ikke omfattet af retten til at udvide

til 500 m

efter § 36, stk. 1, nr. 10, og kan ikke overgå til anvendelse til fritidsboliger efter § 36, stk. 1, nr.

18.«

82.

§ 36, stk. 1, nr. 2,

ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 6 og 7«.

83.

§ 36, stk. 1, nr. 3,

ændres »den pågældende ejendoms drift som landbrugs-« til: »driften af den

pågældende landbrugsejendom, landbrugsbedrift, bortset fra husdyranlæg,«.

84.

§ 36, stk. 1,

indsættes som nyt nummer:

»4) Mindre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af eksisterende dambrug på en land-

brugsejendom.«

Nr. 4-14 bliver herefter nr. 5-15.

85.

§ 36, stk. 1, nr. 9,

der bliver nr. 10, ændres »250 m

« til: »500 m

«.

86.

§ 36, stk. 1, nr. 14,

der bliver nr. 15, ændres »Byggeri« til: »Tilbygning med indtil 500 m

på en

ejendom, jf. stk. 4 og § 37, stk. 1.«

87.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 15, som nyt nummer:

»16) Tilbygning til en mindre butik i landzone, der er etableret i en overflødiggjort bygning, når butikkens

samlede bruttoetageareal efter udvidelsen ikke overstiger 250 m

, jf. 36, stk. 4 og 5.«

Nr. 15 bliver herefter nr. 17.

88.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter nr. 15, der bliver nr. 17, som nyt nummer:

»18) En pensionists personlige ret til at benytte en fritidsbolig, herunder en lokalplanlagt fritidsbolig, til

helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 1 år, jf. dog stk. 8-11.«

Nr. 16 bliver herefter nr. 19.

89.

§ 36, stk. 1,

indsættes som

nr. 20:

»20) Tilbygning med indtil 500 m

på en ejendom til udvidelse af en erhvervsvirksomhed i landzone, som

lovligt er etableret i en overflødiggjort bygning, jf. dog stk. 5 og § 37, stk. 2.«

90.

§ 36, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »13« til: »14«.

91.

§ 36, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt

2. og 3. pkt.:

2016/1 LSF 121

»Nye beboelsesbygninger omfattet af stk. 1, nr. 3, kan etableres op til 50 m væk fra eksisterende

bebyggelse. Det skal dog ske ud fra kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, således at afstanden har

en passende proportionalitet med bebyggelsernes størrelse.«

92.

§ 36, stk. 4,

ændres »13 og 14« til: »14, 15 og 20«.

93.

§ 36,

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 16 og 20, gælder ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttel-

seslinjen efter naturbeskyttelsesloven samt i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

94.

§ 36

indsættes som

stk. 8-12:

»Stk. 8.

Ved pensionist efter stk. 1, nr. 18, forstås den i § 41, stk. 2, omhandlede personkreds.

Stk. 9.

En pensionists ægtefælle, samlever eller en nært beslægtede kan sammen med pensionisten

benytte fritidsboligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan ægtefællen, samleveren eller den

nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

Stk. 10.

Dør pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller samlever, har en anden person, der

har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte med at benytte fritidsboligen til helårsbebo-

else. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

Stk. 11.

Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud mod, at fritidsboligen

anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i kapitel 9 i lov om byfornyelse. Bestemmelserne

i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på fritidsboliger,

der benyttes til helårsbeboelse efter stk. 1, nr. 18.

Stk. 12.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 18, gælder ikke indenfor støjkonsekvensområder omkring lufthavne

reguleret efter denne lov, sikkerhedszoner omkring risikovirksomheder og forsvarets øvelsespladser og

skyde- og øvelsesterræner. Hvis kommunalbestyrelsen meddeler en pensionist en personlig tilladelse efter

§ 35, stk. 1, til at benytte en fritidsbolig til helårsbeboelse inden for områderne nævnt i 1. pkt., kan

fastsatte vilkår for virksomheder i regler eller afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven ikke skærpes som

følge af denne benyttelse af boligen.«

95.

§ 37, stk. 1,

indsættes efter »mindre butikker«: », liberale erhverv, forenings- og fritidsformål«, og

»stk. 3« ændres til: »stk. 4«.

96.

§ 37, stk. 1, nr. 1,

udgår »og«, i

nr. 2

ændres: »5 år.« til: »5 år, og« og som nyt nr. 3 indsættes:

»3) at byggeriet ikke er opført uden landzonetilladelse i henhold til § 36, stk. 1, nr. 3, som erhvervsmæs-

sigt nødvendigt for en bedrift.«

97.

§ 37

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Bygninger i landzone, der er overflødiggjort, kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug

til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en

bolig, jf. dog stk. 4, samt lager- og kontorformål m.v. på betingelse af,

1) at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsent-

ligt omfang,

2) at bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år, og

3) at bygningen ikke er beliggende inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen eller i kystnær-

hedszonen uden for udviklingsområder.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

98.

§ 37, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »landbrugsbygninger« til: »bygninger«, og »stk. 1« ændres til:

»stk. 1 og 2«.

2016/1 LSF 121

99.

§ 37, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2« og »tidligere landbrugsbygninger«

ændres til: »overflødiggjorte bygninger«.

100.

§ 38

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Opførelse af byggeri i henhold til § 36, stk. 1, nr. 3 og 4, må kun ske efter forudgående

anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om betingelserne efter § 36, stk. 1,

nr. 3, er opfyldt, og vurdere, om byggeriet opføres som erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende

ejendoms drift eller for den landbrugsbedrift, som består af den pågældende ejendom og andre ejendom-

me og arealer. Har kommunalbestyrelsen ikke gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen

er modtaget, kan byggeriet opføres. For de byggerier der er nævnt i § 36, stk. 1, nr. 4, er fristen for

kommunalbestyrelsens indsigelse dog 45 dage.«

101.

§ 38 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 56, stk. 2« til: »§ 56, stk. 3«.

102.

§ 40, stk. 1,

ændres »1. oktober til 31. marts« til: »1. november til udgangen af februar« og »§ 56,

stk. 2« ændres til: »§ 56, stk. 3«.

103.

§ 41, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »8 år« til: »1 år«.

104.

§ 49, stk. 3,

ændres »nr. 20« til: »nr. 21«.

105.

§ 51 a, stk. 1,

ændres »1. oktober« til: »1. november«, og i

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »1. oktober til 1.

marts« til: »1. november til 1. februar«.

106.

§ 54 b, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves og i stedet indsættes:

»Registeret kan indeholde beslutninger, afgørelser og strategier for kommuneplanlægningen m.v., der

er tilvejebragt efter denne lov samt planer m.v., der er opretholdt efter § 68. Registeret kan endvidere

indeholde oplysninger, der efter anden lovgivning skal registreres i systemet samt oplysninger tilvejebragt

til brug for vurderingsmyndigheden.«

107.

§ 54 b, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »parter«: », dog kan beslutninger vedrørende stk. 3, 6 og 7 ske

uden godkendelse af de kommunale parter«.

108.

§ 54 b, stk. 2-7,

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Registeret er offentligt tilgængeligt.

Stk. 3.

Oplysninger i registeret, der er nødvendige for vurderingsmyndighedens ejendomsvurdering, kan

videregives til vurderingsmyndigheden.

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter regler for kommunalbestyrelsens registrering og offentliggørelse

i registeret af planforslag, endeligt vedtagne planer og strategier for kommuneplanlægningen efter denne

lov, herunder regler for, hvilke oplysninger der skal registreres samt regler om tekniske krav. Ministeren

kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal registrere beslutninger og afgørelser m.v. efter

denne lov i registeret samt fastsætte regler for fremgangsmåden, herunder regler for, hvilke oplysninger

der skal registreres samt regler om tekniske krav m.v.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan foretage registrering

af gældende planer og planer m.v. opretholdt efter § 68, herunder regler for, hvilke oplysninger der skal

registreres samt regler om tekniske krav og tidsfrister for registrering.

Stk. 6.

Til brug for vurderingsmyndighedens ejendomsvurdering skal erhvervsministeren fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelsen skal foretage registrering og opdatering i registeret af oplysninger

om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder på jordstykkeniveau, i det omfang dette er reguleret i planer,

beslutninger og afgørelser efter denne lov samt bygningsreglementet. Ministeren kan fastsætte regler om

fremgangsmåden herfor, herunder regler for, hvilke oplysninger der skal registreres på jordstykkeniveau

2016/1 LSF 121

samt regler om tekniske krav. Til brug for registrering af anvendelses- og udnyttelsesmuligheder på

jordstykkeniveau kan ministeren samkøre de registrerede oplysninger med oplysninger fra andre relevante

registre. Ministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal validere og korrigere de

registrerede oplysninger om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder på jordstykkeniveau. De registrerede

oplysninger til brug for vurderingsmyndigheden kan vises sammen med andre offentligt tilgængelige op-

lysninger, der er registreret efter anden lovgivning, og som er af betydning for jordstykkers anvendelses-

og udnyttelsesmuligheder.

Stk. 7.

Erhvervsministeren kan forestå registreringen af oplysninger til brug for vurderingsmyndighe-

dens ejendomsvurdering om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder på jordstykkeniveau, jf. stk. 6. Mi-

nisteren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal validere og korrigere de registrerede

oplysninger indenfor en nærmere fastsat tidsfrist.

Stk. 8.

Erhvervsministeren fastsætter regler, der skal sikre sammenhængen mellem registeret og matrik-

len i forbindelse med matrikulære forandringer af jordstykker, herunder regler om tekniske krav m.v.«

109.

§ 55, 1. pkt.,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

110.

§ 56, stk. 1,

indsættes efter »jf. dog«: »stk. 2 og 3, § 4 a, stk. 8 og«.

111.

§ 56

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

En tilladelse efter § 35, stk. 1, bortfalder, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilladelsen,

hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden

følgende år, jf. dog § 4 a, stk. 8, og § 5, stk. 3.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i tilladelser efter § 35, stk. 1, fastsætte længere frist end 5 år, dog

maksimalt 10 år til genopførelse af en bolig, såfremt der samtidig stilles krav om nedrivning af den

hidtidige bolig.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

112.

§ 58, stk. 1, nr. 1,

ændres »stk. 1« til: »stk. 1,«, og efter »jf. dog« indsættes: »§ 4 a, stk. 4, og«.

113.

§ 64, stk. 1, nr. 3,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§2

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 28. september 2016, som senest ændret ved

§ 25 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

§ 65 a

affattes således:

»§ 65 a.

Miljø- og fødevareministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er

nødvendigt for at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter §§ 4 a og 5 i lov

om planlægning.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 16-19, når det er nødvendigt

for at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter §§ 4 a og 5 i lov om

planlægning.

Stk. 3.

Meddelte dispensationer efter stk. 1 og 2 bortfalder 5 år efter, at erhvervsministerens tilladelse

efter §§ 4 a og 5 i lov om planlægning er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er

nødvendigt for at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter § 5 b, stk. 9, i lov

om planlægning.

2016/1 LSF 121

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 16-19, når det er nødvendigt

for at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter § 5 b, stk. 9, i lov om

planlægning.«

§ 78, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 65 a, stk. 2«: »og 5«, og i

stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »65 a,

stk. 1«: »og 4«.

§3

I lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 18. august 2015, som senest

ændret ved § 37 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:

Efter

§ 5 b

indsættes:

»§ 5 c.

Miljø- og fødevareministeren udgiver under inddragelse af berørte landsdækkende miljø-,

erhvervs-, arbejdsmarkeds-, og forbrugerorganisationer mindst hvert 4. år en eller flere rapporter, der

redegør for miljøtilstanden i Danmark samt for natur- og miljøpolitikken.«

§4

Stk. 1.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Denne lov gælder ikke for planforslag, som inden denne ændringslovs ikrafttræden er sendt

i offentlig høring efter § 24 i lov om planlægning. Sådanne planforslag behandles efter de regler i

planloven, som var gældende på det tidspunkt kommunalbestyrelsen traf beslutning om planforslaget.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 936 af 23. august 2011 om ansøgning og tilladelse til planlægning i kystnær-

hedszonen i yderområderne, ophæves.

Stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2014 om det digitale planregister PlansystemDK, udstedt i

medfør af planlovens § 31 a, og § 54 b, stk. 2, 3, 5 og 6, forbliver i kraft indtil den ophæves eller afløses

af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.

§ 5.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland

2016/1 LSF 121

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets indhold

2.1. Ny formålsbestemmelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Fokusering af de nationale interesser

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Oprydning i reservationer og mulighed for nye forsøgsprojekter

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Planloven

2.3.1.2. Naturbeskyttelsesloven

2.3.1.3. Forholdet til EU-naturbeskyttelsesregler

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Planloven

2.3.2.2. Naturbeskyttelsesloven

2.4. Nye muligheder i kystnærhedszonen

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.2.1. Grønt Danmarkskort

2.4.2.2. Sommerhusudlæg

2.4.2.3. Overførelse af eksisterende sommerhusområder til byzone

2.4.2.4. Nyopførelse af nedbrændte hoteller

2.4.2.5. Redegørelseskrav i kommuneplanlægningen

2.5. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2.1. Redegørelseskrav i kommuneplanlægningen

2.5.2.1.1.Gældende ret

2.5.2.1.2.Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2.2. Offentliggørelse og høring af planforslag om aflastningsområder

2.5.2.2.1.Gældende ret

2.5.2.2.2.Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Planlægning for byvækst

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Planlægning for produktionserhverv

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister

2.8.1. Udvidet dispensationsmulighed fra lokalplaner til midlertidig anvendelse

2.8.1.1. Gældende ret

2.8.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.2. Forkortelse af høringsperioden ved tilvejebringelse og ophævelse af visse planer m.v.

2016/1 LSF 121

2.8.2.1. Gældende ret

2.8.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

2.9.1. Nye boliger i landzone

2.9.1.1. Gældende ret

2.9.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.2. Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri

2.9.2.1. Gældende ret

2.9.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.3. Til- og ombygning af helårsboliger

2.9.3.1. Gældende ret

2.9.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.4. Udvidelse af erhvervsvirksomheder i landzone

2.9.4.1. Gældende ret

2.9.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.5. Ret for pensionister til at anvende fritidsboliger i landzone til helårsbeboelse

2.9.5.1. Gældende ret

2.9.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.6. Ændret anvendelse af andre eksisterende bygninger i landzone end overflødiggjorte

landbrugsbygninger

2.9.6.1. Gældende ret

2.9.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.7. Længere frister for udnyttelse af landzonetilladelser

2.9.7.1. Gældende ret

2.9.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Fleksible muligheder for anvendelse af sommerhuse

2.10.1.Gældende ret

2.10.2.Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. PlansystemDK - datagrundlag for nye ejendomsvurderinger

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11.2.1 Offentliggørelse i erhvervsmisterens digitale register

2.11.2.2 Registerets indhold

2.11.2.2. Offentlighedens adgang til registeret og mulighed for registrering af

digitale planer

2.11.2.2. Registrering af beslutninger og afgørelser

2.11.2.2. Digitalisering af gældende planer

2.11.3. Oplysninger til brug for vurderingsmyndighedens ejendomsvurdering

2.11.3.1 Videregivelse af oplysninger

2.11.3.2 Anvendelses- og udnyttelsesmuligheder på jordstykkeniveau efter § 54 b, stk. 6

2016/1 LSF 121

2.11.3.3 Førstegangsregistrering

2.11.3.4 Opdatering af data

2.11.3.5 Klageadgang

2.12. Øvrige ændringer - modernisering og forenkling

2.12.1.Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

2.12.1.1 Gældende ret

2.12.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12.2.Grønt Danmarkskort

2.12.2.1 Gældende ret

2.12.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Planloven er med til at sætte rammen for udviklingsmulighederne i hele landet. Planlægningen af areal-

anvendelsen er vigtig for at afveje forskellige samfundsmæssige hensyn og for at give forudsigelighed for

borgere og virksomheder, der vil investere i Danmarks udvikling.

Den nuværende planlov stammer fra 1992 og er udformet på basis af lovgivning fra 1970’erne. Den

fysiske planlægning skal i dag håndtere væsentligt anderledes udfordringer, end da planloven blev skabt.

Der er behov for at styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele Danmark. Uden

for de største byer og i landdistrikterne er man mange steder udfordret af faldende beskæftigelse, et svagt

boligmarked og en ændret befolkningssammensætning.

Planloven indebærer i dag en række udfordringer for, at kommunerne kan give rum for initiativ og

engagement fra virksomheder og borgere, som kan skabe vækst og udvikling lokalt. Planloven bør i

højere grad være et redskab til at understøtte potentialer og forbedre mulighederne for udvikling i hele

Danmark.

Offentlig adgang til strandene og beskyttelse af sårbar natur er centrale og vigtige hensyn, som fortsat

skal varetages.

Regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti (aftaleparterne) blev enige om at gennemføre en

modernisering af planloven og indgik derfor aftale om »Danmark i bedre balance - Bedre rammer for

kommuner, borgere og virksomheder i hele landet«, fra juni 2016.

Kommuner, virksomheder og borgere skal have bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling i hele

Danmark. Samtidig skal der fortsat værnes om et godt miljø og en righoldig natur. Derved understøttes

det fælles ansvar for fremtidens Danmark.

2016/1 LSF 121

Der er fortsat behov for en lovfæstet og velordnet fysisk planlægning, som tilgodeser behov for

eksempelvis infrastruktur og transportkorridorer, som giver forudsigelige rammer for virksomheder og

borgere, og som afvejer de forskellige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Dette kan dog

gøres på en anderledes måde end i dag.

Kommunerne vil med den foreslåede modernisering af planloven få nye muligheder i den fysiske

planlægning. Det skal bl.a. ses på baggrund af, at kommunerne med kommunalreformen er blevet større

og mere professionaliserede, så de er bedre klædt på til opgaven end dengang, da planloven blev til i

1970’erne.

Med de nye muligheder følger også et større ansvar for kommunerne. Kommunalbestyrelsen skal i

højere grad bære det politiske ansvar for den fysiske planlægning. Planlægningen vil fortsat baseres på

en åben demokratisk proces, hvor planforslag lægges frem til offentlig høring og debat, så alle interesser

og synspunkter kan komme til orde. Aftaleparterne finder det centralt, at kommunerne, som led i deres

øgede planansvar, styrker borgernes inddragelse i den lokale planlægning. Det fremmer grundlaget for, at

kommunerne kan varetage opgaven med at afveje de forskellige interesser i den lokale arealanvendelse.

Hovedelementerne i aftalen er følgende:

1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen (og strandbeskyttelseslinjen).

2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion.

3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel.

4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser.

5. Almene boliger og byudvikling m.v.

6. Andre initiativer (luftfart, biobrændstof, landsbyer, turisme og oplevelsesøkonomi, fremtidens pro-

duktionssamfund).

Aftalen indebærer også en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder base-

ret på Grønt Danmarkskort.

Dette lovforslag udmønter aftalen vedrørende planloven. Regeringen fremsætter også forslag til lov om

ændring af lov om naturbeskyttelse (nye muligheder for visse anlæg og indretninger på klitfredede arealer

og inden for strandbeskyttelseslinjen samt inden for sø- og åbeskyttelseslinjen) og lov om ændring af lov

om aktindsigt i miljøoplysninger.

Kommunerne har i dag mulighed for at planlægge for almene boliger og stille krav om, at op til 25

pct. af boligmassen skal være almene boliger i områder, der ikke anvendes til eller er lokalplanlagt til

boligformål, jf. lov nr. 221 af 3. marts 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger

m.v. (Blandet boligsammensætning). Denne lovgivning fastholdes uændret.

Den nye planlovgivning vil blive evalueret inden 1. juli 2020. Frem til evalueringen vil kommunernes

anvendelse af de nye muligheder, herunder byvækst og detailhandel, blive fulgt af Erhvervsministeriet og

indgå i en årlig redegørelse til aftaleparterne og til Folketinget.

Aftalen om »Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele

landet« udmøntes i planloven på følgende områder:

Ny formålsbestemmelse

Lovens formålsparagraf foreslås ændret, så den bedre afspejler hensigten i den politiske aftale om

at give kommuner, virksomheder og borgere bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling i hele

Danmark samtidig med, at der fortsat skal værnes om landets natur og miljø. Da aftaleparterne ønsker

at fastholde kommunernes mulighed for at planlægge for almene boliger, bevares formålsbestemmelsen

herom.

Fokusering af de nationale interesser

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne skal have større frihed og klarere rammer for den fysiske

2016/1 LSF 121

planlægning. Derfor indsnævres de områder, som udgør nationale interesser til fire fokuserede nationale

interesseområder: Vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbeva-

relse samt hensyn til nationale og regionale anlæg.

Oprydning i reservationer og mulighed for nye forsøgsprojekter

Der gennemføres i 2017 en generel oprydning i ikke udnyttede uaktuelle kystnære reservationer til

ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den fysiske planlægning. På baggrund af

den generelle oprydning foreslås det, at der etableres mulighed for en ny forsøgsordning for kyst- og

naturturisme i planloven m.v. Aftaleparterne vil efter oprydningen tage stilling til antallet af potentielle

nye forsøgsprojekter (mellem 0 og 15), idet ophævelsen af uaktuelle reservationer skal have et væsentligt

større omfang end de nye forsøgsprojekter. Igangsættelse af nye potentielle forsøgsprojekter kræver

enighed i forligskredsen.

Nye muligheder i kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen bevares, men det foreslås, at der gives mulighed for, at kommunalbestyrelserne kan

udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen uden særlige landskabs- natur- eller miljøinteres-

ser, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. For at

give bedre vilkår for turismeerhvervet åbnes der for udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområ-

der. Kommunalbestyrelsens udpegning af udviklingsområder vil ske parallelt med kommunalbestyrelsens

udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort, herunder i kystnærheds-

zonen, således at såvel udviklingsområder som indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende

naturområder kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen.

Udviklingsområderne vil blive fastlagt gennem et landsplansdirektiv på baggrund af ansøgning fra den

enkelte kommunalbestyrelse.

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

Reglerne for detailhandel ændres, så der skabes muligheder for større butikker både i bymidterne, i

bydelscentre og aflastningsområder med den hensigt at styrke konkurrencen med et større vareudvalg

samt lavere priser for forbrugerne. Størrelsesgrænsen for udvalgsvarebutikker fjernes helt, mens størrel-

sesgrænserne for dagligvarebutikker øges. Der gives nye muligheder for etablering og udvidelse af

aflastningsområder i hele landet, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag.

Planlægning for byvækst

Det foreslås, at der indføres nye regler for byvækst, så kommunalbestyrelsen får klare, men også mere

fleksible rammer for udlæg af nye områder til byvækst.

Planlægning for produktionserhverv

Der indføres nye regler for kommunalbestyrelsens planlægning for produktionserhverv, herunder at

kommunalbestyrelsen i planlægningen skal afgrænse de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist

skal forbeholdes produktionsvirksomheder, ligesom erhvervsarealer langs motorveje skal forbeholdes

transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.

Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister

Planlovens bestemmelser om planernes tilvejebringelse lempes, så kommunalbestyrelsen kan tilrette-

lægge en enklere planproces med kortere høringsfrister. Der gives endvidere mulighed for, at kommunal-

bestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplaner til midlertidige aktiviteter.

Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

Landzonereglerne gøres mere fleksible, så der er bedre muligheder for at drive virksomhed, arbejde

og bo i landdistrikterne. Ændringerne skal skabe mere tidssvarende rammer for landbrug samt nye

muligheder for udvikling af attraktive landsbyer. Disse muligheder skal gælde i hele landet. Derfor

2016/1 LSF 121

ophæves planlovens nuværende særregler for vanskeligt stillede landdistrikter. Desuden gives borgere og

virksomheder flere umiddelbare rettigheder i landzonen.

De nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne understøtter den indsats, der er igangsat på andre

områder for at gøre landdistrikterne mere levedygtige og styrke vækst og udvikling i hele Danmark.

Fleksible muligheder for anvendelse af sommerhuse

Planlovens bestemmelser om brug af sommerhuse beliggende i sommerhusområder ændres, så brugspe-

rioden forlænges fra de nuværende 26 uger til 34 uger. Formålet med ændringen er bl.a. at styrke det

lokale erhvervsliv, herunder turismeerhvervet. Endvidere udvides planlovens bestemmelser om pensioni-

sters ret til at anvende deres sommerhus til helårsbeboelse også til at gælde pensionister, der ejer en

fritidsbolig i landzone. Kravet til det forudgående ejerskabs varighed nedsættes i den forbindelse fra 8 år

til 1 år. Formålet er bl.a. at styrke bosætningen i landdistrikterne.

PlansystemDK - datagrundlag for nye ejendomsvurderinger

Forliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i november

2016 om et nyt ejendomsvurderingssystem indebærer, at der skal tilvejebringes et digitalt datagrundlag

for anvendelses- og udnyttelsesmuligheder på jordstykkeniveau.

Med lovforslaget foreslås det at etablere et register (Plandataregister) med oplysninger fra lokal- og

kommuneplaner på jordstykkeniveau, som anses for nødvendige for nye ejendomsvurderinger. Registeret

vil tilknyttes det nuværende PlansystemDK og opbygges ved, at oplysninger fra lokal- og kommune-

planer samt oplysninger fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR) indføres i registeret på jordstykkeni-

veau. Registeret vil også henvise til Bygningsreglementet og omfatte landzonetilladelser, såfremt disse

har betydning for vurderingen.

Der vil blive foretaget en førstegangsregistrering i Plandataregisteret, hvorefter kommunalbestyrelsen

skal validere de registrerede oplysninger og fremadrettet forpligtes til at vedligeholde og ajourføre

oplysninger.

Plandataregisteret vil være vejledende og vil ikke have retsvirkning for den enkelte grundejer for

bl.a. byggesagsbehandling. Det vil fortsat være bestemmelser i lokalplaner og kommuneplaner, der er

gældende for borgere og myndigheder.

Formålet med lovforslaget er således at ændre den gældende bestemmelse i planlovens § 54 b om Plan-

systemDK således, at der kan tilvejebringes de nødvendige lovhjemler til, at der kan etableres et Plandata-

det kan være muligt at gennemføre en øget digitalisering af gældende planer, og at der fremadrettet kan

tilvejebringes fuldt digitale planer, der skal registreres i det nuværende PlansystemDK. Lovforslaget vil

endvidere give lovhjemmel til, at planer skal offentliggøres i PlansystemDK ved at ændre de gældende

bestemmelserne i planlovens §§ 24 og 30, om offentliggørelse af planforslag og endeligt vedtagne

planer. Dette vil sikre, at de planforslag og planer, der registreres i registeret, er de offentliggjorte og

gældende versioner.

Øvrige ændringer

Lovforslaget indeholder endvidere en præcisering af, at kommunalbestyrelsens redegørelse for kom-

muneplanens forudsætninger skal omfatte hensyntagen til drikkevandsressourcer inden for Områder

med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for

disse. Der er tale om en videreførelse af den nuværende forpligtelse, men med et nyt lovophæng i

vandforsyningsloven.

Endelig samles reglerne om kommunalbestyrelsens planlægning for varetagelse af naturbeskyttelse og

udpegning af Grønt Danmarkskort i ét plantema. Kommunalbestyrelsen vil herefter fremover alene skulle

fastsætte retningslinjer for ét samlet naturtema, og udpegningerne heraf i kommuneplanen vil udgøre

2016/1 LSF 121

Grønt Danmarkskort. Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i forhold til kommunalbestyrelsens

planlægning for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, men ved sammenkoblingen af de to plante-

maer om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne kan der ske en styrkelse af det faglige

grundlag for den samlede planlægning for natur.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ny formålsbestemmelse

2.1.1. Gældende ret

Planlovens formålsbestemmelse i § 1 afgrænser de formål og hensyn, der kan og skal varetages ved

udøvelsen af beføjelser i henhold til planloven. Der er tale om en bred kreds af formål og hensyn, som

navnlig skal varetages gennem en styring og regulering af arealanvendelsen.

Første del af stk. 1 beskriver planlægningens koordinerende rolle i forhold til den øvrige arealanvendel-

seslovgivning ved at sikre en forening af de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Anden del

af stk. 1 svarer til formålsbestemmelserne i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af

27. september 2016 (miljøbeskyttelsesloven), og lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217

af 28. september 2016 (naturbeskyttelsesloven), hvor der bl.a. lægges vægt på at sikre en bæredygtig

udvikling.

Stk. 2 opregner de særlige hensyn, der skal tillægges vægt ved administrationen af planloven, herunder

at kommunalbestyrelsens planlægning sker ud fra helhedsbetragtninger, der både tager hensyn til de

nationale såvel som kommunale interesser, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer

og landskaber, at de åbne kyster udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, at forurening af luft,

vand og jord samt støjulemper forebygges, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlæg-

ningsarbejdet samt at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem muligheder for planlægning

for almene boliger i byen.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålsparagraffen tilpasses, så den afspejler aftaleparternes ønske om at gennemføre en modernisering

af planloven, der giver kommuner, lokalsamfund, virksomheder og borgere bedre muligheder for at skabe

vækst og udvikling i hele Danmark samtidig med, at der fortsat skal værnes om landets natur og miljø,

ligesom offentlig adgang til strandene og beskyttelse af sårbar natur er centrale og vigtige hensyn, som

fortsat skal varetages.

Samfundsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag med fremhævelse af bæredygtighedens

tre aspekter: Respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og plantelivet og øget økonomisk

velstand.

Det foreslås at indføje et hensyn til lokalsamfundenes udvikling og et hensyn om at skabe gode rammer

for erhvervsudvikling og vækst. Hensynet til at bevare de åbne kyster som en væsentlig natur- og

landskabsressource justeres til, at de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabelig værdi

samtidig med, at det præciseres, at biodiversiteten understøttes.

Det bliver således i højere grad en lokal beslutning – og et lokalt ansvar – at forvalte de kommunale

arealer til gavn for vækst og udvikling under hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier.

2.2. Fokusering af de nationale interesser

2.2.1. Gældende ret

Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse over for forslag

til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede in-

teresser. Erhvervsministeren udøver indsigelsesbeføjelsen på vegne af samtlige statslige myndigheder. En

indsigelse har den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage et planforslag endeligt, jf. plan-

2016/1 LSF 121

lovens § 28, stk. 1. Planforslaget kan først vedtages, når og hvis ministeren frafalder indsigelsen. Hvis

forholdet er af underordnet betydning gælder pligten til at fremsætte indsigelse ikke.

Udtrykket »overordnede interesser« dækker over forhold, som har interesse ud over kredsen af en kom-

munes indbyggere, og som typisk også har interesse for kommende generationer. I selve bestemmelsen

eller dens forarbejder er det ikke nærmere præciseret, hvad der forstås ved udtrykket, men i stedet er

nævnt en række eksempler, som kan danne grundlag for ministerens indsigelse. Der kan f.eks. være

tale om at opfylde internationale forpligtelser, tilgodese behovet for rent drikkevand eller varetage andre

overordnede interesser som landbrug, trafik og kulturmiljø.

Oversigten over statslige interesser skal efter planlovens § 2 a offentliggøres hvert fjerde år. Oversigten

indeholder de aktuelle statslige interesser, som skal ligge til grund for kommunernes planlægning.

Beføjelsen i § 29, stk. 1, er eksempelvis anvendt til indsigelser mod detailhandel, byggeri i kystnær-

hedszonen, spredt byudvikling for at sikre beskyttelsesinteresser, og for at sikre benyttelsesinteresser i

forsyning, trafikanlæg og andre tekniske anlæg, friluftsliv og turisme samt om beskyttelse og benyttelse

af det åbne land, bl.a. om landskab, geologi, natur, kulturarv, lavbundsarealer, oversvømmelse m.v.

Efter § 29, stk. 2, skal erhvervsministeren fremsætte indsigelse overfor lokalplanforslag for arealer i

kystnærhedszonen, hvis planforslaget er i strid med bestemmelserne om planlægning i kystområderne.

Efter planlovens § 29, stk. 3, kan statslige myndigheder fremsætte indsigelse over for lokalplanforslag

ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager. Beføjelsen tilkommer både centrale og decentrale

myndigheder.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Statens adgang til at komme med indsigelser fokuseres, således at staten alene skal komme med

indsigelser mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid med nationale interesser.

Det foreslås derfor, at de områder, hvor erhvervsministeren har pligt til at fremsætte indsigelse, ind-

snævres i loven. Begrebet »overordnede interesser« foreslås erstattet med fire fokuserede nationale inte-

resseområder: Vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse

samt hensyn til nationale og regionale anlæg. De fokuserede nationale interesser vil blive konkretiseret i

oversigten over de nationale interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 2 a.

Endvidere foreslås det præciseret, at erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse over for et forslag til

kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med regler eller beslut-

ninger efter § 3. Det svarer til gældende ret, men er hidtil ikke fremgået udtrykkeligt af bestemmelsen i §

29, stk. 1.

Det er fortsat erhvervsministeren, der har pligt til at fremsætte indsigelser mod kommuneplanlægning

på de statslige myndigheders vegne. Dermed skal erhvervsministeren fremsætte indsigelse, hvis forslag til

en kommuneplan eller ændring heraf er i modstrid med en eller flere af de nævnte nationale interesser.

Pligten til at fremsætte indsigelse gælder dog fortsat ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning.

Indsigelsespligten over for forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen, der ikke er omfattet

af udviklingsområderne, fastholdes. Herefter skal erhvervsministeren fremsætte indsigelse, såfremt et

lokalplanforslag i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne strider imod de nationale interesser

for kystnærhedszonen, medmindre forholdet er af underordnet betydning.

Som udgangspunkt er det den pågældende minister, der fremsætter indsigelser, men ministeren har

mulighed for at delegere beføjelsen. Ændringen skal sikre, at de forhold der gøres indsigelse mod er af

væsentlig national interesse.

2.3. Oprydning i reservationer og mulighed for nye forsøgsprojekter

Der gennemføres i 2017 en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære reservationer til ferie- og

fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den fysiske planlægning. Der er over 250 endnu ikke

2016/1 LSF 121

udnyttede arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen m.v., hvoraf mere end 100

ikke er lokalplanlagte. Nogle reservationer er foretaget for ganske længe siden af amterne i en tid, hvor

turisterne efterspurgte noget andet end i dag.

Oprydningen søges gennemført i samarbejde med KL og igangsættes ved, at erhvervsministeren udste-

der et pålæg til kommunalbestyrelsen om at gennemgå alle uudnyttede kommuneplanlagte arealreservati-

oner til ferie- og fritidsanlæg placeret i kystnærhedszonen m.v. med henblik på ophævelse af uaktuelle

reservationer i henhold til planlovens § 11 f, stk. 2.

Målet for oprydningen er, at mindst halvdelen af de mere end 100 reservationer, der ikke er lokalplan-

lagt, ophæves.

På baggrund af ovenstående foreslås det, at der etableres mulighed for en ny forsøgsordning for kyst- og

naturturisme i planloven m.v. Aftalepartnerne vil efter oprydningen tage stilling til antallet af potentielle

nye forsøgsprojekter (mellem 0 og 15), idet ophævelsen af uaktuelle reservationer skal have et væsentligt

større omfang end de nye forsøgsprojekter. Igangsættelse af nye potentielle forsøgsprojekter kræver

enighed i forligskredsen.

I planloven foreslås indsat en ny bestemmelse i § 4 a, der giver mulighed for, at erhvervsministeren

på baggrund af ansøgninger fra kommunalbestyrelser kan meddele mellem 0 og 15 tilladelser til, at

kommunalbestyrelsen kan planlægge for og meddele landzonetilladelser til innovative og miljømæssigt

bæredygtige turismeprojekter, uanset bestemmelserne i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, 3 og 4 og § 35, stk.

Der fastsættes følgende 4 kriterier:

1. Projekterne har et væsentligt potentiale for at skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturismen

og for øget tiltrækning af turister og er via nyskabende elementer særegne, så de kan bidrage til

udviklingen af turisme i Danmark,

2. etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter og er

i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens

planlægning for turisme og kommunalbestyrelsens planstrategi,

3. projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende

natur og landskabet, og

4. projekterne indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til

gode naturoplevelser.

Kriterierne for den nye forsøgsordning svarer i hovedtræk til den tidligere forsøgsordning i planlovens §

5, med enkelte justeringer af lovens kriterier, tilføjelse af et nyt kriterie og en udvidelse af dispensations-

mulighederne. Det er således muligt på nærmere vilkår at få tilladelse til at udlægge nye sommerhusområ-

der som en fysisk integreret del af nye feriecentre med fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse, at fravige

visse krav i bekendtgørelse nr. 844 af 30. juni 2010 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og

om indretning og benyttelse af campingpladser (campingreglementet) og at gennemføre projekter inden

for en nationalpark, så længe projektet understøtter formålet med nationalparken.

Ansøgninger om forsøgstilladelse, der omfatter omdannelse af en eksisterende campingplads, kan få

dispensation til aktiviteter inden for strandbeskyttelseslinjen. Campingreglementet , jf. bekendtgørelse nr.

844 af 30. juni 2010 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af

campingpladser, vil blive ændret for at give mulighed herfor.

Det forudsættes, at EU-retlige naturbeskyttelsesforpligtelser sikres overholdt i udmøntningen af forsøgs-

ordningen, jf. bl.a. kriterium 3.

2016/1 LSF 121

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Planloven

I december 2014 vedtog Folketinget lov nr. 1529 af 27. december 2014 om ændring af lov om

planlægning og lov om naturbeskyttelse. Ændringen af planloven gav erhvervsministeren mulighed for

at meddele op til 10 forsøgstilladelser efter ansøgning fra kommunalbestyrelser til planlægning eller

meddelelse af landzonetilladelse til konkrete fysiske projekter til fremme af kyst- og naturturisme, jf.

planlovens § 5. De 10 forsøgsprojekter skulle opfylde 3 kriterier, jf. planlovens § 5, stk.1.

Det ene kriterium var, at projekter skulle have et potentiale for at skabe udvikling og vækst i kyst-

og naturturismen og for øget tiltrækning af turister. Efter det andet kriterium skulle etableringen af de

konkrete projekter ske i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre overensstemmelse

med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens planlægning for turisme

og endelig som det tredje kriterium skulle projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig

hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet. De 10 forsøgstilladelser blev meddelt af

erhvervsministeren i november 2015.

Den tidligere forsøgsordning i planlovens § 5 giver bl.a. mulighed for, at erhvervsministeren kan

dispensere fra en række bestemmelser i planlovens kapitel 2 a om planlægning i kystområderne, jf. § 5,

stk. 1, der henviser til § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4, samt bestemmelsen i planlovens § 35, stk. 3.

I henhold til planlovens § 5, stk. 2, kan erhvervsministeren ved meddelelse af forsøgstilladelse og

kommunalbestyrelsen ved efterfølgende meddelelse af landzonetilladelse efter § 35, stk. 1, lægge særlig

vægt på hensynet til udvikling af kyst- og naturturisme.

Efter planlovens § 5, stk. 3, bortfalder en forsøgstilladelse m.v. til projekter, som ikke er fysisk

påbegyndt inden 5 år fra forsøgstilladelsen er meddelt.

Planlovens § 5, stk. 4, indeholder regler om klageadgang, og § 5, stk. 5, indeholder en bemyndigelse til

erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om ansøgning og om offentliggørelse af kommunernes

ansøgninger, evaluering og indberetning af forsøgsprojekter i henhold til § 5, stk. 1.

Efter de gældende regler kan den berørte nationalparkfond fremsætte indsigelse over for et planforslag,

hvis forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling, jf. planlovens § 29 c.

2.3.1.2. Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven indeholder en række bestemmelser, der har til formål at opfylde lovens formål

om beskyttelse af natur og landskab m.v.

I forhold til beskyttelse af kysterne indeholder loven bestemmelser om strandbeskyttelseslinjen og

klitfredningslinjen og øvrige klitfredninger, men der gælder også en række andre regler om beskyttelse af

særlige landskabselementer som skove, søer og vandløb, fortidsminder og kirker.

Reglerne i lovens §§ 8 og 15 om klitfredning og strandbeskyttelse indeholder et forbud mod tilstands-

ændringer, dvs. byggeri, ændret anvendelse, terrænændringer m.v., på klitfredede arealer og på arealer

inden for strandbeskyttelseslinjen. Der gælder nogle undtagelser bl.a. for opførelse af byggeri m.v. på

havne og etablering af beplantning i haver og skove.

Formålet med begge bestemmelser er at friholde strande og de bagvedliggende kystområder for anlæg

og aktiviteter, der ændrer tilstanden og anvendelsen.

Klitfredningen, der er en videreførelse af ældre sandflugtslovgivning, sikrer derudover, at der ikke

opstår sandflugt på grund af anvendelsen af arealer f.eks. ved slid.

Beskyttelseszonen omfatter en fastlagt zone med strandbred og en som udgangspunkt 300 m bred

zone bagved, i sommerhusområder dog kun 100 m. Hvor der er sammenhængende bebyggelse, kan

beskyttelseszonen være smallere, og selve bebyggelsen vil i mange tilfælde være undtaget. Klitfredninger,

som kun findes langs den jyske vestkyst, omfatter også sandflugtsfredede arealer længere inde i landet.

2016/1 LSF 121

Kystdirektoratet kan dispensere fra forbuddene i særlige tilfælde. Afgørelsen kan påklages til Miljø-

og Fødevareklagenævnet. Praksis er restriktiv, men der gives i vidt omfang dispensation til rekreative

anlæg, der tjener et bredere rekreativt formål eller almene formål, f.eks. trapper til kysten og bænke

for offentligheden, toiletbygninger m.v., shelters og mindre bygninger m.v. til brug for formidling og

information.

På havne og arealer, der er lokalplanlagt til havneformål, gælder lovens forbud ikke for byggeri m.v. til

havneformål. Afhængig af havnens størrelse kan dette f.eks. være klubhuse, toiletbygninger og kiosker.

Bestemmelser om øvrige bygge- og beskyttelseslinjer omfatter bl.a. arealerne omkring større søer og

visse vandløb, der er beskyttet af en 150 m beskyttelseszone, hvor det efter naturbeskyttelseslovens § 16

ikke er tilladt at opføre bebyggelse, etablere beplantning, foretage terrænændringer m.v.

Der gælder en 300 m byggelinje omkring offentligt ejede skove og private sammenhængende skovarea-

ler over 20 ha, hvor det efter lovens § 17 ikke er tilladt at opføre bebyggelse. Bestemmelsen er ændret ved

lov nr. 1630 af 26. december 2013, hvorefter ansøgninger om opførelse af bebyggelse i mange tilfælde

varetages i landzoneadministrationen eller ikke længere kræver tilladelse.

Fortidsmindernes omgivelser er beskyttet efter lovens § 18, hvorefter der ikke må foretages ændring

i tilstanden af arealer inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven. Efter

museumsloven gælder endvidere en beskyttelse af en 2 m bræmme omkring fortidsminder.

Forbuddet mod tilstandsændringer inden for 100 m fra fortidsminder i naturbeskyttelsesloven svarer til

det tilsvarende forbud inden for strandbeskyttelseslinjen og omfatter blandt andet ud over tilplantning og

terrænændringer også opførelse af bebyggelse og om- og tilbygninger.

Endelig gælder en 300 m byggelinje omkring kirker i det åbne land, hvor der efter naturbeskyttelseslo-

vens § 19 ikke må opføres bebyggelse over 8,5 m.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne om bygge- og beskyttelseslinjer, og afgørel-

sen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Dispensationspraksis er restriktiv for fortidsmindelinjen, hvor der kun kan dispenseres i særlige tilfæl-

de. For de øvrige beskyttelseslinjer gives normalt dispensation til erstatning for eksisterende byggeri

med nogenlunde samme placering og omfang og til mindre bygninger m.v. i tilknytning til eksisterende

bebyggelse.

I overensstemmelse med lovens formål gives normalt ikke tilladelse til byggeri i det åbne land, hvor der

ikke er anden bebyggelse eller anlæg, f.eks. inden for bygge- og beskyttelseslinjer i åbne ådale eller åbent

beliggende fortidsminder.

Bestemmelserne i planloven om forsøgsprojekter tilsidesætter ikke øvrige bestemmelser i naturbeskyt-

telsesloven, herunder fredninger og beskyttede naturtyper (§ 3 områder).

2.3.1.3 Forholdet til EU-naturbeskyttelsesregler

Der gælder særlige regler for planlægning og administration af områder, der er udpeget som internatio-

nale naturbeskyttelsesområder i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1251 af 29. september 2016 om miljømål

m.v. og vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Internationale naturbeskyttelsesom-

råder er en fælles betegnelse for Natura 2000-områder (områder udpeget efter EU�½s fuglebeskyttelses-

og habitatdirektiver) og Ramsarområder. Reglerne implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets

direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirekti-

vet).

Efter regler om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttel-

se af visse arter skal myndigheden, forud for meddelelse af tilladelser, godkendelser og dispensationer fra

2016/1 LSF 121

regler i bl.a. naturbeskyttelsesloven og planloven, foretage en vurdering af, om projektet i sig selv eller i

forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Tilsvarende gælder, at der i redegørelsen til planforslag i medfør af planloven, som i sig selv eller i

forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal indgå en

vurdering af forslagets virkninger på området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger.

Hvis myndigheden vurderer, at planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt,

skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området

under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser konsekvensvurderingen, at

det ikke kan udelukkes, at planen eller projektet kan skade Natura 2000-området, kan der ikke meddeles

tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Reglerne gælder både for projekter inden for et

Natura 2000-område og for projekter, der ligger geografisk placeret uden for et udpeget område, og som

kan påvirke inde i området, f.eks. gennem øget færdsel.

Myndigheden skal endvidere i administrationen af miljø-, naturbeskyttelses- og planlovgivningen påse,

at visse arters yngle- eller rasteområder ikke ødelægges eller beskadiges, uanset om de befinder sig inden

for eller uden for Natura 2000-områderne.

Naturbeskyttelseslovens § 29 a indeholder et generelt forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- eller

rasteområder for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV og nævnt i bilag 3 til loven, som

også gælder for aktiviteter, der ikke i øvrigt kræver tilladelse eller planlægning. Lovens § 29 a indeholder

endvidere et generelt forbud mod forsætlige forstyrrelser med skadelig virkning for arten eller bestanden.

Tilsvarende indeholder lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015 om jagt- og vildtforvaltning et

forbud i § 7 mod forsætlig forstyrrelse med skadelig virkning for arten eller bestanden af de pattedyr,

der er nævnt i lovens bilag 1, og alle vilde fugle, og i § 6 a, stk. 1, er der forbud mod ødelæggelse eller

beskadigelse af disse pattedyrs yngle- og rasteområder.

Som led i den tidligere forsøgsordning blev der i naturbeskyttelsesloven indsat en ny bestemmelse i §

65 a, som gav hjemmel til, at der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 8 og §§ 15-19

om øvrige bygge- og beskyttelseslinjer til gennemførelse af projekter, der er tilladt af erhvervsministeren

efter hjemmel i planlovens § 5 inden for rammerne af forsøgstilladelsen, selvom arealerne er omfattet af

bygge- og beskyttelseslinjer, og selvom der ikke er tale om et særligt tilfælde, jf. naturbeskyttelseslovens

§ 65, stk. 1 og stk. 3, dog forudsat at EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000-områder og beskyttede

arter ikke tilsidesættes.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der gennemføres i 2017 en generel oprydning i uaktuelle, uudnyttede og delvist udnyttede kystnære

arealreservationer til ferie- og fritidsformål i kommuneplanerne. Det vurderes, at der er over 250 areal-

reservationer til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder, som ikke er udnyttet eller kun delvis

udnyttet. Der er tale om anlæg beliggende i kystnærhedszonen eller i den kystnære del af byzonen.

Oprydningen søges gennemført i et samarbejde mellem kommunerne og de statslige myndigheder

og igangsættes ved, at erhvervsministeren udsteder et påbud efter § 3, stk. 4, til alle kommuner om

at gennemgå alle uudnyttede eller delvis udnyttede uaktuelle kommuneplanlagte arealreservationer til

ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder med henblik på ophævelse af uaktuelle arealreservationer i

henhold til planlovens § 11 f, stk. 2. Samtidig kan kommunerne opfordres til at rydde op i uudnyttede

og uaktuelle lokalplanlagte arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i kystære områder. Målet for

oprydningen er, at mindst halvdelen af de mere end 100 arealreservationer, der i dag vurderes ikke at være

lokalplanlagt, ophæves. Erhvervsministeren kan bede kommunerne om oplysninger herom, jf. § 57 a. Det

bemærkes, at kommunernes ophævelse af uaktuelle, uudnyttede eller delvis udnyttede arealreservationer i

kommuneplanen, i medfør af § 11 f, er erstatningsfri regulering.

Det følger af den politiske aftale, at der på baggrund af oprydningen etableres mulighed for en ny

2016/1 LSF 121

forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Det følger endvidere af aftalen, at aftaleparterne efter oprydnin-

gen vil tage stiling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter (mellem 0 og15), idet ophævelsen af

uaktuelle reservationer skal have et væsentligt større omfang end de nye forsøgsprojekter. Endelig følger

det af aftalen, at igangsættelse af nye potentielle forsøgsprojekter kræver enighed blandt aftaleparterne.

Det ønskes at styrke kyst- og naturturismen i Danmark ved at rydde op i uaktuelle arealreservationer til

ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder og tilvejebringe de retlige rammer for en ny forsøgsordning,

der giver mulighed for at tillade mellem 0 og 15 nye forsøgsprojekter, som ikke eller kun vanskeligt kan

imødekommes efter den nugældende lovgivning.

Turismen er et erhverv, der kan bidrage til vækst og udvikling også uden for de store byer. En

forudsætning for styrket vækst i kyst- og naturturismen er, at der er mulighed for at udvikle attraktive

overnatningstilbud og oplevelsesmuligheder også i de kystnære områder. Samtidig er der brug for en

oprydning i uaktuelle, uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i

de kystnære områder i kommuneplanerne. Det handler om arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg

i kystnærhedszonen eller i den kystnære del af byzonen og om arealreservationer, som endnu ikke

er udnyttet eller kun delvis udnyttet, og som er uaktuelle. Den tidligere forsøgsordning for kyst- og

naturturisme har givet regeringen mulighed for at give tilladelse til 10 perspektivrige turismeprojekter

efter planlovens § 5, der ellers ikke ville kunne gennemføres.

Der kan gennemføres mellem 0 og 15 nye forsøgsprojekter. Det nærmere antal forsøgsprojekter skal

aftales med aftaleparterne, men ophævelsen af de uaktuelle arealreservationer skal have et væsentligt

større omfang end antallet af nye forsøgsprojekter. Som led i den nye forsøgsordning vil der blive

skabt mulighed for, at der kan udlægges nye sommerhusområder som en fysisk integreret del af nye

feriecentre med fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse for dermed at sikre bedre rammer for realisering

af turismeprojekter med stort vækstpotentiale. Der kan ikke tillades etablering af sommerhusområder

beliggende på arealer omfattet af klitfredning eller strandbeskyttelse.

Såfremt der gennemføres nye forsøgsprojekter nedsættes der en ny arbejdsgruppe, der skal varetage

gennemførelsen af forsøgsordningen. Arbejdsgruppen vil bestå af repræsentanter fra Erhvervsministeriet

(formand) og Miljø- og Fødevareministeriet.

2.3.2.1. Planloven

Den foreslåede nye forsøgsordning i § 4 a i planloven giver mulighed for, at erhvervsministeren efter

ansøgning fra kommunalbestyrelser kan meddele mellem 0 og 15 tilladelser til, at kommunalbestyrelsen

kan planlægge for og/eller meddele landzonetilladelse til innovative og miljømæssigt bæredygtige projek-

ter til fremme af dansk kyst- og naturturisme. Til forskel fra den tidligere forsøgsordning giver den nye

forsøgsordning mulighed for etablering af nye sommerhusområder, der indgår som en fysisk integreret del

af et nyt feriecenter med fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse. Landets kommuner vil blive inviteret

til at indsende ansøgninger. Ansøgninger om forsøgstilladelse vil herefter blive behandlet i arbejdsgrup-

pen, der vil bestå af repræsentanter fra Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet og forelagt

regeringen til udvælgelse. Erhvervsministeren meddeler herefter tilladelse efter forsøgsbestemmelsen til

de udvalgte projekter, ligesom miljø- og fødevareministeren meddeler dispensation efter naturbeskyttel-

sesloven.

Projekterne skal knyttes til steder inden for kyst- og naturturismen,

– hvor projekterne har et væsentligt potentiale for at skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturismen

og for øget tiltrækning af turister og er via nyskabende elementer særegne, så de kan bidrage til

udviklingen af turisme i Danmark,

– hvor etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter og

er i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens

planlægning for turisme og kommunalbestyrelsens planstrategi,

2016/1 LSF 121

– hvor projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende

natur og landskabet, og

– hvor projekterne indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne

til gode naturoplevelser.

Forsøgsordningen giver dermed kommunerne mulighed for at ansøge om projekter, der giver turisterne

et bredere udbud af oplevelser ved de danske kyster. Godkendelse af projekter vil afhænge dels af

projektets potentiale for tiltrækning af turister og forventede resultater for projektet, dels af projektets

bæredygtighed i forhold til natur, miljø m.v.

Kommunerne kan efter den foreslåede forsøgsordning ansøge om tilladelse til projekter, som efter

gældende regler og praksis normalt ikke eller kun vanskeligt ville kunne iværksættes. Med den foreslåede

forsøgsordning vil en række nærmere angivne bestemmelser i planloven og naturbeskyttelsesloven kunne

fraviges indenfor rammerne af en meddelt forsøgstilladelse, forudsat at det efterfølgende sikres, at projek-

terne kan gennemføres i overensstemmelse med de EU-retlige naturbeskyttelsesforpligtelser.

De konkrete projekter vil blive udvalgt på baggrund af ansøgninger fra kommuner, som beskriver

de projekter, som ønskes iværksat. De projekter, som kan komme i betragtning til en forsøgstilladelse,

skal opfylde alle kriterier i loven. Såfremt en ansøgning opfylder lovens kriterier, vil den blive forelagt

regeringen.

Godkendelsen af forsøgsprojekter vil afhænge af dels en vurdering af projektets potentiale for tiltræk-

ning af turister og forventede resultater af forsøget, dels af projektets bæredygtighed i forhold til natur,

miljø m.v., herunder naturtiltag der er indarbejdet i projektet samt sammenligneligheden med allerede

eksisterende projekter. Der vil også blive lagt vægt på at tilgodese forskelligartede projekter i forskellige

dele af landet, som kan bidrage til at udvikle Danmarks attraktivitet som turismedestination.

Projekterne skal efter det første kriterium have et væsentligt potentiale for at udvikle og skabe vækst

i kyst- og naturturismen. Kommunerne skal i deres ansøgning redegøre for potentialet ved bl.a. at

oplyse om projektets økonomiske størrelse, investeringsgrundlag, og om projektet indeholder nyskabende

elementer og derigennem er særegent, således at de kan bidrage til udviklingen af turisme i Danmark.

Projekterne skal også kunne øge tiltrækningen af turister. Kommunerne skal redegøre herfor i ansøg-

ningen ved bl.a. at oplyse, om projektet selvstændigt kan øge tiltrækningen af turister i form af øget

turismeomsætning, f.eks. via overnatnings- eller entreindtægter, og/eller om projektet bidrager til at øge

omsætningen og overnatningstallet hos andre turismeaktører i området.

Efter andet kriterium skal etableringen af de konkrete projekter ske i tilknytning til øvrige turismemæs-

sige aktiviteter og skal være i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser

i kommunalbestyrelsens planlægning for turisme og kommunalbestyrelsens planstrategi. Kommunalbe-

styrelsen skal redegøre for dette i ansøgningen ved bl.a. at oplyse om projektets relation til andre

turismeaktiviteter i forhold til dets fysiske placering, og hvordan projektet hænger sammen med kommu-

nalbestyrelsens sammenhængende turismepolitiske overvejelser og evt. konkrete tiltag.

Ved »tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter« vurderes det, om et projekt ligger geografisk tæt

på andre turismemæssige aktiviteter, i særlig grad aktiviteter med høj attraktionsværdi eller destinationer

med særlige aktivitetsmuligheder. Desuden forstås »øvrige turismemæssige aktiviteter« som aktiviteter

målrettet turister som f.eks. eksisterende kystferiebyer, bade- og sommerlande, velbesøgte badestrande og

naturområder samt kulturelle udflugtsmål.

Ved »sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunen« forstås de turistpolitiske overvejelser,

som kommunalbestyrelsen udarbejder. Hovedindholdet i de sammenhængende turistpolitiske overvejelser

er som udgangspunkt en strategi for turismeudviklingen og en realistisk udbygningsplan for turismen

indenfor turistoplandet. Hermed sikres det, at projektet passer ind i de visioner som, kommunalbestyrel-

sen har for den fremtidige turismeplanlægning. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første

2016/1 LSF 121

halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen og kan i

øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt, jf. § 23 a.

Efter tredje kriterium skal projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til

den omkringliggende natur og landskabet.

For at varetage hensynet til den omkringliggende natur og landskabet og sikre de åbne og ubebyggede

kyststrækninger skal placering af aktiviteter og anlæg som led i forsøgsordningen ske i tilknytning til

allerede eksisterende anlæg. Nye, større anlæg kan som hovedregel ikke placeres midt i uberørt natur og

åbne, ubebyggede kyststrækninger.

På lokaliteter hvor der allerede kommer mange turister, men hvor der ikke er faciliteter, der kan

understøtte eksisterende turismeaktivitet af større omfang, kan der ved udvælgelsen af projekter helt

undtagelsesvist lægges større vægt på hensynet til den arkitektoniske indpasning og naturen på stedet og

mindre vægt på den landskabelige indpasning.

Disse helt særlige undtagelsestilfælde kan forekomme under forudsætning af,

– at projektet opføres i direkte tilknytning til eksisterende stedsspecifikke friluftsaktiviteter af større

omfang, og hvor der i forvejen er væsentlig færdsel,

– at projektet opføres under særligt hensyn til arkitektur og natur, og

– at der samtidigt tages størst muligt hensyn til landskabet.

Formålet er at muliggøre projekter, hvor lokalgeografiske forhold med stedsspecifikke friluftsaktiviteter

taler for, at kriterium 3 i sin helhed vanskeligt kan opfyldes af et projekt, der i øvrigt indeholder et

væsentligt potentiale for udvikling af kystturismen.

For at medvirke til at gøre projekterne miljømæssigt bæredygtige skal projekterne efter fjerde kri-

terium indeholde tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til gode

naturoplevelser. Det kan handle om, naturgenopretning, naturpleje og oprydning af forfalden bebyggelse

eller fjernelse af veje, der adskiller naturområder mm. Med etablering af nye offentlige stiforbindelser

og naturformidling kan forsøgsprojekterne være med til at styrke forbindelsen mellem menneske og

natur. Gode naturoplevelser knyttet til ferier kan være med til at styrke interessen for at passe på miljø

og natur. Hvilke typer af naturtiltag, der er relevante, vil afhænge af lokale forhold og bero på en konkret

vurdering.

Projektet skal iagttage de EU-retlige naturbeskyttelsesforpligtelser i forhold til Natura 2000-områder

og beskyttede arter. Det forudsættes således, at hvis det i forbindelse med forsøgstilladelsen ikke er

tilstrækkeligt vurderet om et Natura 2000-område eller en beskyttet art kan blive påvirket af projektet,

vil det skulle ske i forbindelse med den efterfølgende statslige og kommunale myndighedsbehandling,

f.eks. lokalplaner, dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 3, 8 og 15, byggetilladelser m.v., og

før myndighederne giver deres endelige tilslutning til projektet. Her kan de generelle forbud mod at

forstyrre arter eller ødelægge deres yngle- eller rasteområder, jf. naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt-

og vildtforvaltningslovens §§ 6 a og 7, ligeledes være relevante. Resultaterne af disse vurderinger kan

være afgørende for, om, og i hvilken form, forsøgstilladelsen kan udnyttes, og projektet kan realiseres.

Som noget nyt foreslås det, at bestemmelsen i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3, kan fraviges som led

i forsøgsordningen, så det bliver muligt at tillade nye sommerhusområder som en fysisk integreret del

af nye feriecentre med fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse. Dette er begrundet i, at erfaringerne

fra den tidligere forsøgsordning har vist, at nye sommerhuse er væsentlige for gennemførelsen af store

feriecenterprojekter. Denne mulighed afgrænses til nye feriecentre, hvor det nye sommerhusområde er

en fysisk integreret del af et nyt feriecenter med fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse. Udlæg af

nye sommerhusområder som en del af et nyt feriecenter er imidlertid ikke muligt inden for strandbeskyt-

telseslinjen og på klitfredede arealer. Lovforslaget giver mulighed for, at alle kommuner kan søge om at

deltage i forsøgsordningen. Fokus er således på kommuner med kystnære områder. Der kan søges om

2016/1 LSF 121

forsøgstilladelse inden for både den kystnære del af byzonen, sommerhusområder, kystnærhedszonen og

udviklingsområderne. Der er tale om en for kommunerne frivillig ordning, hvor det er op til kommunerne,

om de har relevante projekter, de ønsker at søge om tilladelse til at kunne realisere.

For at et projekt skal kunne godkendes, forudsættes det, at kommunalbestyrelsen indsender de nødven-

dige oplysninger, herunder hvorledes projektet opfylder kriterierne, så ansøgningen kan behandles i

den tværministerielle arbejdsgruppe og forelægges regeringen til udvælgelse, inden erhvervsministeren

meddeler tilladelse efter den foreslåede forsøgshjemmel.

Ansøgningen skal derfor indeholde en så præcis beskrivelse af projektet som muligt samt beskrive for-

målet med projektet, omfang, anvendelse og placering af byggeri, hvornår det forventes igangsat, hvem

der er ansvarlig og står for etablering af anlæg m.v., herunder aftaler med andre aktører, forventninger til

realiseringstidspunkt m.m.

Med den foreslåede forsøgsordning kan der alene ske fravigelse af de bestemmelser, der udtrykkeligt

fremgår af lovforslaget og de påtænkte ændringer af campingreglementet. De foreslåede ændringer

medfører ikke lempelse eller ændring af andre bestemmelser i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning,

f.eks. i naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttelse af naturtyper eller af fredninger efter naturbeskyttel-

seslovens kapitel 6 eller regler i f.eks. skovloven, end de udtrykkeligt angivne, eller i andre ministeriers

lovgivning, f.eks. skattelovgivning, og der kan ikke godkendes projekter, som er i strid med andre statsli-

ge interesser, herunder hensynet til internationale naturinteresser, jf. Oversigt over statslige interesser i

kommuneplanlægningen, m.v. i det omfang de ikke er erstattet af de foreslåede fire kriterier i § 4 a.

Særligt i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser gælder, at der senest i den efterfølgende

godkendelses- og planlægningsprocedure skal gennemføres de vurderinger m.v., der skal sikre projektets

overensstemmelse med EU-forpligtelserne. Tilladelse til forsøgsprojekter, der kan involvere Natura 2000-

områder eller beskyttede arter, vil således have karakter af en betinget forsøgstilladelse, hvis realisering

kan være afhængig af resultatet af de vurderinger, der er påkrævet efter naturdirektiverne.

Når erhvervsministeren har meddelt forsøgstilladelse til et projekt som led i forsøgsordningen, vil de

almindelige regler i planloven i øvrigt gælde for kommunernes gennemførelse af projekterne. Det vil

sige, at kommunalbestyrelsen skal gennemføre sin planlægning i overensstemmelse med almindelige

procedureregler, herunder reglerne om miljøvurdering af planer og programmer, VVM m.v. Der sker

således ingen ændring af, hvilke projekter der er omfattet af VVM-reglerne. Såfremt konkrete projekter er

omfattet af VVM-reglerne, vil et projekt omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, skulle screenes.

Hvor en efterfølgende landzonetilladelse er påkrævet foreslås det i § 4 a, stk. 3, at ministeren ved

meddelelse af forsøgstilladelse til projekter i landzone kan lægge særlig vægt på hensynet til udvikling

af kyst- og naturturismen. Den foreslåede bestemmelse har til formål at gøre det muligt for erhvervsmini-

steren at tillade fravigelse af praksis for administrationen af landzonebestemmelserne for at muliggøre et

ansøgt projekt, der kan fremme kyst- og naturturismen.

Efterfølgende planlægning og/eller meddelelse af landzonetilladelse skal ske inden for rammerne af

forsøgstilladelsen samt følge de almindelige proceskrav om afvejning af interesser og under overholdelse

af almindelige procedureregler, herunder forudgående naboorientering efter planlovens § 35, stk. 4.

Det er op til kommunerne at se på projekternes betydning for det eksisterende erhvervsliv og andre

arealinteresser, herunder kulturmiljøet. Forholdene reguleres i øvrigt i vid udstrækning gennem gældende

lovgivning. Betydningen for det eksisterende erhvervsliv m.m. kan således indgå på sædvanlig vis i

kommunalbestyrelsens sagsbehandling af de ansøgte forsøgsprojekter i forhold til lovens kriterier.

Forslaget ændrer ligeledes ikke ved kravene til myndighedernes vurdering m.v. af projekters virkninger

på et Natura 2000-område eller beskyttede arter, som fremgår af regler om udpegning og administration

af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, af bygningsreglementet, af

naturbeskyttelseslovens § 29 a og af jagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a, stk. 1, og § 7.

2016/1 LSF 121

Det forudsættes, at kommunerne som led i et ansøgt projekt vurderer, om projektet har afledte virk-

ninger, der indebærer udgifter for kommunerne eller andre, som eksempelvis behov for øget eller ny

vejadgang, parkering, kystbeskyttelse eller for øget sandflugtsdæmpning på klitfredede arealer.

Kommunerne opfordres til at indarbejde hensyn til klimatilpasning og kystbeskyttelse i ansøgningerne,

hvor det er relevant. I forbindelse med klimatilpasning, opfordres kommunerne til at lave risikoanalyser

for de ansøgte projekter, hvor det er relevant.

Kommunerne vil efter den foreslåede § 4 a kunne ansøge om større og mindre projekter til udvikling

og understøttelse af kyst- og naturturisme, herunder udbygning af eksisterende anlæg eller etablering af

nye faciliteter, der f.eks. kan give bedre muligheder for natur-, frilufts- og rekreative oplevelser, sikre

bedre tilgængelighed til strand, herunder øget tilgængelighed for handicappede turister, eller give indblik

i områdets natur- og kulturhistorie. Større projekter kan være hoteller, hvor der er mulighed for bade- og

aktivitetsfaciliteter også uden for sommersæsonen, tennisbaner m.v. Mindre projekter kan også have stor

betydning i lokalområder, f.eks. på de små øer. Der kan således også gennemføres projekter på de små

øer.

Den foreslåede forsøgsordning vil give mulighed for at meddele forsøgstilladelse både inden for én

kommune og for flere kommuner i fællesskab. Kommunerne kan således ansøge enkeltvis eller gå

sammen om at søge om et større sammenhængende fælles projekt, der strækker sig over kommunegræn-

serne. Der kan ligeledes ansøges om etablering af flere anlæg og aktiviteter som ét samlet projekt. Afgø-

rende for, om det ansøgte projekt vil blive anset som ét projekt, er i sådanne tilfælde, at der er tale

om et fysisk eller funktionelt/tematisk sammenhængende projekt eller et projekt, hvor der er en klar

turistmæssig sammenhæng mellem anlæg på flere adskilte lokaliteter.

Eksempelvis vil en sti langs kysten gennem flere kommuner med forskellige rekreative funktioner

indpasset i landskabet kunne udgøre ét projekt. Der kan også være tale om en campingplads eller et

feriecenter med aktiviteter på flere lokaliteter f.eks. golfbaner, rideaktiviteter, put and take fiskeri o. lign.,

som placeres i tilknytning til andre eksisterende turismemæssige aktiviteter eller anlæg.

Når et projekt er meddelt forsøgstilladelse af erhvervsministeren efter den foreslåede § 4 a, skal

kommunerne tilvejebringe et plangrundlag og/eller meddele landzonetilladelse i overensstemmelse med

gældende regler herom med de fravigelser og lempelser i forhold til almindelig praksis, der følger af for-

søgstilladelsen, før projektet kan realiseres. Meddelelse af en forsøgstilladelse fritager ikke kommunalbe-

styrelsen for at indhente andre tilladelser i forhold til dem, der er udtrykkeligt fraveget i lovforslaget. Der

skal derfor bl.a. indhentes eventuel tilladelse efter byggeloven, ligesom generelt anden lovgivning skal

sikres overholdt.

Der kan af erhvervsministeren fastsættes vilkår for en forsøgstilladelse efter § 4 a, stk. 1, hvilket

f.eks. kan være krav til placering eller justering af en bygning eller anlæg eksempelvis i forhold til

offentlighedens adgang til færdsel og ophold til og på stranden, krav om at dele af et projekt udelades

f.eks. grundet hensynet til det samlede projekts landskabelige indpasning eller krav om udsigtsforhold

eller færdselsforhold f.eks. hensyn til at undgå slid på klitter og klitarealer og dermed undgå øget sand-

flugt. Der kan ligeledes stilles vilkår begrundet i andre planlægningsmæssige hensyn eller overordnede

nationale interesser.

Vilkår stillet i en forsøgstilladelse skal indarbejdes i efterfølgende planlægning og/eller landzonetilladel-

se. Hvis et projekt ikke har en sådan karakter, at der kræves landzonetilladelse og tilvejebringelse af et

plangrundlag, vil det være forsøgstilladelsens vilkår, der skal opfyldes ved realisering af projektet.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at påse, at projektet realiseres i overensstemmelse med forsøgs-

tilladelsen, og at eventuelle vilkår overholdes. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at påse, at lovens

bestemmelser overholdes, jf. planloven § 51, ligesom der kan straffes for overtrædelse af vilkår i en

tilladelse efter planlovens § 64, stk. 1, nr. 3.

2016/1 LSF 121

Overtrædelse af et vilkår i forsøgstilladelsen er således omfattet af planlovens kapitel 15. Kommunerne

har dermed ansvaret for at føre tilsyn med, at de enkelte dele af et projekt gennemføres i overensstemmel-

se med lovgivningen og forsøgstilladelsen, herunder at vilkårene for forsøgstilladelsen overholdes.

Kommuner og investorer kan først igangsætte et projekt, når forsøgstilladelsen er meddelt og et eventu-

elt plangrundlag og/eller landzonetilladelse er tilvejebragt, og de fornødne tilladelser m.v. efter anden

lovgivning er indhentet, herunder i forhold til eventuelt udbygning af infrastruktur.

En forsøgstilladelse bortfalder, hvis projektet ikke er fysisk påbegyndt inden 5 år efter, at erhvervsmini-

sterens tilladelse efter § 4 a, stk. 1, er meddelt. Bestemmelsen fraviger planlovens § 56, stk. 1, hvorefter

tilladelser og dispensationer bortfalder efter 3 år og den foreslåede bestemmelse i § 56, stk. 2 vedrørende

bortfald af tilladelser efter planlovens § 35, stk. 1. Baggrunden for den forlængede frist er, at det kan tage

tid at tilvejebringe en ønsket planlægning og andre nødvendige tilladelser.

Er der givet forsøgstilladelse til et konkret projekt og bliver kommunalbestyrelsen efterfølgende op-

mærksom på, at projektet alligevel ikke kan realiseres, f.eks. på grund af hensynet til EU-retlige forplig-

telser, skal den pågældende kommune give erhvervsministeren meddelelse herom. Forsøgstilladelser

til forsøgsprojekter, der ikke kan realiseres, eller er bortfaldet efter § 5, stk. 3, kan udbydes i en ny

ansøgningsrunde efter bestemmelserne i § 4 a. Forsøgstilladelse givet efter § 4 a, stk. 7, medregnes ikke i

antallet af potentielle nye forsøgstilladelser efter § 4 a, stk. 1. Kommuneplanen opdateres senest ved den

førstkommende revision af kommuneplanen, der sker på baggrund af strategien for kommuneplanlægnin-

gen efter lovens § 23 a.

Det foreslås, at en forsøgstilladelse til projekter ikke skal kunne påklages, da der er tale om en

politisk beslutning om, hvad der skal kunne tillades. Der vil kunne klages efter de almindelige regler

i kommunernes eventuelle efterfølgende plan- og tilladelsesproces. Dog foreslås det, at klage over en

landzonetilladelse alene skal gælde for retlige spørgsmål. En klage over en landzonetilladelse skal i øvrigt

behandles efter de klageregler, der gælder for behandling af landzonesager.

Planklagenævnet vil derfor kunne efterprøve overholdelse af formalitetsregler, f.eks. om en meddelt

landzonetilladelse respekterer grænserne i forsøgstilladelsen, om hensynet til EU-retlige naturbeskyttel-

sesforpligtelser er overholdt, og om der er hjemmel til vilkår fastsat af kommunalbestyrelsen udover

eventuelle vilkår, som er fastsat i overensstemmelse med forsøgstilladelsen. Planklagenævnet kan deri-

mod ikke efterprøve selve landzoneafvejningen i det omfang, afvejningen holder sig inden for grænserne i

forsøgstilladelsen.

I henhold til nationalparklovens § 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1619 af 8. december 2015, med senere

ændringer, kan en nationalparkbekendtgørelse udstedt af miljø- og fødevareministeren også indeholde

regler om begrænsning af kompetencen til planlægning efter reglerne i planloven inden for nationalpar-

ken. Såfremt bestemmelser i en nationalparkbekendtgørelse måtte være til hinder for gennemførelse af

forsøgsordningen, kan miljø- og fødevareministeren ændre i bekendtgørelsen, således at forsøgsordningen

kan realiseres og projektet understøtter formålet med den enkelte nationalpark. Nationalparkerne vil dog

fortsat være omfattet af øvrig regulering, der gælder uafhængigt af planlægningszonerne i nationalparker-

ne, herunder bestemmelser for Natura 2000-områder og fredninger.

Gennemførelse af projekter inden for en nationalparks fysiske afgrænsning forudsætter, at det konkrete

projekt understøtter formålet med nationalparken. En nationalparkbekendtgørelse kan derfor alene forven-

tes ændret, såfremt projektet kan understøtte de konkrete formål, der ligger til grund for oprettelsen af

nationalparken.

Der er oprettet en række nationalparker i Danmark i medfør af nationalparkloven. Inden for national-

parkerne gælder den almindelige regulering af det åbne land, herunder bestemmelser for Natura 2000-

områder m.v. Nationalparkbestyrelsen består af personer, der bl.a. er indstillet fra organisationer, kommu-

2016/1 LSF 121

ner og stat, og sammensætningen afspejler både dem, der benytter naturen og dem, der beskytter naturen i

den enkelte nationalpark. På den måde sikres en lokal forankring.

På den baggrund foreslås der indsat en bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 4 a, stk. 5), hvorefter

en nationalparkfond skal høres i forbindelse med kommunalbestyrelsens udarbejdelse af et projektforslag,

der berører en nationalpark, og at nationalparkbestyrelsens eventuelle bemærkninger skal fremgå af

kommunalbestyrelsens projektansøgning.

Det er hensigten med bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal høre nationalparkfonden om forslag

til projekter indenfor nationalparkens afgrænsning for herved at sikre, at nationalparkfondens interesser

varetages tidligst muligt i projektfasen.

Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 5, foreslås det endvidere i § 4 a, stk. 6,

at der for forsøgsprojekter gøres undtagelse fra bestemmelsen i planlovens § 29 c, hvorefter den berørte

nationalparkfond kan fremsætte indsigelse overfor et planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning

for nationalparkens udvikling, idet nationalparkens interesser allerede er inddraget i forbindelse med

kommunalbestyrelsens udarbejdelse af en projektansøgning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 5.

I tilknytning til forsøgsprojekter efter den foreslåede forsøgsordning med større ferieprojekter uden

for strandbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelsesloven agter erhvervsministeren med forsøgsordningen at

give mulighed for dispensation fra bekendtgørelse nr. 844 af 30. juni 2010 om tilladelse til udlejning af

arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser (campingreglementet), fysiske

krav til campingpladser og hytter. Ved forsøgsprojekter omhandlende eksisterende campingpladser kan

en sådan dispensation også gives inden for strandbeskyttelseslinjen. Erhvervsministeren agter derfor at

indsætte en bestemmelse i campingreglementet, der opregner hvilke bestemmelser, der kan dispenseres

fra ved forsøgstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 4 a. Det vedrører campingreglementets

krav til campingpladser og –hytter om minimum antal campingenheder, kvote/antal, størrelse og højde for

campinghytter, jf. campingreglementet § 2, stk. 2 og § 10, stk. 2, 3 og 4. Ansøgninger, der indeholder

projekter, som alene eller primært består af flere eller større campinghytter, vil ikke falde inden for

ordningen. Derudover agter regeringen at gøre det muligt at søge om dispensation fra bestemmelserne

inden for strandbeskyttelseslinjen, hvis der er tale om en eksisterende campingplads, så længe de nye

campinghytter placeres inden for det areal, som allerede anvendes til campingformål.

Der vil blive foretaget en evaluering af den foreslåede forsøgsordning, herunder i forhold til projekter-

nes betydning for udviklingen af kyst- og naturturismen samt påvirkning af landskab og natur m.v., efter 5

år.

Tidshorisonten for evalueringen er begrundet i det forventede tidsrum for realisering af projekterne. Det

kan tage tid at tilvejebringe den fornødne planlægning og de nødvendige tilladelser samt grundlaget

herfor, herunder vurderinger af evt. påvirkning af f.eks. Natura 2000-områder og beskyttede arter, og

derefter må der påregnes tid til at etablere de fysiske projekter. Endelig skal projekterne have været

etableret en tid, for at effekterne af projekterne vil kunne vurderes.

Den foreslåede forsøgsbestemmelse i planlovens § 4 a skal sikre, at der kan godkendes projekter, der

fraviger bestemmelserne i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, samt § 35, stk. 3.

Bestemmelse i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 5, kan ikke fraviges som led i forsøgsordningen, da den

skal sikre offentligheden adgang til kysterne – herunder turisters adgang. Denne bestemmelse skal derfor

fortsat respekteres også i de ansøgte projekter.

2.3.2.2. Naturbeskyttelsesloven

Hjemlen til at godkende projekter findes i planloven, men der foreslås, i lighed med den tidligere

forsøgsrunde, indsat bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der præciserer hvilke bestemmelser i natur-

beskyttelsesloven, der kan fraviges i projekterne.

For bestemmelserne om klitfredning og strandbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelsesloven får miljø- og

2016/1 LSF 121

fødevareministeren hjemmel til at dispensere fra klitfredningen og strandbeskyttelseslinjen til gennemfø-

relse af projekter inden for rammerne af den meddelte forsøgstilladelse, selvom der ikke, som krævet i

naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, er tale om et særligt tilfælde. Tilsvarende kan der tillades projekter,

som giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at meddele dispensation fra øvrige bygge- og beskyttelses-

linjer til realisering af projekter inden for rammerne af forsøgstilladelsen.

Udvælgelsen af projekter vil ske på grundlag af kriterier, der sikrer, at de åbne kyststrækninger bevares

som uberørte strækninger med stor natur- og landskabsværdi, og at der med projekterne sker naturforbed-

rende tiltag.

Projektet skal iagttage de nationale naturbeskyttelseshensyn i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3 og

de EU-retlige naturbeskyttelsesforpligtelser i forhold til Natura 2000-områder og beskyttede arter. Det

forudsættes således, at hvis det i forbindelse med forsøgstilladelsen ikke er tilstrækkeligt vurderet, om et

Natura 2000-område eller en beskyttet art kan blive påvirket af projektet, vil det skulle ske i forbindelse

med den efterfølgende statslige og kommunale myndighedsbehandling, f.eks. lokalplaner, dispensationer

fra naturbeskyttelseslovens §§ 3, 8 og 15, byggetilladelser m.v. Her kan de generelle forbud mod at

forstyrre arter eller ødelægge deres yngle- eller rasteområder, jf. naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt-

og vildtforvaltningslovens §§ 6 a og 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, med senere

ændringer, ligeledes være relevante. Resultaterne af disse vurderinger kan være afgørende for, om og i

hvilken form, forsøgstilladelsen kan udnyttes, og projektet kan realiseres.

En dispensation til et projekt bortfalder, hvis projektet ikke er fysisk påbegyndt inden 5 år efter, at

erhvervsministerens tilladelse efter planlovens § 4 a, stk. 1 er meddelt. Bestemmelsen fraviger naturbe-

skyttelseslovens § 66, hvorefter tilladelser bortfalder efter 3 år. Baggrunden for den forlængede frist er, at

det kan tage tid at tilvejebringe en ønsket planlægning og andre nødvendige tilladelser.

Der vil kunne klages efter de almindelige regler i en eventuel efterfølgende tilladelsesproces. Dog kan

klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 8, 15-19

alene ske for retlige spørgsmål i lighed med den hidtidige forsøgsordnings bestemmelser for så vidt angår

landzoneafgørelser.

En klage over en dispensation skal i øvrigt behandles efter de klageregler, der gælder for behandling af

sager efter naturbeskyttelsesloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vil derfor kunne efterprøve overholdelse af f.eks. procedurekrav og

andre retlige spørgsmål, f.eks. om en meddelt dispensation respekterer grænserne i forsøgstilladelsen, og

om der er hjemmel til vilkår fastsat af kommunalbestyrelsen ud over eventuelle vilkår, som er fastsat i

overensstemmelse med forsøgstilladelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan derimod ikke efterprøve

en skønsmæssig vurdering i det omfang, skønnet holder sig inden for grænserne i forsøgstilladelsen.

2.4. Nye muligheder i kystnærhedszonen

2.4.1. Gældende ret

I planlovens kap. 2 a fremgår det, at landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg,

som ikke er afhængig af kystnærhed, jf. § 5 a, stk. 1.

De eksisterende regler om kystnærhedszonen har til formål at friholde landets åbne og uberørte kystom-

råder for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, og at sikre en kvalitetsbetonet

udvikling, hvor en sådan er velbegrundet. Kystnærhedszonen omfatter landzoner og sommerhusområder,

men ikke byzone, jf. planlovens § 5 a, stk. 3. Kystnærhedszonen er vist på et kortbilag til loven. Kystnær-

hedszonen er i udgangspunktet en 3 km zone, men bredden varierer flere steder. I kystnærhedszonen

stilles en række særlige krav til planlægningen. For at sikre, at de åbne kyster friholdes for unødvendig

bebyggelse og anlæg, stiller planloven krav om godtgørelse af behov for beliggenhed i kystnærhedszo-

nen. Arealer til byområder og tekniske anlæg i kystnærhedszonen vil kun kunne udlægges på baggrund

af en særlig funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for nødvendigheden af kystnær beliggen-

2016/1 LSF 121

hed. Endvidere er der krav om, at eksisterende sommerhusområder fastholdes til ferieformål, og at ferie-

og fritidsanlæg skal lokaliseres efter »sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse

med eksisterende bysamfund eller større ferie-fritidsbebyggelser«. Endelig skal offentlighedens adgang til

kysten sikres og udbygges.

Der har siden 1977 været et forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Histo-

risk har forbuddet været reguleret i landsplandirektiver og siden 1994 i planloven.

I 2004 blev der med en ændring af planloven åbnet op for udlæg af op til 8.000 nye sommerhusgrunde,

jf. planlovens § 5 b, stk. 3. De 8.000 sommerhusgrunde er i perioden 2005 - 2010 udlagt ved udstedelse af

8 landsplandirektiver.

Der stilles ikke de samme krav til planlægningen i den kystnære del af byerne (byzone), jf. planlovens

§ 5 a, stk. 4, som til planlægning i kystnærhedszonen, jf. planlovens § 5 a, stk. 3. Der gælder dog særlige

krav til redegørelsen i lokalplanforslag i den kystnære del af byzonen, jf. planlovens § 16, stk. 4.

I kystnærhedszonen skal den kommunale planlægning sikre, at ny bebyggelse indpasses i den kystlands-

kabelige helhed, så de åbne kyster forsat kan udgøre en væsentlig landskabelig værdi i overensstemmelse

med lovens formål.. Desuden skal der tages hensyn til helheder i bystruktur, til naturinteresser på de

pågældende og omgivende arealer og til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne.

Efter de gældende regler kan der inddrages nye arealer i byzone og planlægges for nye anlæg i landzone

i kystnærhedszonen, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær

lokalisering, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Reglerne sikrer, at anlæg, der har behov for kystnær

placering, lokaliseres og udformes, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt.

Mulighederne for planlægning for anlæg m.v. der kan skade internationale naturbeskyttelsesområder

f.eks. ny byzone eller større tekniske anlæg, er endvidere begrænset i internationale naturbeskyttelses-

områder, jf. § 2 i bekendtgørelsen nr. 1383 af 26. november 2016 om administration af planloven i

forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, der har hjemmel i

planlovens § 3, stk. 1 og 3.

Efter planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 2, gælder der for planlægning i kystnærhedszonen, at der, bortset fra

trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg, kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges

for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig

kystbeskyttelse.

For udlæg af sommerhuse følger det af § 5 b, stk. 1, nr. 3, at nye sommerhusområder ikke må udlægges,

og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Dog gælder det efter § 5 b, stk.

2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler efter § 3, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., således at eksisterende

sommerhusområder inden for kystnærhedszonen og primært i landets yderområder kan udvides med op

til 8.000 sommerhusgrunde ved lokalplan på en række vilkår. Vilkårene kan fraviges på de små øer, jf.

planlovens § 5 b, stk. 3. De 8.000 sommerhusgrunde er gennem årene 2005-2010 udlagt ved en række

landsplandirektiver.

For ferie- og fritidsanlæg fremgår det tillige af § 5 b, stk. 1, nr. 4, at disse skal lokaliseres efter

sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller

større ferie- og fritidsbebyggelser.

Denne bestemmelse omfatter feriehoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem, lystbådehavne og

større aktivitetsanlæg som golfbaner, sommerlande o. lign. Ifølge bemærkningerne til § 5 b, jf. Folke-

tingstidende 1993-1994 tillæg A, side 6516 skal placering af sådanne nye anlæg eller større udvidelser af

eksisterende anlæg eller ændret anvendelse af anlæg ske ud fra strategiske overvejelser baseret på reelle

behov og realistiske forventninger om udviklingen i den regionale og lokale turisme. Anlæggene skal

placeres, så de indgår i samspil med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, så de

nye (ændrede) anlæg øger områdets attraktionsværdi og bidrager til forbedring af den lokale service og de

2016/1 LSF 121

lokale beskæftigelsesmuligheder. Nyanlæg må ikke placeres som enkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede

kyststrækninger.

I planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 5, fremgår det, at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og

udbygges.

Erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse overfor kommuneplanforslag/ændringer til en kommune-

plan og lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf.

planlovens § 29. Det foreslås med lovforslaget, at § 29 nyaffattes.

Landdistriktsbestemmelsen, jf. planlovens § 35, stk.1, 2. pkt., der blev indarbejdet i planloven ved § 1,

nr. 11, i lov nr. 358 af 9. april 2013 om ændring af planloven, giver særlige muligheder for at meddele

landzonetilladelse i vanskeligt stillede landdistrikter, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur,

miljø, planlægning eller naboer m.v. afgørende taler imod. Bestemmelsen gælder også for landzonesager i

kystnærhedszonen, jf. planlovens § 35, stk. 3. Landdistriktsbestemmelsen foreslås ophævet.

Bestemmelsen i den gældende § 35, stk. 3, skal ifølge forarbejderne til bestemmelsen sikre, at interessen

i at fastholde kystområderne, som væsentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive til rekreati-

ve formål, sikres i landzoneadministrationen.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at give flere muligheder for borgere og virksomheder foreslås det at ændre reglerne om planlægning

i kystnærhedszonen.

Den eksisterende kystnærhedszone bevares, men det foreslås, at der gives mulighed for, at kommunerne

kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge

for byudvikling og give tilladelse til anlæg. Det sker gennem et samlet landsplandirektiv, der udstedes af

erhvervsministeren på baggrund af ansøgninger fra de enkelte kommuner.

De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszonen, hvor kommunalbestyrelsen

ønsker større adgang til at planlægge for byudvikling af kommunens byer og landsbyer eller områder,

hvor kommunalbestyrelsen ønsker at åbne mulighed for at give tilladelse til virksomheder og anlæg.

Det foreslås, at de udpegede udviklingsområder skal være beliggende udenfor områder med særlige

landskabs-, natur- eller miljøinteresser, og vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten,

men lidt inde i landet. Udviklingsområderne kan dog også åbne mulighed for udvikling af områder tæt

ved kysten f.eks. omkring byerne og på de små og mellemstore øer, hvor der ikke er særlige landskabs-,

natur- og miljøinteresser.

I udviklingsområderne vil der, som i de øvrige dele af kystnærhedszonen, gælde, at udlæg af ferie- og

fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med

eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og at offentlighedens adgang til kysten

skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne

kyster. De øvrige bestemmelser efter § 5 b, stk. 1, vil fortsat gælde.

Det gælder endvidere, at udviklingsområderne ikke kan omfatter arealer med særlige natur-, miljø-

og landskabsinteresser. Natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven, herunder fredede områder

og områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og klitfredning, kan således ikke komme i betragtning

som udviklingsområder og udviklingsområder kan ikke overlappe med områder, der er udpeget til Grønt

Danmarkskort. Fredninger og Natura 2000-områder, udgør ca. en fjerdedel af den nuværende kystnær-

hedszone og beskytter landskab, natur og miljø.

Den konkrete ansøgning om udpegning af udviklingsområder skal være baseret på en konkret og

systematisk vurdering af kystlandskabet. En metode kan være den såkaldte landskabskaraktermetode eller

en lignende metode, som er med til at kvalificere grundlaget for kommunernes ansøgning om udpegning

af udviklingsområder.

2016/1 LSF 121

Det foreslås, at udpegningen af udviklingsområder igangsættes ved invitation fra erhvervsministeren, li-

gesom der fastsættes en frist for kommunalbestyrelsens indsendelse af ønsker om nye udviklingsområder.

Kommunernes ansøgning om udpegning af udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen skal allerede

i første ansøgningsrunde baseres på en kommuneplanstrategi. Efterfølgende vil processen for udpegning

og ændring af udviklingsområdernes afgrænsning ske i forbindelse med den almindelige turnus for

kommunernes planstrategi, som efter planloven skal udarbejdes inden udgangen af første halvdel af den

kommunale fireårige valgperiode. Herefter kan kommunerne ansøge erhvervsministeren om udpegning af

udviklingsområder inden for deres dele af kystnærhedszonen. Udpegningen vil således ske med en fast

kadence på 4 år, så den følger den kommunale planlægningsperiode. Kommunerne kan på samme vis

ansøge om, at eksisterende udviklingsområder føres tilbage til den almindelige kystnærhedszone. Kom-

munernes udpegning af udviklingsområder vil sædvanligvis ske parallelt med kommunernes udpegning af

eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort, jf. afsnittet om kommuneplanlægning.

2.4.2.1. Grønt Danmarkskort

Indsatsen for større og bedre sammenhængende naturområder understøtter en positiv udvikling i biodi-

versitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan Danmark.

Indsatsen for de sammenhængende naturområder i Grønt Danmarkskort sker parallelt med kommuner-

nes udpegning af udviklingsområder, og det er hensigten, at disse indgår integreret i kommuneplanlæg-

ningen. I første ansøgningsrunde i 2017 kan kommunerne anvende allerede udlagte interesseområder

for natur samt igangværende arbejde med udpegning af naturområder og økologiske forbindelser, herun-

der foreløbigt forslag til Grønt Danmarkskort. Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan

friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes anvendelsen af Grønt Danmarkskort og fokus på, hvordan udvik-

lingsområder og grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv.

Udpegningen af naturområder til Grønt Danmarkskort skal efter de gældende regler ske ved anvendelse

af Digitale Naturkort, som staten stiller til rådighed samt nationale kriterier med henblik på at opnå

ensartethed i de kommunale udpegninger. De Digitale Naturkort, som blandt andet indeholder et biodiver-

sitetskort, sikrer, at kommunerne får det bedst mulige faglige grundlag for at udpege og udvikle Grønt

Danmarkskort, jf. bemærkningerne til lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning

og lov om naturbeskyttelse, Folketingstidende 2014-15 (1. samling) , A, L 94 som fremsat, side 3-4, 6-10

og 18-19, samt, B, betænkningen, side 1-5. Med Grønt Danmarkskort understøttes opfyldelsen af FN’s og

EU’s mål for biodiversitet i 2020.

Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig

selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommuner-

nes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne

for landbrugs-ejendomme, f.eks. til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.

2.4.2.2. Sommerhusudlæg

Sommerhusområderne er omdrejningspunkter for turismen uden for de større byer, og er vigtige rekrea-

tive områder for befolkningen. Samtidig er sommerhusområderne med til at understøtte butikslivet og

skabe jobs lokalt og er dermed også med til at fastholde liv og udvikling i lokalsamfundene.

Lovforslaget fastholder et forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen herunder

i udviklingsområder. Endvidere skal de eksisterende sommerhusområder fastholdes til ferieformål. Det

foreslås med lovforslaget, at der indføres en bestemmelse, der på baggrund af kommunernes ansøgnin-

ger giver erhvervsministeren beføjelse til at gennemføre et eller flere landsplandirektiver til udlæg af

nye sommerhusområder med op til 6.000 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen, herunder

også i de fremtidige udpegede udviklingsområder. Aftaleparterne er enige om, at forudsætningen er,

at kommunerne lader områder med mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen,

herunder i de nye udviklingsområder, tilbageføre til landzone. I disse områder gælder dermed reglerne for

2016/1 LSF 121

landzone med de yderligere begrænsninger, som gælder for kystnærhedszonen. For tilbageførte arealer til

udviklingsområder gælder reglerne for landzone i udviklingsområder.

Det er muligt at tilbageføre flere sommerhusgrunde i den enkelte kommune end det antal nye som-

merhusgrunde, som kommunen ønsker at udlægge. Anvisning af færre grunde til tilbageførsel end det

antal grunde, som de ansøgte nye sommerhusområder repræsenterer, er muligt inden for den samlede

ramme på 6.000 sommerhusgrunde. Der vil gælde følgende kriterier for udlæg af sommerhusområder i

kystnærhedszonen:

– Sommerhusgrundene skal være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusområderne

skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområ-

der, hvor der er et turistmæssigt potentiale.

– Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kan

tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de

kommuner, hvor det er muligt.

– Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også

fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.

– Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslo-

ven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.

– Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbe-

skyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser.

– Kommunerne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan under-

støtte vækst og udvikling lokalt. Som led i strategien skal kommunerne også gennemgå eksisterende

ubebyggede sommerhusområder og vurdere, om de kan tilbageføres.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at igangsætte en kommuneplan strategi proces efter § 23 a, stk.

1, 2. pkt. for omplacering og udlæg af nye sommerhusområder, og kan indlede dialog med ejerne af

uudnyttede arealer, som kan indgå i bytte.

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte regler om, at planlægningsmu-

ligheden for uudnyttede områder, som er udlagt til sommerhusområde i landsplandirektiv, bortfalder 8 år

efter udstedelsen.

I landsplandirektivet kan ministeren fastlægge et krav om en rækkefølge for udlæg af sommerhusområ-

der i den enkelte kommune. Fastlæggelsen af dette krav vil betyde, at kommunalbestyrelsen først kan

udarbejde lokalplaner efterhånden som sommerhusområderne udnyttes.

Kommunalbestyrelsen skal i ansøgningen redegøre for, hvordan en udvidelse af et sommerhusområde

kan være med til at sikre en forbedring af det samlede udbud af sommerhuse i kommunen. Kommunal-

bestyrelsen skal yderligere redegøre for omfanget af ubebyggede sommerhusgrunde, behovet for nye

sommerhusgrunde og begrunde kommunens behov for, at eksisterende ubebyggede sommerhusområder

kan ophæves og erstattes med udlæg af nye sommerhusområder.

De dele af landsplandirektivet, der indebærer udlæg af nye sommerhusområder, hvor der byttes med

sommerhusområder, som er lokalplanlagte, vil først træde i kraft, når lokalplanerne for de områder, som

skal tilbageføres, er ophævede, og der er truffet endelig beslutning om tilbageførsel. Det betyder, at

landsplandirektivets udlæg af nye sommerhusområder først får retsvirkning som kommuneplan, når de

områder, der skal tilbageføres, er tilbageført. Dermed er der først hjemmel til at lokalplanlægge for de nye

sommerhusområder efterfølgende.

Den nærmere proces for udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder vil blive fastsat i et

faktaark til kommunalbestyrelserne efter dialog med KL herom.

Den første ansøgningsrunde gennemføres i 2017, og aftaleparterne vil umiddelbart herefter blive orien-

teret om arbejdet med udlæg af sommerhusområder.

2016/1 LSF 121

I 2014 var der registreret 223.774 sommerhuse i Danmark, heraf 192.373 i sommerhusområder indenfor

kystnærhedszonen. Der er især sommerhusområder langs den jyske vestkyst, i nærheden af de større byer

og ved Sjællands nordkyst.

2.4.2.3. Overførelse af eksisterende sommerhusområder til byzone

Flere kommunalbestyrelser har efterspurgt muligheden for at overføre eksisterende sommerhusområder

til byzone. Efterspørgslen er størst omkring de større byer i vækst.

Det foreslås med lovforslaget, at der indføres en bestemmelse, der giver erhvervsministeren beføjel-

se til ved hjælp af landsplandirektiver at overføre visse arealer i eksisterende sommerhusområder til

byzone. Det kan for eksempel være mindre sommerhusområder, der ligger i umiddelbar tilknytning til

eksisterende byzone, og hvor den rekreative værdi for kommunens og nabokommunens indbyggere er af

underordnet betydning.

Der vil gælde følgende kriterier for overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone:

– De generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone skal være opfyldt. Dvs., at der skal være et

behov for yderligere areal til byvækst, og det er kun sommerhusområder i umiddelbar tilknytning til

eksisterende sammenhængende byzone, der kan overføres, så byen udvikles indefra og ud.

– Mindst ¾ af de berørte grundejere skal ønske en overførsel til byzone.

– Kommunalbestyrelsen skal forinden redegøre for de konsekvenser, som en overførsel kan have for den

enkelte grundejer.

2.4.2.4. Nyopførelse af nedbrændte hoteller

I forlængelse af, at en kendt dansk turistattraktion er nedbrændt, er det påpeget, at planlægning for og

tilladelse til nyopførelse af et projekt, der tager sit udspring i en nedbrændt turismefacilitet, kan have

svært ved at leve op til gældende regler og praksis om, at der som udgangspunkt kan gives tilladelse til et

projekt med tilsvarende beliggenhed og udformning.

Det foreslås derfor, at erhvervsministeren i særlige tilfælde kan meddele tilladelse til at fravige planlo-

vens § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4, og § 35, stk. 3, om, at ferie- og fritidsanlæg kun kan lokaliseres i forbindelse

med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse, til nyopførelse af turismefaciliteter,

f.eks. hoteller, der er ødelagt på grund af brand, oversvømmelse, storm eller lign., hvis:

1. Projektet har betydning for turismen og for tiltrækning af turister i området,

2. projektet indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur

og landskabet, og

3. projektet indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til gode

naturoplevelser.

Desuden foreslås det, at miljø- og fødevareministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i

naturbeskyttelseslovens §§ 8 og 15 om strandbeskyttelse og klitfredning til disse projekter, ligesom

kommunerne kan gøre undtagelse i forhold til naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 om beskyttelseslinjer ved

søer og åer, skove, fortidsminder og kirker.

Bestemmelserne vil omfatte de hoteller, kroer og turistfaciliteter, der ellers ikke ville blive genopbygget,

fordi det investeringsmæssigt ikke er rentabelt, eller fordi der er lovgivningsmæssige barrierer i planloven

eller naturbeskyttelsesloven for at opføre hotellet med en lidt anden placering og udformning end tidlige-

re. Der lægges i disse situationer ikke op til, at der kan dispenseres fra § 5 b, stk. 1, nr. 3, vedr. forbuddet

om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.

2.4.2.5. Redegørelseskrav i kommuneplanlægningen

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 13, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for udpegning af

eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Det foreslås, at det skal

sikres, at afgrænsningen af udviklingsområder og Grønt Danmarkskort skal integreres i kommuneplanen.

2016/1 LSF 121

Efter planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 10, skal kommunalbestyrelsen redegøre for udviklingen i den

fremtidige kystnærhedszone, herunder i udviklingsområderne, med henblik på i fornødent omfang at

følge den bebyggelsesmæssige udvikling og varetagelsen af landskabs- og naturinteresser. Det foreslås,

at redegørelsen for udviklingen i den fremtidige kystnærhedszone fremover også skal beskrive relationen

til de større sammenhængende naturområder i Grønt Danmarkskort og relationen til de tilgrænsende

vandområder.

2.5. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

2.5.1. Gældende ret

Planloven indeholder i kapitel 2 d bestemmelser om, hvordan kommunerne skal planlægge for detail-

handel. Detailhandelsbestemmelserne har efter § 5 l til formål at fremme et varieret butiksudbud i mindre

og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer. Bestemmelserne skal sikre, at arealer til

butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, især den gående, cyklende

og kollektive trafik. Desuden har bestemmelserne til formål at fremme en samfundsmæssig bæredygtig

detailhandelsstruktur, hvor transportafstande i forbindelse med indkøb er begrænsede.

Detailhandel skal efter § 5 m placeres i den centrale del af byen; bymidten. Hensigten med bestemmel-

sen er at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre. Bymidten har et stort

kundegrundlag og høj tilgængelighed for især den gående, cyklende og kollektive trafik. Hver by kan

kun have én bymidte. Det er den enkelte kommune, der fastsætter, hvor stort det samlede butiksareal i

bymidten kan være.

I byer på over 20.000 indbyggere kan kommunalbestyrelsen efter § 5 p planlægge for bydelscentre i

den centrale del af en bydel. Byer på mellem 20.000 og 40.000 indbyggere kan have bydelscentre med

et samlet butiksareal på maksimalt 5.000 m

. I byer med over 40.000 indbyggere fastsætter kommunalbe-

styrelsen det samlede butiksareal. Der skal være et passende forhold mellem butiksarealet og bydelens

størrelse.

Eksisterende bymidter og bydelscentre kan fastholdes og udvikles gennem planlægningen. Ønsker en

kommune at udvide en eksisterende bymidte eller et bydelscenter arealmæssigt, og er der mere end

5.000 m

butiksareal, skal det efter § 5 m, stk. 2, ske med udgangspunkt i den statistiske metode, som

viser, hvor der er en koncentration og variation i en række funktioner, som man forventer at finde i en

bymidte. Det gælder f.eks.. butikker, kulturtilbud samt privat og offentlig service. Der er fastsat nærmere

regler om den statistiske metode i bekendtgørelse nr. 1093 af 11.september 2007.

Efter § 5 m kan eksisterende aflastningsområder fastholdes, men der kan ikke udlægges nye. Dog kan

erhvervsministeren for hovedstadsområdet og Aarhus fastlægge aflastningsområder i et landsplandirektiv.

I bymidter, bydelscentre og eksisterende aflastningsområder kan der efter § 5 q planlægges for dagligva-

rebutikker på op til 3.500 m

og for udvalgsvarebutikker på op til 2.000 m

Dog kan der i byer med mere end 40.000 indbyggere hvert fjerde år planlægges for 3 nye store udvalgs-

varebutikker over 2.000 m

. Disse butikker skal placeres i bymidterne, men må dog i hovedstadsområdet,

Aarhus, Odense, Ålborg og Esbjerg alternativt placeres i aflastningsområderne.

Uden for bymidten kan der udlægges lokalcentre til betjening af en begrænset del af en by, en landsby,

et sommerhusområde eller lignende. I lokalcentre kan butiksstørrelserne være op til 1.000 m

. Det samle-

de areal til butiksformål i et lokalcenter kan efter § 5 p være op til 3.000 m

. Uden for centerområderne

kan der placeres enkeltstående butikker på op til 1.000 m

til lokalområdets daglige forsyning.

Uden for centerområderne kan kommunalbestyrelsen efter § 5 n, stk. 1, nr. 3, udlægge arealer til

butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter

størrelsen på den enkelte butik og på det samlede butiksareal til sådanne butikker. Planloven indeholder

en udtømmende liste over de særlig pladskrævende varer, som er biler, lystbåde, campingvogne, planter,

2016/1 LSF 121

havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Møbelbutikker kan

dog kun placeres i områder udlagt til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer, hvis

kommunalbestyrelsen kan redegøre for, at placering i bymidten ikke er mulig.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Siden detailhandelsbestemmelserne blev indført i planloven i 1997, er der sket en udvikling med færre,

men større butikker. Derudover har e-handlen vundet indpas i detailhandlen. Der er behov for at give

mere fleksibilitet i forhold til størrelse og placering af udvalgsvarebutikker. På dagligvareområdet lægger

forbrugerne vægt på nærhed, men også på lave priser og et godt sortiment, og reglerne skal balancere

begge hensyn. Planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i

de enkelte bydele i de større byer og samtidig skabe gode rammer for velfungerende markeder med en

effektiv butiksstruktur.

Det er hensigten med lovforslaget at give kommunerne større fleksibilitet i planlægningen for detail-

handel, så der bedre kan tages hensyn til lokale forhold, og så kommunerne kan tage udgangspunkt i

lokale styrker og udvikle nye områder af byerne efter lokale præferencer. Med fokus på vækst i hele

Danmark skal mulighederne være mere lige landet over, så der også er gode muligheder for at udvikle

detailhandlen ikke kun i de største byer, men i hele landet. Større fleksibilitet i reglerne for planlægning

for detailhandel kan samtidig være en hjælp til de fysiske butikker i konkurrencen med e-handelen,

herunder den udenlandske.

Den gældende formålsbestemmelse i § 5 l lægger ikke vægt på at sikre en effektiv butiksstruktur. For

at understøtte en mere balanceret afvejning af de forskellige hensyn, der knytter sig til den samlede

detailhandelsstruktur, foreslås det at ændre formålsbestemmelsen. Derfor foreslås det at tilføje hensynet

til en effektiv butiksstruktur, så kommunerne i deres planlægning skal sikre en butiksstruktur, der giver

rum til f.eks.større butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte

et bredere vareudvalg og lavere priser. Hensynet til den trafikale tilgængelighed ændres, så planlægningen

skal tilgodese god tilgængelighed for alle trafikarter. Kommunerne skal dermed i deres planlægning tilse,

at alle befolkningsgrupper har adgang til detailhandel, således at ingen ekskluderes.

Der er behov for at give mere fleksibilitet i forhold til størrelse og placering af udvalgsvarebutikker

(dvs. butikker, som forhandler f.eks. tøj, sko, jagt- eller sportsudstyr, hårde hvidevarer m.v.). Alle byer,

uanset størrelse, skal fremover have mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelses-

begrænsninger, hvis det ønskes lokalt. Det foreslås derfor, at planlovens størrelsesbegrænsninger for

udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre, lokalcentre, enkeltstående butikker og aflastningsområder,

ophæves. Det betyder, at kommunerne fremover vil have frihed til at planlægge for større udvalgsvarebu-

tikker under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold. Kommunernes planlægning vil

fortsat bestemme, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker, og hvor store butikkerne må være det

enkelte sted.

Det foreslås yderligere, at kommunerne fremover skal kunne placere butikker med særligt pladskræven-

de varer (f.eks. en tømmerhandel, bilforhandler eller jagtbutik) i et erhvervsområde, eller hvor det ellers

er hensigtsmæssigt. Den detaljerede liste i § 5 n, stk. 1 nr. 3 over hvilke varer, der er særligt pladskræ-

vende ændres derfor, så den ikke længere er udtømmende, for at give kommunerne mere fleksibilitet

i udnyttelsen af områder udlagt til butikker med særlig pladskrævende varer. Derudover foreslås det,

at »biler« erstattes med »motorkøretøjer«, så det også omfatter motorcykler, og listen suppleres med

trailere. Endelig foreslås det, at byggemarkeder fremover skal kunne placeres i områder til butikker med

særlig pladskrævende varer, uanset størrelsen af det areal, hvor byggemarkedet har varer, der ikke er

særlig pladskrævende. I dag må dette maksimalt andrage 2.000 m

For dagligvarebutikker spiller fysisk nærhed en særlig rolle. Planlovens begrænsninger på størrelsen

af dagligvarebutikker kan imidlertid være en hindring for, hvor stort et sortiment butikkerne kan have,

2016/1 LSF 121

hvor effektivt de kan drives, og dermed hvor meget de konkurrerer med billige varer og andre fordele

til forbrugerne. Derfor skal reglerne gøres mere fleksible, så kommunerne kan planlægge for lidt større

dagligvarebutikker.

Det foreslås derfor, at planlovens størrelsesbegrænsning for dagligvarebutikker i lokalcentre og som

enkeltstående butikker ændres til 1.200 m

, hvilket angiver det maksimale bruttoetageareal. Det omfatter

salgsareal, lager, kontor og personalefaciliteter m.v.

Yderligere foreslås det, at størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre

fremover skal være på 5.000 m

(mod 3.500 m

i dag). I aflastningsområder foreslås det, at grænsen frem-

over skal være 3.900 m

. Der kan for dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder,

som i dag, desuden etableres op til 200 m

til personalefaciliteter.

Kommunerne vil kunne planlægge for dagligvarehandel inden for disse rammer under hensyntagen til

kundegrundlaget og andre lokale forhold, herunder hensynet til effektiv konkurrence og handelslivet i

bymidterne.

Det er fortsat ikke hensigten at muliggøre nye hypermarkeder eller hypermarkedslignende indkøbscen-

tre, som er butikskoncepter, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt fremtræder som en identifi-

cerbar enhed sammen med en dagligvarebutik.

De gældende regler stiller i § 5 m, stk. 2, krav om anvendelse af en statistisk metode ved afgrænsning

af bymidter og bydelscentre, som kan forekomme ufleksibel og i visse tilfælde begrænsende for kommu-

nernes planlægning. Det foreslås, at kommunerne gives metodefrihed med hensyn til at udvide bymidter

og bydelscentre, dog under fortsat hensyntagen til at sikre et varieret og koncentreret butiksudbud. Det

lægges derved ud til kommunerne at afgrænse bymidten inden for lovens rammer.

Lovforslaget indebærer yderligere en forenkling, idet det i alle byer med over 20.000 indbyggere bliver

kommunalbestyrelsen, der fastsætter bydelscentrets størrelse på baggrund af størrelsen på den bydel, det

skal betjene.

Det foreslås endvidere, at kommunerne gives mulighed for at udlægge nye aflastningsområder i de

byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag. Et aflastningsområde udgør sammen med bymidten

og lokalcentre samt evt. bydelscentre m.v. en del af den samlede, fysiske detailhandelsstruktur efter

planloven. Formålet med et aflastningsområde er at aflaste bymidten bl.a. for at give plads til butikker,

som ikke uden videre kan indplaceres i bymidten – eksempelvis store udvalgsvarebutikker.

I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde skal kommunerne redegøre for det kunde-

grundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, det opland, som aflastningsområdet henvender sig

til og påvirkningen af butiksforsyningen. Denne redegørelse skal belyse:

– Hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere

priser til fordel for forbrugerne,

– hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten, de mindre op-

landsbyer og i landdistrikterne, samt

– hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at

påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.

Redegørelsen vil, som en del af plangrundlaget, skulle i offentlig høring, og dermed bidrage til at

understøtte den lokale demokratiske proces. Der skal foretages en særskilt høring af nabokommunerne.

Det er ikke hensigten, at der skal udlægges aflastningsområder til udelukkende dagligvarebutikker, som

dermed får samme funktion som enkeltstående butikker, der ifølge forslaget maksimalt må være på 1.200

bruttoetageareal.

Derfor foreslås det, at det for det første præciseres, at der ikke kan udlægges aflastningsområder til

én dagligvarebutik eller til udelukkende dagligvarebutikker. For det andet stilles der krav om, at der

2016/1 LSF 121

først kan etableres dagligvarebutikker i et aflastningsområde, hvis der allerede er eller samtidig etableres

udvalgsvarebutikker i området.

Konkret betyder det, at kommunerne først kan give en ibrugtagningstilladelse til en dagligvarebutik

i et aflastningsområde, enten samtidig med eller efter, at en eller flere udvalgsvarebutikker i området

har fået ibrugtagningstilladelse. Ibrugtagningstilladelsen er en tilladelse, som først gives, når en bygning

er opført og er klar til indflytning. Dermed sikrer bestemmelsen, at der ikke kun er en hensigt om at

etablere udvalgsvarebutikker, men at der er investeret i opførelse af butikkerne. Tilsvarende foreslås det,

at eksisterende aflastningsområder ikke kan udvides med henblik på etablering af én dagligvarebutik eller

udelukkende dagligvarebutikker.

Erhvervsstyrelsen vil kunne tage sager op, hvis kommunalbestyrelsen i planlægningen for aflastnings-

området ikke har redegjort tilstrækkeligt for ovenstående forhold. Kommuneplanen vil først kunne vedta-

ges endeligt, når der foreligger en fyldestgørende redegørelse, som har været sendt i offentlig høring, og i

øvrigt overholder reglerne om offentliggørelse.

Erhvervsministeren vil i et landsplandirektiv efter planlovens § 3 fastlægge nærmere retningslinjer for

udmøntning af de ovenstående ændringer for hovedstadsområdet efter lovændringernes ikrafttræden. Ind-

til vedtagelsen af et nyt landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet gælder centerstrukturen

i det eksisterende landsplandirektiv, men uden begrænsninger på udvalgsvarebutikkers størrelse. Lands-

plandirektivet indeholder ikke bestemmelser om dagligvarebutikkers størrelse.

Der vil blive udarbejdet en vejledning om kommunernes detailhandelsplanlægning, herunder om plan-

lægningen for aflastningsområder.

2.5.2.1. Redegørelseskrav i kommuneplanlægningen

2.5.2.1.1. Gældende ret

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 3, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for den kommunale

detailhandelsstruktur. Bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og

eventuelle aflastningsområder skal afgrænses. For hvert butiksområde skal det maksimale bruttoetageare-

al til butiksformål ligesom de maksimale butiksstørrelser fastsættes.

Efter planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 7, skal der i kommuneplanen fastsættes rammer for indholdet af

lokalplaner til butiksformål. Rammerne skal angive det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og

omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte

butikker og for antallet og placeringen af store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m

Efter planlovens § 11 e, stk. 3, skal redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer

for forsyningen med butikker indeholde

1) En vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten, bydelscen-

tre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og aflastningsområder fordelt på hovedbu-

tikstyper og disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland der

forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer,

4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder

hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i

de områder, der foreslås udlagt til butiksformål, og

5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål.

Der er særlige krav til redegørelsen for konsekvenser, hvis der udlægges store udvalgsvarebutikker på

over 2.000 m

. Hvis udlæg af areal til en stor butik medfører en udvidelse af et eksisterende aflastnings-

område, skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af, hvorfor en placering i bymidten ikke er mulig.

2016/1 LSF 121

2.5.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med kommunalreformen blev kravene til regionplanernes retningslinjer overført til kom-

muneplanen. Samtidig fastholdt man de tidligere krav til indholdet af kommuneplanens rammer. Kravene

til redegørelse for detailhandelsplanlægning i kommunerne er derfor unødigt detaljerede.

Med forslaget foreslås det, at kravene lempes således, at alle oplysninger om detailhandelsstrukturen

samles i kommuneplanens retningslinjer, så detailhandelsstrukturen med oplysninger om eksisterende

butiksareal, samlet ramme til butiksareal, restrummelighed og maksimale butiksstørrelser kun fremgår af

retningslinjerne. Butiksstørrelser skal dog fortsat også fremgå af de enkelte rammer for lokalplanlægnin-

gen.

Hensigten er at opnå en forenkling af reglerne og af kommunernes planlægning for detailhandel samt at

opnå et samlet overblik over detailhandelsstrukturen og investeringsmuligheder ét sted i kommuneplanen.

Yderligere foreslås det, at de nuværende redegørelseskrav om planlægning for store udvalgsvarebutik-

ker, udvidelse af aflastningsområder og etablering af møbelbutikker uden for bymidten, ophæves. Endvi-

dere ophæves bekendtgørelsen om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Det foreslås at indføre nye

redegørelseskrav til kommunernes udvidelse af bymidter og bydelscentre samt etablering og udvidelser af

aflastningsområder.

2.5.2.2. Offentliggørelse og høring af planforslag om aflastningsområder

2.5.2.2.1. Gældende ret

Bestemmelsen i planlovens § 25 indeholder nærmere angivelser af, hvilke myndigheder, der skal have

et planforslag tilsendt samtidig med offentliggørelsen. Bestemmelsen angiver, at alle planforslag skal

sendes til erhvervsministeren samt til øvrige berørte statslige, regionale og kommunale myndigheder.

2.5.2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Redegørelsen for udlæg eller udvidelse af aflastningsområder, vil som en del af plangrundlaget skulle i

offentlig høring, og dermed bidrage til at understøtte den lokale og demokratiske proces. Det er foreslået,

at der skal foretages en særskilt høring af nabokommunerne.

2.6. Planlægning for byvækst

2.6.1. Gældende ret

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen bl.a. indeholde retningslinjer for udlægning

af arealer til byzoner.

Ifølge forarbejderne til denne bestemmelse skal retningslinjerne fastsættes ud fra overvejelser om det

samlede arealforbrug i planperioden (12 år, jf. planlovens § 11, stk. 1) til byformål og byvækstens

fordeling mellem de enkelte byer i kommunen. Kommunerne har som udgangspunkt metodefrihed ved

vurderingen af behovet for byvækstarealer, hvilket betyder, at kommuneplanernes retningslinjer ofte

bygger på skøn og ikke på objektive kriterier.

Principperne for byvækst fremgår i dag af forarbejderne til planloven og er samlet i regeringens oversigt

over de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Heraf fremgår det bl.a., at egentlig byvækst skal

placeres i byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning til eksisterende byer eller bysamfund og

dermed ske efter princippet om byvækst indefra og ud. Derudover fremgår det af oversigten over statslige

interesser, at muligheder for byomdannelse og fortætning af allerede udlagte arealer skal undersøges,

inden der udlægges nye arealer til byvækst. Byer, hvor der sker byvækst, skal udpeges i kommuneplanen

(bymønster), og udpegningerne skal ske på baggrund af samlede overvejelser om udnyttelse af investerin-

ger i eksisterende infrastruktur og forudsætninger om nødvendig ny infrastruktur samt lokaliseringen af

offentlig service, arbejdspladser, indkøbsmuligheder m.v.

Iagttager en kommune ikke ovenstående forhold ved udlægning af arealer til byvækst, skal ministeren

2016/1 LSF 121

fremsætte indsigelse over for forslaget til kommuneplan eller ændringer til kommuneplanen efter planlo-

vens § 29, stk. 1.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er hensigten med lovforslaget, at erhvervsministeren fremadrettet skal komme med færre indsigel-

ser imod byvækst i det åbne land. Det betyder, at det bliver kommunerne, der skal sikre, at der ikke

udlægges for store arealer til byvækst. For at give kommunerne klarere rammer for at varetage denne

opgave, præciseres det med lovforslaget, hvornår der kan udlægges nye arealer til byvækst.

Det foreslås derfor, at der indføres klare rammer for kommunernes opgørelse af behovet for udlægning

af nye arealer til byzone og faste regler for udlægningen af sådanne arealer. Det foreslås, at udlægning

af nye områder til byzone som udgangspunkt kun kan ske, når der samtidig sker en kompensation med

et areal med en tilsvarende størrelse udlagt til byzone et andet sted i kommunen, f.eks. hvis kommunalbe-

styrelsen kompenserer med et areal, som er udlagt til byzone i kommuneplanen og overført fra landzone

via lokalplan, men endnu ikke er udnyttet. Kommuneplanen skal i givet fald også indeholde retningslinjer

for tilbageførelsen af det pågældende areal til landzone, og kommunalbestyrelsen skal tilbageføre arealet

efter reglerne i § 45.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at udlægge nye arealer til byvækst uden at kompensere med et

tilsvarende areal et andet sted i kommunen, skal kommunalbestyrelsen dokumentere, at der i den 12-årige

planlægningsperiode er behov for yderligere areal til byvækst end de allerede udlagte. Det foreslås i

den forbindelse, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de metoder, som

kommunerne skal anvende til opgørelse af det forventede arealbehov i planperioden. Det er hensigten,

at der fastsættes regler om, at opgørelsen til brug for dokumentation af behovet for yderligere udlæg

skal tage udgangspunkt i alment accepterede kilder, som f.eks. oplysninger fra Danmarks Statistik om

befolkningsudvikling, byggeaktivitet, beskæftigelse m.v. og standardiserede opgørelser af ubenyttede

arealer i byzone.

Det foreslås desuden, at erhvervsministeren bemyndiges til at udstede et landsplandirektiv, der fraviger

reglerne, hvis nyudlæg af areal til byzone er af afgørende betydning for den lokale vækst eller af

væsentlig national interesse som f.eks. for at tiltrække udenlandske investeringer, der spiller en vigtig

rolle for vækst og udvikling. Desuden foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at give en

kommunalbestyrelse tilladelse til at fravige hovedprincipperne om byvækst i det åbne land i helt særlige

tilfælde, under forudsætning af, at de nationale interesser ikke tilsidesættes.

Endvidere foreslås det, at det grundlæggende princip om, at planlægning for byvækst skal ske i direkte

tilknytning til eksisterende byer, dvs. indefra og ud, indføres som et lovfæstet krav. Princippet moderni-

seres, så kommunalbestyrelsen fremover kan planlægge for en asymmetrisk byudvikling, f.eks. langs

en central vej, hvis en sådan udvikling er begrundet i hensynet til en funktionelt sammenhængende byud-

vikling eller i områdets topografi. I kystnærhedszonen, bortset fra udviklingsområder, vil byudvikling

normalt skulle ske bagved eksisterende bebyggelse, eller som »hulopfyldning« mellem to områder i by-

eller landzone.

Det foreslås yderligere, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan fravige det grundlæggende

planprincip om, at al byudvikling skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder og bebyggel-

se. Denne undtagelse gælder for eksisterende fødevarevirksomheder, som enten sælger eller forarbejder

fødevarer, og som har besøgsfaciliteter i direkte sammenhæng med fødevarevirksomheden. For denne

type virksomheder er lokaliteten i det åbne land central for virksomhedens brand, og forretningen er

udviklet med baggrund i lokalområdets stedbundne kvaliteter.

I hovedstadsområdet skal kommunernes planlægning for udlæg af nye arealer til byzone tillige overhol-

de reglerne om hovedstadsområdets planlægning i kap. 2 c og regler om hovedstadsområdets planlægning

udstedt i medfør af § 3, stk. 1, og 5j, stk. 4 (Fingerplanen m.v.).

2016/1 LSF 121

2.7. Planlægning for produktionserhverv

2.7.1. Gældende ret

Kommuneplanerne skal efter den gældende planlovs § 11 a, stk. 1, nr. 2, indeholde retningslinjer for

beliggenheden af områder til byformål, herunder også erhvervsområder og områder for blandede byfunk-

tioner. Desuden kan kommuneplanen indeholde rammer for lokalplanlægning i byomdannelsesområder,

hvor anvendelsen til erhvervsformål, havneformål, eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål,

institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendel-

sen til boligformål, jf. den gældende planlovs § 11 b, stk. 1, nr. 5. Byomdannelsesområder skal afgrænses

således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål

eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling, jf. den

gældende planlovs § 11 d. Kommuneplanen kan også sætte rammer for rækkefølgen af omdannelse, jf.

den gældende planlovs § 11 b, stk. 1, nr. 12.

Efter den gældende planlov må en lokalplan kun udlægge et støjbelastet areal til støjfølsom anvendelse

som f.eks. boliger, hvis planen indeholder bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger,

jf. § 15 a, stk.1. Dog kan der i områder, der er udlagt til byomdannelsesområde i kommuneplanen,

planlægges for støjfølsom anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen med sikkerhed ved, at støjen vil ophøre

inden for en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år (svarer til miljøgodkendelses retsbeskyttelsesperi-

ode, jf. miljøbeskyttelsesloven).

Som reglerne er i dag, skal kommunalbestyrelserne således alene tage højde for støj, når der planlægges

for ændret anvendelse på naboarealer til virksomheder, mens der ikke er krav om, at der tages højde for

andre former for forurening såsom lugt, støv og anden luftforurening.

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunalbestyrelsernes ønsker om at planlægge for kontorbyggeri, boliger og anden forureningsføl-

som anvendelse i nærheden af eksisterende forurenende virksomheder f.eks. på havnearealer m.v. kan

have omkostninger for virksomhederne til at afværge miljøpåvirkninger i det pågældende forureningsføl-

somme område. Dette kan have negativ betydning for dansk erhvervsliv og konkurrenceevne.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelserne i deres planlægning skal tage hensyn til virksomheder og

deres miljøpåvirkninger og sikre, at der fortsat vil være lokaliseringsmuligheder for nye virksomheder og

anlæg, som af miljøhensyn ikke kan integreres i den øvrige by.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i deres planlægning for boligbyggeri og anden forureningsfølsom

anvendelse i eller omkring havne og andre erhvervsarealer for produktionsvirksomheder i højere grad skal

sikre at potentielle miljøkonflikter undgås.

Hensigten med de foreslåede lovændringer er, at kommunalbestyrelserne i videst muligt omfang tager

højde for potentielle miljøkonflikter samtidig med, at borgernes beskyttelsesniveau fastholdes på mindst

samme niveau som i dag, og virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder sikres bedst muligt. Be-

stemmelserne skal således sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier ikke overskrides, når der

planlægges for ændret anvendelse af arealer, der ligger tæt på eksisterende og planlagte produktionsvirk-

somheder, og at eksisterende produktionsvirksomheder ikke påføres omkostninger til afværgeforanstalt-

ninger, som ligger udover deres miljøgodkendelse som følge af, at der planlægges for ændret anvendelse

på omkringliggende arealer.

Det foreslås derfor, at der udover den nuværende støjbestemmelse tilføjes en bestemmelse, der sikrer, at

lugt, støv og anden luftforurening inddrages i kommunernes planlægning for ændret anvendelse på arealer

omkring produktionsvirksomheder. Bestemmelsen medfører, at der i en lokalplan ikke må udlægges

et forureningsbelastet areal til forureningsfølsom anvendelse, medmindre der i lokalplanen fastsættes

bestemmelser om etablering af de nødvendige afværgeforanstaltninger, der sikrer, at Miljøstyrelsens

vejledende grænseværdier kan overholdes. I lokalplanen kan der f.eks. stilles krav om, at bygningshøj-

2016/1 LSF 121

den ikke overstiger den højde, hvor Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt, støv og anden

luftforurening er overholdt. Der vil være situationer, hvor der ikke kan findes afværgeforanstaltninger,

der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. I disse tilfælde vil arealerne ikke

kunne anvendes til forureningsfølsom anvendelse.

Reglerne skal sikre, at kommunalbestyrelserne i deres planlægning for ændret arealanvendelse i eller

omkring erhvervsarealer for produktionsvirksomheder tager højde for alle relevante potentielle miljøkon-

flikter og ikke kun støj, som tilfældet er i dag. Derved sikres det, at der ikke planlægges for forurenings-

følsom anvendelse i områder, som er belastet af forurening, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende

grænseværdier, samtidigt med at der i videst muligt omfang tages hensyn til produktionsvirksomhedernes

driftsbetingelser.

Kommunalbestyrelserne skal endvidere afgrænse de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist

skal være forbeholdt produktionsvirksomheder og dermed friholdes for kontorbyggeri og anden forure-

ningsfølsom anvendelse. Hensigten er dels at give bedre mulighed for at eksisterende produktionserhverv

kan forblive i erhvervsområder dels at fastholde arealer for nye produktionserhverv.

Erhvervsområder med god tilgængelighed til motorveje rummer et særligt vækstpotentiale for virksom-

heder, der leverer ydelser inden for logistik og transport. Det foreslås derfor, at erhvervsarealer langs

motorveje forbeholdes logistik- og transportvirksomheder samt andre virksomheder, som har tunge gods-

transporter, så tung transport så vidt muligt ledes uden om bymæssig bebyggelse.

Derudover er der igangsat et udvalgsarbejde med henblik på at revidere regler vedrørende virksomhe-

ders miljøpåvirkning. I dette arbejde vil muligheden for at indføre den såkaldte Hamborg-model blive

undersøgt – bl.a. med fastlæggelse af et præcist støjbeskyttelseskoncept – med henblik på, at eksempelvis

nye boliger, der placeres i nærheden af eksisterende virksomheder, ikke medfører en indskrænkning

af virksomhedernes aktiviteter. Når udvalgsarbejdet er færdigt senest i januar 2017, vil aftaleparterne

behandle konsekvenserne for plan- og miljølovningen.

2.8. Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister

2.8.1. Udvidet dispensationsmulighed fra lokalplaner til midlertidig anvendelse

2.8.1.1. Gældende ret

Det følger af planlovens § 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne fra offentliggø-

relsen af den endeligt vedtagne plan. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med planen,

er umiddelbart tilladt. Dog kan der være krav om andre tilladelser, f.eks. byggetilladelse. Dispositioner,

der ikke er i overensstemmelse med planen, forudsætter derimod, at kommunalbestyrelsen kan og vil

dispensere fra den eller de relevante bestemmelser i lokalplanen.

Efter § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan m.v., hvis

dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.

Hvis en lokalplanbestemmelse er fastlagt i overensstemmelse med et landsplandirektiv, jf. planlovens §

3, eller en aftale med en nationalparkfond, en statslig eller regional myndighed eller en anden kommune,

er det desuden en forudsætning for dispensationen, at ministeren eller den relevante myndighed meddeler

samtykke hertil, jf. lovens § 19, stk. 3.

Der kan meddeles dispensation efter § 19, stk. 1, selvom dette strider mod kommuneplanen, jf. § 12,

stk. 1.

Hvis det ansøgte er lokalplanpligtigt, jf. § 13, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen ikke meddele dispensa-

tion efter § 19, stk. 1.

Det fremgår af forarbejderne til de gældende bestemmelser, at principperne i en lokalplan er planens

formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Derudo-

2016/1 LSF 121

ver omfatter principperne også den planlagte struktur, dvs. fordelingen mellem friarealer og bebyggede

arealer.

Principperne omfatter derimod som hovedregel ikke de lokalplanbestemmelser, der mere detaljeret

regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er

fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. Dette kan f.eks. følge af en detaljeret

formålsbestemmelse, der specifikt henviser til den pågældende bebyggelsesregulerende bestemmelse,

eller af karakteren og detaljeringsgraden af lokalplanbestemmelsen eller lokalplanen som helhed.

Den nærmere afgrænsning af en lokalplans principper afhænger således i alle tilfælde af en konkret

vurdering af lokalplanen og det ønskede projekt m.v.

Hvis et ønsket projekt m.v. er i strid med principperne i en lokalplan, kan det kun gennemføres, hvis

der tilvejebringes en ny lokalplan, som muliggør projektet, jf. § 19, stk. 2. Projektet kan ikke muliggøres

ved dispensation. Lokalplanen skal tilvejebringes efter reglerne i lovens kapitel 6 om bl.a. offentlig

høring. Dette gælder uanset, om projektet m.v. kun ønskes opretholdt i en midlertidig periode.

2.8.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Planloven giver i dag ikke mulighed for at planlægge for midlertidig anvendelse. Det foreslås at udvide

kommunernes muligheder for at dispensere fra lokalplaner for at muliggøre en midlertidig anvendelse

af ubenyttede arealer og bygninger. Dispensationen kan gives for en periode af op til 3 års varighed

med mulighed for forlængelse. Hvis det ønskede tiltag har en længerevarende karakter, kan der i stedet

udarbejdes en lokalplan, og den tidsbegrænsede anvendelse kan søges aftalt med grundejerne.

Den foreslåede udvidelse skal gøre det muligt at give dispensation til, at et område eller en bygning

midlertidigt kan udnyttes på en hensigtsmæssig måde, selvom det strider mod den anvendelse, der er

lokalplanlagt for. Udvidelsen vil bl.a. gøre det muligt at give dispensation til etablering af midlertidige ak-

tiviteter i områder, hvor der er lokalplanlagt for en anvendelse, som først forventes realiseret senere. Det

kan ligeledes være hensigtsmæssigt at give dispensation til en midlertidig anvendelse af områder, hvor

en ældre lokalplan ikke længere er aktuel, men endnu ikke er erstattet af en ny plan. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvis den eksisterende lokalplan indeholder bestemmelser vedrørende en aktivitet, der helt eller

delvist er ophørt.

Som eksempler på anlæg og aktiviteter, der efter omstændighederne vil kunne tillades midlertidigt, kan

nævnes øvelokaler, kunstudstillinger, parkering på terræn, musikarrangementer, teater, sportsaktiviteter,

lokaler til iværksættere og andre virksomheder samt midlertidige studieboliger m.v.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen fremover skal have hjemmel til at dispensere fra alle bestemmel-

ser i en lokalplan m.v., herunder også principperne i planen, idet der vil kunne dispenseres fra formålsbe-

stemmelser og anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen, når dispensationen

tidsbegrænses til at gælde i maksimalt 3 år og 10 år for studieboliger. Ved udløbet af en dispensationsperi-

ode vil kommunalbestyrelsen kunne meddele en ny.

Den foreslåede udvidede dispensationsmulighed vil være omfattet af de samme procedureregler, som

gælder for dispensationer fra lokalplaner m.v. i dag. Det betyder bl.a., at reglerne i den gældende § 20

om forudgående orientering af ejerne og brugerne i det område, der er omfattet af planen, naboerne til

ejendommen m.v., også gælder for midlertidige dispensationer efter den foreslåede ændring i § 1 nr. 55.

Det vil, som for øvrige dispensationer, være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om der i den enkel-

te sag kan og skal meddeles dispensation. Dispensationen må dog ikke stride mod uforenelige hensyn

f.eks. i forhold til støj eller nærhed til risikovirksomheder. Der er ingen pligt for kommunalbestyrelsen

til at anvende dispensationsmuligheden. Den foreslåede ændring vil imidlertid give den enkelte kommune

større fleksibilitet i forhold til at finde hensigtsmæssige løsninger i den enkelte sag og for de enkelte

områder.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede procedure i lovforslagets § 1, nr. 65, hvorefter

2016/1 LSF 121

lokalplaner i visse tilfælde vil kunne tilvejebringes på grundlag af mindst 2 ugers offentlig høring. Hvis

der er tvivl om, hvorvidt der kan gives dispensation, kan det i stedet efter omstændighederne være en

mulighed at tilvejebringe en ny lokalplan på grundlag af en kortere høring.

2.8.2. Forkortelse af høringsperioden ved tilvejebringelse og ophævelse af visse planer m.v.

2.8.2.1. Gældende ret

Efter § 24, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af

indsigelser m.v. mod offentliggjorte planforslag. Minimumsfristen på 8 uger gælder for alle planforslag,

dvs. både forslag til kommuneplaner, kommuneplantillæg og lokalplaner.

Minimumsfristen på 8 uger gælder desuden, uanset om der er tale om et meget omfangsrigt forslag

til en fuld revision af kommuneplanen, som har betydning for hele kommunen, eller et forslag om en

ændring af en enkelt bestemmelse i en eksisterende lokalplan, som kun berører en enkelt grundejer eller

få ejere og brugere af ejendomme helt lokalt.

Efter § 23 i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. august 2013, med senere

ændringer (frikommuneloven), kan erhvervsministeren godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen ved mindre ændringer af en lokalplan kan fravige kravet om mindst 8 ugers frist for

fremsættelse af indsigelser m.v. i planlovens § 24, stk. 3.

Lokalplaner kan som udgangspunkt kun ophæves ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Efter §

33, stk. 1, kan lokalplaner m.v. dog under visse omstændigheder ophæves ved kommunalbestyrelsens

beslutning, dvs. uden tilvejebringelse af en ny lokalplan. Ved udnyttelse af muligheden for at ophæve

visse lokalplaner m.v. ved beslutning efter § 33, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 8

uger for udtalelse om eller fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget om ophævelse, jf. § 33, stk. 2.

2.8.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunerne gives friere rammer og bedre muligheder for at understøtte bl.a. erhvervs-

udviklingen og væksten i hele landet. En forkortelse af minimumsfristerne i planlovens høringsregler vil

kunne bidrage hertil ved at reducere fordyrende venteperioder for bygherrer og investorer. Det skal dog

samtidig sikres, at borgere og virksomheder m.fl. fortsat skal have mulighed for at kende grundlaget for

og bidrage til de beslutninger, der ligger til grund for den fysiske planlægning.

Det foreslås derfor, at der i stedet for den generelle minimumsfrist på 8 uger indføres en differentieret

høringsperiodemodel, som giver kommunerne mulighed for at fastsætte kortere høringsperioder for visse

planforslag.

Denne model giver kommunerne mulighed for at reducere procestiden ved at tilpasse høringsperiode-

længden til det faktiske behov for forberedelsestid m.v. hos borgerne afhængig af karakteren, omfanget og

kompleksiteten af planerne og høringsmaterialet. Derved kan unødige fordyrende venteperioder undgås.

Det foreslås, at høringsperioden reduceres til mindst 4 uger for forslag til lokalplaner og forslag til

mindre kommuneplantillæg. For så vidt angår kommuneplaner og mere omfattende kommuneplantillæg

fastholdes fristen på mindst 8 uger.

Det foreslås desuden, at høringsperioden for lokalplaner af mindre betydning kan være kortere end 4

uger, dog ikke under 2 uger. Ved lokalplaner af mindre betydning forstås bl.a. lokalplaner, som alene

indebærer mindre ændringer i eksisterende lokalplaner og lokalplaner, som alene har til formål at overføre

arealer fra landzone til byzone eller omvendt i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

Anvendelsen af det forenklede lokalplaninstrument forudsætter en vurdering af ændringen i forhold

til omgivelserne m.v. Det vil typisk være i tilfælde, hvor der kun er brug for at ændre en eller et

par bestemmelser i en eksisterende lokalplan. Det kan f.eks. være, hvis en bygning alene ændres fra

offentlige til private kontorformål, opstilling af mobilmaster o.lign. Det skal i relation til mobilmaster

dog bemærkes, at opsætning af telemaster i nærheden af såvel lufthavne som Forsvarets, beredskabets

2016/1 LSF 121

og hjemmeværnets installationer og aktiviteter kræver, at der i planlægningen sikres tid til de fornødne

tekniske udredninger, idet master kan forstyrre radarsystemer m.v. Det skal i forhold til ændring af eksi-

sterende lokalplaner generelt bemærkes, at sådanne ændringer kan betyde en påvirkning af Forsvarets,

hjemmeværnets og beredskabets operations-, trænings- og uddannelsesaktiviteter og -muligheder. Dette

bør naturligvis inddrages i arbejdet med lokalplanerne. Det forudsættes derfor, at kommunen i sådanne

tilfælde - i tillæg til høringen - tager initiativ til, at få konsekvenserne for de pågældende installationer og

aktiviteter afklaret i samarbejde med de relevante myndigheder m.v.

Det foreslås endvidere, at også høringsperioden i forbindelse med beslutninger om ophævelse af visse

lokalplaner m.v. efter § 33 reduceres fra mindst 8 uger til mindst 4 uger.

Selvom planerne kan opdeles i de ovennævnte plantyper og kategorier, er det vanskeligt at generalisere

indenfor opdelingen. Der kan således være meget stor forskel på omfanget og kompleksiteten af f.eks.

to lokalplaner. Selvom mange lokalplaner vil kunne gennemføres med en høring på 4 uger, vil der

nødvendigvis også være lokalplaner, som har et sådant omfang m.v., at borgerne kan have behov for

længere tid til at sætte sig ind i og afgive bemærkninger til høringsmaterialet.

For at tilgodese hensynet til borgerne og virksomhederne og for at sikre overholdelsen af Danmarks

internationale forpligtelser i henhold til Aarhuskonventionen, som bl.a. omhandler offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser på miljøområdet, foreslås det, at kommunalbestyrelsen i alle tilfælde forpligtes til

at sikre, at den frist, som kommunalbestyrelsen konkret fastsætter, tillader rimelig tid til inddragelse af

offentligheden. Kommunalbestyrelsen vil således i hvert enkelt tilfælde være forpligtet til at foretage en

konkret vurdering af, om omstændighederne tilsiger en længere høringsperiode end den, der følger af mi-

nimumsfristen. Det gælder både ved høring over planforslag og i forbindelse med kommunalbestyrelsens

ønske om at ophæve en lokalplan m.v. ved beslutning.

2.9. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

2.9.1. Nye boliger i landzone

2.9.1.1. Gældende ret

Efter planlovens § 35, stk. 1, må der ikke i landzone foretages udstykning, opføres ny bebyggelse

eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse eller ubebyggede arealer uden tilladelse fra

kommunalbestyrelsen, medmindre det ansøgte er omfattet af en af undtagelserne i lovens §§ 36-38. Ud-

gangspunktet er således et krav om forudgående landzonetilladelse til alle ændringer i det bestående.

Hovedformålet med bestemmelsen er at hindre spredt og tilfældig bebyggelse i det åbne land. Sigtet er

at sikre landskabs- og naturværdier og forbeholde landzonen for jordbrugserhvervene og samtidig sikre,

at byudvikling sker ud fra en samlet planlægning med henblik på en hensigtsmæssig placering af produk-

tionserhverv, andre typer erhverv, boliger m.v. for at sikre de investeringer, der foretages i infrastruktur og

offentlig service. Formålet er også at sikre erhvervslivet investeringssikkerhed. Tilladelseskravet betyder,

at kommunalbestyrelsen får mulighed for i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om den ønskede bebyggelse

m.v. og dens antagelige følgevirkninger i det pågældende område vil være foreneligt med planlovens

formål.

Afgørelse om landzonetilladelse efter § 35, stk. 1, 1. pkt., skal træffes efter en konkret vurdering og

afvejning af en lang række overordnede hensyn inden for planlovens rammer. Kredsen af saglige hensyn

er bred og omfatter bl.a. planlægningsmæssige hensyn, herunder hensyn til produktionserhvervet, natur-

og landskabshensyn, miljøhensyn, nabohensyn og hensynet til at undgå uønsket præcedens.

For at friholde det åbne land for bebyggelse og sikre en klar grænse mellem by og land er der en

restriktiv praksis for meddelelse af tilladelse til nyt og spredt boligbyggeri i landzonerne. Af hensyn

til landzonebestemmelsernes hovedformål om at undgå spredt bebyggelse i det åbne land er det efter

2016/1 LSF 121

fast praksis ikke muligt at tillade opførelse af nye boliger i det åbne land, som ikke er nødvendige for

jordbrugserhvervet, medmindre det sker i landsbyer i landzone.

Ifølge den gældende landzonevejledning bør der dog som udgangspunkt gives tilladelse til etablering af

flere boligenheder, hvis der er tale om større overflødiggjorte stuehuse, medmindre planlægningsmæssige

eller andre væsentlige interesser taler imod.

Nye samlede udstykninger til boliger skal som udgangspunkt ske på grundlag af en lokalplan (f.eks. en

landzonelokalplan), og egentlig byudvikling og udbygning med boliger m.v. skal ske i byzone. Hvis der

er tale om egentligt bymæssig udvikling, skal arealet således overføres til byzone.

For bebyggelse i eller ved landsbyer tages der ved administrationen af landzonereglerne bl.a. udgangs-

punkt i landsbyens afgrænsning mod det åbne land. Afgrænsningen kan fremgå af kommuneplanen og

være udtryk for planlægningsmæssige overvejelser om, hvor der kan opføres nye boliger m.v. Hvis dette

er tilfældet, tillægges landsbyafgrænsningen i praksis betydning for landzoneadministrationen.

Ved lov nr. 358 af 9. april 2013 indførtes den særlige landdistriktsbestemmelse i § 35, stk. 1, 2. pkt.,

hvorefter det blev muligt for kommunalbestyrelsen at lægge særlig vægt på udviklingen i et vanskeligt

stillet landdistrikt ved den konkrete vurdering af, om en landzonetilladelse skal meddeles. Sigtet med

bestemmelsen var at styrke udviklingen i vanskeligt stillede landdistrikter ved at lempe praksis for

etablering af helårsboliger og erhverv i overflødiggjorte bygninger, udvidelse af erhvervsvirksomheder og

opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende

bebyggelse. Ved vanskeligt stillede landdistrikter forstås landdistrikter, hvor der er et særligt behov for

tiltag med henblik på at vende en negativ udvikling præget af begrænset pres på arealressourcen og

faldende beskæftigelse og/eller fraflytning.

2.9.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at skabe og fastholde vækst og udvikling i alle dele af landet foreslås det, at den såkald-

te landdistriktsbestemmelse i planlovens § 35, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og at der i stedet gennemføres en

række generelle lempelser af landzonereglerne, som kommer alle dele af landet til gode.

Det foreslås således, at »kommuneplankataloget« udvides med en bestemmelse om, at kommunalbe-

styrelsen har mulighed for hvert fjerde år i kommuneplanens retningslinjer at udpege og afgrænse to

landsbyer, hvor landzoneadministrationen skal have en særlig og mindre restriktiv karakter (omdannelses-

landsbyer). Ændringen giver ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at foretage egentlig byudvikling

i landsbyer i landzone, men giver mulighed for at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden

for afgrænsning af landsbyen. En landsby kan således f.eks. omdannes ved, at landsbyens afgrænsning

ændres med henblik på, at bebyggelse på trafikbelastede arealer nedrives, og at nye boliger m.v. som

erstatning for det nedrevne placeres inden for en ny og bedre afgrænsning af landsbyen.

Kommunalbestyrelsen har i et vist omfang allerede i dag mulighed for at påvirke landzoneadministrati-

onen ved at foretage almindelige landsbyafgrænsninger, men vil i omdannelseslandsbyerne have videre

rammer for at foretage en ny afgrænsning af en landsby og give landzonetilladelser til nye boliger

m.v. inden for den nye afgrænsning, end hvad der gælder i øvrigt. Det er fortsat en forudsætning, at

landsbyerne får en afgrænsning, så der ikke bliver mulighed for spredt bebyggelse i det åbne land.

For at understøtte en styrket indsats for bosætning i landzonen i form af nye boformer som bofællesska-

ber og kollektiver, foreslås det endvidere, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering

kan meddele landzonetilladelse til indretning af flere boligenheder i eksisterende bygninger i landzo-

ne. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om, at overflødiggjorte bygninger uden

landzonetilladelse kan tages i brug til f.eks. én bolig, men ikke flere, og med den nuværende praksis,

hvorefter der kan meddeles landzonetilladelse til indretning af flere boligheder i større overflødiggjorte

stuehuse.

Den foreslåede ændring muliggør, at kommunalbestyrelsen også i landzone, uden for landsbyer og

2016/1 LSF 121

omdannelseslandsbyer, kan meddele landzonetilladelse til etablering af flere boligenheder i eksisterende

egnede bygninger.

Det er en forudsætning, at den eksisterende bygning er egnet til boligformål, og at boligenhederne

kan indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning. Der kan f.eks. være tale om en tidligere skole eller

plejehjem.

Boligenheder indrettet på baggrund af en sådan landzonetilladelse vil ikke efterfølgende være omfattet

af den umiddelbare ret til at udvide hver bolig til 500 m

, da der i så fald ikke vil være tale om at udnytte

eksisterende bygningsmasse. Boligenhederne kan heller ikke overgå til fritidsboliger.

Anden lovgivning, herunder ejerlejlighedslovens, jf. lovbekendtgørelse nr. 1713 af 16. december 2010,

og landbrugslovens bestemmelser om, hvornår det er muligt at opdele en ejendom i ejerlejligheder, skal

fortsat iagttages.

2.9.2. Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri

2.9.2.1. Gældende ret

Efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, kræves der ikke landzonetilladelse til byggeri, der er erhvervs-

mæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller

for udøvelsen af fiskerierhvervet. Bestemmelsen afspejler, at det ikke med landzonereglerne har været

hensigten at lægge hindringer i vejen for de primære erhvervs udfoldelser i det åbne land.

Begrebet landbrugsejendom fortolkes i overensstemmelse med landbrugslovgivningens regler. Det føl-

ger af § 4 i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 389 af 27. april 2016 (landbrugsloven),

at en landbrugsejendom er en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i matrikelregisteret. En

landbrugsejendom er normalt på 2 ha eller derover og anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, herunder

blomstergartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Landbrugsejendomme er

normalt forsynet med en beboelsesbygning.

Det byggeri, der er omfattet af undtagelsen i § 36, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår landbrugsdrift, gælder

kun for landbrugsejendomme omfattet af landbrugsloven. Det er derimod ikke for en skovbrugsejendom

et krav, at ejendommen er noteret som en landbrugsejendom i matriklen, eller at der er tale om fredsko-

vpligtige arealer. Det bemærkes, at det ifølge § 11 i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 1577 af

12. december 2015 (skovloven) er umiddelbart tilladt på fredskovpligtige arealer at opføre byggeri og

etablere anlæg, som er nødvendige for skovdriften.

For så vidt angår dambrug fremgår det af forarbejderne til § 36, stk. 1, nr. 3, at de fleste dambrug ikke

er omfattet af undtagelsen pga. det industrielle præg. Ved fiskerierhvervet forstås således det traditionelle

fiskerierhverv, hvilket vil sige typisk fjord- og kystfiskeri og ikke dambrug.

Det afhænger af en konkret vurdering, om et byggeri opfylder betingelsen om at være erhvervsmæssigt

nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvel-

sen af fiskerierhvervet.

Det er en forudsætning, at byggeriet er begrundet i et driftsmæssigt behov og kan anses for en drifts-

økonomisk nødvendighed. Ved vurderingen heraf indgår det bl.a., om byggeriet indgår som et led i

ejendommens jordbrugsmæssige anvendelse, samt om der findes en passende driftsmæssig sammenhæng

mellem den produktion, der er knyttet til ejendommens driftsbygninger, og den produktion der er knyttet

til ejendommes jorder. Der lægges desuden vægt på byggeriets størrelse set i forhold til ejendommens

størrelse, og om byggeriet eller driftsformen antager en industriel karakter.

Driftsbygninger anses normalt som erhvervsmæssigt nødvendige. Som udgangspunkt kræver produkti-

onsomlægninger og udvidelser af den bestående bygningsmasse på landbrugsejendomme ikke landzone-

tilladelse, så længe der er tale om landbrugsmæssig drift i landbrugslovens forstand. Landzonetilladelse

2016/1 LSF 121

kræves dog, hvis byggeriet er meget stort i forhold til ejendommens størrelse, og hvis byggeriet eller

driftsformen antager en industriel karakter.

Fællesanlæg, som betjener flere ejendomme og anlæg, som ikke indgår som en naturlig del af pri-

mærproduktionen i fødevareerhvervet, betragtes normalt ikke som erhvervsmæssigt nødvendige for en

landbrugsejendoms drift.

Kommunerne kan efter reglerne i cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010 om varetagelse af de jordbrugs-

mæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen anmode NaturErhvervstyrelsen om en vejle-

dende udtalelse om, hvorvidt en bebyggelse må anses at være erhvervsmæssig nødvendig for en ejendoms

drift som landbrugsejendom. NaturErhvervstyrelsen bygger sine udtalelser på praksis og vejledning nr. 97

af 22. november 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Det fremgår af ordlyden af § 36, stk. 1, nr. 3, at vurderingen af, om byggeriet er erhvervsmæssigt

nødvendigt, skal foretages for »den pågældende ejendom«. Herved forstås ejendommen med tilhørende

jorder, der er noteret i matriklen som landbrug. Vurderingen af spørgsmålet om erhvervsmæssig nødven-

dighed foretages således særskilt for den enkelte ejendom, uanset om den indgår i en bedrift eller et

produktionsfællesskab med andre ejendomme. Ifølge praksis kan tilforpagtede jorder dog indgå i vurde-

ringen af den pågældende ejendoms driftsmæssige behov, hvis der er tale om traditionelle, langvarige

forpagtningsforhold. Der kan derimod ikke lægges vægt på kortvarige forpagtningsforhold. Ved dom af

10. november 2015 i sag 226/2014, jfr. UfR. 2016.726H har Højesteret slået fast, at ejendomsbegrebet i

planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, i overensstemmelse med Natur- og Miljøklagenævnets faste praksis, skal

forstås som den matrikulært afgrænsede ejendom. Det er derfor uden betydning, om byggeriet kan anses

for nødvendigt for en landbrugsbedrift, som består af den pågældende ejendom samt andre ejendomme

og/eller arealer.

For så vidt angår visse husdyrbrug (husdyrbrug med mere end 15 dyreenheder) indebærer husdyrbruglo-

ven (lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) en fravigelse af

planlovens regler om undtagelse fra kravet om landzonetilladelse, herunder § 36, stk. 1, nr. 3. Adgangen

til at opføre erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for disse husdyrbrug, som stalde og gylletanke, følger

derfor af reglerne i husdyrbrugloven og ikke af reglerne i planloven.

Ansøgninger om etablering af boliger, detailsalg, vindmøller og lignende på husdyrbrug reguleres

fortsat i planlovens §§ 35 og 36.

I Natura 2000-områder gælder særlige regler, hvorefter opførelse af erhvervsmæssigt, nødvendigt byg-

geri efter naturbeskyttelseslovens § 19 b og skovlovens §17 skal anmeldes til kommunalbestyrelsen

hhv. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning med henblik på at sikre en vurdering af, at byggeriet er i

overensstemmelse med hensynet til EU-naturbeskyttelsesforpligtelser. Vurderingen kan have betydning

for, om eller i hvilken form byggeriet kan gennemføres. Der udbetales erstatning for dokumenterede tab,

hvis det vurderes, at byggeriet ikke kan gennemføres, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 g og skovlovens §

24.

Hvis byggeriet er lokalplanpligtigt, jf. § 13, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen – uanset undtagelsen i §

36, stk. 1, nr. 3 – tilvejebringe en lokalplan, før byggeriet kan gennemføres. Der gælder dog ifølge § 15,

stk. 5, særlige begrænsninger for lokalplanlægningen for arealer, der skal anvendes til jordbrugsmæssig

virksomhed.

2.9.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Strukturudviklingen i landbruget betyder, at der er kommet større bedrifter, hvor flere ejendomme

drives samlet. Med henblik på at tilpasse undtagelsen for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri til struktu-

rudviklingen i landbruget, foreslås det at udvide undtagelsen i § 36, stk. 1, nr. 3, så også byggeri, der er

erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsbedrift, der omfatter den pågældende ejendom samt andre

2016/1 LSF 121

ejendomme og/eller arealer, er omfattet af undtagelsen, bortset fra husdyrsanlæg såsom gylletanke og

stalde.

Udgangspunktet om en vurdering af den erhvervsmæssige nødvendighed i forhold til den enkelte

ejendoms drift foreslås fastholdt, men i tilfælde, hvor ejendommen indgår i en landbrugsbedrift sammen

med andre landbrugsejendomme og/eller arealer, jf. landbrugslovens § 2, stk. 3, og drives sammen med

disse, kan den erhvervsmæssige nødvendighed alternativt vurderes for bedriften.

For ejendomme, der drives som en del af en landbrugsbedrift sammen med andre ejendomme og/eller

arealer, vil der altså uden landzonetilladelse kunne opføres byggeri, som ikke er erhvervsmæssigt nødven-

digt for den pågældende ejendoms drift, hvis byggeriet alternativt kan betragtes som erhvervsmæssigt

nødvendigt for bedriften.

Med forslaget vil der på en landbrugsejendom, der indgår i en landbrugsbedrift, kunne etableres en

større bygningsmasse uden landzonetilladelse end i dag. Hvis disse bygninger senere ønskes taget i brug

til større virksomheder, er det hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at vurdere,

om den ændrede anvendelse er hensigtsmæssig i forhold til de overordnede hensyn, som planloven skal

varetage. Det foreslås derfor, at sådanne anvendelsesskift også fremover først kan ske på baggrund af en

landzonetilladelse.

Som følge heraf foreslås det, at byggeri, der opføres i henhold til § 36, stk. 1, nr. 3, bliver omfattet af

anmeldelsespligten i § 38, og at kommunalbestyrelsen i den forbindelse skal vurdere, om byggeriet opfø-

res som erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommen eller for bedriften. Der henvises til lovforslagets §

1, nr. 100, og bemærkningerne hertil.

Der kræves fortsat landzonetilladelse, hvis bygningen ikke opføres i tilknytning til eksisterende bebyg-

gelse. Herved tages der hensyn til naboer og de landskabelige interesser. Det foreslås yderligere, at der

gives mulighed for, at nye beboelsesbygninger i tilknytning til en landbrugsejendom kan tillades etableret

op til 50 m væk fra eksisterende bebyggelse. Det skal dog ske ud fra kommunalbestyrelsens konkrete

vurdering, herunder om der fortsat vil være et passende forhold mellem størrelsen på de eksisterende

bygninger og afstanden til den nye bolig.

Derudover foreslås det, at også mindre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende

ejendoms drift af eksisterende dambrug på en landbrugsejendom, fremover er omfattet af undtagelsen.

Det bemærkes, at § 22 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 442

af 13. maj 2016 (husdyrgodkendelsesloven), fortsat indeholder krav om vurdering af erhvervsmæssigt

nødvendigt byggeri på husdyrbrug i forhold til den enkelte ejendoms drift.

Den øvrige natur- og miljølovgivning skal fortsat iagttages, herunder blandt andet regler om Natura

2000-områder i naturbeskyttelsesloven og lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 1577 af 12. december

2015 (skovloven).

2.9.3. Til- og ombygning af helårsboliger

2.9.3.1. Gældende ret

Til- og ombygning af helårshuse kan ifølge planlovens § 36, stk. 1, nr. 9, ske uden landzonetilladelse,

når husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m

Hvis helårshusets samlede bruttoetageareal efter til- eller ombygningen overstiger 250 m

kræves der

en landzonetilladelse. Tilladelse kan meddeles efter en konkret vurdering, og efter fast praksis gives

der normalt tilladelse til opførelse af helårsboliger på 250-300 m

, medmindre der foreligger særlige

modhensyn af f.eks. landskabelig karakter. For huse på 300-400 m

beror afgørelsen på et konkret

skøn efter nærmere kriterier, herunder områdets og landskabets karakter samt byggeriets udformning og

placering på ejendommen og dets størrelse i forhold til ejendommens størrelse. For huse over 400 m

meddeles der normalt afslag, medmindre der foreligger ganske særlige forhold.

2016/1 LSF 121

2.9.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at gøre det mere attraktivt at bo og leve i landdistrikterne foreslås det at hæve grænsen for, hvornår

der kræves landzonetilladelse til til- og ombygninger af helårshuse, fra 250 m

til 500 m

. Helårshuse

kan dermed udvides til et samlet bruttoetageareal på 500 m

, uden at det kræver landzonetilladelse. Byg-

ningsreglementets regler om bebyggelsesprocenter og bebyggelsesregulerende bestemmelser i eventuelle

landzonelokalplaner gælder dog fortsat. Forhøjelsen af grænsen vil bidrage til, at det bliver attraktivt at

bosætte sig eller blive boende på landet. Der tilsigtes ikke andre ændringer af bestemmelserne.

2.9.4. Udvidelse af erhvervsvirksomheder i landzone

2.9.4.1. Gældende ret

Udgangspunktet for planlovens zoneopdeling er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land samt at

beskytte jordbrugsmæssige og landskabelige værdier. Det følger heraf, at erhvervsbyggeri, som ikke har

forbindelse med jordbrugserhvervene, som hovedregel henvises til planlagte erhvervsområder i landsbyer

eller i byzone i byer. Det giver virksomhederne investeringssikkerhed, forhindrer miljøkonflikter og

sikrer, at de offentlige investeringer i f.eks. infrastruktur og service udnyttes bedst muligt. Hensynet bag

zoneopdelingen om, at landzonen, som udgangspunkt forbeholdes erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri

til landbrugs-, skovbrugs og fiskerierhvervet, er med til at sikre den lavere beskatning af landbrugsjord.

Mindre virksomheder i det åbne land, som er lovligt etableret i en tidligere landbrugsbygning – typisk

efter § 37 eller på grundlag af en tilladelse efter § 35, stk. 1 – kan efter § 36, stk. 1, nr. 14, uden

landzonetilladelse opføre byggeri til udvidelse af virksomheden.

Bestemmelsen i § 36, stk. 1, nr. 14, omfatter alene mindre virksomheder, der lovligt er etableret i en

tidligere landbrugsbygning i det åbne land. Virksomheder, der er etableret i andre bygninger, er ikke

omfattet af undtagelsen.

Bestemmelsen tager navnlig sigte på mindre virksomheder, som kan have vanskeligt ved at finansiere

en flytning af virksomheden til et erhvervsområde. Udvidelse af større og mere etablerede virksomheder

skal som udgangspunkt henvises til erhvervsområder i byzone i overensstemmelse med den kommunale

planlægning. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved en mindre virksomhed bl.a. forstås

en virksomhed med indtil 5 ansatte, og at det forudsættes, at der også efter udvidelsen er tale om en min-

dre virksomhed, hvilket betyder, at udvidelsen ikke væsentligt må overstige 500 m². Hvis virksomheden

ikke kan betragtes som en mindre virksomhed, f.eks. fordi den har flere end 5 ansatte, eller udvidelsen

er større end 500 m2, kræver udvidelsen en landzonetilladelse. Butikker i det åbne land betragtes efter

forarbejderne til planlovens § 37 som mindre, når det samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m².

Byggeriet skal opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, ellers kræver det

tilladelse efter § 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden og udformningen, jf. § 36, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan i relation til planloven modsætte sig udvidelser af eksisterende virksomheder

ved at nedlægge forbud efter § 14 og følge det op med en lokalplan. Hvis byggeriet er lokalplanpligtigt,

jf. § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før det kan gennemføres. Der gælder i så fald ikke

en umiddelbar ret, og der kan ikke gives byggetilladelse, før lokalplanen er tilvejebragt. Det er kommu-

nalbestyrelsen, der vurderer, om et projekt er lokalplanpligtigt. Kommunalbestyrelsen kan forhindre et

lokalplanpligtigt projekt ved ikke at planlægge for det.

I Natura 2000-områder gælder særlige regler, hvorefter etablering af ikke-godkendelsespligtige virk-

somheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser, og som ikke kræver anden godkendelse

efter natur- og miljølovgivningen efter naturbeskyttelseslovens § 19 b, skal anmeldes til kommunalbesty-

relsen med henblik på at sikre en vurdering af, at etableringen er i overensstemmelse med hensynet til

EU-naturbeskyttelsesforpligtelser. Vurderingen kan have betydning for, om eller i hvilken form, etablerin-

2016/1 LSF 121

gen kan gennemføres. Der udbetales erstatning for dokumenterede tab, hvis det vurderes, at byggeriet

ikke kan gennemføres, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 g og skovlovens § 24.

2.9.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at den umiddelbare ret til at opføre byggeri til udvidelse af en erhvervsvirksomhed i det

åbne land udvides og præciseres.

Det foreslås, at retten fremover skal gælde for alle erhvervsvirksomheder i landzone uanset antallet af

ansatte og således ikke kun for »mindre virksomheder«.

Bl.a. som følge af forslaget om at gøre det muligt også at tage andre overflødiggjorte bygninger end

landbrugsbygninger i brug til visse bestemte formål uden landzonetilladelse udvides undtagelsen desuden,

så den ikke kun gælder erhvervsvirksomheder, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning,

men også erhvervsvirksomheder, som lovligt er etableret i andre bygninger, som f.eks. nedlagte skoler,

nedlagte mejerier m.v. For at skabe klarhed om og afgrænse undtagelsens anvendelsesområde, foreslås

det, at det præciseres i lovteksten, at udvidelsens samlede bruttoetageareal ikke må overstige 500 m

hvilket svarer til praksis i dag.

Der vil fortsat være krav om byggetilladelse, så til- eller ombygninger følger reglerne i bygningsregle-

mentet. Arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdsrum på faste arbejdspladser skal være mindst 7

, vil desuden fortsat gælde.

Den øvrige natur- og miljølovgivning skal fortsat iagttages, herunder naturbeskyttelseslovens og skovlo-

vens regler om blandt andet Natura 2000-områder.

2.9.5. Ret for pensionister til at anvende fritidsboliger i landzone til helårsbeboelse

2.9.5.1. Gældende ret

Helårsboliger i landzone kan med visse begrænsninger frit tages i brug som fritidsboliger. Hvis en bolig

i landzone derimod er opført som fritidsbolig eller gennem mere end tre år har været anvendt som fritids-

bolig, kræver det som udgangspunkt landzonetilladelse at ændre dens anvendelse til helårsbeboelse. Da

helårsbeboelse påvirker omgivelserne i højere grad end fritidsbeboelse, er praksis restriktiv.

Afgørelsen om, hvorvidt en anvendelsesændring fra fritidsbolig til helårsbolig vil kunne tillades, træffes

som udgangspunkt ud fra de samme overvejelser, som ansøgninger om tilladelse til opførelse af ny helårs-

bebyggelse. Ved vurderingen lægges der bl.a. vægt på, om boligen oprindeligt er opført som helårsbolig,

om der ligger flere helårshuse i umiddelbar nærhed, om der ligger andre sommerhuse i området (hensynet

til at undgå præcedens), om en statusændring vil kunne føre til større bygningsmæssige udvidelser, og om

der er tale om særligt beskyttede områder.

Pensionister, der har ejet et sommerhus i et sommerhusområde i 8 år, har efter planlovens § 41 ret til at

bo i sommerhuset hele året. Der gælder ikke en tilsvarende ret for pensionister, som ejer en fritidsbolig i

landzone.

2.9.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at gøre det nemmere og mere attraktivt for pensionister at flytte til landdistrikterne foreslås det

at indføre ensartede regler for pensionisters helårsanvendelse af sommerhuse og fritidsboliger. Den

foreslåede ændring giver pensionister ret til at anvende fritidsboliger i landzone som helårsbolig efter

1 års ejerskab. Retten vil dog ikke gælde indenfor støjkonsekvensområder, sikkerhedsafstanden til risi-

kovirksomheder, støjkonsekvensområder omkring lufthavne og forsvarets øvelsespladser og skyde- og

øvelsesterræner. Det præciseres, at hvis kommunalbestyrelsen vil kunne meddele en pensionist landzone-

tilladelse til at benytte en fritidsbolig til helårsbeboelse i støjkonsekvensområder omkring lufthavne eller

omkring forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner, kan de fastsatte støjkrav i regler eller

afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven ikke skærpes som følge af denne benyttelse af boligen. Inden for

2016/1 LSF 121

sikkerhedsafstanden til risikovirksomheder skal risikoen for uheld lægges til grund for afgørelsen om,

hvorvidt der kan meddeles landzonetilladelse. Retten for en pensionist til at bruge en fritidsbolig til

helårsbeboelse vil være tidsbegrænset og personlig.

Det foreslås, at adgangen skal gælde den samme kreds af pensionister, som i henhold til planlovens §

41 får mulighed for at anvende en bolig i et sommerhusområde til helårsbeboelse efter 1 års ejerskab. An-

vendelsesskiftet kræver ikke byggesagsbehandling i henhold til byggeloven. Det er en forudsætning, at

ejendommen ikke er kondemnabel.

Der er tale om en personlig anvendelsesret. Fritidsboligen ændrer således ikke formelt status til helårs-

bolig som følge af pensionistens helårsbeboelse af boligen.

2.9.6. Ændret anvendelse af andre eksisterende bygninger i landzone end overflødiggjorte

landbrugsbygninger

2.9.6.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i planlovens § 37 kan overflødiggjorte landbrugsbygninger tages i brug til

håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig samt lager og kontorformål m.v. Det er

en betingelse, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges

i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år.

Bestemmelsen gælder kun egentlige landbrugsbygninger, det vil sige bygninger, der tidligere har været

nødvendige for driften af en landbrugsejendom. En landbrugsbygning, som har forudsat landzonetilla-

delse som ikke-erhvervsmæssigt nødvendig, er derfor ikke omfattet af undtagelsen i § 37, ligesom

bygninger, der har tjent andre formål, f.eks. en ridehal, heller ikke er omfattet. Det er ifølge praksis en

forudsætning, at ejendommen er eller har været noteret i matriklen som landbrugsejendom.

Det er en betingelse, at bygningen reelt er overflødiggjort for landbrugsdriften, f.eks. som følge af

en omlægning af ejendommens drift. Om det er tilfældet, afhænger af en konkret vurdering af sagens

omstændigheder. Det er ifølge praksis ikke tilstrækkeligt, at bygningen kun for en kortere årrække udgår

af landbrugsdriften, f.eks. pga. en kortvarig bortforpagtning af jord.

Da der er tale om en undtagelsesbestemmelse, fortolkes begrebet »m.v.« snævert. Undtagelsens an-

vendelsesområde er således begrænset til de virksomheder, som udtrykkeligt er nævnt i loven eller i

forarbejderne, eller som i alt væsentligt må sidestilles hermed. Ifølge praksis omfatter undtagelsen liberale

erhverv og forenings- og fritidsformål i bred forstand, men ikke hotel- og restaurationsvirksomhed eller

etablering af hestepensioner eller hundekenneler m.v.

Den ændrede anvendelse af bygningerne efter § 37 må ifølge planlovens § 38 kun ske efter forudgående

anmeldelse til kommunalbestyrelsen, der herved får mulighed for at påse, at betingelserne for den

ændrede anvendelse uden en landzonetilladelse er opfyldt.

2.9.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at tilgodese hensynet til at skabe vækst og udvikling uden for byerne foreslås det at indføre en

umiddelbar ret til at tage andre overflødiggjorte bygninger i landzone end overflødiggjorte landbrugsbyg-

ninger i brug efter forudgående anmeldelse.

Det foreslås, at undtagelsen omfatter alle overflødiggjorte bygninger i landzone. Det gælder eksempel-

vis nedlagte mejerier, skoler, foderstofvirksomheder og maskinstationer. Det gælder også overflødiggjorte

boliger i landzonen, men dog ikke stuehuset på en landbrugsejendom, jf. landbrugslovens regler. Bygnin-

gerne kan tages i brug til de samme formål som overflødiggjorte landbrugsbygninger. Det er også, for så

vidt angår andre bygninger, en betingelse, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger,

der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5

år. Det er således, ligesom for den gældende bestemmelse i § 37, en betingelse, at der er tale om egentlige

bygninger, der er egnede til formålet. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse på f.eks. drivhuse,

2016/1 LSF 121

staklader eller presenningshaller, uanset den tidligere anvendelse af disse. Bestemmelsen finder heller

ikke anvendelse på udhuse, carporte og skure. Hvis bygningen har været forladt i længere tid og/eller

er så forfalden eller primitiv, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning gælder som hidtil de

almindelige regler for kommunernes landzoneadministration. Det er som for landbrugsbygninger et krav,

at bygningen er overflødiggjort.

Reglen i § 38 om, at den ændrede anvendelse af bygningerne kun må ske efter forudgående anmeldelse

til kommunalbestyrelsen fastholdes, så kommunalbestyrelsen får mulighed for at påse, at betingelserne

for den ændrede anvendelse uden en landzonetilladelse er opfyldt. Kommunalbestyrelsen vil for anmel-

delser af ændret anvendelse af bygninger i Natura 2000-områder samtidig kunne varetage reglerne efter

naturbeskyttelseslovens § 19 b.

For så vidt angår anden anvendelse præciseres det, at overflødiggjorte landbrugsbygninger og andre

bygninger kan tages i brug til liberale erhverv og forenings- og fritidsformål.

Reglen i § 38 om, at den ændrede anvendelse af bygningerne kun må ske efter forudgående anmeldelse

til kommunalbestyrelsen fastholdes, så kommunalbestyrelsen får mulighed for at påse, at betingelserne

for den ændrede anvendelse uden en landzonetilladelse er opfyldt. Kommunalbestyrelsen vil for anmel-

delser af ændret anvendelse af bygninger i Natura 2000-områder samtidig kunne varetage reglerne efter

naturbeskyttelseslovens § 19 b.

2.9.7. Længere frister for udnyttelse af landzonetilladelser

2.9.7.1. Gældende ret

Planlovens § 56, stk. 1, indeholder en generel forældelsesfrist på 3 år for tilladelser eller dispensationer,

der ikke er udnyttet. Desuden bortfalder en tilladelse eller dispensation, hvis den ikke har været udnyttet i

3 på hinanden følgende år (kontinuitetsbrud).

Reglerne er generelle og gælder uanset, hvilken tilladelse eller dispensation efter loven der er tale om,

medmindre andet er særligt bestemt i loven. Bestemmelsen om kontinuitetsbrud i stk. 1 blev indført i

2009 for at bringe bestemmelsen i § 56 i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i naturbeskyt-

telsesloven og råstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 28. september 2016, med senere ændringer.

Ved udnyttelse forstås efter praksis, at en fysisk udnyttelse skal være påbegyndt inden for 3 års-fristen

og derefter fortsat i sædvanligt tempo. Hvis en tilladelse eller dispensation ikke udnyttes inden for fristen,

forudsætter en realisering af den ønskede disposition, at kommunalbestyrelsen kan og vil meddele en ny

tilladelse eller dispensation.

Forældelsesfristen på 3 år for uudnyttede tilladelser m.v. blev indført i by- og landzoneloven i 1980 for

at undgå den usikkerhed, der kunne være med hensyn til, om en landzonetilladelse var forældet, idet dette

hidtil – i stedet for en fast frist – havde beroet på en konkret afvejning af en række momenter.

Planlovens § 56, stk. 2, indeholder desuden en bestemmelse, hvorefter en hidtidig ret til at udnytte en

ejendom på en måde, som er i strid med § 38 a, en lokalplan eller en efter § 68, stk. 2, opretholdt plan,

eller som ville kræve tilladelse eller dispensation efter planloven, bortfalder, når retten ikke har været

udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Dette gælder, selvom retten hviler på en tilladelse eller dispensation.

2.9.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der for landzonetilladelser indføres en særlig forældelsesregel, som forlænger den

almindelige frist til 5 år.

For så vidt angår landzonetilladelse til erstatningsbyggeri i forbindelse med nedrivning får kommunerne

mulighed for, efter en konkret vurdering, at give en landzonetilladelse med en udnyttelsesfrist på op til 10

år. Kommunalbestyrelsen skal i alle tilfælde overveje, om f.eks. planlægningsmæssige eller landskabelige

hensyn eller naturmæssige konsekvenser taler for en kortere frist.

2016/1 LSF 121

2.10. Fleksible muligheder for anvendelse af sommerhuse

2.10.1. Gældende ret

Sommerhusområderne tjener helt overordnet rekreative ferie- og fritidsformål. For at fastholde sommer-

husområdernes særlige karakter som rekreative områder, er sommerhuse underlagt visse anvendelsesbe-

grænsninger.

Kernen i fastholdelsen af sommerhusområdernes særlige karakter er forbuddet mod helårsanvendelse

i planlovens § 40, stk. 1. Forbuddet indebærer, at boliger i sommerhusområder, bortset fra kortvarige

ferieophold m.v., ikke må anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts.

Et sommerhus kan således anvendes ubegrænset i sommerhalvårets ca. 26 uger og til »kortvarige

ferieophold« i vinterhalvåret.

Efter retspraksis omfatter »kortvarige ferieophold« anvendelse til overnatning i forbindelse med ferier

m.v. i mere end én periode af 3-4 ugers varighed. Overnatning i vinterhalvåret har karakter af en

undtagelse i forhold til lovens forbud og kan derfor i hvert fald ikke finde sted i perioder, der tilsammen

udgør mere end halvdelen af tiden fra 1. oktober til 31. marts (i alt sammenlagt højst et sted mellem 7-8

uger og 13 uger i vinterhalvåret). Opholdet antages kun at kunne afbrydes ved overnatninger andetsteds af

en vis varighed, formentlig mindst 1 uge. Enkelte overnatninger andetsteds er således ikke tilstrækkeligt

til at afbryde opholdet.

Udlejning af sommerhuse er også omfattet af forbuddet, og ifølge retspraksis falder kontinuerlig udlej-

ning på ca. 9 uger til forskellige lejere uden for kriteriet om »kortvarige ferieophold«.

Der er dog en række undtagelser til forbuddet mod helårsanvendelse af sommerhuse.

Forbuddet omfatter ikke boliger, som blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til som-

merhusområde, medmindre retten til helårsbeboelse senere er bortfaldet.

Efter § 41, stk. 1, omfatter forbuddet mod helårsbeboelse ikke pensionister, der har ejet deres sommer-

hus i 8 år. Begrebet pensionist er nærmere afgrænset i § 41, stk. 2, og omfatter bl.a. personer, der

har ret til folkepension, førtidspensionister og efterlønsmodtagere. Bestemmelsen giver pensionister en

umiddelbar og personlig ret til at benytte deres sommerhus som helårsbolig efter 8 års ejerskab. Ved

pensionistens død kan ægtefællen, samleveren samt visse andre medlemmer af husstanden blive boende i

boligen. Retten til helårsbeboelse ophører, når de pågældende personer fraflytter boligen, jf. § 41, stk. 5.

Endelig kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod helårsbeboelse, jf.

§ 40, stk. 2. Praksis er restriktiv, men der kan f.eks. gives dispensation til personer, der på grund af

alvorlig sygdom og invaliditet kun kan opnå en rimelig tilværelse i sommerhuset og til folkepensionister,

der har ejet et sommerhus i fem år og i andre særlige tilfælde. For så vidt angår sommerhuse i sommer-

husområder på de 27 små øer kan kommunalbestyrelsen desuden dispensere til en ejers udlejning til

helårsbeboelse af en helårsegnet bolig i et sommerhusområde, hvis dispensationen kan anses at medvirke

til en gunstig udvikling på øen, jf. § 40 a.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med reglernes overholdelse og skal hvert år pr. 1. oktober påbyde

enhver, som er registreret i CPR med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som den pågældende

ikke lovligt kan anvende til helårsbeboelse, at fraflytte boligen, jf. § 51 a, stk. 1. Efter stk. 2 skal

kommunalbestyrelsen meddele tilsvarende påbud til enhver, som i perioden fra 1. oktober til 1. marts

registreres i CPR med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som den pågældende ikke lovligt kan

anvende til helårsbeboelse.

Udlejning af sommerhuse er reguleret i lov om sommerhuse og camping m.v., jf. lovebekendtgørelse nr.

949 af 3. juli 2013, som senest ændret ved § 21 i lov nr. 86 af 28. januar 2014 (sommerhusloven). Efter

sommerhuslovens § 2, jf. § 1, må et sommerhus ikke udlejes erhvervsmæssigt eller længerevarende

uden tilladelse. Praksis er restriktiv, og der meddeles som altovervejende hovedregel afslag. Private

2016/1 LSF 121

sommerhusejere har som udgangspunkt mulighed for at udleje op til 2 sommerhuse, som de også selv

anvender. Hvis udlejningen antager mere professionel karakter, anses den for erhvervsmæssig, og kræver

dermed tilladelse.

2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sommerhusområderne er vigtige omdrejningspunkter for vækst for det lokale erhvervsliv, herunder

turismeerhvervet. Samtidig udgør sommerhusområderne rekreative områder for danske familier i forbin-

delse med ferier, weekender m.v. Sommerhusområderne er derfor i sommerhalvåret med til at skabe og

fastholde liv og udvikling i lokalområderne uden for de større byer.

Forbuddet mod overnatning i vinterhalvåret begrænser anvendelsen af sommerhusene, herunder ejerens

mulighed for at udleje sommerhuset i de perioder, hvor de ikke selv anvender det. For at give mere

fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse foreslås det at udvide den såkaldte som-

merperiode, hvor sommerhuse beliggende i sommerhusområder kan benyttes ubegrænset til overnatning

fra 26 til 34 uger (en måned i hver ende af perioden). Forbuddet mod helårsbeboelse indskrænkes således

til en ny og kortere vinterperiode fra 1. november til udgangen af februar. I vinterperioden vil det fortsat

gælde, at et sommerhus alene må benyttes og eventuelt udlejes til kortvarige ferieophold m.v. Forslaget

indebærer, at sommerhuset samlet kan benyttes til kortvarige weekend- og ferieophold i op til halvdelen

af vinterperioden, dvs. maksimalt 43 uger årligt. Ved »kortvarige weekend- og ferieophold« forstås fortsat

ophold á højst 3-4 ugers varighed med mellemliggende afbrydelser af mindst 1 uges varighed.

For sommerhuse/fritidsboliger o.lign. uden for sommerhusområder afhænger det af baggrunden for

boligens fritidsboligstatus og eventuel planlægning for området, i hvilket omfang boligen kan anvendes

om vinteren.

Det foreslås desuden, at den nugældende begrænsning i pensionisters umiddelbare ret til at helårsbebo

deres sommerhus betinget af 8 års ejerskab nedsættes til et krav om 1 års ejerskab. Dermed har den

omfattede kreds af pensionister den umiddelbare ret allerede efter 1 års ejerskab, og det bliver dermed

nemmere og mere attraktivt for dem at flytte i sommerhus i landdistrikterne.

Mange sommerhuse er egnet til benyttelse også i ydersæsonen. En forlængelse af perioden, hvor som-

merhusene frit kan anvendes, kan bidrage til liv og udvikling i lokalområderne, som i mange tilfælde vil

være tyndt befolkede i vinterhalvåret. Det vil desuden give sommerhusejerne en højere grad af frihed med

hensyn til tilrettelæggelsen og varigheden af deres ferieophold i deres sommerhuse. Anvendelsesbegræns-

ningerne i den resterende del af året bidrager til at fastholde sommerhusområdernes særlige karakter. Som

en følge af den foreslåede forlængelse af benyttelsesperioden, vil også perioden, hvor et sommerhus i

henhold til sommerhusloven kan anvendes til turister og andre, blive udvidet.

2.11. PlansystemDK - datagrundlag for nye ejendomsvurderinger

2.11.1. Gældende ret

Lovgrundlaget for PlansystemDK blev tilvejebragt ved lov 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov

om tinglysning og forskellige andre love i forbindelse med indførelsen af digital tinglysning, hvor det

tidligere krav om tinglysning af lokalplaner blev afløst af kravet om indberetning til planregisteret. Der

henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 199 af 31. marts 2006 til lov om ændring af

lov om tinglysning og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, afsnit 4.12.8.1 og

4.12.8.2, side 7011-7012.

PlansystemDK er et lovbestemt landsdækkende digitalt register, der indeholder oplysninger om planer,

der er tilvejebragt efter planloven eller tidligere regulering, jf. planlovens § 54 b, stk. 1. Registeret inde-

holder dels de juridisk bindende plandokumenter i pdf-format, dels en række oplysninger om planernes

egenskaber, geografi, status m.v.

PlansystemDK indeholder oplysninger om gældende kommune- og lokalplaner m.v. i det landsdækken-

2016/1 LSF 121

de digitale register, og planerne og plandata stilles derigennem gratis og umiddelbart tilgængeligt til

rådighed for alle, jf. § 54 b, stk. 4. Samtidigt sikres, at alle kommunalbestyrelser kun skal indberette

planer og planoplysninger ét sted. Ophævede planer er også tilgængelige i plansystemet.

Efter planlovens § 54 b, stk. 1, skal drift, udformning og placering af registeret ske efter forhandling

med de kommunale parter. Ansvarsfordeling mellem stat og kommunalbestyrelser er således, at staten

etablerer, vedligeholder og driver systemet, mens kommunalbestyrelserne er forpligtet til at indberette

planer og planoplysninger og er ansvarlige for kvaliteten af de indberettede planer og plandata.

Alle planforslag og gældende vedtagne planer indberettes til PlansystemDK og stilles herfra til rådighed

for alle. Registeret indeholder ultimo 2016 bl.a. andet ca. 33.000 lokalplaner, alle 98 kommuners kom-

muneplaner, herunder ca. 42.000 rammer for lokalplanlægningen. Registeret indeholder endvidere visse

landsplandirektiver, der er fastsat af erhvervsministeren efter planlovens § 3.

Det følger af § 54 b, stk. 2 og 6, at erhvervsministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens

indberetning af planer og oplysninger om planer til registeret. De nærmere regler for kravene til kommu-

nalbestyrelsernes registrering, indberetning og tekniske retningslinjer er fastsat i bekendtgørelse nr. 418 af

28. april 2014 om det digitale planregister PlansystemDK.

Det følger af bekendtgørelsen, at den digitale indberetning skal omfatte en række oplysninger om en

plans egenskaber, selve plandokumentet i pdf-format og stedfæstelse af planens geografiske udstrækning

med matriklen som reference, jf. § 2. Planerne skal med hjemmel i § 54 b, stk. 5, indberettes til registeret

efter en konkret datamodel (PlanDK2). Kommunalbestyrelsen kan herudover frivilligt indberette en

række anvendelses- og omfangsbestemmelser i det omfang, de er reguleret i den enkelte plan.

Af den gældende bestemmelse i § 54 b, stk. 3, følger det, at erhvervsministeren kan fastsætte regler

om, at kommunalbestyrelsen digitalt skal indberette oplysninger om andre emner i kommuneplaner til

registeret og efter § 54 b, stk. 7, kan erhvervsministeren fastsætte regler, der skal sikre sammenhæng

mellem registeret og matriklen i forbindelse med matrikulære forandringer af ejendomme, der er omfattet

af en lokalplan, herunder tekniske krav.

PlansystemDK er et register af oplysende karakter, fordi planernes retsvirkninger i vidt omfang følger af

planlovens almindelige regler og ikke af registreringen i PlansystemDK. Eksempelvis gælder kravene til

offentlig bekendtgørelse af kommunalbestyrelsens vedtagelse af forslag til og endeligt vedtagne planer, jf.

§§ 24 og 30, ved siden af kravet om indberetning til PlansystemDK.

Reglerne om offentliggørelse i planlovens § 21 b, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, 3. pkt., § 23 a, stk. 1, 3. pkt.,

og stk. 7, 2. pkt., § 23 c, stk. 2, 2. pkt., § 23 f, 2. pkt., § 24, stk. 1, 3. pkt., § 33, stk. 2 og 5, foreslås

ændret, således at oplysningerne ved offentliggørelse fremover vil fremgå af PlansystemDK.

2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det at ændre og delvist nyaffatte lovens § 54 b. Den foreslåede ændring

af bestemmelsen udvider registerets mulige indhold med oplysninger om anvendelses- og udnyttelses-

muligheder på jordstykkeniveau til brug for vurderingsmyndighedens ejendomsvurdering, hvis dette

er reguleret i planer, beslutninger og afgørelser efter planloven. Konkret etableres en registerløsning,

Plandataregisteret, der tilknyttes det nuværende PlansystemDK.

Den foreslåede ændring af § 54 b vil bl.a. give erhvervsministeren mulighed for at fastsætte nærmere

regler om kommunalbestyrelsens registrering og opdatering af oplysninger til brug for vurderingsmyndig-

hedens ejendomsvurdering, herunder om hvilke oplysninger, kommunerne skal registrere, samt tidsfrister

og form for registrering og opdatering af oplysningerne. Eksempelvis vil der kunne fastsættes bestemmel-

ser om, at kommunalbestyrelsen skal registrere landzonetilladelser, og om hvorvidt bygningsreglementets

bebyggelsesregulerende bestemmelser finder anvendelse for en plan. Erhvervsministeren vil endvidere

få hjemmel til at pålægge kommunalbestyrelsen at validere og korrigere de registrerede oplysninger om

anvendelses- og udnyttelsesmuligheder på jordstykkeniveau.

2016/1 LSF 121

Med lovforslaget vil erhvervsministeren få hjemmel til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen

helt eller delvist kan digitalisere gældende planer med henblik på at forbedre tilgangen til planers enkelte

bestemmelser. De gældende planer, der i dag er registreret i PlansystemDK, er i pdf-format. Det vil fortsat

være pfd-formatet, der for lokalplaner vil have retsvirkning.

Med lovforslaget sikres det endvidere, at i de tilfælde, hvor der i planloven er krav om, at kommunalbe-

styrelsen skal foretage offentliggørelse, skal dette ske i det register, PlansystemDK, som erhvervsministe-

ren har oprettet i medfør af § 54 b. For lokalplaner betyder det, at det er ved offentliggørelsen i registeret,

at planernes retsvirkning indtræder. Ydermere giver lovforslaget erhvervsministeren hjemmel til at fast-

sætte regler om, at også afgørelser og beslutninger efter planloven skal registreres i registeret. Hvis denne

hjemmel udnyttes fuldt ud, vil registeret udgøre én samlet indgang til oplysninger tilvejebragt i medfør af

planloven til brug for borgere, virksomheder og myndigheder.

Endelig er det ved ændringen af bestemmelserne i § 54 b sikret, at loven giver erhvervsministeren hjem-

mel til at definere regler for registreringen i registeret samt til at sikre, at eksisterende gældende planer,

der i dag er tilgængelige i registeret i pdf-format, kan omlægges til en ny struktur, der øger den digitale

adgang til de enkelte dele af planernes indhold. Med denne hjemmel har erhvervsministeren mulighed

for at indføre øget digital adgang til de enkelte bestemmelser i planer, beslutninger og afgørelser m.v.,

herunder mulighed for at indføre fuldt digitale planer.

Ved en øget digitalisering af planer, vil kommunalbestyrelsens opgave med at tilvejebringe fleksible

rammer i planlægningen ikke ændres. Lovforslaget medfører derfor ikke ændringer i planernes rammebe-

stemmelser. Dog må det forventes, at øget digitalisering i et vist omfang vil stille krav til standardisering

af struktur og form af planer m.v., hvilket er en afvigelse fra planlovens nuværende udgangspunkt om, at

kommunalbestyrelserne har metodefrihed i deres planlægning inden for lovens rammer.

2.11.2.1. Offentliggørelse i erhvervsmisterens digitale register

I lovforslaget foreslås, at reglerne i planlovens §§ 24 og 30 ændres således, at kommunalbestyrelsernes

offentliggørelse af planforslag og endeligt vedtagne planer skal ske i det register, PlansystemDK, som er-

hvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. Herved sikres, at de planforslag og planer, der registreres

i registeret, er de offentliggjorte og gældende versioner. Registret vil således forbedre tilgængeligheden til

kommunalbestyrelsens planer for offentligheden.

For lokalplanforslag og endeligt vedtagne lokalplaner indebærer ændringen, at den midlertidige rets-

virkning af forslag til lokalplaner, jf. planlovens § 17, og retsvirkningen af endeligt vedtagne planer, jf.

planlovens § 18, knyttes til offentliggørelsen i registeret.

Ændringen vil ikke forhindre, at kommunalbestyrelsen også kan vise planer på eksempelvis kommu-

nens hjemmeside, men ved ændringen sikres det, at de planer der er tilgængelige for offentligheden i

registeret er de offentliggjorte og gældende planer.

Den foreslående ændring i §§ 24 og 30 vedrørende offentliggørelse i registeret påvirker ikke i øvrigt

de krav, der stilles til tilvejebringelsesprocessen af planer, jf. planlovens kapitel 6, eller til indholdet af

planer, jf. planlovens kapitel 4 og 5.

I forlængelse af ændringen i §§ 24 og 30 foreslås det endvidere, at der i visse øvrige tilfælde, hvor

der i planloven er krav om, at kommunalbestyrelsen skal foretage offentliggørelse, sker en ændring af

reglerne således at dette også skal ske i registeret. Dette gælder bl.a. offentliggørelse af strategier for

kommuneplanlægningen efter lovens § 23 a.

Ydermere giver lovforslagets nyaffattelse af § 54 b, stk. 4, erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte

regler om, at også afgørelser og beslutninger efter planloven skal offentliggøres i registeret.

2.11.2.2. Registerets indhold

Med ændringen af § 54 b, stk. 1, skal erhvervsministeren føre og vedligeholde et register, der som

2016/1 LSF 121

hidtil kan indeholde planforslag, endeligt vedtagne planer og strategier for kommuneplanlægningen m.v.,

der er tilvejebragt efter planloven samt planer m.v., der er opretholdt efter § 68. Som noget nyt kan regi-

steret endvidere indeholde beslutninger og afgørelser i medfør af planloven, oplysninger der efter anden

lovgivning skal registreres i systemet samt oplysninger tilvejebragt til brug for vurderingsmyndighedens

ejendomsvurdering.

Det bemærkes, at PlansystemDK allerede i dag rummer oplysninger, der efter anden lovgivning skal

registreres i systemet i form af varmeforsyningsplaner og spildevandsplaner. Med ændringen gives ud-

trykkelig hjemmel hertil.

2.11.2.2.1. Offentlighedens adgang til registeret og mulighed for registrering af digitale planer

Med forslaget i § 54 b, stk. 2, fastholdes det, at alle oplysninger i registeret også i fremtiden er offentligt

tilgængelige.

Som nævnt under gældende ret, er regler om registrering og indberetning af oplysninger, planer m.v. og

tekniske retningslinjer i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2014 om det digitale planregister

PlansystemDK.

Med nyaffattelsen af den gældende bestemmelse i § 54 b, stk. 4, foreslås det at videreføre og udvide den

nuværende § 54 b, stk. 5. Forslaget vil give erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte regler for hvilken

digital form og efter hvilke tekniske krav (datamodel) kommunalbestyrelsen fremadrettet skal registrere

og indberette planer m.v. til registeret. Erhvervsministeren får således hjemmel til at indføre øget digital

adgang til indholdet af planer, afgørelser og beslutninger såvel som til implementering af bestemmelser,

der sikrer, at alle nye planer tilvejebringes fuldt digitalt.

Erhvervsministeren vil således kunne vælge at opretholde det eksisterende system med indberetning af

planer i pdf-format, hvor retsvirkningen af lokalplaner fremover dog vil være knyttet til offentliggørelsen

i det register, PlansystemDK, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b, stk. 1, eller at

erhvervsministeren kan vælge at indføre regler, der kan medføre enten en øget digitalisering, eller at

planer m.v. skal tilvejebringes fuldt digitalt.

Fuldt digitale planer indebærer, at alle planbestemmelser m.v. er tilvejebragt ved registrering og of-

fentliggørelse i PlansystemDK, og at såvel den samlede plan, som hver enkel planbestemmelse, kan

fremsøges og tilgås digitalt (online).

En øget digitalisering i forhold til det eksisterende system kunne eksempelvis være, at der blev stillet

krav om, at hvis et forhold reguleres i en plan, så skal dette registreres efter en nærmere bestemt struktur

i registeret. Registreringen vil skulle ske på det niveau (jordstykke, grund, delområde eller planområdeni-

veau), det er fastlagt i planen.

Indførelse af fuldt digitale planer kan i princippet ske på én gang, men hjemlen giver mulighed for, at

implementering af fuldt digitale planer kan ske gradvist.

§ 54 b, stk. 4, rummer mulighed for, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om form og struktur

for planernes registrering, herunder at kommunalbestyrelsen ved registreringen skal tydeliggøre regule-

ringen af centrale forhold. Eksempelvis ved markering af, hvorvidt et givet forhold er, eller ikke er,

reguleret i planen og i givet fald om reguleringen gælder for et planområde som helhed eller for de

enkelte jordstykker eller grunde indenfor planområdet. Sidstnævnte registrering er en forudsætning for

muligheden for en digital formidling af bestemmelser i planen, der har retsvirkning på jordstykke- eller

grundniveau. Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der bestemmer på hvilket niveau (jordstykke-, grund-,

delområde- eller planområdeniveau), der skal foretages regulering i planerne, men erhvervsministeren

kan fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal oplyse konsekvensen af dette valg for det

enkelte jordstykke ved registreringen af planen.

Erhvervsministerens fastsættelse af nye bestemmelser efter § 54 b, stk. 4 for kommunalbestyrelsens

registrering af planer m.v. i registeret vil kun gælde planer m.v., der vedtages endeligt efter datoen for

2016/1 LSF 121

de nye bestemmelsers ikrafttræden. En omlægning af eksisterende gældende planer, fra pdf-format til

et digitalt format, der giver øget digital adgang til de enkelte dele af planernes indhold, skal håndteres

efter bestemmelserne i § 54 b, stk. 5. Dette er uddybet nærmere i afsnit 2.11.2.2.3. om digitalisering af

gældende planer.

2.11.2.2.2. Registrering af beslutninger og afgørelser

Med den foreslåede ændringen af § 54 b vil ministeren kunne fastsætte bestemmelser om, at kommunal-

bestyrelsen i registeret skal indberette beslutninger og afgørelse efter planloven, jf. forslaget § 54 b, stk.

4., 2. pkt. Beslutninger og afgørelser er bl.a. kommunalbestyrelsens dispensationer efter § 19, stk. 1,

afgørelser efter landzonebestemmelserne i lovens §§ 35-38, herunder landzonetilladelser efter § 35, stk. 1,

tilbageførsel af arealer efter § 45, og ekspropriation efter § 47, stk. 1. Med den foreslåede affattelse af §

54 b, stk. 4, 2. pkt., er der også mulighed for, at registeret kan indeholde erhvervsministerens beslutninger

og afgørelser efter loven. Eksempelvis erhvervsministerens tilladelse efter § 5, stk. 1, til planlægning og

til meddelelse af landzonetilladelser til op til 10 konkrete fysiske projekter. Beslutninger og afgørelser

kan ændre på byggemulighederne, der er fastlagt i planer, hvorfor det kan have offentlighedens- og

vurderingsmyndighedens interesse, at disse er offentligt tilgængelige et samlet sted.

Den foreslåede ændring i § 54 b, stk. 4, 2. pkt. har alene betydning for kommunalbestyrelsens registre-

ring og offentliggørelse af beslutninger og afgørelser til registeret, og ikke for udfærdigelsen eller rets-

virkningen af afgørelser i øvrigt. Afgørelser meddelt efter planloven bortfalder, hvis de ikke er udnyttet 3

år efter, at de er meddelt, jf. § 56, og visse dispensationer skal tidsbegrænses. Registreringen i systemet

skal afspejle, hvornår denne frist eller tidsbegrænsning udløber. Ministeren fastsætter bestemmelse om fra

hvilket tidspunkt kommunalbestyrelsen skal foretage registrering af beslutninger og afgørelser samt en

frist for, hvor hurtigt efter afgørelse eller beslutning er meddelt, at registrering skal foretages. Ministeren

kan endvidere fastlægge bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal registrere tidligere meddelte

afgørelser og beslutninger, der ikke er bortfaldet ved forældelsesfristen på 3 hhv. 5 år, jf. § 54 b, stk. 4.

Beslutninger og afgørelser kan ændre de byggemuligheder, der er fastlagt i planer, hvorfor det kan

have offentlighedens og vurderingsmyndighedens interesse, at disse er offentligt tilgængelige et samlet

sted. Oplysning om beslutninger og afgørelser kan indgå i den behandling af data, der kan ske i medfør

af § 54 b, stk. 6, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for vurderingsmyndighedens

ejendomsvurdering.

2.11.2.2.3. Digitalisering af gældende planer

Den foreslåede bestemmelse i § 54 b, stk. 5, bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler

for kommunalbestyrelsens digitalisering af gældende planer, der i dag er indberettet til PlansystemDK

i pdf-format. I dag kan adgangen til planernes enkelte bestemmelser kun ske ved gennemlæsning af

hele pdf-dokumentet. Det gælder eksempelvis ved fremsøgning af bestemmelser om anvendelses- og

udnyttelsesmuligheder for planområder, delområder og de enkelte grunde eller jordstykker indenfor et

planområde. § 54 b, stk. 5, skaber grundlag for, at der kan ske en digitalisering af de gældende planer

m.v., enten til en fuldt digital form eller til en delvis digital form, hvor der etableres digital adgang til

udvalgte relevante bestemmelser i planerne. Det vil dog fortsat være de gældende planer i pdf-format, der

vil være de juridisk gældende planer.

§ 54 b, stk. 5, bemyndiger ministeren til at fastlægge regler om, hvordan kommunalbestyrelserne kan

digitalisere de gældende planer helt eller delvist efter en ny datamodel. De gældende planer er allerede

registreret i PlansystemDK i pdf-format. Ministeren bemyndiges således til at bestemme, hvordan der

kan ske en digital registrering, som vil have vejledende karakter uden selvstændig retsvirkning, idet

pdf-dokumenterne i deres helhed forbliver de juridisk gældende dokumenter. Det gælder hvad enten der

teknisk set skabes mulighed for fuld eller delvis digitalisering af de gældende planer

2016/1 LSF 121

Erhvervsministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte tidsfrister for kommunalbestyrelsens registre-

ring af de helt eller delvist digitaliserede planer samt tekniske krav m.v. til registrering efter § 54 b, stk. 5.

2.11.3. Oplysninger til brug for vurderingsmyndighedens ejendomsvurdering

Med den foreslåede løsning indarbejdes i lovens § 54 b, stk. 3 og stk. 6-7, de fornødne hjemler til

at sikre tilvejebringelse og videregivelse af de for vurderingsmyndigheden nødvendige oplysninger på

jordstykkeniveau.

2.11.3.1. Videregivelse af oplysninger

Den foreslåede bestemmelse i § 54 b, stk. 3, udgør den nødvendige hjemmel til videregivelse af oplys-

ninger fra registeret til vurderingsmyndigheden. Det skal understreges, at registeret vil være formidler af

oplysninger tilvejebragt ved databehandling, jf. § 54 b, stk. 6.

For at sikre den fornødne kvalitet af disse oplysninger, skal det pålægges kommunalbestyrelsen at

opdatere og korrigere oplysningerne.

2.11.3.2. Anvendelses- og udnyttelsesmuligheder på jordstykkeniveau efter § 54 b, stk. 6

Det foreslås i lovforslagets § 54 b, stk. 6, at erhvervsministeren fastsætter regler om, at kommunal-

bestyrelsen i et supplerende Plandataregister til PlansystemDK, skal registrere og opdatere relevante

anvendelses- og udnyttelsesmuligheder fra lokalplaner, kommuneplanrammer og landzonetilladelser på

jordstykkeniveau, til brug for vurderingsmyndighedens ejendomsvurdering. Kommunalbestyrelsens re-

gistreringer vil bl.a. skulle henvise til, om bygningsreglementet finder anvendelse, såfremt dette har

betydning for ejendomsvurderingen.

De registrerede oplysninger vil kunne samkøres med oplysninger fra andre relevante registre, herunder

eksempelvis oplysninger om fysiske faktiske forhold i Bygnings- og Boligregisteret (BBR), men omfatter

ikke oplysninger om andre offentligretlige rådighedsindskrænkninger som eksempelvis registreringen af

strandbeskyttelse og klitfredning i matriklen.

Registreringer i Plandataregisteret vil have vejledende karakter for vurderingsmyndighedens ejendoms-

vurderinger og uden selvstændig retsvirkning for borgere m.v.

2.11.3.3. Førstegangsregistrering

Den foreslåede § 54 b, stk. 7, 1. pkt., sikrer, at erhvervsministeren kan foretage førstegangsregistre-

ringen af de for vurderingsmyndigheden nødvendige oplysninger om grundstykkers anvendelses- og

udnyttelsesmuligheder på jordstykkeniveau, jf. det foreslåede stk. 6. Bestemmelsen giver endvidere

erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal validere og

korrigere oplysningerne inden en bestemt tidfrist. Denne tidsfrist vil blive fastsat med udgangspunkt i

tidsplanen for vurderingsmyndighedens ejendomsvurdering.

2.11.3.4. Opdatering af data

Med den foreslåede § 54 b, stk. 6, kan erhvervsministeren endvidere fastsætte regler for kommunalbe-

styrelsens opdatering af oplysningerne om jordstykkers anvendelses- og udnyttelsesmuligheder i registe-

ret. Denne opdatering vil kræve, at kommunalbestyrelsen løbende opdaterer de registrerede oplysninger

for de enkelte jordstykker, eksempelvis hver gang, der approberes en matrikulær ændring, der vedrører

et jordstykke i registeret. For jordstykker, hvor anvendelses- og udnyttelsesmulighederne er reguleret

via den fysiske planlægning, vil der endvidere, skulle ske opdatering af oplysningerne i registeret hver

gang der sker meddelelse af byggetilladelse til eller færdigmelding af et byggeri, der har betydning for

restrummeligheden på de øvrige grunde indenfor planområdet.

Det forudsættes, at der fastsættes nærmere regler for kommunalbestyrelsens frist for opdatering af data

på baggrund af matrikulære ændringer såvel som ændringer i de relevante registeroplysninger, der indgår

i en evt. databehandling. Kommunalbestyrelsens advisering om behovet for opdatering af oplysninger

2016/1 LSF 121

som følge af ændringer i matriklen og registreringer i relevante registre m.v. kan på sigt understøttes ved

digitale rutiner.

2.11.3.5. Klageadgang

Det er forudsat, at kommunernes tilvejebringelse af oplysninger til brug for vurderingsmyndighedens

ejendomsvurdering udgør faktisk forvaltningsvirksomhed, da det fortsat vil være lokalplaner, kommune-

planrammer og landzonetilladelser, som har retsvirkning over for grundejeren og kommunen. Registrerin-

gen i det supplerende Plandataregister har således karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og er alene

en vejledende fortolkning uden selvstændig retsvirkning.

Der er på den baggrund ikke i loven givet mulighed for selvstændig klageadgang over kommunernes

registrering af bestemmelser om jordstykkers mulige anvendelse og udnyttelse i planer, afgørelser og

beslutninger efter planloven.

Hvis en ejer eller bruger af et areal mener, at registreringen er fejlbehæftet og kommunen er enig

heri, vil der kunne ske en ændring i de registrerede oplysninger ved en simpel berigtigelse. Procedurer

for berigtigelse af oplysninger tilvejebragt til brug for vurderingsmyndighedens ejendomsvurdering kan

fastlægges i medfør af bestemmelserne i § 54 b, stk. 6, om oplysningernes opdatering.

En eventuel klage over vurderingsmyndighedens anvendelse af de registrerede oplysninger vil være et

element i en klagesag ved Skatteankestyrelsen.

De registrerede oplysninger vil indgå i vurderingsmyndighedens sagsbehandling som en del af grundla-

get for ansættelse af ejendomsvurderinger. Vurderingsmyndigheden vil inddrage de oplysninger om et

jordstykkes anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, der er registreret i plandataregistret, når vurderings-

myndigheden værdiansætter grunden. Vurderingsmyndigheden vil således være ansvarlig for selve anven-

delsen af de registrerede oplysninger i forbindelse med ejendomsvurderingen, herunder for at vurderingen

foretages på grundlag af korrekte oplysninger om et jordstykkes anvendelses- og udnyttelsesmuligheder.

Ejendomsvurderinger er forvaltningsretlige afgørelser. I det nye vurderingssystem forventes der at blive

gennemført partshøring ved en deklarationsprocedure, hvor vurderingsmyndigheden forud for vurderin-

gen underretter ejendomsejeren om de oplysninger af væsentlig betydning, der forventes at blive lagt

til grund for vurderingen. De oplysninger om et jordstykkes anvendelses- og udnyttelsesmuligheder,

der forventes at blive lagt til grund for en afgørelse om ejendomsvurdering, vil således blive forelagt

ejendomsejer ved deklarationen og de oplysninger, der er lagt til grund for vurderingen, vil efterfølgende

komme til at fremgå af vurderingsmeddelelsen.

Hvis ejendomsejer er uenig i de registrerede oplysninger om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder for

en grund, kan ejendomsejeren således rejse indsigelse mod oplysningerne i forbindelse med partshøringen

i vurderingssagen. Vurderingsmyndigheden skal i så fald ved vurderingen tage stilling til, hvilke anven-

delses- og udnyttelsesmuligheder der skal lægges til grund for vurderingen.

Er ejer uenig i den afgørelse, vurderingsmyndigheden træffer, kan ejer efterfølgende bestride grundlaget

for vurderingen i forbindelse med en klage over ejendomsvurderingen. Vurderingsmyndighedens anven-

delse af de registrerede data i forbindelse med vurderingen kan således være et element i en klage til

Skatteankestyrelsen, hvor en ejendomsejer f.eks. kan gøre gældende, at de registrerede planoplysninger,

der er lagt til grund for vurderingen, ikke er korrekte, og at vurderingsmyndighedens skønsmæssige

værdiansættelse således ikke er rigtig. Vurderingsmyndigheden vil forholde sig til sådanne indsigelser i

forbindelse med en remonstrationslignende behandling af klagen, der kan munde ud i en genoptagelse

af vurderingen ved vurderingsmyndigheden eller danne grundlag for den efterfølgende administrative

prøvelse ved klageinstansen.

I forbindelse med vurderingsmyndighedens behandling af en vurdering og Skatteankestyrelsens behand-

ling af en klage, der vedrører datagrundlaget for et jordstykkes anvendelses- og udnyttelsesmuligheder,

vil det således være vurderingsmyndigheden og Skatteankestyrelsen, der er ansvarlige for kommunika-

2016/1 LSF 121

tionen med ejendomsejer om rigtigheden af de registrerede oplysninger. Vurderingsmyndigheden og

Skatteankestyrelsen vil i nødvendigt omfang rette henvendelse til den pågældende kommune for en

udtalelse om indsigelserne vedr. de registrerede oplysninger. Kommunen skal i så fald afgive en udtalelse

og kan i den forbindelse forholde sig til indsigelserne. Nødvendig partshøring m.v. vil dog blive foretaget

af vurderingsmyndigheden og Skatteankestyrelsen.

2.12. Øvrige ændringer, modernisering og forenkling

2.12.1. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

Der er fortsat behov for beskyttelse af drikkevandsinteresserne. Ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 43,

er en konsekvens af lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning, hvor vandplanlægningskon-

ceptet for vandrammedirektivets implementering i Danmark blev ændret, og af § 8 i lov nr. 1631 af 26.

december 2013 og § 1 i lov nr. 179 af 24. februar 2015, om konsekvensændring af bl.a. planlovens § 11 e,

stk. 1, som følge af lov om vandplanlægning.

Samtidig blev de retlige rammer for den nationale drikkevandsbeskyttelse tydeliggjort, herunder blev

reglerne om udpegningen af drikkevandsressourcer og hjemmel til at udstede regler om myndighedernes

administration inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande uden for

disse, flyttet fra miljømålsloven til vandforsyningsloven.

Af lov om planlægning fremgik det indtil medio 2016, at redegørelsen til kommuneplanen bl.a. skulle

omhandle de i vandplanen fastsatte bestemmelser, som er relevante for planlægningen af arealanvendel-

sen. jf. § 11 e, stk. 1, nr. 5.

Vandplanerne havde hjemmel i lov nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekom-

ster og internationale naturbeskyttelsesområder, der fastlagde rammerne for udarbejdelsen af vandplaner

for 1. planperiode. Det fulgte af loven, at statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser ved

udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen var bundet af vandplanerne. Vandplaner var bindende

for myndighedernes administration. Vandplanernes retningslinjer havde, som en del af vandplanerne,

bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration og havde til formål at

understøtte indsatsprogrammet i vandplanerne.

Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 udgjorde grundlaget for kommunernes administration for anven-

delse af arealer og planlægning inden for OSD og indvindingsoplande. Disse retningslinjer var uddybet

ved den »Statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden

ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande« og

bilag 1, okt. 2012.

1. juli 2016 trådte vandområdeplaner for 2. vandplanperiode fra 2015-2021 med tilhørende bekendtgø-

relser om hhv. indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster i kraft samtidig med, at 1. generation vandplaner bortfaldt, herunder vandplaner-

nes retningslinje 40 og 41.

Samtidig er de konsekvensændringer i anden lovgivning, som blev vedtaget samtidig med lov om

vandplanlægning, sat i kraft, herunder de ændringer af lov om planlægning, som følger disse af § 8, nr. 1,

2, 6, 7 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og § 1, nr. 2 og 8 i lov nr. 179 af 24. februar 2015.

Til udarbejdelse af en ny administrationsmodel til erstatning for »Statslig udmelding til vandplanernes

retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige

Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande« og bilag 1, okt. 2012, har Miljø- og Fødevaremini-

steriet og Erhvervsministeriet haft nedsat en arbejdsgruppe i foråret 2016 med deltagelse af KL, DANVA,

Danske Vandværker, Danske Regioner og GEUS.

2.12.1.1. Gældende ret

Planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 5, henviser til regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov

2016/1 LSF 121

om vandplanlægning. Vandplanernes retningslinje 40 og 41 og »Statslig udmelding til vandplanernes

retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige

Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande« samt tilhørende bilag er ikke videreført i det æn-

drede vandplanlægningskoncept og derfor ikke omfattet af den ændrede ordlyd i nr. 5. Redegørelseskravet

i planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 5, omfatter således ikke længere forholdet til de af ministeren udpegede om-

råder med særlige drikkevandsressourcer og indvindingsoplande uden for disse, jf. vandforsyningslovens

§ 11 a, stk. 1, nr. 2 og nr. 3.

Efter planlovens § 11 e, stk. 1, skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsæt-

ninger, og varetagelse af grundvandshensyn udgør en væsentlig forudsætning for kommunernes fysiske

planlægning. Der skal derfor i redegørelsen til kommuneplanen redegøres for, hvorledes grundvandsbe-

skyttelsen er varetaget i planlægningen for arealanvendelsen, uanset at retningslinje 40 og 41 er ophævet

med vandplanerne og erstattet af bekendtgørelse om krav til kommunalbestyrelsens planlægning inden for

områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for

disse.

Bekendtgørelsen indeholder som hovedregel et forbud mod arealanvendelse, der medfører en fare for

forurening af grundvandet inden for OSD og indvindingsoplande samt krav til, hvilke forhold kommunal-

bestyrelsen skal have redegjort for i redegørelsen for kommuneplanens forudsætninger, jf. planlovens §

11 e, stk. 1, for at kunne gennembryde forbuddet.

Vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser

og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse uddyber bekendtgørelsens krav.

2.12.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som konsekvens af blandt andet ændringen i § 1 i lov nr. 179 af 28. februar 2015 om, at kommune-

planen skal ledsages af en redegørelse for regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om

vandplanlægning, er der ikke længere et udtrykkeligt redegørelseskrav i planlovens § 11 e, stk. 1, nr.

5, der omfatter de ministerudpegede områder med særlige drikkevandsressourcer og indvindingsoplande

uden for disse, jf. vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 2 og 3. Der er fortsat behov for, at grundvandet

beskyttes via den fysiske planlægning.

Derfor foreslås det, at der i planloven § 11 e, stk. 1, i et nyt nummer 6 henvises til vandforsyningslovens

§ 11 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og til regler udstedt i medfør af vandforsyningsloven § 11 a, stk. 2, for

myndighedernes administration inden for de udpegede områder.

2.12.2. Grønt Danmarkskort

2.12.2.1. Gældende ret

Efter § 11 a, stk. 1, nr. 13, skal kommunalbestyrelserne, som led i deres kommuneplanlægning, udar-

bejde retningslinjer for udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt

Danmarkskort samt retningslinjer for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats. Ved fastsættel-

se af retningslinjer for Grønt Danmarkskort, herunder selve udpegningen af naturområder, som skal

indgå i Grønt Danmarkskort, skal kommunalbestyrelserne tage udgangspunkt i det eksisterende plantema

om varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle

økologiske forbindelser, jf. §11 a, stk. 1, nr. 14.

Kommunalbestyrelserne skal anvende Digitale Naturkort, når de udpeger eksisterende og potentielle

naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 2.

Ved kommunalbestyrelsens udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, skal følgende

tre kriterier i prioriteret rækkefølge anvendes, § 11 a, stk. 3:

1) Eksisterende værdifulde naturområder udenfor Natura 2000-områder.

2016/1 LSF 121

2) Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturom-

råder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.

3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning- og forebyggelse, et

bedre vandmiljø eller rekreation.

Efter bestemmelsen i § 11 a, stk. 4, forpligtes kommunalbestyrelserne til ved udpegningen af naturom-

råder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, at sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning af

naturområder.

Erhvervsministeren kan efter bestemmelsen i § 11 a, stk. 5, fastsætte regler om etablering af lokale

naturråd.

2.12.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget bibeholdes kommunernes planlægning for Grønt Danmarkskort. Planlægningen for

Grønt Danmarkskort skal bidrage til indsatsen for større og bedre sammenhængende naturområder. Dette

understøtter en positiv udvikling i biodiversitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan Danmark.

Med forslaget lægges samtidig op til en forenkling af kommunernes planlægning på naturområdet,

idet lovens § 11 a, stk. 1, nr. 13 og 14, foreslås samlet til ét plantema, som kommunerne skal fastsætte

retningslinjer for og angive på kort. Der er ikke tiltænkt nogen indholdsmæssige ændringer i forhold

til kommunernes planlægning for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. Med sammenkoblingen

af de to plantemaer om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne sker en styrkelse af det

faglige grundlag for den samlede planlægning for natur og samtidig styrkes sammenhængen på tværs af

kommunegrænser.

Kommunernes udpegninger af naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der

stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommunernes udpeg-

ninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger i forhold til udnyttelse af mulighederne

for landbrugsejendomme, f.eks. til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.

Kommuneplanens retningslinjer har ikke direkte retsvirkning for borgere, erhverv m.v. Udpegning af

Grønt Danmarkskort kan således ikke sidestilles med udpegninger af Natura 2000-områder, § 3-områder,

fredninger m.v. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af

lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse.

Indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder i Grønt Danmarkskort sker paral-

lelt med kommunernes udpegning af udviklingsområder, og det er hensigten, at disse indgår integreret i

kommuneplanlægningen. Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes.

Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til ved udpegningen af naturområder, som skal indgå i Grønt

Danmarkskort, at sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning af naturområder, videreføres.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslagets indhold vedrørende fokuseringen af de nationale interesser vil medføre

administrative lettelser

for kommunerne, da fokuseringen vil skabe enklere rammer for kommunernes

planlægning. Tilsvarende forventes forslaget om differentierede og generelt kortere høringsfrister for flere

typer af planforslag samt udvidede dispensationsmuligheder fra lokalplaner til midlertidig anvendelse at

medføre

administrative lettelser

for kommunerne, som får bedre muligheder for at tilrettelægge planpro-

cessen og en ny mulighed for at dispensere til midlertidige anvendelser og aktiviteter.

Lovforslagets indhold vedrørende nye muligheder i landzonen samt pensionisters ret til at anvende

sommerhuse/fritidshuse til helårsbeboelse og den udvidede anvendelsesperiode for sommerhuse vurderes

at medføre

administrative lettelser

for kommunerne, da de skal behandle færre ansøgninger om landzone-

tilladelse og færre ansøgninger om helårsbeboelse, ligesom deres tilsyns- og håndhævelsespligt lettes.

2016/1 LSF 121

Forslaget om planlægning for byvækst vurderes at medføre en mindre lettelse eller ingen ændring i

forhold til kommunerens

administrative

opgaver forbundet med planlægning for byvækst.

Forslaget om planlægning for produktionserhverv vurderes at få mindre

administrative konsekvenser

for

kommunerne, da de skal planlægge for produktionserhverv i kommuneplanen.

Forslaget forventes at få økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne i forbindelse

med forslagets bestemmelser om PlansystemDK vedrørende etablering af et nyt datagrundlag for vur-

deringsmyndigheden, hvor der skal foretages registrering af oplysninger på jordstykkeniveau, og at

kommunerne skal validere og korrigere de registrerede oplysninger. Størrelsen af de økonomiske og

administrative konsekvenser for kommunerne afhænger af den præcise udformning af en bekendtgørelse

med hjemmel i lovforslaget.

Lovforslaget forventes ikke at have yderligere økonomiske eller administrative konsekvenser for kom-

munerne.

Der er ingen administrative og økonomiske konsekvenser for regionerne vedr. ovenstående ændringer.

Der må påregnes administrative konsekvenser for staten (Erhvervsministeriet) til udarbejdelse af lands-

plandirektiver, ny forsøgsordning, vejledninger m.v. Forslaget forventes endvidere at have økonomiske

og administrative konsekvenser for staten i form af udgifter til den tekniske udvikling af PlansystemDK,

udarbejdelse af de nødvendige administrative forskrifter og en eventuel førstegangsregistrering af oplys-

ninger til brug for vurderingsmyndigheden.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget giver på en række punkter friere rammer for virksomheders udvikling og investeringer,

herunder i landdistrikter og for detailhandlen. Det sker hovedsageligt ved, at lovforslaget giver kommu-

nerne nye muligheder for at planlægge, og denne planlægning kan give virksomhederne nye muligheder

for at investere.

Som resultat af lovforslaget kan der således forventes højere økonomisk aktivitet og en ny konkurrence-

situation som følge af, at virksomhederne ændrer adfærd, muliggjort af kommunernes planlægning base-

ret på de nye bestemmelser i planloven. Dette vurderes at ville løfte BNP varigt. De nye bestemmelser

vurderes derimod ikke at pålægge virksomhederne nye omkostninger eller på anden måde have (negative)

direkte økonomiske implikationer for virksomhederne.

Muligheden for udlejning af sommerhuse over en længere periode vil give mulighed for en bedre

udnyttelse af den nuværende sommerhusmasse (bedre afkast på eksisterende kapitalapparat). Forslaget

gælder dog alene private borgere.

Fokusering af de nationale interesser

Fokuseringen af de nationale interesser indebærer, at der bliver klarere rammer for kommunernes

planlægning, og det har således ikke umiddelbare erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Den nationale interesse vedr. vækst og udvikling kan have positiv betydning for

erhvervslivet, i det omfang kommunernes planlægning i højere grad tager hensyn til eksempelvis særlige

produktionsvilkår.

Oprydning i reservationer og mulighed for nye forsøgsprojekter og nye muligheder i kystnærhedszonen

Der er ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet af lovforslaget vedr. forsøgsprojekter og nye

udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen. Hvis der meddeles nye forsøgstilladelser, kan det medføre

øgede indtægter for de virksomheder, der etablerer et forsøgsprojekt. Flere forsøgsprojekter vil desuden

generelt kunne medføre øget økonomisk aktivitet, i det omfang forsøgsprojekterne leder til øget turisme.

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel - adfærdsvirkninger og afledte effekter

De nye detailhandelsbestemmelser åbner for større fleksibilitet i forhold til dagligvare- og udvalgsvare-

2016/1 LSF 121

butikkernes størrelse og placering, betinget af, at den enkelte kommune planlægger herfor. Det betyder, at

der i højere grad kan investeres efter, hvad der findes rentabelt. Investeringerne kan være i såvel udvidelse

af eksisterende butikker som i etablering af nye butikker.

Større butikker har mulighed for at udnytte stordriftsfordele og derved opnå produktivitetsgevin-

ster. Større butikker har typisk relativt færre administrative medarbejdere, relativt mindre areal til konto-

rer m.v., bedre lagerstyring samt typisk også et større vareudvalg, hvilket kan lede til et større salg pr.

kunde. Større butikker (og kæder) har ofte også et bedre grundlag for at etablere it-løsninger, der kan være

med til at effektivisere omkostningerne. Studier viser således, at der er en positiv sammenhæng mellem

butikkers størrelse og deres produktivitet.

Med ændringerne i planloven bliver det fremadrettet også muligt for kommunerne at udlægge nye

aflastningsområder til dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Med flere placeringsmuligheder får aktørerne

større muligheder for at optimere den samlede drift ift. eksempelvis huslejeniveau og adgang for varer

og kunder. Med nye aflastningsområder vil konkurrencen i detailhandlen øges mellem de forskellige

centerområder, herunder også i forhold til bymidterne.

En øget produktivitet i detailhandlen vil nedbringe omkostningerne, som i lyset af øget konkurrence kan

lede til lavere priser, bedre service og/eller højere kvalitet i butikkerne til gavn for forbrugerne. Større

butikker kan have et bredere vareudvalg, hvilket ligeledes vil være til gavn for forbrugerne.

Internationale studier peger på, at større butikker øger konkurrencen mere end mindre butikker. Den

større fleksibilitet kan desuden gøre det mere attraktivt for nye aktører at etablere sig i detailhandlen,

hvilket styrker konkurrencen. Dynamikken i branchen øges i takt med, at der foretages udvidelser,

nyetableringer og samtidig også tilpasning af kapacitet hos de mindst produktive butikker med relativt

høje omkostninger. Det må forventes, at den historiske tendens til færre butikker fortsætter.

Resultatet er lavere omkostninger i forhold til salget. Den øgede produktivitet vil desuden frigøre

ressourcer, som kan lede til øget forbrug og økonomisk aktivitet andre steder i økonomien. Det vurderes,

at de nye detailhandelsbestemmelser vil øge væksten i samfundet ved at øge det strukturelle BNP varigt

med 3/4 mia. kr.

Planlægning for byvækst

Landbruget er et vigtigt produktionserhverv og grundlag for fødevareindustrien. De nye regler for

byvækst sigter bl.a. på at friholde areal til den primære produktion, vindmøller, biogasanlæg m.v. Der er

ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af lovforslaget vedr. byvækst.

Planlægning for produktionserhverv

Bedre planlægning for produktion kan medføre færre miljøkonflikter ift. omgivelserne og dermed brug

af færre administrative ressourcer vedr. klagesager m.v. Der vil med bestemmelserne for produktionser-

hverv blive bedre investeringssikkerhed for produktionsvirksomheder, hvilket kan medvirke til øgede

investeringer i de berørte brancher. Dette kan komme det øvrige erhvervsliv til gode i form af lavere

inputpriser, hvilket kan føre til et løft i den generelle aktivitet i økonomien.

Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister

Forslaget om differentierede og generelt kortere høringsfrister for flere typer af planforslag kan lede

til kortere sagsbehandlingstid for lokalplanpligtige projekter. Det indebærer, at projekter kan igangsættes

hurtigere, hvilket kan udmønte sig i en øget konkurrence i de pågældende sektorer.

Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

De foreslåede lempelser af landzonebestemmelserne m.v. vil give virksomheder bedre muligheder for

etablering i overflødiggjorte bygninger. Virksomheder, som etablerer sig i overflødiggjorte bygninger,

forventes at opnå lavere udgifter til etablering og/eller husleje. Endvidere vil landbrugserhverv få bedre

2016/1 LSF 121

muligheder for at tilpasse sig strukturudviklingen i landbruget til gavn for vækst og produktivitet på den

samlede bedrift.

PlansystemDK

Der kan forventes administrative lettelser for den del af erhvervslivet, som beskæftiger sig med ejen-

domshandel og -udvikling, idet oplysninger om grundes udnyttelses- og anvendelsesmuligheder bliver

mere tilgængelige som led i en digitalisering af disse oplysninger til brug for vurderingsmyndigheden.

5. Miljømæssige konsekvenser

Mulighed for nye forsøgsprojekter

En igangsættelse af nye forsøgsprojekter kan få landskabelige konsekvenser og medføre øget belastning

af sårbare og værdifulde landskaber i form af byggeri og slid fra turistaktiviteter på kystnære arealer

herunder på arealer, der er omfattet af § 15 om strandbeskyttelseslinjen og § 8 om klitfredede arealer i lov

om naturbeskyttelse. Der stilles dog bl.a. krav til, at forsøgsprojekterne skal indpasses arkitektonisk, opfø-

res under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet, indeholde tiltag, som bidrager

positivt til den omkringliggende natur og også gerne til gode naturoplevelser, ligesom det forudsættes,

at EU-retlige naturbeskyttelsesforpligtelser sikres overholdt. Endvidere gennemføres i 2017 en generel

oprydning i ikke udnyttede kystnære reservationer til ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst

og natur i den fysiske planlægning. Igangsættelsen af nye forsøgsprojekter forudsætter, at ophævelsen af

uaktuelle reservationer skal have et væsentligt større omfang end de nye forsøgsprojekter.

Nye udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen

Kommunernes ansøgninger om udpegning af de nye udviklingsområder skal tage hensyn til særligt

værdifulde kystlandskaber, mens mindre værdifulde kystlandskaber i udviklingsområder inden for kyst-

nærhedszonen, kan reguleres mindre restriktivt.

Udviklingsområderne kan undtagelsesvis være beliggende helt ud til kysten, hvor der ikke er særlige

landskabs-, natur- og miljøinteresser f.eks. omkring byer og på de små og mellemstore øer. Muligheden

for etablering af udviklingsområder forventes at bidrage positivt til danskernes rekreative muligheder. En

forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder baseret på Grønt Danmarkskort vil

samtidig understøtte en positiv udvikling i biodiversitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan

Danmark. Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes.

Muligheden for udvidelse af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen og de nye udviklingsom-

råder kan medføre en forøgelse af bebyggelsen i det åbne land. Der forventes dog samtidig en tilbagefør-

sel af eksisterende ubebyggede sommerhusområder til landzone. De tilbageførte arealer vil blive frigivet

til anden brug, f.eks. til primærerhvervene. Kommunerne skal i forbindelse med ansøgning om nye

sommerhusområder godtgøre, at udvidelse af et område ikke strider mod nationale interesser, og samtidig

sikre, at placeringen sker uden for områder af særlige landskabelig værdi og i øvrigt ikke tilsidesætter

væsentlige naturbeskyttelsesinteresser.

Lovforslagets bestemmelse om mulighed for at konvertere sommerhusområder til byzone forventes ikke

at medføre miljømæssige konsekvenser af betydning, fordi forslaget kun tager sigte på en justering ved

overførelse af eksisterende sommerhuse til byzone.

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

Forslaget om, at kommunerne skal have mulighed for at udlægge aflastningsområder kan, afhængig af

kommunernes brug af de nye muligheder, medføre en spredning af butiksforsyningen i byerne med flere

butikker uden for bymidten. Det kan forandre bymiljøet og samspillet med byernes opland.

På basis af analyserne i

Redegørelse om Detailhandelsplanlægning

fra december 2015 vurderes påvirk-

2016/1 LSF 121

ningen af detailhandlen i de mindre byer og landdistrikterne at ville få begrænset omfang. Det skyldes

også, at størrelsesgrænsen for enkeltstående detailhandelsbutikker kun ændres lidt.

Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister

Forslaget om, at det skal være muligt midlertidigt at dispensere fra lokalplaners anvendelsesbestemmel-

ser, kan få positive konsekvenser for bymiljøet, i det omfang kommunerne benytter sig af muligheden for

at dispensere til midlertidig anvendelse af arealer, da der i en overgangsperiode skabes mere attraktive

bymiljøer med midlertidig aktivitet. Omvendt kan forslaget få negative miljømæssige konsekvenser

i form af nabokonflikter, hvis kommunalbestyrelserne ikke ved meddelelse af dispensation inddrager

offentligheden i samme grad som ved udarbejdelse af planforslag.

Lempeligere regler for benyttelse af sommerhuse i sommerhusområder

Sommerhusområder tjener overordnet rekreative- og fritidsformål, som udmøntes i forbuddet mod

helårsbeboelse. Det forventes, at pensionisters helårsbeboelse i højere grad end fritidsbeboelse i hhv. som-

merhusområder og landzone, kan få beskeden negativ miljømæssig påvirkning af omgivelserne, som

følge af øget færdsel m.v. i området i vinterhalvåret. Den forlængede anvendelsesperiode i sommerhus-

områder fra de nuværende 26 til 34 uger kan ligeledes medføre en beskeden negativ miljømæssig

påvirkning af omgivelserne.

Nye muligheder i landdistrikterne

Udvidelsen af de umiddelbare rettigheder i landzonen kan føre til flere miljøkonflikter, f.eks. i forhold

til støj og lugtgener m.v. fra eksisterende produktionserhverv, herunder husdyrhold og energianlæg, i

forhold til virksomheder og borgere, der udnytter de nye muligheder i overflødiggjorte bygninger. Dette

problem forventes dog kun at få begrænset omfang udenfor hovedstadsområdet set i lyset af en generel

mindre aktivitet i landzonen de seneste årtier, hvor man mange steder er udfordret af fraflytning.

Planlægning for byvækst

Det forventes, at kommunerne vil søge at konvertere ubenyttede arealer til byggemuligheder i mere

attraktive områder. Byvækst vil dog fortsat skulle respektere nationale interesser med hensyn til miljø,

natur, landskab, m.v. Det kan særligt gøre sig gældende omkring de større byer, herunder i hovedstadsom-

rådet.

Planlægning for produktionserhverv

Forslaget om, at kommunerne skal planlægge for produktionserhverv i kommuneplanen forventes at

føre til færre miljøkonflikter og dermed bedre vilkår for produktionsvirksomhederne.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at forslaget om kortere og differentierede høringsfrister vil kunne medføre, at borgere får

kortere tid til at forholde sig til planforslag. Kommunerne har dog fortsat pligt til i hvert enkelt tilfælde at

fastsætte en frist, som tillader reel inddragelse af offentligheden.

Samlet set vurderes de nye muligheder i landzonen at medføre

administrative lettelser

for borgerne, da

de opnår flere umiddelbare rettigheder, hvor de ikke skal søge om landzonetilladelse.

Lovforslaget medfører i øvrigt ingen

administrative konsekvenser

for borgerne som følge af ændringer-

ne vedrørende fokusering af de nationale interesser, mulighed for nye forsøgsprojekter, nye muligheder i

kystnærhedszonen, planlægning for byvækst, planlægning for produktionserhverv eller bedre udviklings-

muligheder for detailhandel.

7. Forholdet til EU-retten

De EU-retlige naturbeskyttelsesforpligtigelser i Natura 2000 og i forhold til beskyttede arter varetages

fuldt ud i lovforslaget. De foreslåede udvidelser af anvendelsen af sommerhuse vil ikke have betydning

2016/1 LSF 121

for opretholdelsen af de gældende regler om erhvervelse af ferieboliger i Danmark, jf. lov om erhvervelse

af fast ejendom som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2014, og giver på

den baggrund ikke anledning til overvejelser i forhold til protokol af 1992 om ejendomserhvervelse i

Danmark (sommerhusprotokollen).

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. september til den 17. oktober 2016 været i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Danske regioner, Kommunernes Landsforening, alle landets kommuner, 3F – Fagligt Fælles Forbund,

92-gruppen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Aka-

demiet for de tekniske videnskaber, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arki-

tektforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Antenne-,Sattelit- og Kabel-tv-branchens Fællesorgani-

sation (ASK), Asfaltindustrien, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Batteriforeningen,

Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk Forening,

BL – Danmarks almene Boliger, Boxer TV ApS, Branchen Forbruger-Elektronik (BFE), Branchearbejds-

miljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO – Foreningen

for ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggeso-

cietetet, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet,

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU), DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel

Union, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk

Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspek-

tørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk

Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri,

Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening,

Dansk Jægerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og

Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Mode og

Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Plan-

teværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion,

Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked I/S,

Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug,

Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades Forening,

Danske Designere, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Dan-

ske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier, Danske Overfladebehandlere,

Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske Speditører, Danske Svineproducen-

ter, Danske Udlejere, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De

Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening,

Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Natio-

nale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – KO0RA, Det Ny Public Serviceråd,

Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, Dk4, DONG Energy, DR, att. : DR Jura, Politik og

Strategi, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen Danmark, El-

retur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Erhvervslejernes Landsorganisation og Storkøben-

havns Erhvervslejer Forening, FAB – Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes Brancheforening,

Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og designere, FORCE

Technology, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger,

Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Interaktive

medier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Forenin-

2016/1 LSF 121

gen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses sup-

pleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i

det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internet Handel,

Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publicister, Foreningen for Danmarks Fiskemel-

og Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes

Landsforening, FTVS – fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, GI – GenvindingsIndustrien,

Godkendt Teknologisk Service – GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Green Network, Greenpeace Dan-

mark, Grønne Familier, Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HOFOR, HORESTA,

Høreforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S,

International Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværksforeningen, Kanal Ho-

vedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kyst,

Land & Fjord, Københavns Kommune – Center for byudvikling, Landbrug & Fødevarer, LandBoUng-

dom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for

Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Lands-

foreningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark,

Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom, Mejeri-

foreningen, METV – Mesopotamia TV, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet

3, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekre-

tariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, Natur og Ungdom,

Novo Nordisk A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers For-

ening, Radio 100, RealDania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campi-

ster, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-Net, SBS Radio A/S,

att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet),

Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg

Universitet), Stofa A/S, TDC, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien,

Telenor, TV 2, TV Midt Vest, TV Syd, TV 3, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat,

Videnscenter for Landbrug, Visit Denmark, WAOO, YOUSEE, Ældresagen, Økologisk Landsforening,

Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Medie- og

Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole,

Københavns Universitet, RUC – Roskilde Universitetscenter og Syddansk Universitet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre

udgifter (Hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Lovforslaget skal tilvejebringe

planlovgrundlaget for et nyt

ejendomsvurderingssystem, som

skal give mere præcise, ensarte-

de og gennemskuelige vurderin-

ger af ejendomme samt grunde,

og dermed et mere retvisende

skattegrundlag for kommunernes

og statens ejendomsskat.

Negative konsekvenser/merud-

gifter (Hvis ja, angiv omfang)

Forslaget forventes at få økono-

miske og administrative konse-

kvenser for kommunerne i for-

bindelse med forslagets bestem-

melser om, at der skal foreta-

ges registrering af oplysninger

på jordstykkeniveau til brug for

vurderingsmyndigheden samt at

kommunerne skal validere og

korrigere de registrerede oplys-

ninger. Størrelsen af de økono-

miske og administrative konse-

2016/1 LSF 121

kvenser afhænger af den præcise

udformning af en bekendtgørelse

med hjemmel i lovforslaget.

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Forslaget forventes at medføre

administrative lettelser for kom-

munerne, idet der bl.a. skal be-

handles færre ansøgninger til

landzonetilladelse, og redegørel-

seskravene lempes for planlæg-

ning for butiksformål.

Lovforslaget skaber hjemmel til

en evt. øget digitalisering af

plangrundlaget. Muligheden for

øget digitalisering af planer m.v.

forventes at skabe positive ad-

ministrative konsekvenser i kom-

munerne i form af hurtigere og

bedre planlægning og plansags-

behandling gennem øget digitali-

sering og generelt bedre adgang

til planoplysninger. Omfanget er

ikke kvantificeret.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indebærer på en

række punkter friere rammer

for virksomheders udvikling og

investeringer, herunder i landdi-

strikter og for detailhandlen.

Det vurderes, at de nye de-

tailhandelsbestemmelser vil øge

væksten i samfundet ved at øge

det strukturelle BNP varigt med

3/4 mia. kr.

De nye bestemmelser vurderes

ikke at pålægge virksomheder-

ne nye omkostninger eller på an-

den måde have (negative) direk-

te økonomiske implikationer for

virksomhederne.

Der kan forventes administrative

lettelser for den del af erhvervs-

livet, som beskæftiger sig med

ejendomshandel og -udvikling,

Der skal afsættes midler i staten

til udarbejdelse af landsplansdi-

rektiver, vejledninger, redegørel-

ser m.v.

Der vurderes potentielt at være

administrative konsekvenser for

staten ifm. forslaget om en ny

forsøgsordning til kyst- og na-

turturisme ifm. behandling af an-

søgninger.

Ingen

2016/1 LSF 121

idet data om grundes udnyttel-

ses- og anvendelsesmuligheder

bliver mere tilgængelige som led

i en digitalisering af disse op-

lysninger. Øget digitalisering af

fremtidige planer og mulighed

for digitalisering af gældende

planer må ligeledes forventes at

give administrative lettelser for

den del af erhvervslivet, der be-

skæftiger sig med ejendomshan-

del og -udvikling. Omfanget er

ikke kvantificeret.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for

borgerne

Mindre lettelser bl.a. som følge

Ingen

af flere umiddelbare rettigheder i

landzone.

Forslaget vurderes at have posi-

tive administrative konsekvenser

for borgere, idet de umiddelbare

rettigheder i landzone udvides.

En forstærket indsats for stør-

re og bedre sammenhængende

naturområder baseret på Grønt

Danmarkskort vil understøtte en

positiv udvikling i biodiversitet

og indfrielsen af intentionerne

med Naturplan Danmark.

Færre miljøkonflikter i byerne

som følge af nye regler om pro-

duktionserhverv.

Forholdet til EU-retten

Forslaget om kortere og differen-

tierede høringsfrister vil kunne

medføre, at borgere får kortere

tid til at forholde sig til planfor-

slag.

Byvækst m.v. kan inddrage areal.

Ændringer i detailhandelsstruk-

turen kan påvirke bymiljøet.

Risiko for nabokonflikter, f.eks.

som følge af støj, lugt og spil-

devand, pga. øgede umiddelbare

rettigheder i landzone.

Miljømæssige konsekvenser

De EU-retlige naturbeskyttelsesforpligtigelser i Natura 2000 og i

forhold til beskyttede arter varetages fuldt ud i lovforslaget. De

foreslåede udvidelser af anvendelsen af sommerhuse vil ikke have

betydning for opretholdelsen af de gældende regler om erhvervelse

af ferieboliger i Danmark, jf. lov om erhvervelse af fast ejendom

som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts

2014, og giver på den baggrund ikke anledning til overvejelser i

forhold til protokol af 1992 om ejendomserhvervelse i Danmark

(sommerhusprotokollen).

Forslaget indeholder i øvrigt ingen EU-retlige aspekter.

Overimplementering af EU-retli-

Nej

2016/1 LSF 121

ge minimumsforpligtigelser (sæt

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved den foreslåede nyaffattelse af

§ 1, stk. 1,

ændres planlovens formålsbestemmelse. Med nyaffattelsen

videreføres også gældende ret og hensynet til en bæredygtig udvikling og levevilkårene for mennesker,

dyr og planter er grundlæggende for arealplanlægningen og natur- og miljøbeskyttelsen fastholdes.

Ved nyaffattelsen vil bestemmelsen herefter afspejle de samfundsmæssige udfordringer, som loven

skal være med til at imødekomme i forhold til at skabe gode rammer for vækst, udvikling og øget

økonomisk velstand, ligesom den foreslåede bestemmelse er en modernisering og sproglig forenkling af

bestemmelsen. Bestemmelsen ændres, så der både er fokus på virksomheders og borgeres muligheder for

at skabe vækst og udvikling i hele Danmark og hensyn til natur og miljø. Den foreslåede ændring af

formålsbestemmelsen skal være med til at sikre, at der ved planlægningen og administration efter loven i

øvrigt gives gode rammer for vækst, udvikling og øget økonomisk velstand samtidig med, at der fortsat

skal værnes om landets natur og miljø.

Hensynet til vækst og udvikling skal udmøntes forskelligt, alt efter hvilken landsdel planlægningen

angår. Det er dermed op til den enkelte kommune at skabe gode rammer for den lokale vækst og

udvikling, herunder erhvervsmæssig udvikling såvel som bosætningsmæssig udvikling. Kommunerne kan

med den ændrede formålsbestemmelse i højere grad end tidligere prioritere vækst og udvikling – dog

under fortsat hensyntagen til natur og miljø.

Til nr. 2

§ 1, stk. 2, nr. 1,

er en videreførelse af den gældende planlovs § 1, stk. 2, nr. 1, om, at planloven

særligt skal tilsigte, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en

hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner. Med den foreslåede ændring skal loven

også tilsigte, at udviklingen skal være hensigtsmæssig i lokalsamfund.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i

§ 1, stk. 2, nr. 3,

om at skabe gode rammer for erhvervsud-

vikling og vækst. Det nye nummer hænger sammen med den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen

i stk. 1, hvor planlægningen skal være med til at skabe gode rammer for vækst og udvikling i hele

landet. Ændringen skal være med til at sikre, at hensyn til erhvervslivets muligheder for vækst og

udvikling indgår i forbindelse med kommunernes planlægning og administration af loven i øvrigt. Dette

betyder bl.a., at planlægningen skal sikre egnede arealer til nyetablering, og/eller at videreudvikling af

eksisterende virksomheder skal tilgodeses.

Til nr. 4

Det foreslås, at

§ 1, stk. 2, nr. 4,

ændres, så bestemmelsen omhandler natur og landskabelig værdi. I

bestemmelsen videreføres hensynet til, at Danmarks smukke kyster og strande fortsat er et særkende og

med den foreslåede ændring endvidere skal udgøre en væsentlig natur og landskabslig værdi. De åbne

kyststrækninger skal således give en natur og landskabelig værdi for Danmark.

Der skabes med lovændringerne bedre rammer for bosætning og erhvervsudvikling under hensyntagen

til kystlandskabelige værdier. Kommunerne vil i forbindelse med udpegning af udviklingsområder skulle

2016/1 LSF 121

sondre mellem forskellige kystlandskaber og deres bevaringsværdi i forhold til beskyttelsen af de åbne

kyststrækninger.

Til nr. 5

§ 1, stk. 2, nr. 5,

er en videreførelse af den gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 4, om forebyggelse af

forurening af luft, vand og jord samt støjulemper. I den foreslåede ændring indsættes i bestemmelsen,

at biodiversiteten skal understøttes. Den foreslåede tilføjelse af biodiversitet er i overensstemmelse

med hensynene til natur og miljø i den gældende lovs § 1, stk. 1, og understøtter gennemførelsen af

habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

med senere ændringer. Habitatdirektivet forpligter EU�½s medlemslande til at bevare udvalgte naturtyper

og arter, der er karakteristiske, sjældne eller truede i EU.

Til nr. 6

Det foreslås, at

§ 2, stk. 4,

ophæves. Det fremgår af § 5, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 10 af 13.

marts 2003 af Aarhus-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet med senere ændringer,

at medlemslandene hvert 3.-4. år har pligt til at udgive en national rapport om miljøets tilstand. For-

pligtigelsen er implementeret i lov om planlægning, som i forbindelse med ressortomlægningen den

28. juni 2015 er overført til Erhvervsministeriet. Miljø- og Fødevareministeriet har ved en ændring af

miljøbeskyttelsesloven implementeret forpligtelsen, hvorfor bestemmelsen udgår af lov om planlægning.

Til nr. 7

Der er tale om en sproglig konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1,

nr. 69-71, om den foreslåede ændring af § 29. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Det foreslås, at der i indsættes en ny

§ 4 a,

der giver mulighed for nye forsøgsprojekter for kyst- og

naturturisme.

Muligheden for nye forsøgsprojekter i § 4 a forudsætter, at erhvervsministeren har udstedt et påbud

efter den gældende planlovs § 3, stk. 4, til alle kommunalbestyrelser om, at de i 2017 skal gennemføre

en oprydning af allerede vedtagne, men ikke udnyttede eller delvist udnyttede uaktuelle kystnære reserva-

tioner til ferie- og fritidsanlæg i kommuneplanen og ophæve uaktuelle reservationer, jf. den gældende

planlovs § 11 f, stk. 2. Påbuddet vil vedrøre ferie- og fritidsanlæg beliggende i kystnærhedszonen eller

i den kystnære del af byzonen, jf. den gældende planlovs § 5 a, stk. 3 og 4. Det er hensigten, at

kommunalbestyrelsernes ophævelse af uaktuelle, uudnyttede eller delvist uudnyttede arealreservationer

skal udgøre mindst halvdelen af de ca. 100 uudnyttede arealreservationer i kommuneplaner, der ikke er

lokalplanlagte. Når kommunalbestyrelserne har gennemført oprydningen, vil aftaleparterne om moderni-

sering af planloven m.v. tage stilling til antallet af potentielle og nye forsøgsprojekter.

Den foreslåede forsøgsordning i

§ 4 a, stk. 1,

indebærer, at erhvervsministeren efter ansøgning fra kom-

munalbestyrelser kan meddele mellem 0 og 15 forsøgstilladelser til planlægning af og til meddelelse af

landzonetilladelse til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter. Det er en forudsætning,

at kommunalbestyrelsernes ophævelse af uaktuelle reservationer har et væsentligt større omfang end de

nye forsøgsprojekter.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, skal sikre, at erhvervsministeren kan meddele forsøgstilladelser

til konkrete projekter, der fraviger bestemmelserne om særlige krav til planlægning i kystnærhedszonen,

i den gældende planlovs § 5 b, stk. 1, nr. 1, 3 og 4 og § 35, stk. 3. Efter de gældende regler kan der

kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone i kystnærhedszonen, hvis der er

2016/1 LSF 121

en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. § 5 b, stk. 1, nr.

1. Efter gældende regler fremgår videre, at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende

sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, jf. § 5 b, stk. 1, nr. 3. For ferie og fritidsanlæg fremgår

det tillige af § 5 b, stk. 1 nr. 4, at disse skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser

og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Bestemmelsen

i § 35, stk. 3, skal sikre, at der kun kan meddeles en tilladelse, hvis det ansøgte har helt underordnet be-

tydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Erhvervsministerens meddelte

forsøgstilladelser vil ikke kunne påklages, da der er tale om en politisk beslutning om, hvad der skal kun-

ne tillades. Endvidere følger det modsætningsvist af den gældende planlovs § 58, at erhvervsministerens

afgørelser efter § 4 a ikke vil kunne påklages.

Når der skal gennemføres nye forsøgsprojekter vil der blive nedsæt en ny arbejdsgruppe, der vil bestå

af repræsentanter fra Erhvervsministeriet (formand) og Miljø- og Fødevareministeriet. Ansøgninger om

forsøgstilladelse vil blive behandlet i arbejdsgruppen og forelagt regeringen til udvælgelse. Erhvervsmini-

steren meddeler tilladelse efter den nye forsøgshjemmel til de valgte projekter.

Den foreslåede ordning giver både mulighed for at tillade lokalplanpligtige projekter og mindre pro-

jekter, der ikke kræver planlægning, men muligvis landzonetilladelse. Mindre projekter kan have stor

betydning i lokalområder, f.eks. på de små øer.

En eventuel efterfølgende kommunal planlægning eller sagsbehandling efter planlovens landzonebe-

stemmelser skal ske efter de almindelige procedurekrav. Hvis elementer i et projekt på grund af dets

begrænsede karakter ikke kræver hverken planlægning eller landzonetilladelse, vil vilkår stillet i forsøgs-

tilladelsen fra erhvervsministeren skulle gælde for realisering af denne del af projektet. Det kan f.eks.

være en facilitet af begrænset omfang i byzone som nogle bænke eller en facilitet placeret udenfor

strandbeskyttelseslinjen og af et så begrænset omfang, at der ikke kræves landzonetilladelse, såsom en

udsigtskikkert eller en informationstavle.

Det er kommunalbestyrelsen, der udarbejder og prioriterer indholdet og karakteren af projektet, herun-

der ønsket byggeri og eventuelle muligheder for natur-, frilufts- og rekreative oplevelser, tilgængelighed

for handicappede turister m.v.

Det er en forudsætning for at komme i betragtning til en forsøgstilladelse, at kommunalbestyrelsen

alene søger om tilladelse til projekter på arealer, som kommunalbestyrelsen selv ejer og/eller på private

arealer, hvor kommunalbestyrelsen har indgået frivillig aftale med ejeren herom. For øvrige offentligt

ejede arealer er kommunalbestyrelsen tilsvarende forpligtet til at indgå aftale med den pågældende

offentlige grundejer. Det er op til kommunalbestyrelserne at sikre disse forhold.

Et projekt kan have større eller mindre udstrækning, men afgørende for om et projekt vil blive anset

som ét projekt er, at der er tale om et fysisk eller funktionelt/tematisk sammenhængende projekt eller et

projekt, hvor der er en klar turistmæssig sammenhæng mellem anlæg på flere adskilte lokaliteter.

Af stk. 1, nr. 1-4, fremgår de kriterier, der skal opfyldes ved vurderingen af, om der skal meddeles tilla-

delse til fysiske projekter. Samtidig skal kriterierne sikre, at projekterne indpasses i naturen, landskabet

m.v.

Det foreslås i

nr. 1,

at projekterne skal have et væsentligt potentiale for at skabe vækst og udvikling i

kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af turister.

De ansøgte projekter kan f.eks. omfatte nye anlæg og faciliteter i form af overnatnings-, spise-, ople-

velses-, aktivitets- og servicefaciliteter m.v., der kan skabe grundlag for udvikling og vækst i kyst- og

naturturismen i det pågældende område.

Projekterne skal efter det første kriterium have et væsentligt potentiale for at udvikle og skabe vækst

i kyst- og naturturismen. Kommunalbestyrelserne skal i deres ansøgning redegøre for potentialet ved

2016/1 LSF 121

bl.a. at oplyse om projektets økonomiske størrelse, investeringsgrundlag, og om projektet indeholder

nyskabende elementer, der kan inspirere fremtidige projekter i andre destinationer.

Projekterne skal også i en væsentlig grad kunne øge tiltrækningen af turister. Kommunalbestyrelserne

skal redegøre herfor i ansøgningen ved at oplyse, om projektet kan øge tiltrækningen af turister i form af

øget turismeomsætning, f.eks. via overnatnings- eller entreindtægter, og om projektet bidrager til at øge

omsætningen og overnatningstallet hos andre turismeaktører i området.

Efter nr. 1 skal projekterne endvidere via nyskabende elementer være særegne, så de kan bidrage til

udviklingen af turisme i Danmark.

Det foreslås i

nr. 2,

at etableringen af konkrete projekter skal ske i tilknytning til øvrige turismemæs-

sige aktiviteter og skal være i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser

i kommunalbestyrelsens planlægning for turisme og strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbe-

styrelsen skal redegøre for dette i ansøgningen ved bl.a. at oplyse om projektets relation til andre

turismeaktiviteter i forhold til dets fysiske placering, og hvordan projektet hænger sammen med kommu-

nalbestyrelsens turismepolitiske overvejelser og evt. konkrete tiltag.

Ved »tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter« vil det vurderes som positivt, såfremt et projekt

ligger geografisk tæt på andre turismemæssige aktiviteter, i særlig grad aktiviteter med høj attraktionsvær-

di eller destinationer med særlige aktivitetsmuligheder. Desuden vil »øvrige turismemæssige aktiviteter«

forstås som aktiviteter målrettet turister som f.eks. eksisterende kystferiebyer, bade- og sommerlande,

velbesøgte badestrande og naturområder samt kulturelle udflugtsmål.

Ved »sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens planlægning for turisme«

forstås de turistpolitiske overvejelser, som kommunalbestyrelserne udarbejder. Hovedindholdet i de sam-

menhængende turistpolitiske overvejelser er som udgangspunkt en strategi for turismeudviklingen og

en realistisk udbygningsplan for turismen indenfor turistoplandet. Hermed sikres det, at projektet passer

ind i de visioner, der er for den fremtidige turismeplanlægning i kommunen og i kommunalbestyrelsens

strategi for kommuneplanlægningen, der skal udarbejdes hvert 4. år, efter den gældende planlovs § 23 a.

Det foreslås i

nr. 3,

at projekterne skal indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til

den omkringliggende natur og landskabet. Heri ligger, at projekterne kan etableres uden at medføre en

negativ påvirkning af naturen og landskabet. Højde, arkitektur m.v. og indpasning i den omkringliggende

natur og landskab vil indgå som et væsentligt hensyn.

Udvælgelsen af projekter vil ske på grundlag af afvejninger, der sikrer, at de åbne kyststrækninger

bevares som uberørte strækninger med stor natur- og landskabsværdi samtidig med, at der gives mulighed

for aktiviteter og faciliteter i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter.

Der kan helt undtagelsesvist gives tilladelse til projekter, hvor der er et stedsspecifikt friluftsliv af større

omfang, og hvor lokalgeografiske forhold indebærer, at kriterie 3 vanskeligt kan opfyldes i sin helhed

i projekter, der i øvrigt er i overensstemmelse med kriterie 1, 2 og 4. Konkret kan der derfor lægges

mindre vægt på landskabselementet i kriterie 3, selvom et projekt ønskes etableret på ellers åbne, ubebyg-

gede arealer. Det indebærer, at der fortsat skal lægges vægt på natur og arkitektur, og at der samtidig

tages størst muligt hensyn til landskabet. Disse helt særlige undtagelsestilfælde kan forekomme under

forudsætning af, at projektet opføres i direkte tilknytning til eksisterende stedsspecifikke friluftsaktiviteter

af større omfang, og hvor der i forvejen er væsentlig færdsel, at projektet opføres under særligt hensyn til

arkitektur og natur, og at der samtidigt tages størst muligt hensyn til landskabet.

Det foreslås i

nr. 4

at projekterne skal indeholde tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende

natur og til gode naturoplevelser. Det kan f.eks. være ved, at projekterne også indeholder etablering af nye

naturområder og plan for pleje af eksisterende og ny natur.

Kommunalbestyrelsernes ansøgninger om forsøgstilladelse vil blive vurderet ud fra, i hvilket omfang

projekterne opfylder de fire kriterier i den foreslåede § 4 a, stk. 1, der medvirker til at sikre, at projekterne

2016/1 LSF 121

er bæredygtige og gennemføres ud fra en afvejning af interesser i arealanvendelsen. Opfyldelsen af lovens

kriterier er således en forudsætning for, at projekter kan komme i betragtning til en tilladelse efter § 4 a,

stk. 1.

I relation til kriterie 3 og 4 skal kommunerne i deres ansøgninger redegøre for, hvordan projektet

lever op til ovennævnte krav, herunder hvordan eventuelle bygninger og anlæg indpasses arkitektonisk

i det omgivende landskab. Det skal fremgå på hvilken måde, der i projektet arbejdes med at forbedre

og kompensere den omkringliggende natur, også i relation til kommunens planlagte naturområder. An-

søgningsmaterialet skal således, foruden en projektbeskrivelse med en situationsplan, en beskrivelse

af anvendelse og fysisk udformning, placering og omfang, indeholde en beskrivelse af materiale-, og

beplantningsvalg og en redegørelse for, hvordan naturen understøttes og forbedres.

I forhold til kriterium 1-4 henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.2.1.

Der kan med tilladelser meddelt efter forsøgsbestemmelsen alene ske fravigelse af de bestemmelser i

den gældende planlov, som udtrykkeligt fremgår af den foreslåede forsøgsbestemmelse i § 4 a, dvs. § 5 b,

stk. 1, nr. 1, 3 og 4 og § 35, stk. 3, samt de bestemmelser, som fremgår af den foreslåede bestemmelse i

§ 65 a, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 28. september 2016 (naturbeskyttelses-

loven) i lovforslagets § 2. Den foreslåede § 65 a vil muliggøre, at de udvalgte og tilladte forsøgsprojekter

kan udføres og etableres på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning og §

15 om strandbeskyttelse. Vedrørende de påtænkte ændringer af bekendtgørelse nr. 844 af 30. juni 2010

om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser

(campingreglementet) agter erhvervsministeren at indsætte en bestemmelse i campingreglementet, der

opregner hvilke bestemmelser, der kan dispenseres fra ved forsøgsordningen efter planlovens § 4 a. Det

vil vedrøre campingreglementets krav til campingpladser og -hytter om minimum antal campingenheder,

kvote/antal, størrelse og højde for campinghytter, jf. campingreglementet § 2, stk. 2, og § 10, stk. 2, 3 og

4. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger til § 2, nr. 1.

Ved meddelelse af forsøgstilladelse efter den foreslåede stk. 1 fraviges anden lovgivning ikke, her-

under krav om byggesagsbehandling. Det skal dog, uanset at der gives forsøgstilladelse, under alle

omstændigheder i den efterfølgende myndighedsbehandling sikres, at projekterne er i overensstemmel-

se med varetagelsen af forpligtelserne til at beskytte Natura 2000-områder og beskyttede arter samt

planlægningsforbuddet i bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Projekternes endelige udformning og realisering

kan således afhænge af Kystdirektoratets og kommunalbestyrelsens vurdering af konsekvenserne for

Natura 2000-områder og beskyttede arter.

Det foreslås med den nye bestemmelse i

§ 4 a, stk. 2,

at erhvervsministeren kan meddele tilladelse til

projekter i henhold til § 4 a, stk. 1, når følgende kriterier er opfyldt:

– Det nye sommerhusområde er en fysisk integreret del af et nyt feriecenter,

– feriecenteret har fælles faciliteter af en væsentlig størrelse, og

– sommerhusene ikke placeres på arealer, der er omfattet af §§ 8 og 15 i naturbeskyttelsesloven om

klitfredning og strandbeskyttelse.

Bestemmelsen giver således ikke erhvervsministeren en generel bemyndigelse til at fravige bestemmel-

sen i § 5 b, stk. 1, nr. 3, men indskrænker muligheden til de projekter, som opfylder de tre kriterier i § 4 a,

stk. 2. Et projekt skal ud over de nævnte kriterier også opfylde kriterierne i den foreslåede § 4 a, stk. 1, nr.

1-4.

Som det fremgår af kriterierne i § 4 a, stk. 2, skal der være tale om nye sommerhusområder, som er en

fysisk integreret del af nye feriecentre. En nærmere fastlæggelse af kriterierne kan ske ud fra følgende

afgrænsninger:

– Ved nye sommerhuse forstås ferieboliger, der endnu ikke er bygget, og som etableres som en fysisk

integreret del af et nyt feriecenter.

2016/1 LSF 121

– I relation til den nye forsøgsordning defineres feriecentre som koncentrerede ferieboligbebyggelser og

bebyggelser til fællesfaciliteter, campinghytter på campingpladser, og/eller individuelt ejede sommer-

huse. Feriecentret skal have fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse. Dette kan f.eks. være større

vandlande, wellnessfaciliteter, sportsfaciliteter eller lignende. Hermed rettes muligheden mod større

feriecenterprojekter.

– Ved nye feriecentre forstås feriecentre, der endnu ikke er planlagt, eller som kun er helt eller delvist

planlagt ved lovens ikrafttræden. Nye feriecentre er endnu ikke påbegyndt bygget eller er ikke færdig-

bygget, eller hvor mulighederne efter planlægningen for feriecentret ikke er udnyttet fuldt ud.

Det foreslås endvidere, at muligheden for at udlægge nye sommerhusområder som en fysisk integreret

del af et nyt feriecenter begrænses, så det ikke er muligt på arealer, der er omfattet af klitfredning eller

strandbeskyttelse, jf. §§ 8 og 15 i naturbeskyttelsesloven.

Det foreslås i

§ 4 a, stk. 3,

at erhvervsministeren ved meddelelse af forsøgstilladelse efter stk. 1 til pro-

jekter beliggende i landzone, kan lægge særlig vægt på hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen.

Det foreslås i

§ 4 a, stk. 4,

at kommunalbestyrelsens efterfølgende planlægning og/eller meddelelse

af landzonetilladelse skal kunne påklages efter de almindelige regler. Dog foreslås det at begrænse

klageadgangen over landzonetilladelse til retlige spørgsmål, da rammerne for projekternes indhold er

godkendt allerede ved erhvervsministerens meddelelse af forsøgstilladelse og ikke bør kunne prøves

yderligere i en klagesag.

Det foreslås i

§ 4 a, stk. 5,

at kommunalbestyrelsen ved udarbejdelse af forslag til et projekt, der ligger

inden for afgrænsningen af en nationalpark, skal høre nationalparkfonden for at sikre, at nationalparkfon-

dens interesser varetages tidligst muligt i projektfasen.

I henhold til § 3 i lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1619 af 8. december 2015, med

de ændringer, der følger af § 9 i lov nr. 1631 af 26. december 2013, kan en bekendtgørelse om en

nationalpark udstedt af miljø- og fødevareministeren indeholde regler om begrænsning af kompetencen

til planlægning efter reglerne i den gældende planlov inden for nationalparken. Såfremt bestemmelser

i en bekendtgørelse om en nationalpark måtte være til hinder for gennemførelse af forsøgsordningen,

kan miljø- og fødevareministeren ændre i bekendtgørelsen, således at forsøgsordningen kan realiseres

og projektet understøtter formålet med den enkelte nationalpark. Nationalparkerne vil dog fortsat være

omfattet af øvrig regulering, der gælder uafhængigt af planlægningszonerne i nationalparkerne, herunder

bestemmelser for Natura 2000-områder og fredninger.

Gennemførelse af projekter inden for en nationalparks afgrænsning forudsætter, at det konkrete projekt

understøtter formålet med nationalparken. En nationalparkbekendtgørelse kan derfor alene forventes

ændret, såfremt projektet kan understøtte de konkrete formål, der ligger til grund for oprettelsen af

nationalparken.

Der henvises i øvrig til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.2.1.

Det foreslås i

§ 4 a, stk. 6,

at en nationalparkfond ikke skal kunne gøre indsigelse, jf. den gældende

planlovs § 29 c, mod et planforslag fremsat på baggrund af en tilladelse efter stk.1.

Baggrunden for bestemmelsen er, at nationalparkfonden i henhold til den foreslåede § 4 a, stk. 5, bliver

tillagt en høringsret i forbindelse med kommunalbestyrelsens udarbejdelse af projektforslag, der berører

en nationalpark, og at nationalparkbestyrelsens eventuelle bemærkninger skal fremgå af kommunalbesty-

relsens projektansøgning. Det er derfor ikke nødvendigt, at nationalparkfonden også skal kunne fremsætte

indsigelse mod et planforslag, idet nationalparkfondens eventuelle indsigelse vil blive behandlet i forbin-

delse med vurderingen af den indkomne projektansøgning fra kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i

§ 4 a, stk. 7,

at forsøgsprojekter meddelt efter den gældende planlovs § 5, som ikke kan

realiseres eller er bortfaldet efter den gældende § 5, stk. 3, kan genudbydes til kommunalbestyrelserne i

en ny ansøgningsrunde efter samme regler, som de potentielle nye forsøgstilladelser i § 4 a. I bestemmel-

2016/1 LSF 121

sens 2. pkt. foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at meddele forsøgstilladelse til ansøgninger

omfattet af 1. pkt. efter reglerne i § 4 a. I 3. pkt. foreslås det, at forsøgstilladelser meddelt efter § 4 a, stk.

7, 2. pkt., ikke indgår i antallet af potentielle nye forsøgstilladelser efter stk. 1.

Da der er tale om en forsøgsordning, fastsætter den foreslåede bestemmelse i

§ 4 a, stk. 8,

at en

meddelt forsøgstilladelse efter stk. 1, og at vedtagne lokalplaner og landzonetilladelser på baggrund af

en tilladelse efter stk. 1, bortfalder, hvis projektet ikke er påbegyndt inden 5 år efter, at forsøgstilladelse

er meddelt. Forsøgsordningen fraviger således den gældende planlovs almindelige forældelsesfrist for

tilladelser på 3 år i § 56, stk. 1. Baggrunden for den forlængede forældelsesfrist på 5 år er, at det kan

tage tid at tilvejebringe en ønsket planlægning og andre nødvendige tilladelser, og fordi bygherrer ofte

ønsker at justere projekterne, hvilket er muligt, så længe justeringerne holder sig inden for rammerne af

erhvervsministerens tilladelse.

Ved påbegyndt forstås, at projektet er fysisk påbegyndt.

Efter forsøgstilladelsens bortfald kan kommunalbestyrelsen ikke vedtage ny planlægning eller meddele

nye tilladelser, som er nødvendige for udmøntning af projektet.

Det skal bemærkes, at de øvrige vilkår og muligheder for forsøgstilladelser efter § 4 a, stk. 1, gælder

uændret i henhold til § 4 a, stk. 8, herunder hvilke krav i planloven og naturbeskyttelsesloven, der

kan fraviges. Forsøgstilladelsen tilsidesætter ikke anden lovgivning, herunder reglerne om Natura 2000,

fredskovpligt mm. Opmærksomheden henledes særligt på kravene til planer og projekter, der ligger i

eller op til, eller som på anden måde kan have en påvirkning på et Natura 2000 område, hvor der skal

gennemføres en vurdering af forslagets virkning på Natura 2000 området under hensyn til områdets

bevaringsmålsætning.

Den foreslåede

§ 4 a, stk. 9,

giver erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, der indeholder

nærmere krav til ansøgningsproceduren, herunder bl.a. krav til indholdet af ansøgningerne, offentliggørel-

se af ansøgningerne, behandlingen og meddelelse af tilladelse eller afslag samt regler om offentliggørelse,

evaluering og indberetning af projekter efter bestemmelsens stk. 1.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring tilsigter ikke en ændring af retstilstanden, blot en forenkling af regelsættet,

da det allerede følger modsætningsvist af den gældende planlovs § 58, stk. 1, at erhvervsministerens

afgørelser efter § 5 ikke kan påklages.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35,

stk. 1, om projekter tilladt efter § 5, stk. 1, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter bestemmelserne

i kapitel 14, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Efter den foreslåede ændring af

§ 5, stk. 4, 2. pkt.,

skal

kommunalbestyrelsens

afgørelser efter §

35, stk. 1, om projekter tilladt efter § 5, stk. 1, således fremover påklages til Planklagenævnet efter

bestemmelserne i kapitel 14, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Natur- og Miljøklagenævnet er blevet delt i to selvstæn-

dige klagenævn pr. 1. februar 2017, hhv. Planklagenævnet, jf. lov nr. 1658 af 20. december 2016 om

Planklagenævnet, og Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Til nr. 11

Det foreslås, at

§ 5 a, stk. 1,

ændres, så bestemmelsen omhandler kystnærhedszonen uden for udvik-

lingsområder. I bestemmelsen videreføres hensynet til, at landets kystområder skal søges friholdt for

bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed samtidig med, at der gives mulighed for

2016/1 LSF 121

udvikling, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser. Ændringen i stk. 1, hænger

sammen med den foreslåede ændring af § 5 b, stk. 2, der giver mulighed for, at erhvervsministeren efter

ansøgning fra kommunalbestyrelserne kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor

der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og til tilladelse til anlæg. Udpegningen vil kunne

ske for områder, der ikke omfatter arealer med særlige natur, miljø og landskabsinteresser.

Den eksisterende kystnærhedszone i den gældende planlovs § 5 a, stk. 3, bevares således, men den

foreslåede ændring af § 5 b, stk. 2, vil give mulighed for, at der kan udpeges udviklingsområder.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr.

30, vedrørende forureningsbelastende virksomhed og lovforslagets § 1, nr. 43, vedrørende områder med

særlige drikkevandsinteresser. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 14

Det foreslås, at de gældende bestemmelser i § 5 b, stk. 2 og 3, ophæves, og der indsættes nye stykker i

bestemmelsen. De nye bestemmelser bliver til stk. 2-8.

§ 5 b, stk. 2,

foreslås det, at erhvervsministeren i et landsplandirektiv kan fastsætte regler efter den

gældende planlovs § 3, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., der kan fravige kravet om særlig planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse for kystnær lokalisering i den gældende planlovs § 5 b, stk. 1, nr. 1, og udpege

udviklingsområder i kystnærhedszonen. Det foreslåede stk. 2 vil således give erhvervsministeren mulig-

hed for at udpege udviklingsområder i et samlet landsplandirektiv. Udpegningen vil ske efter ansøgning

fra kommunalbestyrelsen. De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszonen, hvor

kommunalbestyrelsen ønsker at planlægge for udvikling af kommunens byer og landsbyer eller områder,

hvor der er ønsker om at kunne give landzonetilladelse til virksomheder og anlæg, svarende i øvrigt til i

landzone.

De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszonen udenfor særlige landskabs-,

natur- eller miljøinteresser.

§ 5 b, stk. 3,

foreslås det, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes

ansøgninger om udviklingsområder efter stk. 2. Områderne udpeges af kommunalbestyrelsen på baggrund

af en konkret og systematisk vurdering af kystlandskabet, der sikrer et kvalificeret grundlag for udpeg-

ningen. Det kan f.eks. være en analyse af kommunens landskab i kystnærhedszonen efter den såkaldte

landskabskaraktermetode eller lignende metode. Indsatsen for de sammenhængende naturområder i Grønt

Danmarkskort skal ske parallelt med kommunalbestyrelsens udpegning af udviklingsområder, og det er

hensigten, at disse indgår integreret i kommuneplanlægningen. I første ansøgningsrunde vil kommunalbe-

styrelsen dog anvende allerede udlagte interesseområder for natur samt igangværende arbejde med udpeg-

ning af naturområder og økologiske forbindelser, herunder foreløbigt forslag til Grønt Danmarkskort.

Kravene til kommunalbestyrelsens ansøgning vil blive nærmere konkretiseret i en vejledning, som

udsendes af erhvervsministeren i forbindelse med første ansøgningsrunde.

Udviklingsområderne vil være områder i kystnærhedszonen, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur

eller miljøinteresser. Udviklingsområderne vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten,

men lidt inde i landet. Udviklingsområderne kan dog også åbne mulighed for udvikling af områder tæt

ved kysten omkring byerne og de små øer, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser.

Områder med natur, der er beskyttet efter bestemmelser i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1217 af 28. september 2016 (naturbeskyttelsesloven), om beskyttede naturtyper i § 3, klitfredning

2016/1 LSF 121

og strandbeskyttelseslinjen i §§ 8 og 15, fredede områder efter kapitel 6, vil ikke kunne komme i

betragtning som udviklingsområder. Udviklingsområder vil ikke kunne indeholde områder, som indgår i

Grønt Danmarkskort, herunder Natura 2000 områder, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, om nyaffatning af § 11

a, stk. 1, nr. 14.

Det vil i forbindelse med revisionen af kommuneplanen være muligt at revidere udpegningen af Grønt

Danmarkskort.

I udviklingsområderne vil det som i de øvrige dele af kystnærhedszonen gælde, at der alene kan

udlægges nye sommerhusområder ved landsplandirektiv, at udlæg at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres

efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller

større ferie- og fritidsbebyggelser, og at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, jf. den

gældende planlovs § 5 b, stk. 1, nr. 4 og 5.

Udpegningen af udviklingsområder igangsættes ved invitation fra erhvervsministeren, ligesom der vil

blive fastsat en frist for kommunalbestyrelsernes indsendelse af ønsker om nye udviklingsområder. Kom-

munalbestyrelsernes ansøgning om udpegning af udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen skal

allerede i første ansøgningsrunde baseres på en kommuneplanstrategi.

Efterfølgende vil processen for udpegning og ændring af udviklingsområders afgrænsning ske i for-

bindelse med kommunernes planstrategi, idet erhvervsministeren én gang hvert 4. år vil fastsætte en

frist for kommunalbestyrelsernes indsendelse af ønsker om nye udviklingsområder. Efter planloven skal

kommunernes planstrategi udarbejdes inden udgangen af første halvdel af den kommunale fireårige

valgperiode. Kommunerne kan, som ved ansøgning om udpegning af udviklingsområder inden for

kystnærhedszonen, ansøge erhvervsministeren om, at eksisterende udviklingsområder tilbageføres til

den almindelige kystnærhedszone. En ansøgning om, at eksisterende udviklingsområder tilbageføres til

kystnærhedszonen, kan bl.a. begrundes i en ændring af udpegningerne i Grønt Danmarkskort.

Processen for udarbejdelse af landsplandirektiv for udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszo-

nen vil følge de almindelige planprocedurer. Landsplandirektivet vil således blive sendt i offentlig høring

i 8 uger. Når der er taget stilling til eventuelle bemærkninger i forbindelse med den offentlige høring,

kan det endelige landsplandirektiv udstedes. Erhvervsministeren vil i behandlingen af ansøgningerne se

på sammenhængen på tværs af kommunegrænser, herunder hensynet til de nationale interesser i kystland-

skabet og sammenhængen til det kommunalt udarbejdede Grønt Danmarkskort. I første ansøgningsrunde

kan der være tale om et foreløbigt forslag til Grønt Danmarkskort.

§ 5 b, stk. 4,

foreslås det, at erhvervsministeren ved landsplandirektiv, jf. planlovens § 3, stk. 1 og

2, kan fravige forbuddet mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, jf. planlovens § 5

b, stk. 3. Gennem et eller flere landsplandirektiver kan der gives mulighed for at omplacere og udlægge

nye sommerhusgrunde med baggrund i de enkelte kommunalbestyrelsers turismestrategi. Omplacering af

sommerhusområder skal forbedre kvaliteten og attraktionsværdien af de udlagte sommerhusområder ved,

at ikke så attraktive uudnyttede områder tilbageføres, og der kan samtidig udlægges nye områder. De nye

sommerhusområder kan f.eks. omfatte omdannelse af campingpladser, feriecentre og hoteller i landzone,

hvor driften ikke er rentabel.

Formålet med den foreslåede ændring er, at udlæg af nye sommerhuse vil give mulighed for at støtte

den økonomiske udvikling lokalt, herunder understøtte butikslivet og skabe jobs og dermed være med til

at fastholde liv og udvikling i lokalsamfundene.

Med bestemmelsen gives mulighed for udlæg af sommerhusområder med op til 6.000 nye sommerhus-

grunde under forudsætning af, at kommunalbestyrelserne lader områder med mindst 5.000 eksisterende

ubebyggede sommerhusgrunde udlagt efter § 11 b, stk. 1, nr. 12, eller § 34, stk. 3 og 5, i kystnærhedszo-

nen tilbageføre til landzone. Omplaceringen og udlægningen af sommerhusområder i kystnærhedszonen

2016/1 LSF 121

fastlægges ved landsplandirektiv af erhvervsministeren på baggrund af dialog mellem staten og kommu-

nerne. Der sigtes mod, at den første ansøgningsrunde gennemføres i 2017.

Et sommerhusområde er efter planloven et område der er udlagt ved lokalplan, bygningsvedtægt eller

byplanvedtægt eller områder som led i et frikommuneforsøg er overført til et sommerhusområde. Et

område er ikke et sommerhusområde efter planloven, når der alene er fastsat en kommuneplanramme for

området som sommerhusområde. Bestemmelsen i det foreslåede stk. 4, vil også omfatte områder, som i

kommuneplanerne er udlagt som sommerhusområder, uden at der endnu er vedtaget en lokalplan, som

overfører området til sommerhusområde.

Anvendelsesområdet for stk. 4 vil herefter være udlæg af nye sommerhusområder ved lokalplan og

tilbageførsel af områder, som ved lokalplan eller som led i frikommuneforsøg er overført til sommerhus-

område, samt områder for hvilke det i kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner er fastlagt,

at disse kan overføres til sommerhusområde. Det indebærer, at områder, der alene er udlagt som sommer-

husområder i en kommuneplan, tæller med ved opgørelsen af de sommerhusgrunde, som skal tilbageføres

i forbindelse med udlæg af nye sommerhusområder. Fremgangsmåden ved tilbageførsel vil afhænge af,

om området er overført som sommerhusområde ved lokalplan m.v., eller om det ikke er tilfældet.

Et sommerhusområde, der alene er udlagt ved kommuneplan, kan udgå af kommuneplanrammen og gi-

ve mulighed for nyudlæg af et tilsvarende sommerhusområde. Et sommerhusområde, der er lokalplanlagt,

men ikke bebygget, byggemodnet eller udstykket, kan tilbageføres til landzone efter reglerne i planlovens

kapitel 10, og omplaceres til en anden beliggenhed. Tilbageførsel af et uudnyttet sommerhusområde kan

endvidere ske med henblik på omdannelse af ikke rentable hoteller, tiloversblevne campingpladser m.v.

Kommunalbestyrelsen skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kan

tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1, hvor

det er muligt. Udbygning af sommerhusområderne skal lokaliseres rigtigt både i forhold til udviklings-

potentialet i turismeerhvervet, natur- og landskabsinteresser og befolkningens rekreative interesser. Det

er samtidig vigtigt, at de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig landskabelig værdi. Tilbageførsel af

udlagte, men uudnyttede grunde kan være hele sommerhusområder, som er ubebyggede eller større,

sammenhængende dele af sommerhusområder, der ikke er bebyggede. Enkelt beliggende, uudnyttede

sommergrunde kan ikke omplaceres. Udgangspunktet for antallet af grunde, der kan udlægges et nyt sted,

er antallet af uudnyttede grunde, der føres tilbage og derved omplaceres i forholdet 1:1. Udgangspunktet

er det antal grunde, der fremgår af plangrundlaget for området (i landplandirektiv, kommuneplanens

rammer for lokalplanlægning eller lokalplan). Hvis antallet ikke fremgår af plangrundlaget, er udgangs-

punktet det antal grunde, som byggelovens alm. grundstørrelser på mindst 1.200 m

åbner mulighed

for. I landsplandirektivet, som erhvervsministeren vil udarbejde, vil antallet af nye grunde i hvert område

fremgå, hvor udgangspunktet vil være en gennemsnitsstørrelse på minimum 1.200 m

eksklusiv veje,

fællesarealer m.m. Der kan dog være begrundelse for minde grunde eks. ved omdannelse af eksisterende

bygninger som hoteller, eller begrundelse for større grunde afhængig af f.eks. typen af udstykninger i de

omgivende sommerhusområder.

Den samlede ramme for nyudlæg er op til 6.000 nye sommerhuse for hele landet fordelt på baggrund af

de modtagne ansøgninger.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 1-6,

at der skal gælde 6 kriterier for udlæg af sommerhusområder i kystnærheds-

zonen.

Efter

nr. 1,

skal sommerhusgrundene være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusom-

råderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhus-

områder, hvor der er et turistmæssigt potentiale. Nye sommerhusområder skal kunne opfattes som en

sammenhæng med eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder. Der kan

ikke udlægges fritliggende, nye sommerhusområder, som ikke grænser op til eksisterende eller planlagte

2016/1 LSF 121

bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder. Der kan være landskabselementer som vil indgå i

sammenhæng med et udlæg af sommerhusområder.

Efter

nr. 2,

skal den enkelte kommunalbestyrelse anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kyst-

nærhedszonen der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye

i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt. Kommunen kan tilbageføre uudnyttede sommerhus-

områder, uden at antallet af sommerhusgrunde omplaceres i egen kommune. Dette vil gøre det muligt

for andre kommuner at ansøge om udlæg af nye sommerhusgrunde. En ansøgning om udlæg af nye

sommerhusområder, som ikke medfølges af en tilsvarende tilbageførsel af uudnyttede sommerhusområder

i egen kommunen, vil afhænge af, at andre kommuner tilbagefører flere sommerhusområder med som-

merhusgrunde end de omplacerer.

Efter

nr. 3,

skal offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges, således at både borgere og turister

også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.

Efter

nr. 4,

kan der ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbe-

skyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.

Erhvervsministeren skal gennem landsplandirektiverne for nye sommerhusområder varetage de særlige

nationale interesser inden for kystnærhedszonen, der bl.a. tilsiger, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en

væsentlig landskabelig værdi, jf. § 1, stk. 2, nr. 4.

Efter

nr. 5,

skal nye sommerhusområder placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser

og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser. Særlige

landskabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser skal forstås i overensstemmelse med den foreslåede

bestemmelse i § 11 a, stk. 1, nr. 14. Væsentlige nationale interesser er defineret i § 2 a.

Efter

nr. 6,

skal kommunalbestyrelserne i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommer-

husgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt. Der kan eksempelvis lægges vægt på et turistmæs-

sigt potentiale i kraft af nærhed til større turismedestinationer, hvor nye attraktive sommerhusområder vil

komme til at indgå i et samlet turistopland med anlæg, faciliteter og aktiviteter, der tilsammen kan opfyl-

de moderne turisters behov og ønsker. Det kan være med til at udvikle eksisterende turistdestinationer, der

oplever, at udbuddet af feriehuse til udlejning ikke kan dække efterspørgslen. Som led i strategien skal

kommunalbestyrelserne gennemgå eksisterende, ubebyggede sommerhusområder og vurdere, om de kan

tilbageføres.

Kommunalbestyrelsen bør i forbindelse med strategien for omlægning af sommerhusområder vurdere,

hvilke erstatningskrav beslutninger om tilbageførsel af lokalplanlagte sommerhusområder kan medfø-

re. Det bør tilstræbes at undgå at tilbageføre lokalplanlagte sommerhusområder, hvor der er afholdt

betydelige udgifter til anvendelse som sommerhusgrunde. Kommuneplanstrategien bør således indeholde

oplysninger om, hvilke aftaler kommunen har indgået med ejerne af de lokalplanlagte områder, således

at erhvervsministeren kan tage stilling til, om områderne kan tilbageføres til landzone. Der kan ikke

tilbageføres områder, som er udstykkede eller byggemodnede.

Der kan tilbageføres: 1) kommunalt ejede områder, hvor der ikke er behov for yderligere aftaler,

2) privatejede områder, hvor ejeren accepterer eller ønsker tilbageførsel til landzone, 3) privatejede

områder, hvor ejeren ønsker at foretage et bytte, således at andre arealer i stedet ønskes overført til

sommerhusområde, 4) privatejede områder, hvor der er forhandlet et forslag til erstatning for udgifter

afholdt med henblik på arealernes udnyttelse i sommerhusområde og 5) privatejede arealer, hvor ejeren

ikke ønsker tilbageførsel, men denne ikke har afholdt udgifter med henblik på arealernes udnyttelse i

sommerhusområde.

Kommunalbestyrelsen vil skulle træffe beslutning efter planlovens § 33, stk. 1, nr. 1, om ophævelse

af lokalplanen for arealer, som tilbageføres til landzone. Beslutningen er betinget af, at planlægning

for området ikke længere findes nødvendig. Kommunalbestyrelsen skal ved samme lejlighed træffe

2016/1 LSF 121

beslutning om at tilbageføre området til landzone efter planlovens § 45. Det er en forudsætning, at det

sker efter saglige og planlægningsmæssigt begrundede hensyn.

§ 5 b, stk. 5,

foreslås det, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøgninger om nye sommer-

husområder efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4.

Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler for

proces og kriterier for udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder. Kommunalbestyrelserne

skal beskrive, hvordan udlæg af nye sommerhusområder, omdannelse af eksisterende feriecentre, hoteller

m.v. til sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling i området.

I landsplandirektivet kan der stilles vilkår til kommunernes videre planlægning for nye sommerhusom-

råder med udgangspunkt i den konkrete placering.

Processen for udarbejdelse af landsplandirektiver for udlæg af nye sommerhusområder vil følge den

almindelige planlægning. Landsplandirektivet vil skulle indeholde en særbestemmelse om ikrafttræden

af bestemmelser i direktivet om nye sommerhusområder, som er afhængige af tilbageførsel af relevante

lokalplanlagte sommerhusområder. Landsplandirektivet vil endvidere skulle indeholde en fordeling af de

overskydende nye 1.000 sommerhusgrunde mellem kommunerne og fordeling af yderligere grunde, som

måtte blive til rådighed, såfremt nogle kommuner vil tilbageføre flere sommerhusgrunde, end kommuner-

ne ønsker at udlægge i nye områder. Fordelingen vil i øvrigt være baseret på, at en kommune har ret til

nye sommerhusgrunde i samme antal, som kommunen kan anvise tilbageførsel af sommerhusgrunde.

Der udarbejdes faktaark, som vil indeholde nærmere oplysninger om kriterierne, som skal opfyldes,

herunder at nye sommerhusområder skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund,

og at feriecentre eller sommerhusområder skal placeres i områder, hvor der er et turistmæssigt potentia-

le. Endvidere vil det være et kriterie, at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således

at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster, jf. bemærkningerne til

stk. 4. Nye sommerhusområder skal desuden placeres således, at de ikke medfører et øget behov for

kystbeskyttelse. Den enkelte kommune skal i ansøgningen anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde

i kystnærhedszonen, der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med

nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt.

Kommunerne kan i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøt-

te vækst og udvikling lokalt. Som led i ansøgningen skal kommunerne gennemgå eksisterende ubebygge-

de sommerhusområder og vurdere, hvorvidt de ønskes tilbageført.

Det vil fremgå af faktaarket, at ansøgningerne skal indeholde overvejelser om, hvordan kvaliteten og

attraktionsværdien i sommerhusområderne kan sikres.

Erhvervsministeriet vil på baggrund af ansøgningerne om omplacering og udlægning af nye sommer-

husområder i kystnærhedszonen i dialog med kommunerne udarbejde et konkret forslag til landsplandi-

rektiv med kortbilag.

Landsplandirektivet vil blive sendt i offentlig høring i 8 uger.

§ 5 b, stk. 6,

foreslås det, at erhvervsministeren ved landsplandirektiv kan fravige lovens bestemmelse

om, at sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, jf. § 5 b, stk. 1, nr. 3, så kommunerne får

mulighed for ved lokalplan at overføre eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen til

byzone, hvis lovens generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone er opfyldt, jf. § 11 a.

Bemyndigelsen omfatter eksisterende sommerhusområder, som er beliggende i umiddelbar tilknytning

til eksisterende sammenhængende byzone.

Det er et krav, at lovens generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone er opfyldt, jf. den forslåede

bestemmelse i § 11 a.

2016/1 LSF 121

Yderligere er det et krav, at mindst ¾ af de berørte grundejere er positive over for en overførsel til

byzone.

§ 5 b, stk. 7,

foreslås det, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøgninger om overførsel af

eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen til byzone efter stk. 6.

Kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med en ansøgning bl.a. redegøre for konsekvenserne af at

overføre eksisterende sommerhusområde til byzone, herunder at den turistmæssige og rekreative værdi

for kommunens og nabokommunens indbyggere er af underordnede betydning.

Kommunerne skal endvidere redegøre for, at overførslen til byzone er forenelig med bestemmelserne

for nyudlæg af byvækst, hvilket betyder, at det som udgangspunkt kun er eksisterende sommerhusom-

råder, som er beliggende i umiddelbar tilknytning til eksisterende sammenhængende byzone, der kan

overføres til byzone, så byen udvikles indefra og ud.

Kommunalbestyrelsen skal forelægge konsekvenserne for overførsel fra et konkret sommerhusområde

til byzone for grundejerne, og samtidig vil det være en forudsætning for en overførsel, at mindst ¾ af de

berørte grundejere er positive over for en overførsel til byzone.

De overnævnte kriterier vil blive nærmere konkretiseret i vejledningsmaterialet, som vil blive udsendt

til kommunerne forud for ansøgningsrunden.

§ 5 b, stk. 8,

foreslås det, at erhvervsministeren ved udlæg af nye sommerhusområder, jf. stk. 4,

kan fastsætte regler om rækkefølge for kommunalbestyrelsernes planlægning og om, at planlægningsmu-

ligheden for uudnyttede områder, som er udlagt til sommerhusområde i landsplandirektiv efter stk. 4,

bortfalder 8 år efter udstedelsen.

Med den foreslåede bemyndigelse kan erhvervsministeren fastsætte bestemmelser om en bestemt ræk-

kefølge for planlægning i landsplandirektiverne, så kommunerne først kan udarbejde nye lokalplaner,

efterhånden som sommerhusgrundene er blevet udnyttet. Derved opnås, at et lokalplanlagt område skal

udnyttes, før et nyt område kan lokalplanlægges og bebygges. Samtidig foreslås det, at der indføres en

»solnedgangsklausul«, som sikrer at sommerhusområder udlagt i landsplandirektiv, bortfalder efter 8 år,

hvis der ikke er udarbejdet lokalplan. Hensigten er, at udlægning af nye sommerhusgrunde skal følge

behovet og efterspørgslen af nye sommerhusgrunde.

For at varetage hensynet til den omkringliggende natur og landskabet og sikre de åbne og ubebyggede

kyststrækninger skal placering af ferie- og fritidsanlæg jf. § 5 b, stk. 1, nr. 4, ske efter sammenhængende

turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritids-

anlæg.

Efter den gældende Vejledning om landzoneadministration – Planlovens §§ 34-38, afsnit 1.2.4, kræves

der landzonetilladelse til nyopførelse eller omfattende istandsættelser efter hændelige begivenheder som

brand, hærværk eller stormskader. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen normalt bør meddele

tilladelse til genopførelse af nedbrændt bebyggelse, eller bebyggelse der er blevet ødelagt på grund af

storm eller hærværk, hvis der inden rimelig tid (ca. 3 år) søges om landzonetilladelse hertil. Efter praksis

meddeles der normalt alene tilladelse til en bygning med samme placering, størrelse, anvendelse og

karakter som den nedbrændte eller ødelagte.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 5 b, stk. 9,

kan erhvervsministeren i særlige tilfælde meddele

tilladelse til at fravige § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4 og § 35, stk. 3, ved nyopførelse af nedbrændte kroer,

hoteller og andre turismefaciliteter. Med bestemmelsen foreslås det, at det i særlige tilfælde bliver muligt

at nyopføre de hoteller, feriecentre, kroer og turismefaciliteter, der ellers ikke ville blive genopført, fordi

det investeringsmæssigt ikke er rentabelt, eller fordi der er lovgivningsmæssige barrierer for at opføre

dem med en lidt anden placering og udformning end tidligere. Der kan f.eks. være ønske om at opføre

et hotel eller turismefacilitet med en anden udformning og en helt eller delvist anden placering på

2016/1 LSF 121

den eksisterende grund. Det vil endvidere være muligt at tillade nyopførelse også, hvis det ikke sker i

forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, jf. § 5 b, stk. 1. nr. 4.

Med den foreslåede

stk. 9, nr. 1,

skal kommunalbestyrelsen sikre, at projektet har betydning for

turismen og for tiltrækning af turister.

Med den foreslåede

stk. 9, nr. 2,

skal kommunalbestyrelsen sikre, at projekterne indpasses arkitektonisk

og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet.

Med den foreslåede

stk. 9, nr. 3,

skal kommunalbestyrelsen sikre, at projekterne indeholder tiltag,

der bidrager positivt til den omkringliggende natur og til gode naturoplevelser. Det kan handle om

naturgenopretning, oprydning, adgang til naturområder mm.

Kommunalbestyrelsen skal i ansøgningen om tilladelse til genopførelse af turismefaciliteten belyse,

hvordan ovenstående kriterier tilgodeses i det ansøgte projekt.

Desuden foreslås det, at miljø- og fødevareministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i natur-

beskyttelseslovens §§ 8, stk.1, og 15, stk. 1, om strandbeskyttelse og klitfredning til disse projekter,

ligesom kommunerne kan gøre undtagelse i forhold til naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 om bygge- og

beskyttelseslinjer ved søer og åer, skove, fortidsminder og kirker.

Til nr. 15 og 16

§ 5 l, nr. 2,

videreføres det gældende krav om god tilgængelighed for alle trafikarter. Med den

foreslåede ændring i nr. 2, tilføjes til bestemmelsen, at transportafstandene i forbindelse med indkøb skal

være begrænsede. Ændring er identisk med den gældende bestemmelse i § 5 l, stk. 1, nr. 3, 2 pkt., der

foreslås ophævet i lovforslagets § 1, nr. 16. Formålet med ændringen er at sikre alle trafikarter, og ikke

kun udvalgte trafikarter, har god tilgængelighed og begrænsede transportafstande til indkøb.

§ 5 l, nr. 3,

nyaffattes således, at der i planlægningen for detailhandelsstrukturen skabes gode rammer

for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. Hensynet til en effektiv butiksstruktur taler

eksempelvis for, at kommunalbestyrelsen skal sikre tilstrækkelig rummelighed i centerområderne til

etablering af flere konkurrerende butikker, idet en øget konkurrence antages at føre til mere produktive

butikker og lavere priser. Hensynet til en effektiv butiksstruktur taler endvidere for at skabe rum til større

butikker, som antages at have bredere vareudvalg og højere produktivitet end mindre butikker.

Med de forslåede ændringer tilsikres det, at de tre ligeværdige formål i 5 l fremadrettet vedrører et

varieret butiksudbud, jf. den gældende nr. 1, god tilgængelighed og begrænsede transportafstande, jf. den

foreslåede ændring i nr. 2, og en effektiv butiksstruktur, jf. nyaffattelsen af nr. 3, som kommunalbestyrel-

sen skal søge pragmatisk at tilgodese i sin konkrete planlægning. Der ændres ikke ved den nuværende

hensigt om at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre.

Til nr. 17

Det foreslås, at

§ 5 m, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves. Efter den gældende bestemmelse i planlovens § 5

m, stk. 1, 3. pkt., kan der kun udlægges nye aflastningsområder i hovedstadsområdet og i Aarhus, og

beliggenheden af områderne fastlægges af erhvervsministeren ved et landsplandirektiv, jf. § 5 m, stk. 4

og 5. Den foreslåede ophævelse af 3. pkt. vil betyde, at kommunalbestyrelsen fremover kan planlægge og

udlægge nye aflastningsområder i en by, uanset størrelsen på byen.

Beliggenheden af aflastningsområder for hovedstadsområder og Aarhus vil fremadrettet fortsat skulle

fastlægges af Erhvervsministeren, jf. § 5 m, stk. 4 og 5, i den gældende planlov.

Til nr. 18

Det foreslås, at

§ 5 m, stk. 2,

nyaffattes. Den gældende bestemmelse i planlovens § 5 m, stk. 2,

fastlægger, at bymidter og bydelscentre skal afgrænses efter en statistisk metode, som viser, hvor der

2016/1 LSF 121

er en koncentration og variation i en række funktioner, der almindeligvis findes i en bymidte, herunder

f.eks. butikker og offentlig service. Med nyaffattelsen af stk. 2, er det tilsikret, at beliggenheden og

afgræsningen af bymidter og bydelscentre skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen

af en række funktioner, som er karakteristiske for bymidter og bydelscentre. Der skal således tages

udgangspunk i, at der i områderne er stor mangfoldighed i de kunde- og publikumsorienterede funktioner,

og at funktionerne er placeret tæt på hinanden, så der kan opnås en synergi mellem de forskellige

aktiviteter. Følgende funktioner vil kunne indgå i udpegningen af bymidten: Detailhandel, hoteller,

restauranter, stationer/busterminaler, banker, forretningsservice, kulturtilbud, sundhedsvæsen og offentlig

administration. Det er hensigten, at erhvervsministeren vil udarbejde en vejledning om afgrænsning af

bymidter og bydelscentre.

Hensigten med ændringen af reglerne om afgrænsning af bymidter og bydelscentre er at forenkle

processen for arealmæssige udvidelser af bymidter og bydelscentre og give kommunalbestyrelsen meto-

defrihed ved afgrænsningen af bymidter og bydelscentre. Hensigten er ikke at ændre de hensyn, der ligger

bag de nuværende regler om at sikre levende bymidter og bydelscentre med et koncentreret og varieret

udbud af bymidtefunktioner. Den statistiske metode kan således fortsat anvendes ved den konkrete

afgrænsning af en bymidte eller et bydelscenter, men vil ikke længere være et krav.

Den foreslåede stk. 2, forudsætter, at kommunalbestyrelsernes afgrænsning af bymidter og bydelscentre

fortsat sker under hensyntagen til bl.a. nedenstående forhold:

At arealer til butiksformål fortrinsvist skal udlægges i bymidter og bydelscentre. Bydelscentre, aflast-

ningsområder og lokalcentre bør ikke placeres på en sådan måde, at de samlet set vil medføre en

funktionsudtømning af bymidten.

At udvidelse af bymidter og bydelscentre skal følges af en redegørelse, som begrunder, at et givet

område eller flere områder inddrages i bymidten. Begrundelser kan f.eks. være, at der mangler rumme-

lighed til udbygning af butiksforsyningen, at detailhandel kan medvirke til at fremme en omdannelse

i et byomdannelsesområde, et ønske om at skabe sammenhæng mellem bymidten og andre områder

med bymidtefunktioner og behov for arealer med god tilgængelighed. Desuden kan hensyn til et beva-

ringsværdigt bymiljø, historiske bygninger, pladser og kulturmiljøer samt mulighed for at trafikbetjene

et område være væsentlige argumenter. Det afgørende er, at bymidten udvikles inde fra og ud som en

sammenhængende bymidte. De områder, der kan inddrages i bymidten, skal derfor være områder, der

støder op til den nuværende afgrænsning. En udvidelse skal være med til at styrke den eksisterende

bymidte/bydelscenter, og det skal derfor undgås at skabe todelte eller usammenhængende bymidter.

At en udvidelse indefra og ud skal være begrundet i et opgjort behov for yderligere detailhandelsarealer,

herunder til betjening af eventuelle nye byområder i forbindelse med byomdannelse.

At hver by kun kan have én bymidte (på nær i hovedstadsområdet). Nogle byer har fra tidligere plan-

lægning i kommuneplanen udlagt flere bymidter/bymidteområder, som ikke hænger sammen rent fysisk,

men hvor de betegnes som ligestillede bymidter. Kommunalbestyrelsen kan ved kommuneplanrevisioner

beholde de eksisterende afgrænsninger af de adskilte bymidter. Ved ændringer af afgrænsningen skal

kommunerne dog træffe et valg om, hvilket område der fremover skal være bymidten.

Til nr. 19

Det foreslås, at § 5 m, stk. 3, 2. pkt. udgår. Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af den

foreslåede nyaffattelse af § 5 m, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, ovenfor.

Til nr. 20

Det følger af den gældende bestemmelse i § 5 m, stk. 4, at erhvervsministeren i hovedstadsområdet

fastlægger beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder bymidter og aflast-

2016/1 LSF 121

ningsområder, hvori der kan etableres store butikker. Bestemmelsen er udmøntet ved cirkulære nr. 67 af

31. oktober 2008, om regler i landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet.

Det foreslås, at sidste led i

§ 5, stk. 4, 1. pkt.

udgår, således at erhvervsministeren fremover alene

fastlægger beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet. Hoved-

stadskommunerne vil således få de samme muligheder som resten af landet for at planlægge for udvalgs-

varebutikker, da størrelsesgrænsen for udvalgsvarebutikker foreslås ophævet.

Ændringen i stk. 4, vil betyde, at de gældende bestemmelser, om størrelsesgrænsen for udvalgsvare-

butikker i landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet vil blive ophævet administrativt,

samtidig med at lovforslaget skal træde i kraft.

Til nr. 21

Det følger af den gældende bestemmelse i § 5 m, stk. 5, at erhvervsministeren fastlægger beliggenheden

af aflastningsområder, hvori der kan etableres store udvalgsvarebutikker i Aarhus. Bestemmelsen er

udmøntet ved cirkulære nr. 57 af 17. oktober 2008, om regler i landsplandirektiv for detailhandel i

Aarhus.

Det foreslås, at

§ 5 m, stk. 5,

ophæves. Ophævelsen vil betyde, at kommunalbestyrelsen i Aarhus vil få

mulighed for at udlægge nye aflastningsområder. Ophævelsen vil medføre, at det gældende landsplandi-

rektiv for detailhandel i Aarhus vil blive ophævet administrativt samtidig med, at lovforslaget skal træde i

kraft.

Til nr. 22

De gældende regler i § 5 n om planlægning for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende

varer er fortolket som, at disse kun kan placeres uden for bymidter og bydelscentre. Med ophævelsen af

de maksimale butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder er

denne opdeling ikke længere relevant. Derfor foreslås bestemmelsen ændret, så det fremgår, at der også

i bymidter, bydelscentre, og i aflastningsområder kan udlægges arealer til butikker, der alene forhandler

særlig pladskrævende varer.

Det foreslås derfor at,

§ 5 n, stk. 1, nr. 1-3,

nyaffattes.

Med den foreslåede bestemmelse i

nr. 1,

bliver det muligt at planlægge for aflastningsområder i de byer,

hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, så det sikres, at der ikke udlægges store aflastningsområder i

mindre byer.

Afgrænsning af aflastningsområder skal ske ud fra hensynet til at sikre optimale konkurrenceforhold

ved koncentration og variation i udbuddet af butikker samt god tilgængelighed for alle trafikarter.

I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde og ved udvidelse af et eksisterende aflast-

ningsområde skal kommunerne redegøre for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres

på, det opland, som aflastningsområdet henvender sig til og påvirkningen af butiksforsyningen, jf. neden-

for. Der vil blive udstedt en vejledning for udformning af denne redegørelse, som skal belyse,

– hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere

priser til fordel for forbrugerne,

– hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten, de mindre op-

landsbyer og i landdistrikterne samt

– hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at

påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.

Det er ikke hensigten med aflastningsområder, at de skal kunne udlægges med henblik på etablering af

alene én butik eller udelukkende dagligvarebutikker.

2016/1 LSF 121

Redegørelsen skal som en del af plangrundlaget i offentlig høring. Der skal foretages en særskilt høring

af nabokommunerne, jf. ændringen i § 1, nr. 66.

I den foreslåede

nr. 2,

sammenskrives de tidligere bestemmelser i § 5 n, stk. 1, nr. 2 og 3. Da det

ofte kan være vanskeligt at skelne mellem behovet for udlæg til lokalcenter eller en enkeltstående butik,

foreslås det, at reglerne for lokalcentre og enkeltstående butikker slås sammen. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til den nuværende bestemmelse om lokalcentre og enkeltstående butikker. Det er fortsat

hensigten, at et lokalcenter alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommer-

husområde el. lign., og at en enkeltstående butik alene er til lokalområdets forsyning. Planlægningen for

lokalcentre og enkeltstående butikker skal således fortsat baseres på det lokale kundegrundlag.

Placering af enkeltstående butikker skal sidestilles med lokalcentre og dermed kunne placeres tættere

end 500 m på eksisterende mindre butikker og områder til butiksformål, herunder særligt områder udlagt

til særlig pladskrævende varer.

Det er dog ikke hensigten med ændringen, at der skal kunne etableres enkeltstående butikker i til-

knytning til andre butikker eller lokal-/bydelscentre, således at butikkerne tilsammen fremstår som et

butiksområde, som dermed bliver større end det samlede areal for lokalcentre på 3.000 m

eller for

enkeltstående butikker på 1.200 m

Med afskaffelsen af maksimale butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker, vil der kunne planlægges for

store butikker med mange varer, eller butikker, der både forhandler særlig pladskrævende og ikke særlig

pladskrævende varer i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. Der vil dog fortsat være behov for at

kunne udlægge særskilte arealer til de butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer, som det

vil være uhensigtsmæssigt at placere i et centerområde.

Listen af særlig pladskrævende varer er gjort mere fleksibel, da den foreslåede bestemmelse ikke

rummer en udtømmende liste, men en liste over, hvilke varer, der f.eks. er pladskrævende. De nævnte

eksempler udvides til ikke kun at omfatte biler, men også andre motorkøretøjer som f.eks. motorcykler,

der kan have særlige lokaliseringsbehov. Endvidere er listen udvidet med trailere, da der er en flydende

overgang mellem f.eks. campingvogne, campletter, hestetrailere og andre trailere.

Efter den foreslåede

nr. 3,

er udvalgsvarebutikker, der forhandler varer, som frembyder særlige sikker-

hedsmæssige forhold som f.eks. varer, hvortil anden myndighed end den kommunale planlægningsmyn-

dighed stiller særlige sikkerhedsmæssige krav, som f.eks. ammunition og eksplosiver, nu også omfattet af

bestemmelsen (f.eks. jagtbutikker, der forhandler sådanne varer).

Bestemmelsen muliggør, at der kan udlægges arealer til brug for butikker, der forhandler så pladskræ-

vende varer eller sikkerhedsmæssigt vanskelige varer, at de ikke kan indpasses i en by eller bydel, uden at

dette i sig selv skader bymiljøet. Bestemmelsen omfatter derimod ikke arealudlæg til andre store butikker

med mange varer eller butikker, der både forhandler pladskrævende og ikke-pladskrævende varer. Varer

som f.eks. dagligvarer, tøj, legetøj, babyudstyr, elektronik, tv/radio, edb m.v., hårde hvidevarer, boligtilbe-

hør, tæpper og isenkram er ikke omfattet af bestemmelsen.

Yderligere foreslås det, at

§ 5 n, stk. 2,

nyaffattes som følge af, at den gældende bestemmelse om, at der

i tilknytning til butikker med tømmer og byggematerialer kunne etableres et særligt afsnit med varer, der

ikke er særligt pladskrævende (byggemarked), ophæves.

Med forslaget til nyaffattelsen fastsættes det, at der ikke kan planlægges for et aflastningsområde med

kun én enkeltstående butik eller med udelukkende dagligvarebutikker. Formålet er, at der alene skal

udlægges et aflastningsområde i de tilfælde, hvor der er behov for et samlet område til butikker, som

ikke uden videre kan placeres i bymidten. Det er ikke hensigten, at aflastningsområder skal udlægges med

henblik på alene at etablere enkeltstående dagligvarebutikker, der er større end 1.200 m

, jf. forslagets §

5 q, stk. 2. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 15, hvorefter det i

2016/1 LSF 121

lokalplanen skal være en betingelse for ibrugtagning af dagligvarebutikker i et aflastningsområde, at der

findes eller samtidig gives ibrugtagningstilladelse til udvalgsvarebutikker i området.

En bygherre, som ønsker at opføre en dagligvarebutik i et aflastningsområde, vil således skulle sikre

sig, at der også opføres udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet, ligesom bygherren skal være opmærk-

som på, at der først kan opnås ibrugtagningstilladelse til dagligvarebutikken samtidig med eller efter, at

der er givet ibrugtagningstilladelse til en eller flere udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet.

Til nr. 23

Det foreslås med den nye bestemmelse i

§ 5 n, stk. 3,

at eksisterende aflastningsområder kan udvides,

hvis der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, og der er behov for at give plads til butikker, der ikke

uden videre kan etableres i bymidten. Eksisterende aflastningsområder kan ikke udvides for at skabe

plads til én dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker. Ved planlægning for udvidelse af et

eksisterende aflastningsområder skal kommunalbestyrelsen opfylde samme redegørelseskrav som ved

udlæg af nye aflastningsområder, jf. lovforslagets § 1, nr. 48.

Dette betyder, at der kun kan planlægges for udvidelse af et eksisterende aflastningsområde til daglig-

varebutikker, hvis der samtidig planlægges for en udvidelse til udvalgsvarebutikker. Der skal således

være behov for at udlægge yderligere areal til såvel udvalgsvarebutikker som dagligvarebutikker, som

ikke uden videre kan placeres i bymidten, for at der kan planlægges for udvidelse af et eksisterende

aflastningsområde.

Til nr. 24

Det foreslås, at

§ 5 p, stk. 1,

ændres. Der kan som hidtil kun udlægges bydelscentre i byer med

over 20.000 indbyggere. Efter de gældende regler kan bydelscentre i byer med mindre end 40.000

indbyggere maksimalt fastsættes til et samlet bruttoetageareal på 5.000 m

. Med forslaget bliver det

uanset bystørrelse kommunalbestyrelsen, der fastsætter bydelscentrets størrelse. Der kan som hidtil kun

udlægges et bydelscenter i hver bydel, det er en betingelse, at det udlægges centralt i den bydel, som det

betjener, og at størrelse og butiksudbud, herunder butiksstørrelser, tilpasses bydelen.

Til nr. 25

Det foreslås, at bestemmelsen i

§ 5 p, stk. 3,

ophæves. Efter gældende regler kan der ikke udlægges

nye aflastningsområder, og bestemmelsen skulle sikre, at de eksisterende aflastningsområder ikke kan

udvides. Reglen foreslås ophævet, så det fremover bliver muligt at udvide et eksisterende aflastningsom-

råde, når redegørelseskravene herfor er opfyldt, jf. lovforslagets § 1, nr. 48.

Bestemmelsen i den gældende

§ 5 p, stk. 4,

foreslås ophævet som konsekvens af, at § 5 p, stk. 3,

ophæves.

Til nr. 26

Det foreslås, at bestemmelserne i § 5 q om butiksstørrelser nyaffattes.

Efter den gældende bestemmelse i § 5 q kan dagligvarebutikker maksimalt være 3.500 m

og udvalgs-

varebutikker 2.000 m

Det foreslås i

§ 5 q, stk. 1,

at øge den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker til 5.000 m

, og

at loftet for udvalgsvarebutikkers størrelse fjernes helt (dvs. butikker, som forhandler f.eks. tøj, sko, jagt-

eller sportsudstyr, hårde hvidevarer m.v.). Det er fortsat ikke hensigten at muliggøre nye hypermarkeder,

dvs. dagligvarebutikker større end den nye størrelsesgrænse på 5.000 m

, eller hypermarkedslignende

indkøbscentre, som er butikskoncepter, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt fremtræder som

en identificerbar enhed sammen med en dagligvarebutik.

2016/1 LSF 121

Det fastslås yderligere, at der ud over de 5.000 m

kan tillægges op til 200 m

til personalekantine,

personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum.

Efter den gældende bestemmelse i § 5 q, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i byer med over 40.000

indbyggere hvert 4. år planlægge for op til 3 store udvalgsvarebutikker over 2.000 m

. Med forslaget i §

5 q, stk. 1, fjernes loftet for udvalgsvarebutikkers størrelse helt, hvorfor reglen bortfalder som konsekvens

af dette.

Det foreslås i

§ 5 q, stk. 2,

at det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker i lokalcentre og for

enkeltstående dagligvarebutikker til lokalområdets forsyning fastsættes til 1.200 m

inkl. personalekanti-

ne, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum.

Det foreslås i

§ 5 q, stk. 3,

at det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker i aflastningsområ-

der fastsættes til 3.900 m

. Yderligere foreslås det, at der til dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre

og aflastningsområder desuden kan etableres op til 200 m

til personalekantine, personaletoiletter, perso-

nalefitnessfaciliteter og personalepauserum, som det er tilfældet i dag.

Til nr. 27

Ændringerne er en konsekvens af ændringerne om maksimale butiksstørrelser i § 5 q, jf. lovforslagets §

1, nr. 26.

Til nr. 28

Det foreslås, at

§ 5 t, stk. 2,

ophæves, men fastholdes for dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og

aflastningsområder, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 29

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 39, om nye regler for udlæg af byzonearealer. Der

henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 30

Med den foreslåede nye bestemmelse i

§ 11 a, stk. 1, nr. 8,

indføres der krav om, at kommuneplanen

skal indeholder retningslinjer for sikring af, at forureningsbelastede arealer ikke udlægges til forurenings-

følsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod forureningsbelastning, jf. det

foreslåede stk. 6 og den foreslåede § 15 b.

Ændringen medfører, at de miljøhensyn som kommunalbestyrelsen varetager i planlægningen, udvides

fra alene at omhandle støj til også at omfatte lugt, støv og anden luftforurening. I praksis betyder det, at

planlægningen skal sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes for den anvendelse

og på de arealer, der planlægges for og sikre, at der i lokalplanerne stilles krav om de nødvendige

afværgeforanstaltninger.

Til nr. 31

Efter den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 1, nr. 13 skal kommunalbestyrelserne som led i deres

kommuneplanlægning udarbejde retningslinjer for udpegning af eksisterende og potentielle naturområ-

der, som skal indgå i Grønt Danmarkskort samt retningslinjer for prioritering af kommunalbestyrelsens

naturindsats. Ved fastsættelse af retningslinjer for Grønt Danmarkskort, herunder selve udpegningen af

naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, skal kommunalbestyrelserne tage udgangspunkt

i det eksisterende plantema om varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden

af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser af økologiske forbindelser samt af potentielle

naturområder og potentielle økologiske forbindelser, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 14.

2016/1 LSF 121

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 11 a, stk. 1, nr. 14,

sammenskrives den gældende lovs § 11 a,

stk. 1, nr. 13 og 14. Derved fastholdes kommunalbestyrelsernes planlægning for Grønt Danmarkskort

samtidig med, at kommunalbestyrelsernes planlægning på naturområdet forenkles, idet Grønt Danmarks-

kort og naturbeskyttelsesinteresserne samles i ét plantema, som kommunalbestyrelserne skal fastsætte

retningslinjer for og udpege på kort.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres kravet om, at kommuneplanen skal indeholde retningslin-

jer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle

økologiske forbindelser. For at sikre sammenhæng med planlægningen for Grønt Danmarkskort præci-

seres det, at naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser også omfatter »eksisterende Natura

2000-områder på land«. Der er ikke tiltænkt nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til kommunalbe-

styrelsernes planlægning for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne efter planloven.

Der henvises til bemærkningerne til den gældende § 11 a, stk. 1, nr. 13, i Folketingstidende 2014, 1.

samling, A, L94 som fremsat, side 18 og 19.

Yderligere præciseres det, at bestemmelse i § 11 a, stk. 4, opretholdes.

Det skal af retningslinjerne fremgå, at arealer beliggende i Grønt Danmarkskort ikke kan indgå i

kommunens udviklingsområder. Kommunerne skal i forbindelse med udpegning af Grønt Danmarkskort

overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes anvendelsen af Grønt Danmarkskort og fokus

på, hvordan udviklingsområder og grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv.

Til nr. 32

Bestemmelsen i § 11 a, stk. 1, nr. 14, udgår, idet den indholdsmæssigt er skrevet sammen med

bestemmelsen i § 11 a, stk. 1, nr. 13, som med lovforslaget bliver nr. 14, jf. bemærkningerne ovenfor til

lovforslagets § 1, nr. 31.

Til nr. 33

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets §

1, nr. 34. Der henvises til bemærkningerne hertil nedenfor.

Til nr. 34

Med den foreslåede nye bestemmelse i

§ 11 a, stk. 1, nr. 22,

vil kommuneplanen skulle indeholde

retningslinjer for beliggenheden af omdannelseslandsbyer, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at benytte

muligheden for at udpege sådanne. Med muligheden for at udpege og afgrænse omdannelseslandsbyer

gives kommunerne videre rammer for at foretage en ny afgrænsning af en landsby, end det er muligt

efter gældende praksis om landsbyafgrænsninger, ligesom afgrænsningens betydning for landzoneadmini-

strationen lovfæstes. Mulighederne for efter gældende praksis at foretage landsbyafgrænsninger i øvrigt

påvirkes ikke.

Kommunernes mulighed for at udpege omdannelseslandsbyer har til formål at skabe attraktive landsby-

er for bosætning og retter sig derfor mod landsbyer i tilbagegang.

Fordelen ved at indføre omdannelseslandsbyer i kommuneplanlægningen er, at der ved udpegningen

af en omdannelseslandsby på forhånd er taget stilling til kommunalbestyrelsens muligheder for at give

landzonetilladelser inden for en større afgrænsning omkring landsbyer, end der er mulighed for i dag.

For indførelse af omdannelseslandsbyer i kommuneplanen gælder følgende:

– Kommunalbestyrelserne kan udpege op til to omdannelseslandsbyer i kommuneplanen.

– Udpegning af omdannelseslandsbyer skal ske i kommuneplanens hovedstruktur (ved retningslinjer og

udpegning på kort med konkret afgrænsning).

2016/1 LSF 121

– Kommunalbestyrelsen kan udarbejde kommuneplanrammer (jf. § 11 b) for de udpegede omdannelses-

landsbyer med henblik på eventuelt efterfølgende at lokalplanlægge for disse.

– Der kan ikke ske egentlig byudvikling inden for omdannelseslandsbyen.

Afgrænsningen af en omdannelseslandsby foretages af kommunalbestyrelsen og skal iagttage de natio-

nale interesser og overholde gældende regler i medfør af anden lovgivning.

Udpegningen af omdannelseslandsbyer skal ske på baggrund af følgende kriterier:

– En omdannelseslandsby skal omfatte en landsby i landzone.

– Omdannelseslandsbyer kan udpeges, hvis der i området, f.eks. i et eller flere sogne, de seneste år har

været en befolkningstilbagegang, der kan begrunde behovet.

– Afgrænsningen af en omdannelseslandsby skal udgøre en hensigtsmæssig afrunding og kan f.eks. ikke

udgøre et langstrakt areal ud langs en vej væk fra den eksisterende landsby.

– En omdannelseslandsby kan arealmæssigt overlappe med potentielle naturområder og potentielle

økologiske forbindelser i Grønt Danmarkskort.

– Udpegningen af omdannelseslandsbyer skal ske under hensyntagen til produktionserhvervene, såsom

landbrug og vindmøller m.v.

– For udpegningen af omdannelseslandsbyer i hovedstadsområdet gælder, at reglerne for planlægningen

i hovedstadsområdet skal respekteres. Det gælder f.eks. de grønne kiler.

Kommunale redskaber i omdannelseslandsbyer:

– Inden for omdannelseslandsbyen kan der meddeles landzonetilladelse til opførelse af enkelte boliger

og til mindre erhverv.

– Der kan meddeles tilladelse til at erstatte forfaldne bygninger, der nedrives, med nye bygninger med

ændret placering, størrelse og udformning andetsteds inden for afgrænsningen.

– Der kan meddeles tilladelse til at placere mere end én bolig på samme grund og til udstykning til

enkelte nye boliger.

Kommunalbestyrelsens retningslinjer for omdannelseslandsbyerne skal tillægges særlig vægt ved land-

zoneadministrationen inden for afgrænsningen af omdannelseslandsbyen, jf. lovforslaget § 1, nr. 79. Dette

kan alt efter indholdet af retningslinjerne eksempelvis betyde, at der skal gives tilladelse til nyetablering

af boliger og mindre erhvervsvirksomheder inden for afgrænsningen i overensstemmelse med retningslin-

jerne herfor.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 11 a, stk. 1, nr. 23,

skal sikre, at eksisterende virksomheder i er-

hvervsområderne, ikke begrænses i deres drift og udviklingsmuligheder, fordi mere forureningsfølsomme

virksomheder flytter ind i området. Kommunalbestyrelsen skal derfor udpege de erhvervsområder, som

skal fastholdes til produktion. Udpegningen kan omfatte hele området, men kan også udgøre et afgræn-

set areal i erhvervsområdet - f.eks. omkring eksisterende produktionsvirksomheder. Kommunerne kan

udpege »bufferzoner« omkring miljøtunge virksomheder, som skal friholdes for kontorer eller anden

forureningsfølsom anvendelse. Undtaget herfra er produktionsvirksomhedernes egne kontorer samt andre

faciliteter f.eks. forskning og laboratorier, hvis placering i området er funktionelt begrundet.

Udpegningen skal gøre det klart i hvilke erhvervsområder kommunalbestyrelsen vil tillade »kontorise-

ring«, og hvor kommunalbestyrelsen ikke vil acceptere en gradvis omdannelse til andre formål end

de oprindelige. Begge dele vil styrke investeringssikkerheden for eksisterende virksomheder og for

virksomheder, der ønsker at etablere sig i erhvervsområderne. Med produktionsvirksomheder menes

virksomheder og anlæg, hvis aktiviteter er reguleret efter en miljøgodkendelse eller påbud efter miljøbe-

skyttelsesloven eller som i kraft af omfanget af deres godstransport ikke kan placeres sammen med

virksomheder, der genererer meget persontrafik.

2016/1 LSF 121

Til nr. 35

Den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 2, supplerer de krav, der stilles til kommuneplanens retnings-

linjer efter bestemmelsen i § 11 a, stk. 1, nr. 13, der med forslaget bliver nr. 14.

Kommunalbestyrelserne skal efter § 11 a, stk. 2, anvende Digitale Naturkort, når de udpeger eksisteren-

de og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort og efter bestemmelsen i § 11 a,

stk. 1, nr. 13, skal kommunalbestyrelserne, som led i deres kommuneplanlægning udarbejde retningslinjer

for udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort samt

retningslinjer for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats.

Det foreslås, at bestemmelsen i

§ 11 a, stk. 2,

nyaffattes, og kommunalbestyrelsen herefter ved fastsæt-

telse af retningslinjer efter den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 1, nr. 14, skal udpege beliggenheden

af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser på kort, herunder eksisterende Natura-2000 om-

råder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder

og potentielle økologiske forbindelser. Ved udpegningen skal Digitale Naturkort anvendes. Den samlede

udpegning udgør herefter Grønt Danmarkskort.

Med den foreslåede bestemmelse fastholdes, at kommunalbestyrelsens retningslinjer for varetagelsen

af naturbeskyttelsesinteresserne skal fremgå af kort. Det præciseres endvidere, at kommunernes samlede

udpegninger af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser vil udgøre Grønt Danmarkskort,

hvormed de tidligere to plantemaer indholdsmæssigt forbindes.

Efter den gældende lov er kommunerne endvidere forpligtet til at udpege eksisterende og potentielle

naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. I praksis ville der være stort overlap mellem de to

plantemaer og relaterede udpegninger. Planlægningen for de to plantemaer foreslås derfor samlet for at

lette kommunernes opgave med planlægning på naturområdet.

Til nr. 36

Ændringerne er alene konsekvensrettelser som følge af den ændrede nummerering i § 11 a, stk. 1.

Til nr. 37

Den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 3, fastsætter de nærmere kriterier for udpegning af naturområ-

der efter § 11 a, stk. 1, nr. 13, der med forslaget bliver nr. 14.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen præciseres de tre kriterier for udpegning af naturområder

efter den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 14. Forslaget indeholder mindre ændringer i terminologien, men der

er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af de nuværende kriterier.

Der henvises til bemærkningerne til den gældende § 11 a, stk. 1, nr. 13, i Folketingstidende 2014, 1.

samling, A, L94 som fremsat, side 19 og 20.

Til nr. 38

Den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 5, bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætter regler om

etablering af lokale naturråd m.v.

Det foreslås, at det i

§ 11 a, stk. 5,

tilføjes, at erhvervsministerens fastsættelse af regler om etablering

af lokale naturråd fremover skal ske efter aftale med miljø- og fødevareministeren. Naturrådene skal som

hidtil bistå kommunerne med udpegning af områder, som skal indgå i et Grønt Danmarkskort.

Til nr. 39

Det foreslås, at der i § 11 a, stk. 6-13, indsættes nye regler for byvækst.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 11 a, stk. 6,

fastsætter, at hvis en kommune ønsker at udlægge et

nyt areal til byzone, skal kommunalbestyrelsen samtidig udtage et andet område med en tilsvarende

2016/1 LSF 121

arealmæssig størrelse, som er udlagt til byzone. Det kan være arealer, der endnu ikke er overført til

byzone, eller arealer der allerede er overført fra f.eks. landzone til byzone via lokalplaner. Det er dog

en forudsætning, at arealerne endnu ikke er udnyttede, dvs. at arealerne ikke allerede er bebygget eller i

øvrigt taget i brug til det planlagte formål.

Hvis arealet er overført til byzone, skal kommuneplanen samtidig indeholde retningslinjer for tilba-

geførsel af arealet, og kommunalbestyrelsen skal konkret tilbageføre arealet efter bestemmelserne i

planlovens § 45. Tilbageførte arealer skal sammenlægges med eksisterende landbrugsejendomme efter

landbrugslovens regler herom.

Kompensationen med et andet areal skal ske efter en opgørelse af arealstørrelsen, som er 1:1. Det bety-

der, at hvis en kommune ønsker at udlægge et nyt areal på 20 ha til byzone, skal kommunalbestyrelsen

samtidig udtage 20 ha udlagt til byzone et andet sted i kommunen.

Det foreslås i

§ 11 a, stk. 7,

at indføre en undtagelse til stk. 6, således at kommunalbestyrelsen kan

udlægge et nyt areal til byzone uden samtidig at udtage et andet areal med en tilsvarende størrelse udlagt

til byzone, hvis kommunalbestyrelsen kan dokumentere, at der i den 12-årige planlægningsperiode er

behov for udlægning af yderligere areal til byzone. Kriterierne for opgørelsen af behovet fastsættes i en

bekendtgørelse, som udstedes af erhvervsministeren, jf. nærmere bemærkningerne til det foreslåede stk.

13.

§ 11 a, stk. 8,

foreslås det, at det grundlæggende planprincip om, at al byudvikling skal ske i byzone

og i direkte tilknytning til eksisterende byområder og bebyggelse, lovfæstes. Det såkaldte »indefra- og ud

princip« har været styrende for planlægningen siden byreguleringsloven af 1949, men har ikke tidligere

fremgået af planloven. Princippets formål er at undgå spredt bebyggelse i og ved byerne eller i det åbne

land samt at fastholde en klar afgrænsning mellem land og by.

Princippet skrives ind i loven for at sikre, at byudviklingen sker i forlængelse af byens hidtidige

udvikling under respekt for omgivelserne, herunder infrastruktur, natur og landskab, således at byudvik-

lingen understøtter udviklingen af fysisk og funktionelt sammenhængende byer og modvirker spredt og

usammenhængende bebyggelse i det åbne land.

Når princippet lovfæstes, er der behov for, at det gøres fleksibelt, så det kan tilpasses konkrete forhold

i kommunerne. Lovændringen forhindrer derfor ikke, at kommunalbestyrelsen kan planlægge for en

asymmetrisk byudvikling f.eks. langs en central vej, hvis en sådan udvikling er begrundet i hensynet til

en funktionelt sammenhængende byudvikling eller i områdets topografi. Planlægningen skal respektere

nationale interesser, herunder Natura 2000-områder, hensynet til åbne kystlandskaber m.v.

§ 11 a, stk. 9,

foreslås det, at kommunalbestyrelsen, uanset stk. 8, i særlige tilfælde kan planlægge for

udvidelse af eksisterende fødevarevirksomheder, som udspringer af en produktion knyttet til landbrugs-

og fiskeriprodukter, som har udviklet sig til attraktioner for borgere og turister. Det kan være fødevare-

virksomheder som mikrobryggerier, vin- og alkoholproducenter, lokalt produceret eller forarbejdet frugt,

grønt, kød- og mejeriprodukter, der ønsker at etablere eller udvide faciliteter til besøgsturisme, der har en

naturlig sammenhæng med den eksisterende fødevareproduktion. Bestemmelsen retter sig mod virksom-

heder, der har behov for bygningsudvidelser, der ligger ud over, hvad der kan gives landzonetilladelse

til. Andre nationale interesser som landskab, kulturarv m.v. vil fortsat kunne tale for en indsigelse i den

konkrete sag.

Det følger af den første betingelse i

nr. 1,

at fødevarevirksomheden skal udspringe af en produktion

knyttet til lokale råvarer og stadig baserer produktionen på råvarer fra landbruget. Med landbruget menes

at produktionen skal være baseret på landbrugs- og/eller fiskeriprodukter.

nr. 2,

stilles der krav om, at fødevarevirksomheden har eksisteret på stedet i mindst 5 år.

nr. 3,

stilles der krav om, at fødevarevirksomheden ønsker at etablere eller udvide faciliteter til

besøgsturisme, som bidrager til områdets turisme.

2016/1 LSF 121

nr. 4,

stilles der krav om, at der er en funktionel sammenhæng mellem fødevarevirksomheden og

besøgsfaciliteterne.

De foreslåede regler i

§ 11 a, stk. 10,

giver ministeren mulighed for at tillade kommunalbestyrelsen

at fravige hovedreglerne i stk. 6-8 og 13, i tilfælde, hvor andre væsentlige hensyn vejer tungere end de

nævnte. Det er hensigten, at muligheden for at fravige stk. 6-8 og 13 kun skal udnyttes i helt særlige

tilfælde, hvor der er væsentlige planlægningsmæssige begrundelser for afvigelser fra hovedreglerne, eller

hvor disse giver utilsigtede begrænsninger for en kommunes udviklingsmuligheder.

Afvigelser fra »indefra-og-ud-princippet« i stk. 8 kan f.eks. begrundes i tilfælde, hvor det ikke giver

mening at placere en bestemt type virksomhed i tilknytning til den eksisterende by. Det kan f.eks. være

en fyrværkerifabrik, eller andre typer virksomhed, som det ikke er muligt at placere i erhvervsområder

i tilknytning til den eksisterende by. Det kan også være en virksomhed, der er afhængig af stedbundne

ressourcer, som ikke kan findes i tilknytning til den eksisterende by, f.eks. en maskinstation, foderstoffor-

retning eller virksomheder, der f.eks. kræver særlig nærhed til energiinfrastruktur eller til ressourcer i

undergrunden m.v.

Den standardiserede metode til opgørelse af behov for nyudlæg efter stk. 7 vil tage udgangspunkt i

kommunens udvikling i de foregående år. For at sikre at en kommune ikke fastholdes i negativ vækst,

gives der mulighed for, at ministeren kan tillade fravigelse fra standardmetoden i tilfælde, hvor et konkret

og realistisk projekt kræver et større sammenhængende arealudlæg, som ikke kan begrundes ud fra den

hidtidige vækst i kommunen. Her vil en kommune efter tilladelse fra erhvervsministeren få mulighed

for at udlægge det nødvendige areal. Bestemmelsen skal bl.a. håndtere en situation, hvor en kommune

uventet får mulighed for at tiltrække en større investering, der kræver et større sammenhængende areal

end det, der er planlagt for i kommuneplanen.

I disse tilfælde kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk. 10 meddele kommunalbestyrelsen

tilladelse til at udlægge arealet, selvom betingelserne i stk. 6-8 og 13 ikke er opfyldt.

§ 11 a, stk.11,

angiver, at arealer, der er udlagt efter ministerens tilladelse jf. stk.10, skal planlægges med

anvendelsesbestemmelser, der hindrer, at arealerne anvendes til andre formål. Kommuneplanrammer og

bestemmelser i lokalplanen skal derfor meget præcist angive det formål arealet udlægges til. Arealet kan

ikke indgå som områder, der tilbageføres til landzone efter stk. 6.

§ 11 a, stk. 12,

fastsætter, at erhvervsministeren i tilfælde, hvor der er tale om projekter af national

interesse eller væsentlig tværkommunal karakter, kan udstede et landplandirektiv efter lovens § 3, stk.

1, og stk. 2, der fraviger stk. 6-8 og 13, når afvigelserne er begrundet i landsplanmæssige hensyn. Der

kan f.eks. i særlige situationer være brug for at have adgang til de rette arealer for, at nye internationale

investeringer kan placeres i Danmark. I sådanne særlige situationer vil staten i samarbejde med de

relevante kommuner kunne få det planmæssige grundlag på plads ved anvendelse af landsplandirektiver.

§ 11 a, stk. 13,

foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for, hvil-

ke metoder der skal anvendes i den dokumentation, som er nødvendig, hvis kommunalbestyrelsen ønsker

at udlægge yderligere areal til byvækst, dvs. uden at der sker kompensation med et andet areal. Det er

hensigten, at bemyndigelsen udmøntes i en bekendtgørelse, som fastsætter standardiserede metoder, som

kommunerne skal benytte ved opgørelsen af arealbehovet i henhold til stk. 7. Opgørelsen vil f.eks. kunne

tage udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik om befolkningsudvikling, byggeaktivitet, beskæf-

tigelse m.v. og standardiserede opgørelser af planlagte, men ubenyttede arealer og byggemuligheder i

byzone.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I hovedstadsområdet skal kommunernes planlægning for udlæg af nye arealer til byzone tillige overhol-

de reglerne om hovedstadsområdets planlægning i kap. 2 c og regler om hovedstadsområdets planlægning

udstedt i medfør af § 3, stk. 1, og 5 j, stk. 4 (Fingerplanen m.v.).

2016/1 LSF 121

100

Til nr. 40

Den gældende bestemmelse i § 11 b fastsætter rammer for lokalplanens indhold for de enkelte dele af

kommunen.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 11 b, stk. 1, nr. 7, om rammerne for forsyning med

butikker, nyaffattes.

For at forenkle kommunernes planlægning for detailhandel foreslås det i

§ 11 b, stk. 1, nr. 7,

alle oplysninger om detailhandelsstrukturen samles i kommuneplanens retningslinjer, mens rammerne

for lokalplanlægningen fremover kun skal indeholde oplysninger om det maksimale butiksareal for de

enkelte butikker i rammeområdet. Hermed undgås det, at kommunerne skal beregne restrummeligheder

for de enkelte rammeområder, der tilsammen udgør et centerområde som f.eks. bymidten, der ofte er

inddelt i mange rammeområder. Fremover vil den samlede restrummelighed for et centerområde alene

fremgå af kommuneplanens retningslinjer.

Til nr. 41

Den gældende bestemmelse i § 11 b fastsætter rammer for lokalplanens indhold for de enkelte dele af

kommunen.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i

§ 11 b, stk. 1, nr. 14,

således at der fremover skal

fastsættes rammer for lokalplanens indhold med hensyn til sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen

forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.

Bestemmelsen fastsætter, at det ved lokalplanlægning af erhvervsområder langs motorveje gennem

anvendelsesbestemmer sikres, at disse forbeholdes transport- og logistikvirksomheder. Med transport- og

logistikvirksomheder menes virksomheder, hvis udviklingsmuligheder er afhængig af god tilgængelighed

til det overordnede vejnet, og som primært genererer godstransporter, der så vidt muligt skal ledes uden

om bymæssige bebyggelse. Der er samtidigt tale om virksomheder med behov for bygninger til lager,

oplagsplads, rangerområder m.v., som gør dem pladskrævende. Lokalplanens anvendelsesbestemmelser

skal sikre, at områderne friholdes for kontorbyggeri og andre areal- og personintensive virksomheder,

der især genererer persontransport. Undtaget herfra er kontorbyggeri, der er tilknyttet transport- og

logistikvirksomheder i området, og hvis placering i området er funktionelt begrundet. Endvidere vil det

være muligt for kommunalbestyrelsen at udarbejde en ny lokalplan til andre formål, så længe det kan ske

uden ændringer i de nuværende kommuneplanrammer.

Et væsentligt hensyn med bestemmelsen er, at det så vidt muligt undgås at lede godstransport gennem

tætbefolkede områder i byen. I særlige tilfælde, hvor et erhvervsområde ved en motorvej ligger tæt på

centrum, og hvor omgivelserne har bymæssig og tæt befolket karakter, kan hensynet til at undgå tung

trafik betyde, at hovedreglen fraviges. Det kan f.eks. være tilfældet ved ændring af eksisterende lokalpla-

ner eller byplanvedtægter i byområder, hvor det kan dokumenteres, at en fastholdelse af hovedreglen,

vil betyde uhensigtsmæssig lastbiltrafik gennem tæt beboede områder. Erhvervsarealer langs motorveje i

hovedstadsområdet, som samtidigt er udpeget som stationsnære områder, vil fortsat kunne anvendes til de

formål, som følger af Fingerplanen.

Til nr. 42

Konsekvensrettelse idet den regionaleudviklingsplan i § 10 a tidligere er ophævet.

Til nr. 43

Det fremgår af den gældende § 11 e, stk. 1, nr. 5, som ændret ved § 1, nr. 8, jf. § 5, stk. 3, i lov nr.

179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse, som trådte i kraft

ved § 2 i bekendtgørelse nr. 1096 af 10. august 2016 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om

2016/1 LSF 121

101

ændring af lov om vandforsyning m.v., at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for regler om

indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning.

Dette har som konsekvens, at redegørelseskravet i planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 5, ikke længere vil om-

fatte de ministerudpegede områder med særlige drikkevandsressourcer og indvindingsoplande uden for

disse, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 2 og 3 i lovbekendtgørelse nr. 1204 af 28. september 2016 om vandforsyning

m.v. (vandforsyningsloven). Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.12.1.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt

§ 11 e, stk. 1, nr. 6,

hvorefter kommunalbestyrelsen skal redegøre

for kommuneplanens sammenhæng til de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser, jf. § 11 a,

stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om vandforsyning m.v. og til regler udstedt med hjemmel i vandforsyningslovens §

11 a, stk. 2, for myndighedernes administration inden for de udpegede områder.

Forslaget viderefører forpligtelsen i planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 5.

Som konsekvens af forslaget bliver nr. 6-12 herefter til nr. 7-13.

Til nr. 44

Efter den gældende bestemmelse i § 11 e, stk. 1, nr. 10, skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse

for planens forudsætninger om den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandom-

råder

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 11 e, stk. 1, nr. 10,

der bliver nr. 11, suppleres det nuværende

krav til redegørelsen for kommuneplanens forudsætninger, med et krav om redegørelse for udviklingen i

udviklingsområderne og relationen til de større sammenhængende naturområder i Grønt Danmarkskort.

Til nr. 45

Efter den gældende bestemmelse i § 11 e, stk. 1, skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for

planens forudsætninger og kortbilag til redegørelsen skal efter den gældende bestemmelse i § 11 e, stk. 2,

vise de eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen, herunder hvilke områder der friholdes for

bebyggelse.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 11 e, stk. 2,

indeholder et nyt krav om, at udviklingsområder skal frem-

gå af kortbilag. Kortbilaget kan endvidere angive eventuelle lokale hensyn, som kommunalbestyrelserne

ønsker skal gælde i udviklingsområderne.

Til nr. 46

Efter den gældende § 11 e, stk. 3, nr. 3 skal den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for

forsyningen med butikker, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 7, indeholde en angivelse af målene for detailhandelsstruk-

turen, herunder en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres

inden for de udlagte arealer.

Med den nye bestemmelse i

11 e, stk. 3, nr. 3,

foreslås det præciseret, at redegørelsen for den del

af kommuneplanen, som indeholder rammer for forsyning med butikker, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 7, skal

indeholde en vurdering af § 11 e, stk. 3, nr. 1 og 2, i relation til målene for detailhandelsstrukturen,

herunder en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for

de udlagte arealer.

Dette vil medføre, at det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i § 11 e, stk. 3, nr. 1, og behovet

for nybyggeri i § 11 e, stk. 3, nr. 2, skal vurderes i forhold til målene for detailhandelsstrukturen i § 11 e,

stk. 3, nr. 3.

Til nr. 47

Efter den gældende bestemmelse i § 11 e, stk. 3, nr. 4, skal redegørelsen for den del af kommuneplanen,

2016/1 LSF 121

102

som indeholder rammer for forsyning med butikker, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 7, indeholde oplysning om,

hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget

fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der

foreslås udlagt til butiksformål.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i

§ 11 e, stk. 3, nr. 4,

ændres, således at redegørelsen frem-

over også skal indeholde yderligere oplysninger om, hvordan planlægningen kan fremme konkurrence

mellem butikkerne.

Til nr. 48

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 11 e, stk. 4, nyaffattes, som konsekvens af, at der ikke

længere er særregler om planlægning for store udvalgsvarebutikker over 2.000 m

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 11 e, stk. 4,

skal redegørelsen for den del af kommuneplanen,

som indeholder rammer for aflastningsområder, jf. § 5 n, stk. 1, nr. 1, indeholde en redegørelse for

det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, og det opland, som aflastningsområdet

henvender sig til samt en vurdering af,

1) hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere

priser til fordel for forbrugerne,

2) hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten i de mindre

oplandsbyer og i landdistrikterne, og

3) hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at

påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.

Det foreslås ligeledes, at den gældende bestemmelse i § 11 e, stk. 5, nyaffattes, som konsekvens af, at

der ikke længere er regler om udvidelse af aflastningsområder til store butikker, jf.§ 5 p, stk. 4.

Det foreslås, at der indføres en ny

§ 11 e, stk. 5,

som en konsekvens af den foreslåede ændring af §

5 m, stk. 2, hvorefter krav om brug af den statistiske metode fjernes, og den tilhørende bekendtgørelse

nr. 1093 af 11/09/2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre, som indeholder redegørelseskrav til

kommunernes planlægning, dermed ophæves.

Efter den foreslåede bestemmelse skal redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder

bestemmelser om en ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscentre indeholde

1) en vurdering af og begrundelse for behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggel-

se til butiksformål ved ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscentret,

2) en vurdering af mulige områder, der kan inddrages i bymidten eller bydelscentret og en begrundelse

for, hvorfor det eller de pågældende områder ønskes inddraget i bymidten eller bydelscentret,

3) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale detailhandelsstruktur,

4) en beskrivelse af konsekvenser for bymiljøet og for afviklingen af trafikken til og fra bymidten eller

bydelscentret, herunder tilgængeligheden for forskellige trafikarter samt parkeringsmuligheder.

De foreslåede redegørelseskrav svarer til de gældende redegørelseskrav i § 2 i bekendtgørelsen om

afgrænsning af bymidter og bydelscentre, ved udvidelse af bymidten ud over den statistiske afgrænsning.

Ændringen vil medføre, at kommunalbestyrelsen fremover skal redegøre for ændringer i afgrænsningen

af bymidter og bydelscentre.

Til nr. 49

Det foreslås, at bestemmelsen i

§ 11 e, stk. 6,

ophæves, som konsekvens af, at der ikke længere er

særregler om planlægning for møbelbutikker.

2016/1 LSF 121

103

Til nr. 50

Den foreslåede bestemmelse i

§ 15, stk. 2, nr. 14,

giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at fastsætte

bestemmelser i en lokalplan om, hvilke afværgeforanstaltninger det vil være nødvendigt at etablere for

at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier vedrørende lugt, støj og anden luftforurening, jf.

lovforslagets § 1, nr. 53. Hensigten med den foreslåede lovændring er, at kommunalbestyrelserne i videst

muligt omfang tager højde for potentielle miljøkonflikter samtidig med, at borgernes beskyttelsesniveau

fastholdes på mindst samme niveau som i dag, og virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder

sikres bedst muligt. Der vil være situationer, hvor der ikke kan findes afværgeforanstaltninger, der sikrer,

at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. I disse tilfælde vil arealerne ikke kunne

anvendes til forureningsfølsom anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 15, stk. 2, nr. 15,

giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at fastsætte

bestemmelser i en lokalplan om meddelelse af ibrugtagningstilladelse til en udvalgsvarebutik i et aflast-

ningsområde som betingelse for ibrugtagning af en dagligvarebutik i området.

Med de gældende detailhandelsbestemmelser er det ikke muligt at stille krav om, at der skal etableres

udvalgsvarebutikker, før der kan etableres dagligvarebutikker i et aflastningsområde. Med forslaget til §

5 n, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der ikke etableres dagligvarebutikker, før der er etableret

udvalgsvarebutikker i et aflastningsområde. Derfor foreslås bestemmelsen indføjet i lokalplankataloget,

der gør det muligt i lokalplanen at stille det som en betingelse for ibrugtagning af dagligvarebutikker

i et aflastningsområde, at der er meddelt ibrugtagningstilladelse til udvalgsvarebutikker, dvs. at der er

etableret udvalgsvarebutikker, før eller senest samtidig med, at der etableres en dagligvarebutik i området.

Kommunalbestyrelsen kan kun tilvejebringe en lokalplan for et aflastningsområde, hvis lokalplanen

med bestemmelser om etablering af udvalgsvarebutikker kan sikre, at der ikke alene etableres en enkelt

eller flere dagligvarebutikker i området. Formålet er at undgå at aflastningsområder udlægges til udeluk-

kende dagligvarebutikker, og dermed får samme funktion som enkeltstående butikker, der ifølge forslaget

må have et bruttoetageareal på maksimalt 1.200 m

Til nr. 51-52

Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer som følge af ændringerne i lovforslagets § 1, nr.

30. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 53

Hensigten med den foreslåede bestemmelse i

§ 15 b

er at sikre, at eksisterende produktionsvirksomhe-

der ikke påføres omkostninger til afværgeforanstaltninger, som ligger udover deres miljøgodkendelse,

fordi der planlægges for ændret anvendelse på omkringliggende arealer. Det kan f.eks. være tilfældet,

hvor en virksomhed overholder miljøgodkendelsens grænseværdier i 1,5 meters højde, men hvor et

nyt byggeri på nabogrunden planlægges med en højde, hvor grænseværdierne ikke længere vil være

opfyldt. I dette tilfælde vil nabogrunden ikke kunne bebygges, medmindre det af lokalplanen fremgår,

hvilke afværgeforanstaltninger der skal til for at sikre, at grænseværdierne kan overholdes for den

fremtidige anvendelse, og at det samtidigt sikres, at bygherre påtager sig omkostningerne ved etablering

af disse. Hjemlen til at fastsætte afværgeforanstaltninger i lokalplanen følger af den foreslåede § 15, stk.

2, nr. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 56.

Bestemmelsen i § 15 b skal sikre, at der ikke planlægges for boliger, kontorer m.v. i områder, hvor

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier ikke er overholdt eller ikke kan overholdes ved den fremtidige

anvendelse, medmindre det gennem afværgeforanstaltninger kan sikres, at disse kan overholdes.

Til nr. 54

Den foreslåede ændring i

§ 17, stk. 2,

er en konsekvensændring som følge af ændringerne i lovforslagets

2016/1 LSF 121

104

§ 1, nr. 64 og 65. Der henvises til bemærkningerne hertil. Henvisningen i bestemmelsen er til den

relevante frist, som i det konkrete tilfælde vil være fastsat efter § 24, stk. 3, 4, 5 eller 6, under hensyn til

stk. 7.

Til nr. 55

De foreslåede ændringer i

§ 19, stk. 1,

giver kommunalbestyrelsen mulighed for midlertidigt at dispen-

sere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, selvom

dispensationen er i strid med principperne i planen. Det er således en betingelse, at sådanne dispensati-

oner tidsbegrænses til maksimalt 3 år og 10 år for studieboliger, hvilket skal fremgå som vilkår i en

dispensation. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen samtidig har mulighed for at stille vilkår om, at

eventuelle bygninger, anlæg m.v., der meddeles tilladelse til at opføre midlertidigt, fjernes uden udgift

eller andre omkostninger for det offentlige ved dispensationens udløb. Det bemærkes endvidere, at

kommunalbestyrelsen efter lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 af byggeloven kan give en

tidsbegrænset byggetilladelse i forbindelse med den midlertidige dispensation.

Udvidelsen har til formål at muliggøre, at områder kan udnyttes i en tidsbegrænset periode, så de ikke

står ubrugte hen. Bestemmelsen tænkes særligt anvendt i tilfælde, hvor der er udarbejdet en ny lokalplan,

som endnu ikke kan realiseres, eller hvor en ældre lokalplan ikke længere er aktuel, men endnu ikke er

erstattet af en ny plan.

Udvidelsens anvendelsesområde er f.eks. de tilfælde, hvor det vil være uhensigtsmæssigt eller ufleksi-

belt at skulle udarbejde en ny lokalplan for den ønskede anvendelse, eller hvor det for så vidt ikke er

ønskeligt med en ny plan, fordi der netop ikke ønskes en permanent ny anvendelse. Der bør uanset

tidsbegrænsningen udvises tilbageholdenhed med anvendelsen af dispensationsadgangen, idet der er tale

om en undtagelse til lovens almindelige regel om, at videregående afvigelser kun kan foretages ved tilve-

jebringelse af ny lokalplan. Hvis plangrundlaget er forældet, men fortsat danner rammen om eksisterende

anvendelse og aktiviteter, bør der som udgangspunkt tilvejebringes en ny lokalplan, hvor de forskellige

interesser afvejes overfor hinanden.

Der vil ikke kunne dispenseres til anlæg m.v., der ikke vil kunne fjernes, eller som på anden måde vil

medføre en permanent ændring eller påvirkning af området. Ligeledes vil der som udgangspunkt ikke

kunne dispenseres til meget omkostningsfulde konstruktioner, som kun vanskeligt vil kunne fjernes.

Hvis det forhold, der er ansøgt om dispensation til, hverken er i overensstemmelse med principperne i

den relevante lokalplan m.v. eller har den fornødne midlertidige karakter, må der i henhold til § 19, stk. 2,

tilvejebringes en ny lokalplan, hvis det ansøgte ønskes tilladt.

Som eksempler på anlæg og aktiviteter m.v., der vil kunne meddeles en 3-årig midlertidig dispensation

til, kan nævnes øvelokaler, kunstudstillinger, parkering på terræn, musikarrangementer, teater, sportsakti-

viteter, midlertidige lokaler til virksomheder, f.eks. iværksættervirksomheder.

Den foreslåede ændring giver mulighed for midlertidige dispensationer til studieboliger i op til 10

år. Med studieboliger forstås boliger, der udlejes til studieaktive uddannelsessøgende, hvor boligerne

opfylder kriterierne for at modtage støtte efter lov om støttede private ungdomsboliger, lov nr. 1089 af

1717. december 2002 eller tilsvarende regler for almene ungdomsboliger, jf. lovbekendtgørelse om leje af

almene boliger, lovbekendtgørelse nr. 228 af 9. marts 2016.

Dispensationen kan angå både anvendelse af ubebyggede arealer og eksisterende bebyggelse m.v.

Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper forud for

en dispensation skulle oplyse sagen og inddrage og afveje relevante hensyn. I vurderingen vil det f.eks.

kunne indgå, om der er tale om et område, som ifølge det gældende plangrundlag – eller de facto –

anvendes til virksomhed, som vurderes at være helt eller delvis uforenelig med den ansøgte midlertidige

aktivitet. Uforeneligheden kan f.eks. følge af støv-, støj-, lugtgener eller nærhed til en risikovirksomhed,

2016/1 LSF 121

105

dvs. en virksomhed med oplag, produktion m.v., hvori der indgår et eller flere farlige stoffer i mængder

over en vis størrelse. Ved vurdering af om midlertidig dispensation skal meddeles, skal kommunalbesty-

relsen bl.a. lægge vægt på indholdet af kommuneplanen.

Ved udløbet af en dispensationsperiode vil kommunalbestyrelsen kunne meddele en ny dispensation

for maksimalt 3 år, dette gælder også for studieboliger. En ny dispensation vil i princippet – hvis det er

sagligt begrundet – kunne meddeles et ubegrænset antal gange. Betingelsen om tidsbegrænsning må dog

betragtes som omgået, hvis grundejeren i forbindelse med dispensationen på nogen måde gives tilsagn

om forlængelse. Det er i alle tilfælde en forudsætning for anvendelse af dispensationsmuligheden, både

ved den første og eventuelt efterfølgende meddelelser af dispensation, at dispensationen ikke blot formelt

tidsbegrænses, men også reelt har midlertidig karakter. Der skal være et reelt ønske om og en realistisk

mulighed for at realisere den nye lokalplan eller erstatte den gamle lokalplan inden for en overskuelig

tidsperiode. Vurdering heraf må naturligt skærpes ved gentagen brug af dispensationsmuligheden.

Dispensation fra bestemmelser i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt i overensstemmelse med regler

eller beslutninger efter § 3 (landsplandirektiver) eller en aftale med en nationalparkfond eller en statslig,

regional eller kommunal myndighed, kan fortsat kun meddeles med erhvervsministerens henholdsvis den

pågældende myndigheds samtykke, jf. § 19, stk. 3.

Ændringen udvider ikke i øvrigt dispensationsadgangen, og dispensationer til helårsbeboelse i sommer-

husområder vil som hidtil skulle meddeles efter § 40.

Dispensation efter § 19, stk. 1, skal fortsat meddeles efter proceduren i § 20.

Dispensationsadgangen har ingen betydning for reglerne i § 13, stk. 2, om lokalplanpligt. Kommunalbe-

styrelsen skal i alle tilfælde foretage en vurdering af, om det ansøgte er omfattet af lokalplanpligten. Hvis

det er tilfældet, kan der ikke meddeles dispensation i henhold til § 19.

Udvidelsen indebærer – i lighed med den eksisterende dispensationsadgang – ikke en mulighed for

at dispensere fra anden lovgivning eller lovens øvrige bestemmelser, herunder f.eks. bestemmelserne

om lokalplanpligt. Der vil desuden fortsat ikke være adgang til at meddele mere generelle dispensatio-

ner. Dispensationsadgangen tilsidesætter ikke naboretlige regler eller anden lovgivning i øvrigt.

Til nr. 56

Efter den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 18, får pensionister efter 1 års ejerskab af ejendom-

men en umiddelbar personlig ret til uden landzonetilladelse at benytte en fritidsbolig til helårsbeboelse i et

område i landzone.

Den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestem-

melser i en lokalplan m.v., hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.

På baggrund af den foreslåede ændring af § 36, stk. 1, nr. 18, foreslås det, at der i

§ 19, stk. 1,indsættes

en henvisning til den nye bestemmelse, idet en dispensation fra landzonelokalplaner til fritidsformål efter

§ 19, stk. 1, ikke længere er nødvendig til ændret anvendelse i overensstemmelse med den foreslåede

bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 18, hvor pensionister tillægges en umiddelbar ret til helårsbenyttelse af en

fritidsbolig efter 1 års ejerskab.

Til nr. 57

Efter den gældende bestemmelse i § 21 b, stk. 4, 2. pkt., skal oplysning om, at der foreligger et udkast

til udbygningsaftale, offentliggøres samtidig med offentliggørelsen efter § 24 af forslag til kommuneplan-

tillæg og lokalplan. Yderligere gælder det, at offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.

Det foreslås med ændringen af

§ 21 b, stk. 4, 2. pkt.,

at offentliggørelse af udkast til udbygningsaftaler

fremover skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. Alle udkast til

2016/1 LSF 121

106

udbygningsaftaler offentliggjort efter lovforslagets ikrafttræden bliver herved digitalt tilgængelige ét sted

til brug for både borgere, virksomheder og myndigheder.

Kommunalbestyrelsen vil, ud over kravet om offentliggørelse i det register som erhvervsministeren har

oprettet i medfør af § 54 b, frit kunne offentliggøre udkast til udbygningsaftaler via andre kanaler som

f.eks. kommunens hjemmeside.

Der er ikke tilsigtet øvrige materielle ændringer af bestemmelsen i § 21 b, stk. 4, 2. pkt.

Til nr. 58

Efter den gældende bestemmelse i § 21 b, stk. 5, 3. pkt., skal oplysning om, at kommunalbestyrelsen har

indgået en udbygningsaftale, offentliggøres og være offentligt tilgængelig.

Det foreslås med ændringen af

§ 21 b, stk. 5, 3. pkt.,

at offentlig bekendtgørelse af indgåede udbyg-

ningsaftaler skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. Alle indgåede

udbygningsaftaler offentliggjort efter lovforslagets ikrafttræden bliver herved digitalt tilgængelige ét sted

til brug for både borgere, virksomheder og myndigheder.

Kommunalbestyrelsen vil, ud over kravet om offentliggørelse i det register som erhvervsministeren har

oprettet i medfør af § 54 b, frit kunne offentliggøre indgåede udbygningsaftaler via andre kanaler som

f.eks. kommunens hjemmeside.

Der er ikke tilsigtet øvrige materielle ændringer af bestemmelsen i § 21 b, stk. 5, 3. pkt.

Til nr. 59

Efter den gældende bestemmelse i § 23 a, stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen inden udgangen

af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægnin-

gen. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt eller

hensigtsmæssigt. Efter § 23 a, stk. 1, 3. pkt. kan offentliggørelsen ske udelukkende digitalt.

Det foreslås med ændringen af

§ 23 a, stk. 1, 3. pkt.,

at kommunernes strategi for kommuneplanlægnin-

gen fremover skal offentliggøres i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54

b. Alle kommuners strategier for kommuneplanlægningen bliver herved digitalt tilgængelige ét sted til

brug for både borgere, virksomheder og myndigheder.

Kommunalbestyrelsen vil, ud over kravet om offentliggørelse i det register som erhvervsministeren har

oprettet i medfør af § 54 b, frit kunne offentliggøre kommunens strategi for kommuneplanlægningen via

andre kanaler som f.eks. kommunens hjemmeside.

Der er ikke tilsigtet øvrige materielle ændringer af bestemmelsen i § 23 a, stk. 1, 3. pkt.

Til nr. 60

Efter den gældende bestemmelse i § 23 a, stk. 7, 1. pkt. skal kommunalbestyrelsen foretage offentlig be-

kendtgørelse af, om der er vedtaget ændringer af kommunernes strategi for kommuneplanlægningen. Ef-

ter § 23 a, stk. 7, 2. pkt. kan offentlig bekendtgørelse ske udelukkende digitalt.

Det foreslås med ændringen af

§ 23 a, stk. 7, 2. pkt.,

at offentlig bekendtgørelse af kommunalbe-

styrelsens vedtagne ændringer til strategien for kommuneplanlægningen skal ske i det register, som

erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. Alle kommuners ændringer til strategien for kommu-

neplanlægningen bliver herved digitalt tilgængelige ét sted til brug for både borgere, virksomheder og

myndigheder.

Kommunalbestyrelsen vil, ud over kravet om offentliggørelse i det register som erhvervsministeren har

oprettet i medfør af § 54 b, frit kunne offentliggøre ændringer til strategien for kommuneplanlægningen

via andre kanaler.

Efter den gældende bestemmelse i § 23 c, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tilvejebringe forslag til

2016/1 LSF 121

107

ændringer af kommuneplanen, der ikke er truffet beslutning om, i en strategi, der er vedtaget og offentlig-

gjort efter reglerne i § 23 a. Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal kommunalbestyrelsen indkalde

ideer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Efter den gældende bestemmelse i § 23 c,

stk. 2, 2. og 3. pkt., sker indkaldelse ved offentlig bekendtgørelse og offentlig bekendtgørelse kan ske

udelukkende digitalt.

Det foreslås med ændringen af

§ 23 c, stk. 2, 2. pkt.,

at offentlig bekendtgørelse af kommunalbestyrel-

sens indkaldelse af ideer og forslag med henblik på ændringer af kommuneplanen fremover skal ske i det

forslag bliver herved digitalt tilgængelige ét sted til brug for både borgere, virksomheder og myndigheder.

Kommunalbestyrelsen vil, ud over kravet om offentliggørelse i det register som erhvervsministeren

har oprettet i medfør af § 54 b, frit kunne offentliggøre indkaldelse af ideer og forslag med henblik på

ændringer af kommuneplanen via andre kanaler som f.eks. kommunens hjemmeside.

Der er ikke tilsigtet øvrige materielle ændringer af bestemmelserne i § 23 a, stk. 7, 2. pkt., og § 23 c,

stk. 2, 2. pkt.

Til nr. 61

Efter den gældende bestemmelse i § 23 f, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre, at der efter større

ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over planens indhold og en sammenskrivning

af de gældende bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at benytte. Efter den gældende

bestemmelse i § 23 f, 2. pkt., kan offentlighedens adgang hertil ske udelukkende digitalt.

Det foreslås med ændringen af

§ 23 f, 2. pkt.,

at offentlighedens adgang til kommunernes sammenskriv-

ning af kommuneplanen på baggrund af større ændringer fremover skal ske i det register, som erhvervs-

ministeren har oprettet i medfør af § 54 b. Alle kommuners eventuelt sammenskrevne kommuneplaner

bliver herved digitalt tilgængelige ét sted til brug for både borgere, virksomheder og myndigheder.

Kommunalbestyrelsen vil, ud over kravet om offentliggørelse i det register som erhvervsministeren har

oprettet i medfør af § 54 b, frit kunne offentliggøre sammenskrevne kommuneplaner efter § 23 f, 1. pkt.,

via andre kanaler som f.eks. kommunens hjemmeside.

Der er ikke tilsigtet øvrige materielle ændringer af bestemmelsen i § 23 f, 2. pkt.

Til nr. 62

Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen efter vedtagelse

af et planforslag offentliggøre dette sammen med den tilhørende redegørelse. Efter den gældende bestem-

melse i § 24, stk. 1, 3. pkt., kan offentliggørelsen ske udelukkende digitalt. Det er således frivilligt, om

kommunalbestyrelsen ønsker at offentliggøre planforslaget digitalt, ligesom det ikke følger af bestemmel-

sen, hvilken digital platform offentliggørelsen skal ske på, hvis dette sker digitalt.

Det foreslås med ændringen af

§ 24, stk. 1, 3. pkt.,

at offentliggørelse af vedtagne planforslag og

tilhørende redegørelse fremover skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af §

54 b. Ændringen vil sikre en ensretning og et fælles register for offentliggørelse af planforslag.

For forslag til lokalplaner vil det yderligere indebære, at planforslagets midlertidige retsvirkning om

forbud mod ny bebyggelse eller anden udnyttelse eller anvendelse af de omhandlede ejendomme, der

kan foregribe den endelige plans indhold, jf. lovens § 17, fremover knytter sig til offentliggørelse i det

Kommunalbestyrelsen vil, ud over kravet om offentliggørelse i det register som erhvervsministeren skal

føre og vedligeholde iht. § 54 b, frit kunne offentliggøre planforslag efter § 24 via andre kanaler, f.eks. på

kommunens hjemmeside.

2016/1 LSF 121

108

Det planforslag, der er offentliggjort i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54

b, udgør originalen, dvs. den autoritativt offentliggjorte udgave af planforslaget.

Til nr. 63

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr.

65. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 64

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr.

65. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 65

De foreslåede bestemmelser i § 24, stk. 4-6, opregner de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan

fastsætte en kortere frist for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslag end de 8 uger, som er

udgangspunktet efter § 24, stk. 3.

Det gælder for det første den foreslåede

§ 24, stk. 4,

om forslag til ændringer af kommuneplanen,

der ikke er truffet beslutning om i en strategi, som er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i § 23

a, dvs. forslag til såkaldte kommuneplantillæg, jf. § 23 c, stk. 1, 1. pkt. Stk. 4 gælder kun mindre

ændringer i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper eller uvæsentlige

ændringer i planens hovedstruktur. Denne afgrænsning svarer til afgrænsningen af, hvilke ændringer

kommunalbestyrelsen kan udarbejde forslag til uden at indkalde ideer og forslag m.v. efter § 23 c, stk. 1,

3. pkt. For disse mindre kommuneplantillæg kan kommunalbestyrelsen fastsætte en høringsfrist på mindst

4 uger. For øvrige kommuneplantillæg skal kommunalbestyrelsen fortsat fastsætte en frist på mindst 8

uger, jf. hovedreglen i § 24, stk. 3. Det samme gælder for en egentlig revision af kommuneplanen, dvs.

forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffet beslutning om i en strategi, som er vedtaget

og offentliggjort efter reglerne i § 23 a.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 24, stk. 5,

omfatter alle forslag til lokalplaner og giver kommunalbesty-

relsen mulighed for at fastsætte en frist på mindst 4 uger.

Den foreslåede bestemmelsen i

§ 24, stk. 6,

gælder særligt for forslag til lokalplaner af mindre

betydning, og giver kommunerne mulighed for at fastsætte en kortere frist end mindst 4 uger, som er

den sædvanlige minimumsfrist for lokalplaner, jf. det foreslåede stk. 5, dog aldrig under 2 uger. Ved

lokalplaner af mindre betydning forstås bl.a. lokalplaner, som ikke medfører væsentlige ændringer i

omgivelserne. Det gælder f.eks. mindre ændringer i eksisterende lokalplaner. Det gælder også lokalplaner,

hvorved der alene sker overførsel af et mindre areal eller en enkelt ejendom fra landzone til byzone eller

omvendt i overensstemmelse med kommuneplanens rammer og nationale interesser. Om en ændring af en

eksisterende lokalplan kan anses for at være en mindre ændring, afhænger af en vurdering af ændringen

i forhold til den gældende lokalplan. En ændring af anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan med

henblik på at muliggøre opsætning af tele- og mobilkommunikationsmaster vil som udgangspunkt kunne

betragtes som en mindre ændring, eller f.eks. hvis anvendelsen af en bygning alene ændres fra offentligt

til privat kontorformål. Det samme gælder en ændring af bestemmelser om den nærmere udformning af

byggeri.

Det skal i forhold til ændring af eksisterende lokalplaner generelt bemærkes, at sådanne ændringer

kan betyde en påvirkning af Forsvarets, hjemmeværnets og beredskabets operations-, trænings- og ud-

dannelsesaktiviteter og -muligheder. Dette bør naturligvis inddrages i arbejdet med lokalplanerne. Det

forudsættes derfor, at kommunen i sådanne tilfælde - i tillæg til høringen - tager initiativ til, at få

konsekvenserne for de pågældende installationer og aktiviteter afklaret i samarbejde med de relevante

myndigheder m.v.

2016/1 LSF 121

109

De fleste lokalplanforslag forventes fortsat at vedrøre gennemførelse af nye projekter, som vil forudsæt-

te en længere høringsfrist.

Vurderingen af, hvorvidt der er tale om en lokalplan af mindre betydning, foretages i hvert enkelt

tilfælde af kommunalbestyrelsen. Den betydning, som planforslaget kan have på det omgivende miljø,

bør eksempelvis indgå i vurderingen.

Lokalplaner, som skal miljøvurderes efter reglerne i miljøvurderingsloven, vil normalt heller ikke kunne

anses for lokalplaner af mindre betydning.

Minimumsfristerne i stk. 4-6 er foreslået ud fra en vurdering af, hvad der generelt kan betragtes som

rimelige frister for de forskellige plantyper under hensyn til kravet i Aarhuskonventionens artikel 7, jf.

artikel 6, stk. 3, vedrørende rimelige tidsrammer for offentlighedsprocedurer. Planer af samme type kan

imidlertid variere betydeligt i omfang og kompleksitet m.v.

Kommunalbestyrelsen forpligtes, jf. den foreslåede bestemmelse i

§ 24, stk. 7,

til i hvert enkelt tilfælde

at sikre, at den frist, som konkret fastsættes, tillader rimelig tid til inddragelse af offentligheden. Bestem-

melsen indeholder således en pligt for kommunalbestyrelsen til at fastsætte længere frister end de angivne

minimumsfrister, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt i det konkrete tilfælde.

Udover at offentligheden skal have rimelig tid til at forberede sig og deltage, dvs. bl.a. til at sætte

sig ind i høringsmaterialet og til at afgive bemærkninger, skal der også være rimelig tid til at informere

offentligheden. Dette skal forstås i lyset af Aarhuskonventionens artikel 6, stk. 2, jf. artikel 6, stk. 3, jf.

artikel 7, hvorefter den berørte offentlighed skal informeres på en passende, betimelig og effektiv måde

ved offentlig bekendtgørelse eller individuelt, afhængig af sagens omstændigheder. Vurderer kommunal-

bestyrelsen, at der i det konkrete tilfælde er behov for yderligere tiltag end offentliggørelse og skriftlig

orientering efter §§ 24 og 26, f.eks. afholdelse af borgermøder, nedsættelse af arbejdsgrupper, oprettelse

af borgerpaneler eller lignende, skal der således være tid til dette inden for fristen.

Hvad der i den enkelte sag udgør rimelig tid afhænger af det konkrete planforslag. Kommunalbesty-

relsen skal derfor i forhold til hvert enkelt planforslag foretage en vurdering af, om den relevante

minimumsfrist tillader rimelig tid til inddragelsen af offentligheden og i modsat fald fastsætte en længere

frist.

Ved vurderingen skal der blandt andet lægges vægt på planforslagets karakter, geografiske anvendel-

sesområde og kompleksitet samt omfanget af høringsmaterialet. Kommunalbestyrelsen skal herudover

særligt være opmærksom på, om den planlagte høringsperiode inkluderer helligdage eller nationale ferie-

perioder, f.eks. skolernes hovedferier, i hvilke tilfælde minimumsfristen som udgangspunkt bør forlænges.

Den foreslåede mulighed for at fastsætte en kortere frist for fremsættelse af indsigelser m.v. mod

planforslag påvirker ikke i øvrigt de krav, der stilles til tilvejebringelsesprocessen for planer, jf. kapitel 6,

eller til indholdet af planer, jf. kapitel 4 og 5.

Til nr. 66

Den foreslås i

§ 25, stk. 3,

at forslag til kommuneplaner og lokalplaner, der omfatter udlæg af arealer til

aflastningsområder, skal sendes i høring til samtlige nabokommuner samtidig med offentliggørelsen.

Af hensyn til at udlæg af aflastningsområder kan have konsekvenser, der rækker udover den enkelte

kommunes grænser, foreslås det, at der skal foretages en særskilt høring af nabokommunerne over

planforslag, der udlægger nye aflastningsområder eller udvider eksisterende.

Til nr. 67

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr. 47. Der

henvises til bemærkningerne hertil.

2016/1 LSF 121

110

Til nr. 68

De foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr. 54 og

65. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 69-71

Den gældende bestemmelse i planlovens § 29, stk. 1, fastslår, at erhvervsministeren skal fremsætte

indsigelse over for forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstem-

melse med overordnede interesser. Erhvervsministeren udøver indsigelsesbeføjelsen på vegne af samtlige

statslige myndigheder. En indsigelse har den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage et

planforslag endeligt, jf. planlovens § 28, stk. 1. Planforslaget kan først vedtages, når og hvis ministeren

frafalder indsigelsen. Hvis forholdet er af underordnet betydning, gælder pligten til at fremsætte indsigel-

se ikke.

Det foreslås i lovforslagets

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

at erhvervsministeren har pligt til at fremsætte indsigelse

over for forslag til kommuneplaner og ændringer heraf, når forslaget ikke er i overensstemmelse med na-

tionale interesser inden for de i bestemmelsen angivne interesseområder eller med regler og beslutninger

efter § 3 (landsplandirektiver m.v.).

Erhvervsministeren skal fortsat varetage de nationale interesser på vegne af samtlige statslige myndig-

heder, og det er således fortsat kun erhvervsministeren, der med retsvirkning efter planloven kan udøve

indsigelsesbeføjelsen.

De nationale interesser, som skal danne grundlag for en indsigelse, fremgår af bestemmelsens første

pkt. De nationale interesser er vækst og erhvervsudvikling (herunder jordbrugsproduktion), natur- og

miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg. Ifølge

planlovens § 2 a offentliggør erhvervsministeren hvert fjerde år en oversigt over de nationale interesser.

Vækst og erhvervsudvikling i hele landet er en national interesse. Den nationale interesse i at fastholde

produktions- og landbrugserhverv og sikre investeringer i Danmark fordrer, at produktionserhvervenes

vækstbetingelser, herunder sikring af mulighederne for fortsat drift af allerede etablerede produktionsan-

læg, indarbejdes i den kommunale planlægning.

Hensigten med at betone vækst og erhvervsudvikling som en national interesse er navnlig at sikre, at der

i den kommunale planlægning fokuseres på vilkårene for produktionserhverv, udnyttelse og beskyttelse

af landets ressourcer og de primære erhvervs vilkår. Hensigten er desuden, at erhvervsministeren kan

fremsætte indsigelse, når den kommunale planlægning har væsentlig betydning for beskæftigelse og

den økonomiske udvikling i landet som helhed eller betydning for et område af landet. Det kan f.eks.

være tilfældet, hvis udviklingsmulighederne for eksisterende produktionserhverv begrænses, eller når

jordbrugsproduktion, f.eks. staldanlæg, begrænses ved udlæg af bolig- eller erhvervsarealer inden for

de eksisterende afstandsgrænser. Tilsvarende vil det være en national interesse, at der fortsat er arealer

til virksomheder med særlige beliggenhedskrav udlagt efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 6, herunder

risikovirksomheder, og at afstandskrav m.v. i forhold til andre byfunktioner fastsat for at varetage sam-

funds- og sikkerhedshensyn respekteres i planlægningen. Ændringerne skal ses i sammenhæng med den

foreslåede ændring af planlovens formålsbestemmelse, hvorefter loven skal skabe gode rammer for vækst

og udvikling i hele landet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, nr. 2. Det vil endvidere være en

national interesse at sikre, at kommuneplanen ved udlæg af aflastningsområder indeholder en fyldestgø-

rende redegørelse for, at der er et tilstrækkeligt kundegrundlag for etablering af et aflastningsområde med

flere butikker, jf. de foreslåede bestemmelser i § 5 n, stk. 1, og § 11 e, stk. 4.

Natur- og miljøbeskyttelseshensyn er fortsat en national interesse. Der skal tages hensyn hertil i den

fysiske planlægning for at sikre, at arealanvendelsen er i balance med hensyn til natur og miljø, herunder

menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet. Indsigelse mod den kommunale planlægning

kan f.eks. være nødvendigt i tilfælde, hvor det drejer sig om at sikre natur- eller miljøhensyn, der følger af

2016/1 LSF 121

111

EU-lovgivning, andre internationale forpligtelser eller af national lovgivning, som f.eks. vedrører bevarel-

sen af naturen med dens bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder (biodiversitet), herunder om-

råder udpeget i Grønt Danmarkskort. Indsigelse kan være nødvendigt for at varetage beskyttelseshensyn,

der skal sikres på tværs af kommunegrænser, eller som har betydning for en hensigtsmæssig udnyttelse

af landets ressourcer på lang sigt. Af EU-lovgivning kan eksempelvis nævnes »Habitatdirektivet« (Rådets

direktiv 92/43/EØF), der har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en

fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Et andet eksempel er

»Seveso-direktivet« (Direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med

farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv nr. 96/82/EF EØS). Som

eksempel på kommunegrænseoverskridende hensyn og hensyn, der skal varetages for at sikre natur og

miljø, kan nævnes den nationale interesse i at sikre rent og rigeligt drikkevand og at sikre, at der ikke

bygges i de områder, hvor der er stor risiko for oversvømmelser fra f.eks. klimaforandringer, hvis ikke

der tages særlige forholdsregler. Det kan eksempelvis også være i forhold til skovrejsning, hvor det er

en national interesse, at der er udpeget tilstrækkelige områder til skovrejsning, for at Danmark kan opnå

målet om forøgelse af skovarealerne.

Herudover er hensynet til bevarelse af kulturarv og værdifulde landskaber af national eller international

betydning en national interesse. Det kan eksempelvis dreje sig om indsyn til og udsyn fra kirker,

bevarelse af åbne kystlandskaber og strandenge, sikring af landskabelige bevaringsværdier og større sam-

menhængende landskaber som f.eks. herregårdslandskaber og ådale, eller områder der viser landskabets

geologiske historie, eller som er af særlig arkæologisk interesse.

Endelig vil hensyn til anlæg af regional eller national betydning være en national interesse, der skal va-

retages af erhvervsministeren i den kommunale planlægning. Ved anlæg af national og regional betydning

forstås anlæg, der er nødvendige for at varetage landsdækkende eller tværkommunale funktioner eller

væsentlige nationale interesser. Den nationale interesse består f.eks. i at fastholde og sikre udnyttelsen af

regionale eller nationale infrastrukturanlæg som f.eks. havne, lufthavne, transportkorridorer og kommuni-

kationssystemer. Desuden et det en national interesse, at der fremadrettet planlægges for opsætning af

vindmøller, testcentre for vindmøller, samt at forsvarets, hjemmeværnets og beredskabets operations-,

trænings- og uddannelsesaktiviteter og -muligheder fastholdes og sikres. Desuden kan der være tale om

fastholdelse og sikring af tilstrækkelige arealreservationer til nationale eller regionale tekniske anlæg

(f.eks. affalds- eller deponeringsanlæg, biogasanlæg m.v.). Endvidere er det en national interesse, at

det i den kommunale planlægning sikres, at byudviklingen sker, hvor statslige investeringer i transportin-

frastruktur understøtter udviklingen, samt at planlægningen ikke medfører væsentlige merudgifter for

staten. Hensynet til nationale anlæg kan også dreje sig om at sikre arealer og tilgængelighed (placering

ift. tilkørselsveje, parkering, kollektiv trafik m.v.) til f.eks. regionale sygehuse eller nationale kulturanlæg

(f.eks. skuespilhus, opera, nationale idrætsanlæg, m.v.).

Ifølge forslaget til § 29, stk. 1, 1. pkt., skal erhvervsministeren endvidere fremsætte indsigelse over for

et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med regler

eller beslutninger efter planlovens § 3 (landsplanbeføjelserne). Det er herved forudsat, at der er tale om

bindende regler og beslutninger. Denne indsigelsespligt fremgår ikke af den gældende formulering af §

29, stk. 1, men er i overensstemmelse med den hidtidige forståelse af bestemmelsen.

Den omstændighed, at der – eventuelt ved en fejl – ikke af ministeren er fremsat indsigelse mod et

planforslag, kan ikke sidestilles med et tilsagn om, at indholdet af planen er i overensstemmelse med

regler eller beslutninger efter planlovens § 3 eller planloven i øvrigt. Erhvervsministeriets gennemgang af

planforslag vil således fortsat ikke være tilrettelagt som en legalitetsprøvelse af planforslagene, hverken

i forhold til regler eller beslutninger efter planlovens § 3 eller planloven i øvrigt. Undladelse af at gøre

indsigelse mod et planforslag har ikke indflydelse på erhvervsministerens muligheder for at anvende

landsplanbeføjelserne i planlovens § 3, herunder i forhold til det konkrete planforslag eller på ministerens

2016/1 LSF 121

112

adgang efter planlovens § 59, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, nr. 3, til at påklage kommunalbestyrelsens vedtagelse

af den endelige kommuneplan eller kommuneplantillæg.

Der henvises i øvrigt til gældende lovbemærkninger om, at indsigelsespligten ikke gælder for forhold af

underordnet betydning.

Det følger som hidtil af planlovens § 28, stk. 3, at erhvervsministerens indsigelse efter § 29, stk. 1, skal

være begrundet og indeholde en henvisning til, at indsigelsen har den anførte »veto-virkning« efter § 28,

stk. 1.

Ændringen af § 29 har ikke betydning for anvendelsen af ministerens beføjelser efter kapitel 2, herunder

ministerens mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i sager, der berører andre myndig-

heders lovbestemte opgaver.

Efter den gældende bestemmelse i § 29, stk. 2, 1. pkt., skal erhvervsministeren fremsætte indsigelse

overfor lokalplanforslag for arealer i kystnærhedszonen, hvis planforslaget er i strid med bestemmelserne

om planlægning i kystområderne.

Det foreslås, at bestemmelses i

§ 29, stk. 2, 1. pkt.,

indskrænkes, således at indsigelsespligten fremadret-

tet ikke vil gælde i udviklingsområderne i kystnærhedszonen.

Efter den gældende § 29, stk. 3, kan statslige myndigheder fremsætte indsigelse over for lokalplanfor-

slag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager. Beføjelsen tilkommer både centrale og

decentrale myndigheder.

De foreslåede ændringer i

§ 29, stk. 3,

ændrer ikke ved, at indholdet af en lokalplan ikke må stride mod

anden sektorlovgivning.

Yderligere bemærkes det, at andre statslige myndigheders adgang til at fremsætte indsigelse mod

lokalplaner, ud fra de hensyn de varetager, fastholdes som hidtil, dog med den tilføjelse, at det som

udgangspunkt er den pågældende minister, der fremsætter den. Ændringen skal sikre, at de forhold, der

gøres indsigelse mod, er af væsentlig national interesse.

Til nr. 72

Efter den gældende bestemmelse i § 30 stk. 1, 1. pkt., foretager kommunalbestyrelsens offentlig

bekendtgørelse om den endelige vedtagelse af planen og sender denne til de myndigheder, som er

nævnt i § 25. Efter den gældende bestemmelse i § 30, stk. 1, 2. pkt., kan offentlig bekendtgørelse ske

udelukkende digitalt. Det er således frivilligt, om kommunalbestyrelsen ønsker offentligt at bekendtgøre

den endelig plan digitalt, ligesom det ikke følger af bestemmelsen, hvilken digital platform den offentlige

bekendtgørelse skal ske på, hvis dette gøres digitalt.

Det foreslås med ændringen af

§ 30, stk. 1, 2. pkt.,

at offentliggørelse af endeligt vedtagne planer

fremover skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. Ændringen vil

sikre en ensretning, og et fælles register, for offentliggørelse af endeligt vedtagne planer.

For endeligt vedtagne lokalplaner vil det yderligere indebære at planens retsvirkning om, at der ikke må

foretages dispositioner i strid med planens bestemmelser, jf. lovens § 18, knytter sig til offentliggørelsen i

det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b.

Ændringen vil ikke forhindre, at kommunalbestyrelsen også kan vise planforslag på eksempelvis kom-

munens hjemmeside, men planen der er offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside vil udgøre

originalen.

Kommunalbestyrelsen vil, ud over kravet om offentliggørelse i det register som erhvervsministeren har

oprettet i medfør af § 54 b, frit kunne offentliggøre endeligt vedtagne planer efter § 30 via andre kanaler,

f.eks. på kommunens hjemmeside.

Den endeligt vedtagne plan, der er offentliggjort i det register, som erhvervsministeren har oprettet i

2016/1 LSF 121

113

medfør af § 54 b, udgør originalen, dvs. den autoritativt offentliggjorte udgave af den endeligt vedtagne

plan.

Til nr. 73

Den gældende bestemmelse i § 33, stk. 1, fastslår hvornår og under hvilke betingelser kommunalbesty-

relsen kan ophæve byplanvedtægter og lokalplaner. De nærmere regler og betingelser for kommunalbe-

styrelsens beslutning efter § 33, stk. 1, følger af bestemmelserne i stk. 2-5.

Det foreslås med ændringen af

§ 33, stk. 2, 2. og 6. pkt.,

at også fristerne for høring i forbindelse

med beslutninger om ophævelse af lokalplaner m.v. ændres fra mindst 8 uger til mindst 4 uger. Kommu-

nalbestyrelsen kan herefter fastsætte en frist på mindst 4 uger fremfor de gældende mindst 8 uger for

at udtale sig om eller fremsætte indsigelser m.v. mod forslag om ophævelse af visse lokalplaner og

byplanvedtægter efter § 33, stk. 1, nr. 1 og 2.

Til nr. 74

Efter den gældende bestemmelse § 33, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen beslutte at ophæve 1) byplan-

vedtægter og lokalplaner for arealer, der tilbageføres til landzone, og lokalplaner for landzonearealer, når

en planlægning for området ikke længere findes nødvendig, og 2) byplanvedtægter og lokalplaner for

byzoner og sommerhusområder, når udviklingen inden for byplanvedtægtens eller lokalplanens område

ikke længere gør det muligt at administrere tilladelser m.v. uden anvendelse af § 14 og § 19, idet områdets

hidtidige zonestatus opretholdes.

Efter den gældende bestemmelse § 33, stk. 2, kan beslutning efter stk. 1, nr. 1, først træffes, efter at

ejere af de berørte arealer har haft mulighed for at udtale sig og beslutning efter § 33, stk. 1, nr. 2,

kan først træffes, efter at kommunalbestyrelsen yderligere har offentliggjort forslag til ophævelse med

ledsagende forklaring af de retlige og faktiske konsekvenser heraf.

Efter den gældende bestemmelse i § 33, stk. 4, 2. pkt., skal beslutning om ophævelse efter § 33, stk. 1,

nr. 2, bl.a. offentliggøres.

Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum efter 3. punktum i

§ 33, stk. 2,

om at offentliggørelse

af forslag til ophævelse efter § 33, stk. 1, nr. 2, med ledsagende forklaring af de retlige og faktiske

konsekvenser skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. Ændringen

vil sikre en ensretning, og et fælles register for offentliggørelse af forslag til ophævelse efter § 33 stk. 1,

nr. 2.

Kommunalbestyrelsen vil, ud over kravet om offentliggørelse i det register som erhvervsministeren har

oprettet i medfør af § 54 b, frit kunne offentliggøre forslag til ophævelse efter § 33, stk. 1, nr. 2, med

ledsagende forklaring af de retlige og faktiske konsekvenser via andre kanaler.

Til nr. 75

Den foreslåede

§ 33, stk. 3,

svarer til den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 7. Bestemmelsen medfører,

som for høring over planforslag, at kommunalbestyrelsen har pligt til at fastsætte en længere frist end

minimumsfristen, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre rimelig tid til

inddragelse af offentligheden i det konkrete tilfælde.

For så vidt angår det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 65.

Til nr. 76

I den gældende bestemmelse i § 33, stk. 4, 1. pkt., henvises der til »beslutninger om ophævelse efter

stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1«, men beslutninger om ophævelse efter stk. 1, nr. 1, er ikke omfattet af stk. 3, idet

2016/1 LSF 121

114

fristen for indsigelse fra ejerne af de berørte arealer fremgår af stk. 2, 2. pkt., og ikke af stk. 2, 6. pkt. Det

foreslås derfor, at henvisningen i

§ 33, stk. 4, 1. pkt.,

til stk. 3, som bliver stk. 5, 1. pkt., udgår.

Til nr. 77

Den foreslåede ændring af § 33, stk. 4, 2. pkt., som bliver

§ 33, stk. 5, 2. pkt.,

er en konsekvensændring

som følge af indsættelsen af et nyt § 33, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 75 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 78

Efter den gældende bestemmelse i § 33, stk. 4, 2. pkt., offentliggør kommunalbestyrelsen beslutning om

ophævelse af byplanvedtægter og lokalplaner for byzoner og sommerhusområder efter stk. 3, jf. stk. 1, nr.

Det foreslås, at der indsættes et nyt 3. punktum i

§ 33, stk. 4,

der bliver stk. 5, om at offentliggørelse

af beslutning om ophævelse efter § 33, stk. 1, nr. 2, skal ske i det register, som erhvervsministeren har

oprettet i medfør af § 54 b. Ændringen vil sikre en ensretning, og et fælles register, for offentliggørelse af

beslutninger om ophævelse efter § 33 stk. 1, nr. 2.

Kommunalbestyrelsen vil, ud over kravet om offentliggørelse i det register som erhvervsministeren har

oprettet i medfør af § 54 b, frit kunne offentliggøre beslutning om ophævelse efter § 33, stk. 1, nr. 2 via

andre kanaler som f.eks. kommunens hjemmeside.

Til nr. 79

Den gældende bestemmelse i

§ 35, stk. 1, 2. pkt.,

om landdistrikter foreslås nyaffattet som konsekvens

af, at der med lovforslaget gives generelle lempelser af landzonebestemmelserne og som følge af den

foreslåede mulighed for at udpege omdannelseslandsbyer.

Kommunalbestyrelserne får herved generelt mere frihed i administrationen af landzonereglerne, uanset

om der er tale om et vanskeligt stillet landdistrikt.

Som følge af den foreslåede mulighed for at udpege og afgrænse omdannelseslandsbyer indsættes

en ny bestemmelse i § 35, stk. 1, 2. pkt., som betyder, at der ved landzoneadministrationen inden for

afgrænsningen af omdannelseslandsbyer skal lægges særlig vægt på kommuneplanens retningslinjer for

omdannelsen af landsbyen.

Til nr. 80

Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 3, om arealer i kystnærhedszonen, kan tilladelse efter

§ 35, stk. 1, kun gives, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale

planlægningsinteresser i kystområderne.

Med den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, undtages de udpegede udviklingsområder i kystnærheds-

zonen, jf. den foreslåede § 5 b, stk. 2, fra kravet i bestemmelsen om, at det ansøgte skal have helt

underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Således vil

bestemmelsen i § 35, stk. 3, ikke gælde for de udpegede udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Til nr. 81

Af hensyn til landzonebestemmelsernes hovedformål om at undgå spredt bebyggelse i det åbne land er

det efter fast praksis ikke muligt at tillade opførelse af nye boliger i det åbne land, medmindre det sker i

landsbyer eller inden for lokalplanlagte områder hertil i landzone.

Det foreslås i

§ 35, stk. 10,

at kommunalbestyrelsen kan meddele landzonetilladelse til at indrette flere

boligenheder i en eksisterende bygning i landzone. Det er en forudsætning, at den eksisterende bygning

er egnet til boligformål, og at boligenhederne kan indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning. Der kan

2016/1 LSF 121

115

f.eks. være tale om en tidligere skole eller mejeri, hvorimod overflødiggjorte landbrugsbygninger som

f.eks. stalde og lader vil være vanskeligere at omdanne til boligformål uden væsentlige ombygninger.

Forslaget skal ses i forlængelse af den nuværende praksis, hvorefter der kan meddeles landzonetilladel-

se til indretning af flere boligheder i større overflødiggjorte stuehuse. Forslaget skal understøtte indsatsen

for bosætning i landdistrikterne i form af nye boformer som bofællesskaber og kollektiver. Kommu-

nalbestyrelsen skal varetage de overordnede hensyn i planlovens landzoneregler ved vurderingen og

afvejningen af, om tilladelse skal meddeles til indretning af flere boligenheder det ansøgte sted. Kommu-

nalbestyrelsen skal således tage hensyn til landskab, natur og miljø, infrastruktur m.v., herunder hensyn

til jordbrugserhvervet, rekreative, kulturhistoriske og landskabelige hensyn, hensyn til natur- og miljøbe-

skyttelse, hensyn til råstofressourcerne, trafikale hensyn og hensyn til udbuddet af servicefunktioner.

Til nr. 82

Henvisningerne i planlovens § 36, stk. 1, nr. 2, blev ved en fejl ikke konsekvensrettet i forbindelse med

lov nr. 243 af 22. marts 2010 om ændring af lov om landbrugsejendomme (landbrugsloven). Det foreslås

derfor at henvisningerne tilrettes i overensstemmelse med landbrugsloven.

Til nr. 83

Det foreslås, at undtagelsen i

§ 36, stk. 1, nr. 3,

udvides, så også byggeri, der er erhvervsmæssigt

nødvendigt for en landbrugsbedrift, jf. § 2, stk. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.

389 af 27. april 2016 (landbrugsloven), er omfattet af undtagelsen.

Ifølge landbrugslovens § 2, stk. 3, forstås ved en landbrugsbedrift en driftsenhed, der anvendes til

jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder,

og som drives af samme fysiske eller juridiske person. Bedriften kan bestå af en eller flere landbrugse-

jendomme, arealer uden landbrugspligt samt forpagtede arealer. Hvis landbrugslovens definition af en

landbrugsbedrift ændres, skal denne ændring også gælde for fortolkningen af § 36, stk. 1, nr. 3, således at

der ved »landbrugsbedrift« i § 36, stk. 1, nr. 3, forstås den til enhver tid gældende definition i henhold til

landbrugslovgivningen.

Udgangspunktet for en vurdering af den erhvervsmæssige nødvendighed i forhold til den enkelte

ejendoms drift fastholdes, men i tilfælde, hvor ejendommen er omfattet af en landbrugsbedrift, jf. land-

brugslovens § 2, stk. 3, kan den erhvervsmæssige nødvendighed alternativt vurderes for bedriften, idet der

dog skal tages hensyn til forholdet mellem den pågældende ejendoms størrelse og bygningernes størrelse.

I tvivlstilfælde kan kommunalbestyrelsen anmode NaturErhvervstyrelsen om en vejledende udtalelse

herom.

På ejendomme, der drives som en del af en landbrugsbedrift sammen med andre landbrugsejendomme

og/eller arealer, vil der altså uden landzonetilladelse kunne opføres byggeri, som ikke er erhvervsmæssigt

nødvendigt for den pågældende ejendoms drift, hvis byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for bedrif-

ten.

Det afhænger af en konkret vurdering, om et byggeri er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågælden-

de bedrift.

Det er en forudsætning, at ejendommene og/eller arealerne under bedriften rent faktisk drives sam-

men. Hvis en bedrift omfatter ejendomme, som drives sammen, men også ejendomme, som ikke drives

sammen med de andre ejendomme, skal den erhvervsmæssige nødvendighed alene vurderes for de

ejendomme under bedriften, som drives sammen.

Undtagelsen gælder for alle typer af bedrifter, det vil sige både bedrifter, hvor ejendommene og/eller

arealerne er beliggende i nærheden af hinanden, og bedrifter hvor der er meget stor afstand imellem

de enkelte ejendomme og/eller arealer. Afstanden imellem ejendommene og/eller arealerne omfattet af

2016/1 LSF 121

116

bedriften kan dog have en betydning i forbindelse med vurderingen af byggeriets erhvervsmæssige nød-

vendighed for bedriften, herunder om ejendommene og/eller arealerne rent faktisk drives sammen. Hvis

bedriften er spredt ud over flere kommuner, er det den kommune, hvori det pågældende byggeri er eller

ønskes opført, der træffer afgørelse om, hvorvidt byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for bedriften

og dermed omfattet af undtagelsen i § 36, stk. 1, nr. 3.

Den erhvervsmæssige nødvendighed skal også gøre sig gældende for så vidt angår byggeriets placering

på den pågældende ejendom fremfor en af de andre ejendomme omfattet af bedriften. Der skal altså være

en driftsøkonomisk begrundelse for, at byggeriet placeres på netop den pågældende ejendom, hvis der

under bedriften findes andre mere hensigtsmæssige placeringer. Det gælder særligt, hvis byggeriet kan

betragtes som erhvervsmæssigt nødvendigt for en af de andre ejendomme under bedriften. Hvis der i

sådanne tilfælde ikke er en tungtvejende driftsøkonomisk begrundelse for at placere byggeriet på netop

den pågældende ejendom, kræves der en landzonetilladelse. Byggeriet vil dog uden landzonetilladelse

kunne opføres på den ejendom under bedriften, som det byggeri det betragtes som erhvervsmæssigt

nødvendigt for driften af. Byggeriet bør placeres på denne ejendom, medmindre tungtvejende driftsøko-

nomiske hensyn kan begrunde en placering på en af bedriftens andre ejendomme. Formålet hermed er i

videst muligt omfang at undgå, at der på en ejendom etableres en bygningsmæssig overkapacitet, bl.a. for

det tilfælde, at ejendommen senere udgår af bedriften og skal drives som en selvstændig ejendom.

Det vil også for bedrifter gælde, at bygningernes størrelse set i forhold til bedriftens samlede arealer el-

ler byggeriet eller driftsformens industrielle karakter kan betyde, at der er krav om landzonetilladelse. Det

bemærkes i den forbindelse, at der af hensyn til både landbrugets investeringssikkerhed, naboer samt

natur og miljø bør planlægges for mere industrialiserede driftsformer.

Ændringen omfatter ikke varmeanlæg eller andre energiproducerende anlæg, herunder biogasanlæg og

vindmøller. Etablering af sådanne anlæg vil således kræve landzonetilladelse, uanset om der kan argu-

menteres for, at anlægget er erhvervsmæssigt nødvendigt for bedriften. Ændringen vedrører ikke samdrift

af flere bedrifter eller andre typer af produktionsfællesskaber end landrugsbedrifter, som defineret i

landbrugslovens § 2, stk. 3. Ændringen giver således ikke mulighed for uden landzonetilladelse at opføre

anlæg, som udover at betjene den enkelte ejendom også skal betjene en række naboejendomme. Det

gælder, uanset om det er rentabelt for driften af den enkelte ejendom at etablere anlægget og have indtæg-

ter fra naboejendommenes anvendelse heraf. Anlægget skal være erhvervsmæssigt nødvendigt for den

enkelte ejendoms drift eller alternativt for den bedrift, som består af ejendommen og andre ejendomme

og/eller arealer. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et ønsket byggeri er erhvervsmæssigt nødvendigt for den

pågældende ejendoms drift eller for landbrugsbedriften, bør kommunalbestyrelsen indhente en vejledende

udtalelse fra NaturErhvervstyrelsen.

Ændringen medfører, at der på en ejendom vil kunne etableres en større bygningsmasse end i dag

uden landzonetilladelse. Hvis denne bygningsmasse senere bliver overflødig, f.eks. hvis den pågældende

ejendom udgår af bedriften, ville den efter 5 år kunne tages i anvendelse til andre formål i henhold til

§ 37, stk. 1, om overflødiggjorte landbrugsbygninger. For at undgå, at der som følge af ændringen på et

senere tidspunkt uden landzonetilladelse vil kunne etableres meget store erhvervsvirksomheder i det åbne

land, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 5 i § 37, hvorefter § 37, stk. 1, ikke omfatter bygninger, som

er opført i henhold til den foreslåede udvidelse af § 36, stk. 1, nr. 3, om byggeri, der er erhvervsmæssigt

nødvendigt for en bedrift. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 98, og bemærkningerne hertil. Sådanne

overflødiggjorte landbrugsbygninger kan herefter kun tages i brug til anden anvendelse efter tilladelse fra

kommunalbestyrelsen i henhold til § 35. Kommunalbestyrelsen får herved mulighed for at vurdere, om

den ændrede anvendelse er hensigtsmæssig i forhold til de overordnede hensyn, som planloven varetager.

Som følge heraf foreslås det, at byggeri efter § 36, stk. 1, nr. 3, bliver omfattet af anmeldelsespligten

i § 38, og at kommunalbestyrelsen i den forbindelse skal vurdere, om byggeriet opføres som erhvervs-

mæssigt nødvendigt for ejendommen eller for bedriften. Det skal altså fremgå af kommunens arkiver,

2016/1 LSF 121

117

om kommunalbestyrelsen i forbindelse med anmeldelsen har vurderet byggeriet som værende erhvervs-

mæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift eller for en landbrugsbedrift. Som følge af den

foreslåede tilføjelse til § 37 er oplysningen relevant, hvis bygningen senere ønskes taget i brug til andre

formål i henhold til § 37. Ved en anmeldelse herom skal kommunalbestyrelsen altså undersøge, om

den pågældende bygning er opført som erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommen eller en landbrugs-

bedrift. Hvis det sidste er tilfældet, kræver den ændrede anvendelse en landzonetilladelse, jf. forslaget til

et nyt stk. 6 i § 37, jf. lovforslagets § 1, nr. 98.

Undtagelsen i § 36, stk. 1, nr. 3, omfatter ikke husstandsvindmøller. Opstilling af husstandsvindmøller

kræver således i alle tilfælde landzonetilladelse efter § 35.

Der gøres opmærksom på, at § 22 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse

nr. 442 af 13. maj 2016 (husdyrgodkendelsesloven), fortsat indeholder krav om vurdering af erhvervs-

mæssigt nødvendigt byggeri på husdyrbrug i forhold til den enkelte ejendoms drift.

I Natura 2000-områder gælder særlige regler, hvorefter etablering af ikke-godkendelsespligtige virk-

somheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser, og som ikke kræver anden godkendelse

efter natur- og miljølovgivningen efter naturbeskyttelseslovens § 19 b, skal anmeldes til kommunalbesty-

relsen med henblik på at sikre en vurdering af, at etableringen er i overensstemmelse med hensynet til

EU-naturbeskyttelsesforpligtelser. Vurderingen kan have betydning for, om eller i hvilken form etablerin-

gen kan gennemføres. Der udbetales erstatning for dokumenterede tab, hvis det vurderes, at byggeriet

ikke kan gennemføres, jf. § 19 g i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 28. septem-

ber 2016 og § 24 i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 1577 af 12. december 2015.

Til nr. 84

Det foreslås i

§ 36, stk. 1, nr. 4,

at der tilføjes en ny bestemmelse, så mindre byggeri, der er erhvervs-

mæssigt nødvendigt for eksisterende dambrug, ikke kræver landzonetilladelse. Det vil for disse dambrug,

som for andre typer af landbrug, være en betingelse, at ejendommen er noteret som en landbrugsejendom

i matriklen. Hvis dambruget drives fra en ejendom, som ikke er noteret i matriklen som en landbrugsejen-

dom, finder undtagelsen således ikke anvendelse. Byggeri til dambrug på sådanne ejendomme vil derfor

kræve landzonetilladelse.

Det vil også for dambrug være en konkret vurdering, om det ønskede byggeri opfylder betingelsen

om at være »erhvervsmæssigt nødvendigt«. Driftsbygninger m.v. til dambrug anses for erhvervsmæssigt

nødvendige, hvis de er begrundet i den pågældende ejendoms driftsmæssige behov. Undtagelsen gælder

kun mindre byggeri. Øvrigt byggeri kræver således fortsat landzonetilladelse. Halbyggeri til overdækning

af bassiner, lysmaster, støjende renseforanstaltninger, høje fodersiloer og nød iltbeholdere kan medvirke

til, at dambruget får en industriel karakter og vil således kræve landzonetilladelse.

Med hensyn til beboelsesbygninger på en landbrugsejendom med dambrug henvises til de gældende

regler for beboelsesbygninger på landbrugsejendomme.

Der tilsigtes ikke andre ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde end de ovenfor beskrevne. Æn-

dringen har således ingen betydning for fiskerierhvervet.

Hvis kommunalbestyrelsen vil modsætte sig byggeriet, må den nedlægge et forbud efter planlovens § 14

og følge forbuddet op med tilvejebringelse af en lokalplan.

Til nr. 85

Efter den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 9, kan til- og ombygning af et helårshus på op til 250

ske uden landzonetilladelse.

Det foreslås, at grænsen for, hvornår til- og ombygning kræver kommunalbestyrelsens tilladelse, hæves

til 500 m

2016/1 LSF 121

118

Da der er tale om en umiddelbar ret, som ikke er omfattet af § 36, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen ikke

efter landzonebestemmelserne kunne modsætte sig en til- og ombygning af et helårshus, hvor det samlede

bygningsareal til boligformål ikke bliver større end 500 m

, hverken med hensyn til størrelse eller

udformning. Der kan dog i det konkrete tilfælde være krav om tilladelse eller dispensation efter anden

lovgivning, som kan regulere omfanget eller udseendet af det enkelte byggeri, bl.a. skal restriktioner i

form af adgangsbegrænsninger og byggelinjer respekteres.

Bestemmelsen omfatter som hidtil alene til- og ombygning og forudsætter, at boligen er egnet til til- og

ombygning og i det hele taget har en sådan stand, at der ikke reelt er tale om nyopførelse. Opførelse af

en ny bolig, f.eks. som erstatning for en ældre bolig, som nedrives, kræver tilladelse efter § 35, stk. 1,

og kommunalbestyrelsen vil i sådanne tilfælde, som hidtil, kunne knytte vilkår til tilladelsen om størrelse,

udformning m.v.

Den umiddelbare ret gælder fortsat alene for helårshuse. En bolig etableret i en overflødiggjort bygning

er ikke at betragte som et helårshus, og der kræves derfor landzonetilladelse ved til- og ombygning af

sådanne boliger. Der kan kun indrettes én helårsbolig i en overflødiggjort bygning på en ejendom. En

bolig, som indrettes i overflødiggjorte bygninger, kan ikke senere opdeles i flere boliger, der hver især

kan udvides til 500 m

Bestemmelsen gælder ikke for fritidsboliger, som anvendes som helårsbeboelse af pensionister m.v.,

eftersom der er tale om en personlig tilladelse, og hvor bygningsreglementets krav til boliger ikke

gælder. Til- og ombygninger af sådanne boliger kræver derfor landzonetilladelse.

Til nr. 86

Efter den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 13, kan byggeri til udvidelse af en mindre erhvervs-

virksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning, ske uden landzonetil-

ladelse.

For at skabe klarhed om undtagelsens anvendelsesområde foreslås det, at det præciseres, at udvidelsens

samlede bruttoetageareal ikke må overstige 500 m

, hvilket svarer til praksis i dag og var forudsat, da

bestemmelsen blev indført i lov nr. 383 af 6. juni 2002 om ændring af lov om planlægning og lov om

Hovedstadens Udviklingsråd. Der kan kun ske tilbygning med indtil 500 m

, uanset om der er flere

virksomheder på samme ejendom. Udstykning af sådanne ejendomme kræver landzonetilladelse. Ønskes

der en større udvidelse end 500 m

, kræves der en landzonetilladelse, hvor kommunalbestyrelsen skal

foretage en konkret vurdering ud fra de hensyn, der ligger bag landzonebestemmelserne.

For mindre butikker gælder fortsat, at de kan udvides op til 250 m

uden landzonetilladelse, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 87, til et nyt nr. 16 og bemærkninger hertil.

Det er fortsat et krav, at virksomheden er lovligt etableret i eksisterende bygninger.

Byggeriet skal fortsat opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, ellers kræ-

ver det tilladelse efter § 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden og udformningen, jf. § 36, stk.

2. Undtagelsen gælder desuden fortsat ikke for ejendomme, der er beliggende i klitfrednings- eller

strandbeskyttelseslinjen, jf. § 36, stk. 4.

For at imødekomme forslaget i § 37, stk. 2, om at gøre det muligt også at tage andre overflødiggjorte

bygninger end landbrugsbygninger i brug til visse bestemte formål, er der foreslået indsat en ny §

36, stk. 1, nr. 20, som dog ikke gælder i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder samt indenfor

klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen.

Hvis kommunalbestyrelsen vil modsætte sig udvidelsen, fordi den er i strid med kommunalbestyrelsens

planlægning, må den nedlægge et forbud efter planlovens § 14 og følge forbuddet op med tilvejebrin-

gelsen af en lokalplan. Kommunalbestyrelsen må som hidtil, hvis byggeriet er lokalplanpligtigt, jf. §

13, stk. 2, vurdere, om udvidelsen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis projektet ikke er

2016/1 LSF 121

119

i overensstemmelse med kommuneplanen, og kommunalbestyrelsen ikke finder grundlag for at ændre

denne, kan kommunalbestyrelsen i tilfælde af lokalplanpligt undlade at udarbejde lokalplan.

Til nr. 87

Dette følger af den gældende § 37, stk. 1 og den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 2, at overflødiggjor-

te bygninger bl.a. kan tages i anvendelse til »mindre butikker«. Ved mindre butikker forstås butikker der

størrelsesmæssigt ikke overstiger et bruttoetageareal på 250 m

Som følge af muligheden for at indrette mindre butikker i overflødige bygninger, foreslås det i

§ 36, stk.

1, nr. 16,

at »mindre butikker«, som størrelsesmæssigt ikke overstiger 250 m

, får en umiddelbar ret til at

tilbygge forudsat butikkens samlede bruttoetageareal efter udvidelsen ikke overstiger 250 m

, jf. 36, stk.

4 og 5. Overskrider butikkens samlede bruttoetageareal efter tilbygningen 250 m

, kræver tilbygningen

landzonetilladelse, som kommunalbestyrelsen kan meddele efter en konkret vurdering ud fra de hensyn,

der ligger bag landzonebestemmelserne.

Den foreslåede bestemmelse gælder som for andre erhvervsvirksomheder kun for butikker i landzone,

og for butikker der er lovligt etableret i eksisterende bygninger, f.eks. i henhold til § 37, stk. 1 og 2, eller i

henhold til en landzonetilladelse.

En tilbygning til en butik skal som for øvrige erhvervsvirksomheder opføres i tilknytning til ejendom-

mens hidtidige bebyggelsesarealer, ellers kræver det tilladelse efter § 35, stk. 1, for så vidt angår

beliggenheden og udformningen, jf. § 36, stk. 2.

Bestemmelsen gælder, som for øvrige erhvervsvirksomheder, ikke inden for klitfrednings- og strandbe-

skyttelseslinjen, jf. §§ 8 og 15 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 28. september

2016 samt i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, jf. § 36, stk. 5.

Til nr. 88

Efter den foreslåede bestemmelse i planlovens § 41, stk. 1, 1. pkt., har pensionister, der har ejet et

sommerhus i et sommerhusområde i 1 år, umiddelbar ret til at bo i sommerhuset hele året. Der gælder

ikke en tilsvarende ret for pensionister, som ejer en fritidsbolig i landzone.

Det foreslås derfor i

§ 36, stk. 1, nr. 18,

at pensionister eller andre personer, der opfylder betingelserne

i stk. 8-11, får en tilsvarende umiddelbar ret til at anvende en fritidsbolig til helårsbolig efter 1 års

ejerskab. Retten ændrer ikke på boligens status som fritidsbolig. Det foreslås endvidere, at dispensation

fra landzonelokalplaner til helsårsbeboelse ikke længere er nødvendig til en sådan ændret anvendelse.

Til nr. 89

Efter den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 14, kan byggeri til udvidelse af en mindre erhvervs-

virksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning, ske uden landzonetil-

ladelse.

Som følge af forslaget om at gøre det muligt også at tage andre overflødiggjorte bygninger end

landbrugsbygninger i brug til visse bestemte formål uden landzonetilladelse, jf. forslag til ny § 37, stk.

2, foreslås det i

§ 36, stk. 1, nr. 20,

at den umiddelbare ret for udvidelser op til 500 m

på en ejendom

også skal gælde erhvervsvirksomheder, som lovligt er etableret i andre overflødiggjorte bygninger. Da

denne mulighed ikke skal gælde inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen samt inden for

kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, er ændringen indsat som en ny, særskilt bestemmelse, idet

de hidtidige regler fortsat gælder inden for disse områder.

For at skabe klarhed om bestemmelsens anvendelsesområde foreslås det, at det ligesom for den gælden-

de bestemmelse præciseres, at udvidelsens samlede bruttoetageareal ikke må overstige 500 m

, hvilket

svarer til praksis i dag for mindre virksomheder etableret i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Der kan

2016/1 LSF 121

120

kun ske tilbygning med indtil 500 m

, uanset om der er flere virksomheder på samme ejendom. Udstyk-

ning af sådanne ejendomme kræver landzonetilladelse. Det foreslås desuden, at undtagelsen skal gælde

for alle virksomheder uanset antallet af ansatte. Det er herefter ikke et krav, at der er tale om en »mindre

virksomhed« både før og efter udvidelsen, men undtagelsen omfatter dog kun udvidelser op til 500 m

Ønskes der en større udvidelse end 500 m

, kræves der en landzonetilladelse, som kommunalbestyrelsen

kan meddele efter en konkret vurdering ud fra de hensyn, der ligger bag landzonebestemmelserne.

Butiksvirksomheder er ikke omfattet af bestemmelsen, men det vil for butikker fortsat gælde, at de kan

udvides op til 250 m

uden landzonetilladelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 16, og

bemærkninger hertil i lovforslagets § 1, nr. 87.

Det er fortsat et krav, at virksomheden er lovligt etableret i eksisterende bygninger.

Tilbygninger, der ikke opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, kræver tilla-

delse efter § 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden og udformningen, jf. § 36, stk. 2. Muligheden for

tilbygning til erhvervsvirksomheder, der er etableret i overflødiggjorte bygninger, som ikke er tidligere

landbrugsejendomme, gælder ikke inden for kystnærhedszonen uden for udviklingsområder og fortsat

heller ikke inden for klitfrednings- eller strandbeskyttelseslinjen, jf. § 36, stk. 5.

Hvis kommunalbestyrelsen vil modsætte sig udvidelsen, fordi den er i strid med kommunalbestyrelsens

planlægning, må den nedlægge et forbud efter planlovens § 14 og følge forbuddet op med tilvejebrin-

gelsen af en lokalplan. Kommunalbestyrelsen må som hidtil, hvis byggeriet er lokalplanpligtigt, jf. §

13, stk. 2, vurdere, om udvidelsen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis projektet ikke er

i overensstemmelse med kommuneplanen, og kommunalbestyrelsen ikke finder grundlag for at ændre

denne, kan kommunalbestyrelsen i tilfælde af lokalplanpligt undlade at udarbejde lokalplan.

Til nr. 90

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt nr. 4 i § 36, stk. 1, jf. i

lovforslagets § 1, nr. 84.

Til nr. 91

Efter den gældende bestemmelse i § 36, stk. 2, 1. pkt., kræves der bl.a. landzonetilladelse efter § 35,

stk. 1, nr. 3, for så vidt angår beliggenhed og udformning af bygninger, der opføres uden tilknytning til

ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.

Med den foreslåede tilføjelse af et nyt

§ 36, stk. 2, 2. og 3. pkt.

foreslås det, for så vidt angår nye

beboelsesbygninger i tilknytning til en landbrugsejendom, jf. § 36, stk. 1, nr. 3, at kommunalbestyrelsen

efter § 35, stk. 1, og på baggrund af en konkret vurdering kan meddele tilladelse til etablering af den nye

bolig i en afstand op til 50 m fra de hidtidige bebyggelsesarealer. I kommunens vurdering skal det indgå,

hvorvidt afstanden har en passende proportionalitet i forhold til størrelsen af de eksisterende bygninger og

den nye bolig.

Til nr. 92

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt nr. 4 i § 36, stk. 1, jf. i

lovforslagets § 1, nr. 84.

Til nr. 93

Med

§ 36, stk. 5,

foreslås det, at de foreslåede bestemmelser i § 36, stk. 1, nr. 16 og 20, ikke skal gælde

inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven samt i kystnærhedszonen

uden for udviklingsområder.

2016/1 LSF 121

121

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 88 og 89 vedrørende de foreslåede bestemmelser

i § 36, stk. 1, nr. 16 og 20.

Den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 20, der giver videre rammer for at udvide virksomheder,

som er etableret i overflødiggjorte bygninger, gælder ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelses-

linjen samt i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder.

Det vil imidlertid som hidtil være muligt at udvide mindre virksomheder uden landzonetilladelse, når de

er etableret i tidligere landbrugsbygninger i kystnærhedszonen, dog ikke i områder inden for klitfredning-

og strandbeskyttelseslinjen, som i forvejen er undtaget, jf. § 36, stk. 4. Nuværende lovforslag tilsigter ikke

ændringer i de hidtil gældende regler for disse mindre virksomheder i tidligere landbrugsbygninger.

Til nr. 94

De foreslåede bestemmelser i § 36, stk. 1, nr. 18 og § 36, stk. 8-12, supplerer reglerne for pensionisters

anvendelse af sommerhuse i sommerhusområder og giver samme kreds af pensionister en umiddelbar og

personlig ret til at anvende en fritidsbolig i landzone til helårsbeboelse efter 1 års ejerskab.

I §

36, stk. 8

foreslås det, at pensionister efter § 36, stk. 1, nr. 18, defineres på tilsvarende vis som

den personkreds, der efter den gældende lovs § 41, stk. 2, uden landzonetilladelse kan anvende deres

fritidsbolig til helårsbeboelse efter 1 års ejerskab, som det er foreslået i dette lovforslag.

Det foreslås desuden, at der i §

36, stk. 9,

gives pensionistens ægtefælle, samlevere eller nært beslægte-

de, som har benyttet boligen til helårsbeboelse sammen med pensionisten, en personlig ret til at fortsætte

anvendelsen som helårsbolig uden krav om landzonetilladelse fra pensionistens død indtil vedkommende

fraflytter boligen. Hvis pensionisten ikke efterlader sig en ægtefælle eller en samlever, vil en anden

person, der har haft fælles husstand med pensionisten efter den foreslåede bestemmelse i

§ 36, stk. 10,

kunne fortsætte anvendelsen af boligen til helårsbeboelse.

De foreslåede bestemmelser i § 36, stk. 9 og 10, svarer indholdsmæssigt til reglerne i § 41, stk. 3-5, som

gælder efterladte til pensionister med ret til helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder. Retten

er, som efter § 41, personlig for pensionisten, og der er således ikke tale om, at boligen får helårssta-

tus. Bestemmelsen i § 36, stk. 1, nr. 10, om til- og ombygning uden tilladelse vil derfor ikke finde

anvendelse. Det er en forudsætning, at pensionisten ejer boligen. Retten bortfalder ved fraflytning.

Den forestående bestemmelse i

§ 36, stk. 11,

svarer til planlovens § 41, stk. 1, 3.-4. pkt. Det foreslås

derfor, at det ikke kræves, at fritidshuset skal opfylde de almindelige krav til helårsbeboelse, men at

boligen skal have en vis standard, jf. reglerne om boligtilsyn i kap. 9. i lov om byfornyelse. Boligen må

ikke være i så dårlig stand, at det er forbundet med en særlig sundhedsfare eller brandfare at bo der. Den

må altså ikke være kondemneret. Det er kommunalbestyrelsen der afgør, om en bolig skal kondemneres.

Den umiddelbare ret efter § 36, stk. 1, nr. 18, ændrer ikke på boligens status som fritidsbolig. Efter

boligreguleringsloven betragtes en bolig som helårsbeboelse, hvis den anvendes til helårsbeboelse. For at

undgå at der opstår fortolkningstvivl, er det derfor fundet rigtigst at præcisere, at boligreguleringsloven

ikke finder anvendelse på de fritidshuse, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 1, nr.

18.

Efter forslagets

§ 36, stk. 12, 1. pkt.,

vil den umiddelbare ret for pensionister ikke gælde indenfor

støjkonsekvensområder omkring lufthavne, der er reguleret i bekendtgørelser og landsplandirektiver efter

planloven, jf. bl.a. bekendtgørelse nr. 1037 af 9. august 2013 om hovedstadsområdets planlægning samt

cirkulære nr. 56 af 30. april 1997 om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, samt bygge- og

anvendelsesregulerende bestemmelser for områder, der er belastet af støj fra trafikken på lufthavnen. Den

umiddelbare ret vil endvidere heller ikke gælde for regulering af sikkerhedszoner omkring risikovirk-

somheder, jf. bl.a. bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld

med farlige stoffer. Yderligere gælder den umiddelbare ret ikke omkring forsvarets øvelsespladser og

2016/1 LSF 121

122

skyde- og øvelsesterræner, jf. bl.a. bekendtgørelse nr. 1732 af 21. december 2015 om støjregulering

af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. Undtagelserne sker af hensyn til at sikre, at

virksomheders drift eller udviklingsmuligheder ikke begrænses af støjfølsom anvendelse (helårsbeboelse)

samt at forsvaret ikke begrænses i anvendelsen af øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner m.v.

Efter lovforslagets

2. pkt.,

vil kommunalbestyrelsen kunne meddele en pensionist en personlig landzo-

netilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til at benytte en fritidsbolig til helårsbeboelse. Landzonetilladel-

sen må dog ikke medføre, at de fastsatte støjkrav i regler eller afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven

skærpes for virksomheder m.fl. eller begrænser deres udviklingsmuligheder. Kommunalbestyrelsen vil

således kunne meddele en landzonetilladelse, hvor de fastsatte grænseværdier for støj m.v. i henhold til

Miljøstyrelsens vejledninger og bekendtgørelser o.lign. fraviges, under forudsætning af, at det fremgår

klart af landzonetilladdelsen, at pensionisten må tåle de tilladte vilkår, som gælder for de omkringliggen-

de virksomheder, jf. 1. pkt.

Ved kommunalbestyrelsens meddelelse af en landzonetilladelse vil den foreslåede § 36, stk. 9-11, finde

anvendelse.

Til nr. 95

Efter de gældende regler i planlovens § 37 kan overflødiggjorte landbrugsbygninger tages i brug til

håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig samt lager og kontorformål m.v. Det er

en betingelse, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges

i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år.

Med ændringen af

§ 37, stk. 1,

foreslås det, at bestemmelsen udvides, således at overflødiggjorte

landbrugsbygninger også kan tages i brug til liberale erhverv og forenings- og fritidsformål.

Ændringen fastslår, at f.eks. tegnestuer, revisorfirmaer og ejendomsmæglerfirmaer kan etableres uden

landzonetilladelse i en overflødiggjort bygning. Det samme gælder klubber og foreninger, f.eks. spejdere,

klublokaler til hundesportsforeninger, motorcykelklubber o. lign.

Til nr. 96

Med forslaget om lempelse af § 36, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 83, vil der på en landbrugsejen-

dom, der indgår i en landbrugsbedrift, kunne etableres en større bygningsmasse uden landzonetilladelse

end i dag. Hvis disse bygninger senere ønskes taget i brug til større virksomheder, er det hensigtsmæssigt,

at kommunalbestyrelsen har mulighed for at vurdere, om den ændrede anvendelse er hensigtsmæssig i

forhold til de overordnede hensyn, som planloven skal varetage.

Det foreslås derfor i

§ 37, stk. 1, nr. 3,

at sådanne anvendelsesskift også fremover forudsætter landzo-

netilladelse. Kommunalbestyrelsen får herved mulighed for at vurdere, om den ændrede anvendelse er

hensigtsmæssig i forhold til de overordnede hensyn inden for planlovens rammer.

Til nr. 97

Ud over mulighederne i § 37, stk. 1, for at etablere virksomheder m.v. i tidligere landbrugsbygninger

foreslås det i

§ 37, stk. 2,

at også øvrige overflødiggjorte bygninger skal kunne tages i brug til håndværks-

og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, samt

lager- og kontorformål m.v., hvilket indholdsmæssigt svarer til den foreslåede bestemmelse i § 37,

stk. 1, jf. ændringen ovenfor i lovforslagets § 1, nr. 95. Overflødiggjorte bygninger kan eksempelvis

være nedlagte mejerier, skoler, foderstofvirksomheder og maskinstationer eller overflødiggjorte boliger

i landzonen som eksempelvis et stuehus i en landbrugsejendom. Den foreslåede ændring giver således

videre rammer end de gældende regler efter § 37, stk. 1, for etablering af virksomheder i overflødiggjorte

bygninger

Det er en betingelse, at bygningen er overflødiggjort. Om det er tilfældet, afhænger af en konkret

2016/1 LSF 121

123

vurdering af sagens omstændigheder. Hvis en overflødiggjort bygning, f.eks. en skole, er blevet indrettet

til et liberalt erhverv, vil en ændring til en anden anvendelse som f.eks. håndværksvirksomhed, være en

ændring i anvendelsen, som kræver tilladelse efter § 35, stk. 1.

Som det gælder for tidligere landbrugsbygninger efter § 37, stk. 1, foreslås det i

§ 37, stk. 2, nr. 1 og

at det er en betingelse, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om-

eller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Det er

således en betingelse, at der er tale om egentlige bygninger, der er egnede til formålet. Bestemmelsen

finder således ikke anvendelse på f.eks. drivhuse, staklader eller presenningshaller, uanset den tidligere

anvendelse af disse. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse på udhuse, carporte og skure. Det er et

krav, at bygningen er overflødiggjort.

Det foreslås i

§ 37, stk. 2, nr. 3,

at muligheden for etablering af virksomheder i overflødiggjorte bygnin-

ger ikke skal gælde inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen samt inden for kystnærhedszonen

uden for udviklingsområder. De hidtil gældende regler om etablering af virksomheder gælder til gengæld

fortsat i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, hvor der således fortsat kan ske udvidelse af en

mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som er lovligt etableret i en tidligere landbrugsbygning, dog

ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjerne. Der henvises i øvrigt til gældende bemærknin-

ger hertil.

Er der flere overflødiggjorte bygninger på en ejendom, kan der kun etableres en bolig efter § 37, stk. 2, i

én af disse bygninger, jf. henvisningen til den foreslåede § 37, stk. 4, lovforslagets § 1, nr. 99.

Til nr. 98-99

De foreslåede ændringer er en konsekvens af indførelsen af den nye § 37, stk. 2, vedrørende ibrugtag-

ning af overflødiggjorte bygninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 97, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 100

Efter den gældende bestemmelse i § 38 må anvendelse af bygninger til virksomhed, der er nævnt i § 37,

kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i

§ 38, stk. 2,

at også byggeri efter § 36, stk. 1, nr. 3 og 4, om mindre dambrug, bliver

omfattet af anmeldelsespligten i § 38, og at kommunalbestyrelsen i den forbindelse skal vurdere, om

byggeriet opføres som erhvervsmæssigt nødvendigt for en ejendom eller for en bedrift. Den foreslåede

ændring skal ses i lyset af udvidelsen af § 36, stk. 1, nr. 3, til også at angå byggeri, der er erhvervsmæssigt

nødvendigt for bedrifter.

Med forslaget får kommunalbestyrelsen 2 uger til at gøre indsigelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke

kan vurdere, om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendom eller eventuelt for

bedriften, skal kommunalbestyrelsen inden 2 uger meddele, at kommunalbestyrelsen har rettet henvendel-

se til NaturErhvervstyrelsen herom. Når kommunalbestyrelsen modtager svar, har kommunalbestyrelsen

2 uger til at gøre indsigelse. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen anmoder om supplerende

oplysninger. I sådanne tilfælde skal kommunalbestyrelsen gøre indsigelse inden 2 uger efter modtagelsen

af oplysningerne. For de i § 36, stk. 1, nr. 4, nævnte byggerier (mindre bygninger, der er erhvervsmæssigt

nødvendige for driften af et dambrug på en landbrugsejendom), er fristen dog 45 dage.

Til nr. 101

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede indføjelse af en særlig regel om

forældelse af landzonetilladelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 111.

Til nr. 102

Efter den foreslåede ændring af

§ 40, stk. 1,

forlænges den periode, hvor en bolig i et sommerhusområde

2016/1 LSF 121

124

må anvendes til overnatning. Perioden med forbud mod helårsbeboelse, jf. nedenfor, foreslås fastsat til 1.

november til udgangen af februar. Herved fastholdes sommerhusområderne som en zone med en særlig

karakter samtidig med, at der gives den enkelte sommerhusejer større frihed til at benytte sommerhuset.

I månederne november, december, januar og februar må sommerhuse fortsat alene benyttes og eventuelt

udlejes til kortvarige weekend- og ferieophold m.v. Et enkeltstående ophold må ikke være længere end

3-4 uger, og de kortvarige weekend- og ferieophold må samlet set højst udgøre halvdelen af vinterhalv-

året. Det betyder, at et sommerhus i et sommerhusområde herefter må anvendes i op til 43 uger i alt om

året.

Til nr. 103

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 41, stk. 1, 1. pkt.,

ændres kravet om, at pensionister omfattet

af opregningen i § 41, stk. 2, skal have ejet deres sommerhus i 8 år for at have umiddelbar ret til

helårsbeboelse til et krav om 1 års ejerskab.

Med forslaget vil alle pensionister omfattet af § 41, stk. 2, efter 1 års ejerskab have retskrav på at

kunne benytte deres sommerhus til helårsbeboelse. Det vil fortsat være et krav, at pensionisten er ejer

af sommerhuset. Det er ikke et krav, at der er eller har været et sommerhus på grunden. Er der tale om

et sommerhus på lejet grund, er det sommerhuset, der udgør ejendommen, som skal have været ejet i 1

år. Hvis flere personer i fællesskab ejer sommerhuset, skal den enkelte, der vil bo hele året i sommerhuset

opfylde kravet om ejertid. Har sommerhuset været ejet af ægtefæller i sædvanligt formuefællesskab

i mindst 1 år, er kravet opfyldt uanset hvem af disse, der står anført som ejer af sommerhuset på

skødet. Med ejerskab sidestilles brugsret, der reelt har haft karakter af ejerskab. Pensionisten skal fortsat

eje sommerhuset eller en andel heraf på mindst 10 pct. Fuldstændig overdragelse til anden side – f.eks. til

et barn – medfører derfor bortfald af retten til helårsbeboelse.

Til nr. 104

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr.

50. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 105

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at perioden for helårsforbuddet i § 40, stk. 1, foreslås

ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 102, og bemærkningerne hertil.

Eftersom det herefter alene er ulovligt at bo i et sommerhus i perioden 1. november til udgangen af

februar, må overtrædelser af helårsforbuddet nødvendigvis konstateres der. Kommunalbestyrelsens pligt

til at udstede påbud vil derfor først indtræde den 1. november eller på det tidspunkt i perioden frem til

og med den 1. februar (dvs. som i dag ca. en måned før forbudsperioden udløber), hvor den pågældende

registreres med bopæl i CPR.

De øvrige bestemmelser i § 51 a ændres ikke med forslaget. Kommunalbestyrelsen vil således fortsat

have maksimalt 14 dage til at gennemføre den forberedende sagsbehandling, herunder sagsoplysning og

partshøring, inden meddelelsen af flyttepåbud, jf. § 51 a, stk. 1 og 2. I tilfælde hvor personer er registreret

med bopæl forud for den 1. november, vil kommunalbestyrelsen, som hidtil antaget i praksis, skulle

forberede sagsbehandlingen og f.eks. foretage partshøring og varsle påbud før 1. november. Påbud vil

først kunne meddeles efter 1. november.

Til nr. 106

Efter gældende ret skal registeret i henhold til § 54 b, stk. 1, 1. pkt., indeholde oplysninger om

planer, der er tilvejebragt efter loven, og efter § 54 b, stk. 1, 2. pkt., planer i henhold til stk. 6, som

omfatter gældende byudviklingsplaner, bygningsvedtægter, byplanvedtægter, lokalplaner, rammer i kom-

2016/1 LSF 121

125

muneplaner for lokalplaners indhold, herunder oplysninger om zonestatus, der er endeligt vedtaget inden

den 15. september 2006. Den gældende bestemmelse i stk. 6 fastslår yderligere, at erhvervsministeren

kan fastsætte regler om, at følgende planer m.v. i henhold til den tidligere bygge- og byplanlovgivning

skal indberettes digitalt til registeret inden en bestemt dato, i det omfang de er opretholdt: Markplaner,

reguleringsplaner, udredningsplaner, retningsplaner, magelægsplaner, beslutninger om friholdelse af et

område for bebyggelse og beslutninger om bevaring af bebyggelsers ydre fremtræden.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de specielle bemærkninger til § 54 b, stk. 1, jf.

lovforslag nr. 199 af 31. marts 2006 til lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love, §

12, Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 7063-7064.

Det foreslås, at nyaffatte § 54 b, stk. 1, 2. pkt., således, at registeret kan indeholde beslutninger, afgørel-

ser og strategier for kommuneplanlægningen m.v., der er tilvejebragt efter denne lov samt planer m.v., der

er opretholdt efter § 68. Yderligere foreslås det, at registeret kan indeholde oplysninger, der efter anden

lovgivning skal registreres i systemet samt oplysninger tilvejebragt til brug for vurderingsmyndigheden.

Med forslaget vil det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b, som hidtil

indeholde planforslag, endeligt vedtagne planer og strategier for kommuneplanlægningen m.v., der er

tilvejebragt efter planloven samt planer m.v., der er opretholdt efter § 68. Som noget nyt foreslås det, at

registeret endvidere kan indeholde beslutninger og afgørelser i medfør af planloven samt oplysninger, der

efter anden lovgivning skal registreres i systemet, og oplysninger tilvejebragt til brug for vurderingsmyn-

dighedens ejendomsvurdering.

Med »registeret« menes der det overordnede register PlansystemDK. Registeret kan omfatte en række

supplerende registre, herunder bl.a. Plandataregisteret, et register over landzonetilladelser osv.

Med muligheden for at registeret kan indeholde beslutninger og afgørelser menes bl.a. kommunalbesty-

relsens dispensationer efter § 19, stk. 1, afgørelser efter landzonebestemmelserne i lovens §§ 35-38,

herunder landzonetilladelser efter § 35, stk. 1, tilbageførsel af arealer efter § 45, og ekspropriation efter §

47, stk. 1.

Det bemærkes, at PlansystemDK allerede i dag rummer oplysninger, der efter anden lovgivning skal

registreres i systemet i form af f.eks. spildevandsplaner, jf. bekendtgørelse nr. 762 af 1. juni 2016 om

spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Med ændringen gives udtrykkelig

hjemmel hertil.

Udvidelsen af registeret omfatter ligeledes nødvendige oplysninger om grundstykkers anvendelses- og

udnyttelsesmuligheder tilvejebragt til brug for vurderingsmyndighedens ejendomsvurdering. Med bestem-

melsen sikres det, at PlansystemDK og det supplerende Plandataregister kan indeholde oplysninger til

fastlæggelse af de for vurderingsmyndigheden nødvendige oplysninger om grundstykkers anvendelses-

og udnyttelsesmuligheder på jordstykkeniveau.

Til nr. 107

Efter gældende ret i § 54 b, stk. 1, 3. pkt., skal drift, udformning og placering af registeret ske efter

forhandling med de kommunale parter, hvilket reelt betyder at de kommunale parter skal godkende

eventuelle ændringer.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 54 b, stk. 1, 3. pkt.,

at der indsættes en undtagelse til reglen, således

at drift, udformning og placering af det supplerende Plandataregister til brug for vurderingsmyndigheden

efter stk. 3 og stk. 6-7, kan ske uden endelig godkendelse af de kommunale parter.

De kommunale parter vil fremover blive hørt og inddraget i arbejdet med tilvejebringelse af det

nødvendige datagrundlag for nye ejendomsvurderinger, som det hidtil har været tilfældet. Undtagelsen

fastslår dog, at beslutninger efter § 54 b, stk. 3 og stk. 6-7, vedrørende registerets oplysninger til brug for

vurderingsmyndigheden kan træffes af erhvervsministeren.

2016/1 LSF 121

126

Til nr. 108

Det foreslås, at de gældende stk. 2-7 ophæves.

For en gennemgang af gældende ret efter § 54 b, stk. 2-7, henvises til de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, afsnit 2.11.1.

Efter den gældende bestemmelse i § 54 b, stk. 4, er registeret offentligt tilgængeligt, og brug af

registeret er gratis.

Den foreslåede

§ 54 b, stk. 2,

svarer i sit indhold til den gældende § 54 b, stk. 4, og medfører ingen

materielle ændringer. Der er dog sket en ændring af bestemmelsens ordlyd, således at det ikke fremgår, at

brugen af planregisteret er gratis, da dette ligger i sagens natur, idet der ikke er fastsat bestemmelser om

gebyr herfor.

Borgere, virksomheder og myndigheder er således fortsat sikret gratis adgang til registeret og kan se

planerne på kort, koble sig på systemet og downloade planerne m.v. Oplysningerne i registeret til brug for

vurderingsmyndighedens ejendomsvurderinger vil ligeledes være offentligt tilgængelige.

I stk.

foreslås det, at oplysninger i registeret, der er nødvendige for vurderingsmyndighedens ejen-

domsvurdering, kan videregives til vurderingsmyndigheden.

Den foreslåede bestemmelse udgør den nødvendige hjemmel til videregivelse af oplysninger fra re-

gisteret til vurderingsmyndigheden. Det understreges, at registeret vil være formidler af oplysninger

tilvejebragt ved databehandling, jf. § 54 b, stk. 6, og at denne behandling antages at udgøre faktisk for-

valtningsvirksomhed. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.3.1 og bemærkningerne

til stk. 6 nedenfor.

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 4, 1. pkt.,

videreføres bestemmelserne i den gældende § 54

b, stk. 1, 2 og 5, og sikrer herved, at erhvervsministeren fortsat har hjemmel til at fastsætte regler for

kommunalbestyrelsens fremtidige registrering af planforslag, endeligt vedtagne planer og strategier for

kommuneplanlægningen. Herved har erhvervsministeren hjemmel til ved bekendtgørelse at indføre øget

digital adgang til indholdet af planer, såvel som til implementering af fuldt digitale planer.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt. at erhvervsministeren kan fastsætte

nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal registreres samt regler om tekniske krav m.v. Ministeren

vil eksempelvis kunne fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen ved registeringen til registeret

skal oplyse planlagte anvendelses- og udnyttelsesmuligheder i planer. Der vil endvidere kunne fastsættes

bestemmelser om, at registreringen til registeret skal ske i overensstemmelse med en bestemt datamodel,

der sikrer en både teknisk og administrativ nem og velfungerende etablering og udveksling af digitale

plandata. Oplysninger om planers identifikation m.v. og planers geografiske udstrækning og afgrænsnin-

ger, herunder eventuelle delområder, afgrænsninger efter matrikelskel og digitalisering på et matrikelkort,

vil ministeren også kunne fastsætte bestemmelser om. De nævnte forhold vil også gælde for strategier for

kommuneplanlægningen.

Med den foreslåede ændring af

stk. 4, 2. pkt.,

vil erhvervsministeren kunne fastsætte bestemmelser

om, at kommunalbestyrelsen i registeret skal indberette beslutninger og afgørelser efter planloven. Beslut-

ninger og afgørelser er bl.a. kommunalbestyrelsens dispensationer efter § 19, stk. 1, afgørelser efter

landzonebestemmelserne i lovens §§ 35-38, herunder landzonetilladelser efter § 35, stk. 1, tilbageførsel af

arealer efter § 45, og ekspropriation efter § 47, stk. 1. Med den foreslåede bestemmelse er der også mulig-

hed for, at registeret kan indeholde erhvervsministerens beslutninger og afgørelser efter loven. Eksempel-

vis erhvervsministerens tilladelse efter § 5, stk. 1, til planlægning og til meddelelse af landzonetilladelser

til op til 10 konkrete fysiske projekter. Beslutninger og afgørelser kan ændre på byggemulighederne, der

er fastlagt i planer, hvorfor det kan have offentlighedens- og vurderingsmyndighedens interesse, at disse

er offentligt tilgængelige et samlet sted.

Den foreslåede ændring har alene betydning for kommunalbestyrelsens registrering og offentliggørelse

2016/1 LSF 121

127

af beslutninger og afgørelser til registeret, og ikke for udfærdigelsen eller retsvirkningen af afgørelser

i øvrigt. Afgørelser meddelt efter planloven bortfalder, hvis de ikke er udnyttet 3 år efter, at de er

meddelt, jf. § 56, og visse dispensationer skal tidsbegrænses. Registreringen i systemet skal afspejle,

hvornår denne frist eller tidsbegrænsning udløber. Ministeren fastsætter bestemmelse om fra hvilket

tidspunkt kommunalbestyrelsen skal foretage registrering af beslutninger og afgørelser samt en frist for,

hvor hurtigt efter afgørelse eller beslutning er meddelt, at registrering skal foretages. Erhvervsministeren

kan endvidere fastlægge bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal registrere tidligere meddelte

afgørelser og beslutninger, der ikke er bortfaldet ved forældelsesfristen på 3 hhv. 5 år.

Beslutninger og afgørelser kan ændre de byggemuligheder, der er fastlagt i planer, hvorfor det kan

have offentlighedens og vurderingsmyndighedens interesse, at disse er offentligt tilgængelige et samlet

sted. Oplysning om beslutninger og afgørelser kan indgå i den behandling af data, der kan ske i medfør

af § 54 b, stk. 6, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for vurderingsmyndighedens

ejendomsvurdering.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler for fremgangsmåden ved kommunalbestyrelsens registrering i PlansystemDK af oplysninger om

beslutninger og afgørelser efter planloven samt regler om tekniske krav m.v.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 5,

bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler for kommu-

nalbestyrelsens digitalisering af gældende planer, og planer m.v. opretholdt efter planlovens § 68, der i

dag er indberettet til PlansystemDK i pdf-format, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april

2014 om det digitale planregister PlansystemDK. I dag kan adgangen til planernes enkelte bestemmel-

ser kun ske ved gennemlæsning af hele pdf-dokumentet. Det gælder eksempelvis ved fremsøgning af

bestemmelser om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder for planområder, delområder, og de enkelte

grunde eller jordstykker indenfor et planområde. Med det foreslåede stk. 5 vil der være hjemmel til, at

kommunalbestyrelsen kan digitalisere gældende planer enten til en fuldt digital form eller til en form,

hvor der etableres digital adgang til udvalgte relevante bestemmelser i planerne, mens det øvrige indhold

af planerne fortsat vil skulle fremsøges manuelt i pdf-dokumentet.

Selv om en plan digitaliseres, vil det være den indberettede plan i pdf-format, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgø-

relse om PlansystemDK, der vil være det gældende plandokument.

Erhvervsministeren vil kunne fastætte tekniske krav om, at digitalisering sker ud fra en vis standardise-

ring af planernes form og struktur. Erhvervsministeren bemyndiges endvidere i stk. 5, til at fastsætte

tidsfrister for kommunalbestyrelsens registrering af de helt eller delvist digitaliserede planer.

stk. 6, 1. pkt.,

foreslås, at erhvervsministeren til brug for vurderingsmyndigheden skal fastsætte regler

om, at kommunalbestyrelsen skal registrere og opdatere oplysninger om anvendelses- og udnyttelsesmu-

ligheder på jordstykkeniveau, hvis dette er reguleret i planer (dvs. lokalplaner, kommuneplanrammer), be-

slutninger og afgørelser efter planloven samt bygningsreglementet. Relevante afgørelser vil primært være

landzonetilladelser, hvor kommunalbestyrelsen skal registrere, om tilladelsen har indflydelse på anvendel-

ses- og udnyttelsesmuligheder på jordstykkeniveau. Ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om,

at kommunalbestyrelsen skal registrere om bygningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmeler

finder anvendelse eller ej. Herved vil det fremgå af Plandataregistret, om vurderingsmyndigheden skal

finde relevante oplysninger i bygningsreglementet for det enkelte jordstykke.

Udover ministerens mulighed for at fastsætte bestemmelser om registrering på jordstykkeniveau, kan

der stilles krav om registrering på deljordstykkeniveau. Med deljordstykke forstås den mindste del, der

opstår ved gennemskæring af et jordstykke fra de forskellige plan- og zonegrænser.

Oplysninger til brug for vurderingsmyndigheden vil fremgå af et supplerende Plandataregister til det

eksisterende PlansystemDK.

Plandateregisteret vil yderligere indeholde oplysninger om zonestatus for alle jordstykker i henhold

2016/1 LSF 121

128

til zoneinddelingen efter planlovens § 34, hvor hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og

landzoner.

Med den foreslåede hjemmel i

stk. 6, 2. pkt.,

kan ministeren fastsætte nærmere bestemmelser om

afgrænsning af anvendelses- og udnyttelsesmuligheder til brug for vurderingsmyndigheden, som kommu-

nalbestyrelsen skal registrere. Ved anvendelsesmuligheder forstås bl.a. den eller de aktiviteter et areal

(eller en bygning) indrettes til at tjene for. Kommunalbestyrelsen fastsætter bestemmelser for arealers

anvendelsesmulighed gennem den fysiske planlægning, dels ved opdelingen i hhv. byzone, sommerhus-

områder og landzone, dels ved anvendelsesbestemmelser fastlagt i kommune- og lokalplaner. Oplysning

om anvendelsesmuligheder for det enkelte jordstykke består således i oplysning om zonestatus og oplys-

ning om evt. anvendelsesbestemmelser fastlagt i kommune- og lokalplaner. Ved udnyttelsesmuligheder

til brug for vurderingsmyndigheden forstås, hvordan et areal (eller en bygning) er indrettet til en given

anvendelse. Udnyttelsen kan opdeles i omfang og udformning. Udnyttelsens omfang vil typisk være

udtrykt ved arealers bebyggelsesprocent eller etageareal, men kan også være udtrykt ved byggefelter, der

definerer den mulige placering af bebyggelse, bygningshøjde, etageantal osv.

Med den foreslåede hjemmel i

stk. 6, 3. pkt.,

gives ministeren bemyndigelse til, at registrerede oplys-

ninger kan samkøres med oplysninger fra andre relevante registre, herunder eksempelvis oplysninger

om fysiske faktiske forhold i Bygnings- og Boligregisteret (BBR), men omfatter ikke oplysninger om

andre offentligretlige rådighedsindskrænkninger som eksempelvis registreringen af strandbeskyttelse og

klitfredning i matriklen.

Med den foreslåede hjemmel i

stk. 6, 4. pkt.,

kan ministeren fastsætte bestemmelser om, at kommunal-

bestyrelsen skal validere og korrigere registrerede oplysninger om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder

på jordstykkeniveau. Valideringen kan bestå i, at kommunalbestyrelsen skal sammenholde de registrerede

oplysninger på jordstykkniveau i Plandataregistret med kommunernes lokal- og kommuneplaner og sikre,

at de registrerede oplysninger er korrekte. Hvis oplysningerne ikke er korrekte, skal kommunalbestyrelsen

korrigere oplysningerne i Plandataregisteret.

Registrerede oplysninger kan være oplysninger om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, der er

registreret direkte fra planer, oplysninger der er nedbrudt fra et overordnet planområde til et mere

specifikt område, f.eks. deljordstykke, eller oplysninger, der er fremkommet, som resultat af en beregning

eller sammenstilling med oplysninger fra andre registre, herunder BBR-oplysninger. De registrerede

oplysninger kan bl.a. vedrøre restrummelighed udregnet på baggrund af de registrerede oplysninger om

anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, BBR-oplysninger og oplysninger vedrørende matriklen.

Registreringer i plandataregisteret vil have vejledende karakter for vurderingsmyndighedens ejendoms-

vurderinger og uden selvstændig retsvirkning for borgere m.v. Vedrørende klagemuligheder for de i stk.

6 registrerede og sammenstillede oplysninger henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit

2.11.3.2.

De registrerede oplysninger til brug for vurderingsmyndigheden kan med hjemmel i

stk. 6, 5. pkt.,

vises

i Plandataregisteret sammen med andre offentligt tilgængelige digitale oplysninger, der er registreret efter

anden lovgivning, og som er af betydning for jordstykkers anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, f.eks.

oplysninger om bygge- og beskyttelseslinjer.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 7, 1. pkt.,

sikrer, at førstegangsregistreringen af de for vurderings-

myndigheden nødvendige oplysninger om grundes anvendelses- og udnyttelsesmuligheder på jordstykke-

niveau, der kan hentes i planer m.v., kan gennemføres af erhvervsministeren.

Det er nødvendigt at foretage en manuel førstegangsregistrering af plangrundlag og oplysninger på jord-

stykkeniveau ud fra det eksisterende plangrundlag, herunder oplysninger i lokalplaner, kommuneplaner

og landzonetilladelser, for at vurderingsmyndigheden kan få oplysninger om grundes anvendelses- og

udnyttelsesmuligheder på jordstykkeniveau. Bestemmelsen sikrer, at denne førstegangsregistrering kan

2016/1 LSF 121

129

finde sted, samt at erhvervsministeren kan forestå registreringen eller lade opgaven udføre ved en ekstern

leverandør.

I det foreslåede

stk. 7, 2. pkt.,

bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte bestemmelser om, at

kommunalbestyrelsen skal validere og korrigere de registrerede oplysninger efter 1. pkt. indenfor en

nærmere fastsat tidsfrist. Denne tidsfrist vil blive fastsat med udgangspunkt i tidsplanen for vurderings-

myndighedens ejendomsvurdering. Bestemmelsen skal medvirke til at sikre den fornødne kvalitet af de

registrerede oplysninger ved at pålægge kommunalbestyrelsen at validere oplysningerne.

Det foreslåede

stk. 8,

svarer til den gældende § 54 b, stk. 7. Med bestemmelsen foreslås det, at erhvervs-

ministeren fastsætter regler, der skal sikre sammenhængen mellem registeret og matriklen i forbindelse

med matrikulære forandringer af jordstykker, herunder regler om tekniske krav m.v. Bestemmelsen skal

medvirke til, at ministeren får mulighed for at fastsætte bestemmelser og tekniske foranstaltninger, som

sikrer, at registret opdateres løbende i forbindelse med matrikulære ændringer på jordstykkeniveau.

Til nr. 109

De foreslåede ændringer i

§ 55, 1. pkt.,

er en konsekvens af ændringen i § 37, hvor der indsættes et

nyt stk. 2, om ibrugtagning af overflødiggjorte bygninger i landzone, jf. lovforslagets § 1, nr. 97, og

bemærkninger hertil.

Til nr. 110-111

Efter den gældende bestemmelse i § 56, stk. 1, gælder der en generel forældelsesregel på 3 år for alle

ikke-udnyttede tilladelser eller dispensationer meddelt efter planloven.

Det foreslås i

§ 56, stk. 2,

at der indføres en særlig forældelsesregel for landzonetilladelser efter § 35,

stk. 1, som forlænger den almindelige frist fra 3 til 5 år.

§ 56, stk. 1 og 2,

indsættes begge steder en henvisning til § 4 a, stk. 8.

Den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen sikrer, at meddelte forsøgstilladelser, vedtagne lokalplaner og

meddelte landzonetilladelser i henhold til § 4 a bortfalder i henhold til bestemmelsen i § 4 a, stk. 8 og

ikke efter planlovens almindelige regler herom i § 56.

Det foreslås i

§ 56, stk. 3,

at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering kan forlænge forældelses-

fristen for en landzonetilladelse til genopførelse af en bolig på 5 år til maksimalt 10 år, når der samtidig

stilles krav om nedrivning af den hidtidige bolig.

Forslaget giver mulighed for, at kommunerne kan give landzonetilladelse til erstatningsbyggeri i forbin-

delse med nedrivning af en helårsbolig med en udnyttelsesfrist på op til 10 år, såfremt der fastsættes

betingelse om, hvornår den eksisterende bolig skal være nedrevet. Kommunalbestyrelsen skal i alle tilfæl-

de overveje, om f.eks. planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn taler for en kortere frist. Herved

undgår kommunalbestyrelsen, at grundejeren lader den eksisterende bolig stå i en lang årrække i stedet

for at få den revet ned. Hvis ikke bygningen er revet ned i overensstemmelse med vilkåret, bortfalder

landzonetilladelsen.

Til nr. 112

§ 58, stk. 1, nr. 1,

indsættes en henvisning til § 4 a, stk. 4, således at planlovens almindelige regler for

klageadgang fraviges i forhold til klage over tilladelse til forsøg efter § 4 a.

Til nr. 113

Rettelsen er en konsekvens af ændringen i § 37, hvor der indsættes et nyt stk. 2 om ibrugtagning af

overflødiggjorte bygninger i landzone, jf. lovforslagets § 1, nr. 97.

2016/1 LSF 121

130

Til § 2

Til nr. 1

De gældende regler i naturbeskyttelseslovens §§ 8, stk. 1, og 15, stk. 1, om klitfredning og strandbe-

skyttelse indeholder et forbud mod tilstandsændringer, dvs. byggeri, ændret anvendelse, terrænændringer

m.v., på klitfredede arealer og på arealer inden for strandbeskyttelseslinjen. For en uddybning henvises til

de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.2.

Den foreslåede bestemmelse i naturbeskyttelsesloven

§ 65 a, stk. 1,

skal muliggøre, at de udvalgte og af

erhvervsministeren tilladte forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme kan udføres og etableres på arealer,

der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning eller § 15 om strandbeskyttelseslinjen,

når miljø- og fødevareministeren meddeler dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer i § 8, stk.

1, eller § 15, stk. 1. Bestemmelsen gælder dog ikke den foreslåede § 4 a, stk. 2, om etablering af

sommerhuse som en del af et nyt feriecenter.

Med lovforslaget vil det være muligt at gennemføre projekter med miljø- og fødevareministerens dis-

pensation fra klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen inden for rammerne af forsøgstilladelsen, selvom

der ikke foreligger et særligt tilfælde, som det kræves efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, for

at meddele dispensation, og forudsat at projektet er i overensstemmelse med EU-retlige forpligtelser

i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter. Der henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger i afsnit 2.3. og til lovforslagets specielle bemærkninger til lovforslagets §

1, nr. 8, om de særlige krav til vurdering af projekters eventuelle påvirkning af Natura 2000-områder

og eventuel konsekvensvurdering, og om myndighedernes pligt til i administrationen af miljø-, naturbe-

skyttelses- og planlovgivningen at påse, at visse arters yngle- eller rasteområder ikke ødelægges eller

beskadiges, uanset om de befinder sig inden for eller uden for Natura 2000-områderne.

I forhold til de gældende regler henviser bestemmelsen også til den foreslåede § 4 a i planloven, der

indeholder en hjemmel for erhvervsministeren til at meddele tilladelser til mellem 0 og 15 projekter efter

en række nærmere angivne kriterier.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 65 a, stk. 2,

svarer til den foreslåede bestemmelse i § 65 a, stk.

1, og giver i overensstemmelse med den gældende forsøgsordning kommunalbestyrelsen hjemmel til

at meddele dispensation fra lovens øvrige bygge- og beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelseslovens §§

16-19 inden for rammerne af erhvervsministerens forsøgstilladelse efter planlovens § 4 a, stk. 1.

Ligesom for meddelte tilladelser efter den foreslåede bestemmelse i planlovens § 4 a, foreslås det i

65 a, stk. 3,

at meddelte tilladelser efter § 65 a, stk. 1 og 2, udløber efter 5 år, hvis de ikke er fysisk

påbegyndt på dette tidspunkt. Det svarer til den hidtidige ordning.

Baggrunden for, at fristen er sat til 5 år er, at det kan tage tid at tilvejebringe en ønsket planlægning

og andre nødvendige tilladelser, og fordi bygherren ofte ønsker at justere projektet, hvilket er muligt, så

længe justeringerne holder sig inden for rammerne af erhvervsministerens tilladelse. Det kan imidlertid

nødvendiggøre fornyet planlægning, hvilket nødvendiggør en længere tidsfrist end sædvanligt.

En forsøgstilladelse til et projekt efter planlovens § 4 a kan ligesom efter den gældende forsøgsordning

ikke påklages til anden myndighed.

Ligesom for afgørelser efter planlovens landzonebestemmelser til projekter i forbindelse med forsøgs-

ordningen fastholdes det, at klageadgangen over miljø- og fødevareministeriets henholdsvis kommunal-

bestyrelsens afgørelser om dispensation efter § 65 a, stk. 1 og 2, begrænses til retlige spørgsmål, da

rammerne for projekternes indhold allerede er godkendt ved ministerens forsøgstilladelse efter den fore-

slåede bestemmelse i planlovens § 4 a og ikke bør kunne prøves yderligere i en klagesag.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 65 a, stk. 4,

skal give mulighed for, at miljø- og fødevareministeren helt

undtagelsesvist kan fravige forbuddet mod tilstandsændringer i § 8, stk. 1, og § 15, stk. 1, til nyopførelse

2016/1 LSF 121

131

af hoteller, feriecentre, kroer og turismefaciliteter, der er gået til grunde efter brand, oversvømmelse

og lignende, når erhvervsministeren har meddelt tilladelse hertil efter den foreslåede bestemmelse i

planlovens § 5 b, stk. 9.

Efter de gældende regler i naturbeskyttelsesloven kan miljø- og fødevareministeren fravige forbuddet

mod tilstandsændringer i § 8, stk. 1, og § 15, stk. 1, i særlige tilfælde, hvis særlige forhold taler for

det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesin-

teresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med

reglerne. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.2,

Efter det hidtidige Natur- og Miljøklagenævns praksis meddeles der almindeligvis dispensation fra

strandbeskyttelseslinjen til efter nedrivning af ældre bebyggelse at genopføre nyt, når det genopførte har

cirka samme størrelse, placering og udformning og anvendelse som den tidligere bebyggelse. Normalt

meddeles der endvidere dispensation til genopførelse af en bygning, der er gået til grunde ved brand,

oversvømmelse eller hærværk, med nogenlunde samme placering, beliggenhed, højde og etageareal som

den ødelagte, medmindre særlige forhold taler imod.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 13 (§ 5 b, stk. 9), kan erhvervsministeren i særlige tilfælde

meddele tilladelse til at fravige § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4, og § 35, stk. 3, i planloven til nyopførelse af kroer,

hoteller og tilsvarende turismefaciliteter. Med bestemmelsen foreslås det, at det i særlige tilfælde bliver

muligt at nyopføre de hoteller, feriecentre, kroer og turismefaciliteter, der ellers ikke ville blive genopført,

fordi det investeringsmæssigt ikke er rentabelt, eller fordi der er lovgivningsmæssige barrierer for at

nyopføre dem med en lidt anden placering og udformning end tidligere. Der kan f.eks. være ønske om

at opføre et hotel eller turismefacilitet med en anden udformning og en helt eller delvist anden placering

på den eksisterende grund. Det vil endvidere være muligt at tillade nyopførelse også, hvis det ikke sker

i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Den foreslåede bestem-

melse i naturbeskyttelseslovens § 65 a, stk. 4, giver tilsvarende miljø- og fødevareministeren mulighed for

at dispensere fra forbuddene i § 8, stk. 1, og § 15 stk. 1, mod tilstandsændringer til nyopførelse af hoteller,

kroer og andre turismefaciliteter, der er gået til grunde efter brand, oversvømmelse og lignende, uanset

at de almindelige betingelser i naturbeskyttelsesloven for at fravige forbuddet ikke er til stede. Med stk.

4, vil det i særlige tilfælde blive muligt at nyopføre de hoteller, feriecentre, kroer og turismefaciliteter,

der ellers ikke ville blive genopført, fordi det investeringsmæssigt ikke er rentabelt, eller fordi der er

lovgivningsmæssige barrierer for at nyopføre dem med en lidt anden placering og udformning end

tidligere.

Miljø- og fødevareministeren kan meddele dispensation til et projekt, når erhvervsministeren har

meddelt tilladelse hertil efter den foreslåede bestemmelse i planlovens § 5 b, stk. 9. Der henvises til

lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i planloven. Miljø- og fødevareministeren kan

fastsætte vilkår for en dispensation, f.eks. om forebyggelse af risiko for sandflugt eller om projektets

indpasning i landskabet.

Bestemmelsen vedrører alene fravigelse af bestemmelserne om klitfredning og strandbeskyttelseslinjen

og ikke andre regler i naturbeskyttelsesloven, f.eks. fredninger efter lovens kapitel 6 eller § 3 om

beskyttede naturtyper eller anden lovgivning af betydning for realiseringen af projektet.

Miljø- og fødevareministerens afgørelse vil ligesom de tilsvarende afgørelser om forsøgsprojekter

kunne påklages fsva. retlige spørgsmål til Natur- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 64 a, stk. 5,

skal give kommunalbestyrelsen hjemmel til at meddele

dispensation fra lovens øvrige bygge- og beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 inden

for rammerne af erhvervsministerens tilladelse efter den foreslåede § 5 b, stk. 9, til at nyopføre kroer,

hoteller og tilsvarende turismefaciliteter, der er gået til grunde ved brand, oversvømmelse eller lignende.

2016/1 LSF 121

132

Til nr. 2

Efter gældende regler i naturbeskyttelsesloven kan miljø- og fødevareministerens afgørelser om dispen-

sation til forsøgsprojekter vedrørende forsøgsordningen for kyst- og naturturisme i modsætning til øvrige

afgørelser om dispensation alene påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Ligesom for erhvervsministerens afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i planlovens § 5 b, stk.

9, jf. § 58, stk. 1, om tilladelse til i særlige tilfælde at nyopføre kroer, hoteller og tilsvarende turisme-

faciliteter, der er gået til grunde ved brand, oversvømmelse eller lignende, foreslås det, at miljø- og

fødevareministerens afgørelser efter § 65 a, stk. 4, og kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a, stk.

5, tilsvarende alene kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at der i lov om aktindsigt i miljøoplysninger indsættes en bestemmelse om, at miljø- og

fødevareministeren under inddragelse af berørte landsdækkende miljø-, erhvervs-, arbejdsmarkeds-, og

forbrugerorganisationer mindst hvert 4. år skal udgive en eller flere rapporter, der redegør for miljøtilstan-

den i Danmark samt for natur- og miljøpolitikken.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af planlovens § 2, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,

hvor bestemmelsen hidtil har været fastsat.

Med bestemmelsen overføres planlovens § 2, stk. 4, om pligt til at udgive en national rapport om

miljøets tilstand samt en redegørelse for natur- og miljøpolitikken uændret fra planloven til lov om

aktindsigt i miljøoplysninger.

Det følger af Aarhus-konventionens artikel 5, stk. 4, at konventionens parter hvert 3.- 4. år har pligt

til at udgive en national rapport om miljøets tilstand. Denne forpligtelse blev lovfæstet ved en ændring

af planloven i 2000 (se betænkningen til L 170, FT 1999-2000 om forslag til lov om ændring af visse

miljølove (Implementering af Aarhus-konventionen m.v.). Bestemmelsen går imidlertid videre, idet der

ved samme lejlighed blev lovfæstet en pligt til hvert 4. år at udgive en redegørelse for natur- og miljøpo-

litikken. Dermed blev en allerede fastlagt praksis lovfæstet. Afrapporteringen skal efter bestemmelsen

ske mindst hvert 4. år således, at der udgives henholdsvis en miljøtilstandsrapport og en natur- og miljø-

politisk redegørelse. Rapporterne vil dække hele miljøområdet, dvs. væsentlige spørgsmål vedrørende

ressourceforbrug, natur samt bekæmpelse og forebyggelse af forurening, bymiljø og arealanvendelse,

men afrapporteringens form og nærmere indhold kan som nævnt i de oprindelige lovbemærkninger ændre

sig over tid, alt afhængig af, hvad der skønnes hensigtsmæssigt.

Samtidig tilbageføres forpligtelsen til at afgive rapporterne til miljø- og fødevareministeren.

Til § 4

stk. 1,

foreslås det, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det indebærer,

at erhvervsministeren vil udstede en bekendtgørelse med det præcise ikrafttrædelsestidspunkt efter vedta-

gelsen. Det er hensigten, at loven skal træde i kraft senest 1. juli 2017.

Det foreslås i

stk. 2,

at der indføres en overgangsbestemmelse, der sikrer, at det statslige tilsyn med

planforslag sker efter de bestemmelser i planloven, som var gældende på det tidspunktet kommunalbesty-

relsen traf beslutning om planforslaget.

stk. 3,

foreslås det, at bekendtgørelse nr. 936 af 23. august 2011 om ansøgning og tilladelse til planlæg-

ning i kystnærhedszonen i yderområderne, ophæves. Alle ansøgninger i henhold til bekendtgørelsen nr.

936 af 23. august 2011om ansøgning og tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen i yderområderne er

færdigbehandlet. Bekendtgørelsen er derfor ikke aktuel længere og ophæves som konsekvens heraf.

2016/1 LSF 121

133

stk. 4,

foreslås det, at bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2014 om det digitale planregister Plansy-

stemDK, udstedt i medfør af planlovens § 31 a, og § 54 b, stk. 2, 3, 5, og 6, opretholdes i uændret form,

indtil der udarbejdes en ny bekendtgørelse.

Til § 5

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det følger af § 70 i lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 om planlægning, som senest

ændret ved § 48 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, § 105 i lovbekendtgørelse nr. 1217 af 28. september

2016 om naturbeskyttelse, som senest ændret ved § 25 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 og § 7 i

lovbekendtgørelse nr. 1036 af 18. august 2015 om aktindsigt i miljøoplysninger, som senest ændret ved §

37 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, at lovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor denne

ændringslov til de nævnte love tilsvarende ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

2016/1 LSF 121

134

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af

23. november 2015, som senest ændret ved § 48 i lov nr.

1715 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

Formål

§ 1.

Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning

forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen

og medvirker til at værne landets natur og miljø, så sam-

fundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i re-

spekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og

plantelivet.

§ 1, stk.1,

affattes således:

»Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der

forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen,

medvirker til at værne om landets natur og miljø og ska-

ber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så

samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag

med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og

planteliv og øget økonomisk velstand.«

Stk. 2.

Loven tilsigter særlig,

1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk hel-

hedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele

landet og i de enkelte kommuner,

2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljø-

er og landskaber,

§ 1, stk. 2, nr. 1,

ændres »og i de enkelte kommuner« til:

», de enkelte kommuner og lokalsamfund«.

§ 1, stk. 2,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst,«.

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.

3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur-

og landskabsressource,

4) at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper fore-

bygges,

5) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i plan-

lægningsarbejdet, og

6) at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem

mulighed for planlægning for almene boliger i byerne.

§ 2...

Stk. 4. Erhvervsministeren udgiver under inddragelse af

berørte landsdækkende miljø-, erhvervs-, arbejdsmarkeds-

og forbrugerorganisationer mindst hvert 4. år en eller flere

rapporter, der redegør for miljøtilstanden i Danmark samt

for natur- og miljøpolitikken.

§ 2 a.

Erhvervsministeren offentliggør hvert fjerde år en

oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen,

herunder de interesser, der er fastlagt i medfør af denne lov

§ 2, stk. 4,

ophæves.

§ 1, stk. 2, nr. 3,

der bliver nr. 4, ændres »natur og

landskabsressource« til: »natur og landskabelig værdi«.

§ 1, stk. 2, nr. 4,

der bliver nr. 5, indsættes efter »at«:

»biodiversiteten understøttes, og at«.

§ 2 a, 1. pkt.,

ændres »statslige« til: »nationale«.

2016/1 LSF 121

135

og lovgivningen i øvrigt. Offentliggørelse kan ske udeluk-

kende digitalt.

Efter § 4 indsættes:

»§

4 a.

Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kom-

munalbestyrelser meddele mellem 0 og 15 tilladelser, jf. dog

stk. 7, 3 pkt., til planlægning af og til meddelelse af land-

zonetilladelser til innovative og miljømæssigt bæredygtige

turismeprojekter, uanset § 5 b, stk. 1, nr. 1, 3 og 4 og § 35,

stk. 3, hvis,

1) projekterne har et væsentligt potentiale for at skabe vækst

og udvikling i kyst- og naturturismen og for øget tiltræk-

ning af turister og er via nyskabende elementer særegne,

så de kan bidrage til udviklingen af turisme i Danmark,

2) etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til

øvrige turismemæssige aktiviteter og er i overensstem-

melse med de sammenhængende turistpolitiske overve-

jelser i kommunalbestyrelsens planlægning for turisme

og kommunalbestyrelsens planstrategi,

3) projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under sær-

lig hensyntagen til den omkringliggende natur og land-

skabet, og

4) projekterne indeholder tiltag, som bidrager positivt til den

omkringliggende natur og også gerne til gode naturople-

velser.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan meddele tilladelse efter stk.

1, til projekter indeholdende nye sommerhusområder, når

det nye sommerhusområde er en fysisk integreret del af et

nyt feriecenter med fælles faciliteter af en væsentlig størrel-

se. Der kan ikke meddeles tilladelse efter stk. 1 til etablering

af sommerhuse beliggende på arealer omfattet af klitfred-

ning eller strandbeskyttelse, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 8

og 15.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan ved meddelelse af tilladel-

se efter stk. 1 til projekter i landzone lægge særlig vægt på

hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk.

1, til projekter tilladt efter stk. 1 kan påklages til Planklagen-

ævnet efter kapitel 14 for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal ved udarbejdelse af for-

slag til et projekt, der ligger inden for afgrænsningen af en

nationalpark, høre nationalparkfonden for at sikre, at projek-

tet understøtter nationalparkens formål, og at dette fremgår

af kommunalbestyrelsens ansøgning.

Stk. 6.

En nationalparkfond kan ikke fremsætte indsigelse

mod et planforslag fremsat af en kommunalbestyrelse på

baggrund af en tilladelse efter stk. 1, jf. § 29 c.

Stk. 7.

Tilladelser til projekter efter § 5, som ikke kan

realiseres eller bortfalder efter § 5, stk. 3, kan udbydes

til kommunalbestyrelser i en ny ansøgningsrunde efter den-

ne bestemmelse. Erhvervsministeren kan meddele tilladelse

til ansøgninger omfattet af 1. pkt. efter denne bestemmel-

se. Disse tilladelser indgår ikke i antallet af potentielle nye

tilladelser efter stk. 1.

2016/1 LSF 121

136

Stk. 8.

Meddelt tilladelse efter stk. 1, og meddelt landzo-

netilladelse på baggrund af erhvervsministerens tilladelse

efter stk. 1, bortfalder 5 år efter, at erhvervsministerens tilla-

delse er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette

tidspunkt.

Stk. 9.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøg-

ning, offentliggørelse af kommunalbestyrelsens ansøgning,

evaluering og indberetning af projekter omfattet af stk. 1.«

§ 5…

Stk. 4. Erhvervsministerens afgørelse efter stk. 1 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed. Kommunalbe-

styrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, om projekter tilladt

efter stk. 1 kan påklages til Natur- og miljøklagenævnet efter

kapitel 14, for så vidt angår retlige spørgsmål.

§ 5 a

Landets kystområder skal søges friholdt for bebyg-

gelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed.

….

Stk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne og

sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af kortbila-

get til loven. I kystnærhedszonen gælder bestemmelserne i §

5 b, § 11 a, stk. 1, nr. 20, § 11 e, stk. 1, nr. 10, og stk. 2, § 11

f, § 16, stk. 3, § 29 og § 35, stk. 3.

§ 5 b.

For planlægningen i kystnærhedszonen gælder,

1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone og plan-

lægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig plan-

lægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær

lokalisering,

2) at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordne-

de infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan plan-

lægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter

inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyt-

telse,

3) at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksi-

sterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål,

jf. dog stk. 2,

4) at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammen-

hængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse

med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbe-

byggelser, og

5) at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbyg-

ges.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler efter § 3,

stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 3, således

at eksisterende sommerhusområder inden for kystnærheds-

zonen og primært i landets yderområder kan udvides ved

lokalplan, når udvidelsen sker bag ved et sommerhusområde

og i retning væk fra kysten. Udvidelse af eksisterende som-

merhusområder kan alene ske uden for arealer, der er omfat-

tet af §§ 8 og 15 i naturbeskyttelsesloven om klitfredning

§ 5, stk. 4, 1. pkt.,

ophæves.

10.

§ 5, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »Natur- og Miljøklagenæv-

net« til:

»Planklagenævnet«.

11.

§ 5 a, stk. 1,

ændres »Landets kystområder« til:

»Kyst-

nærhedszonen uden for udviklingsområder, jf. § 5 b, stk. 2,«.

12.

§ 5 a, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »nr. 20« til: »nr. 21« og

»nr. 10« ændres til: »nr. 11«.

13.

§ 5 b stk. 1, nr. 3,

ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

14.

§ 5 b, stk. 2 og 3,

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk.

Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kommu-

nalbestyrelser fastsætte regler efter § 3, stk. 1 og stk. 2, 1.

pkt., der fraviger § 5 b, stk. 1, nr. 1, og således udpege

udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvis udviklingsom-

råderne ikke omfatter arealer med særlige natur-, miljø- og

landskabsinteresser.

2016/1 LSF 121

137

og strandbeskyttelse og inden for en ramme af højst 8.000

nye sommerhusgrunde i landet som helhed. Ved afgørelsen

af, hvilke sommerhusområder der kan udvides, skal ministe-

ren finde det godtgjort, at udvidelsen ikke vil tilsidesætte

væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser, og

at udvidelsen kan forventes at få en lokal økonomisk effekt.

Stk. 3. Kravene i stk. 2 til placering af nye sommerhus-

områder kan fraviges på de små øer, hvis det findes begrun-

det efter en samlet afvejning af naturbeskyttelsesinteresser,

landskabelige interesser og den forventede lokaløkonomiske

effekt.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøgnin-

ger om udviklingsområder efter stk. 2.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kommu-

nalbestyrelser fastsætte regler efter § 3, stk. 1 og stk. 2, 1.

pkt., der fraviger § 5 b stk. 1, nr. 3, således at kommunal-

bestyrelser får mulighed for ved lokalplan at udlægge nye

sommerhusområder i kystnærhedszonen inden for en ramme

på højst 6.000 nye sommerhusgrunde og tilbageføre eksi-

sterende ubebyggede sommerhusområder udlagt efter § 11 b,

stk. 1, nr. 12, eller § 34, stk. 3 og 5, i kystnærhedszonen til

landzone, skal der tages hensyn til følgende:

1) Sommerhusgrundene skal være beliggende i sammenhæn-

gende områder, og sommerhusområderne skal placeres

i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund,

feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et turist-

mæssigt potentiale.

2) Den enkelte kommunalbestyrelse skal anvise, hvilke ube-

byggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kan

tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede som-

merhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner,

hvor det er muligt.

3) Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbyg-

ges, således at både borgere og turister også fremadrettet

kan have glæde af de åbne kyster.

4) Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for

naturområder beskyttet af naturbeskyttelsesloven, strand-

beskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.

5) Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder

med særlige landskabsinteresser og naturbeskyttelsesin-

teresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale

interesser.

6) Kommunalbestyrelserne skal i kommuneplanstrategien

beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan under-

støtte vækst og udvikling lokalt. Som led i strategien

skal kommunalbestyrelserne også gennemgå eksisteren-

de ubebyggede sommerhusområder og vurdere, om de

kan tilbageføres.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøg-

ninger om nye sommerhusområder efter stk. 4.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kom-

munalbestyrelser fastsætte regler efter § 3, stk. 1 og stk. 2,

1. pkt., der fraviger § 5 b, stk. 1, nr. 3, som giver kommunal-

bestyrelserne mulighed for ved lokalplan at overføre eksi-

sterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen til

byzone, hvis lovens generelle kriterier for udlæg af arealer

til byzone er opfyldt, jf. § 11 a.

Stk. 7.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøg-

ninger om overførsel af eksisterende sommerhusområder in-

den for kystnærhedszonen til byzone efter stk. 6.

Stk. 8.

Erhvervsministeren kan ved udlæg af nye som-

merhusområder, jf. stk. 4, fastsætte regler om rækkefølge

for kommunalbestyrelsernes planlægning og om, at planlæg-

ningsmuligheden for uudnyttede områder, som er udlagt til

2016/1 LSF 121

138

sommerhusområde i landsplandirektiv efter stk. 4, bortfalder

8 år efter udstedelsen.

Stk. 9.

Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde medde-

le kommunalbestyrelsen tilladelse til planlægning af og til

meddelelse af landzonetilladelser til konkrete projekter til

nyopførelse af turismefaciliteter, der er ødelagt på grund af

brand, oversvømmelse, storm eller lignende, uanset § 5 b,

stk. 1, nr. 1 og 4 og § 35, stk. 3, hvis:

1) Projektet har betydning for turisme og for tiltrækning af

turister i området,

2) projektet indpasses arkitektonisk og opføres under særlig

hensyntagen til den omkringliggende natur og landska-

bet, og

3) projektet indeholder tiltag, som bidrager positivt til den

omkringliggende natur og også gerne til gode naturople-

velser.«

§ 5 l.

Planlægningen skal

1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemsto-

re byer samt i de enkelte bydele i de større byer,

15.

§ 5 l, nr. 2,

ændres »herunder især den gående, cy-

klende og kollektive trafik« til: »og så transportafstandene i

forbindelse med indkøb er begrænsede«.

2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er

god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den

gående, cyklende og kollektive trafik, og

3) fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandels-

struktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb

er begrænsede.

§ 5 m.

Arealer til butiksformål skal udlægges i den centra-

le del af en by (bymidten). I byer med 20.000 indbyggere og

derover kan der udlægges arealer til butiksformål i den cen-

trale del af en bydel (bydelscenter). Der kan kun udlægges

nye aflastningsområder i hovedstadsområdet og i Aarhus.

Stk. 2. Bymidter og bydelscentre skal afgrænses efter en

statistisk metode, der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen

og koncentrationen af en række funktioner, herunder butik-

ker, kulturtilbud og privat og offentlig service. Erhvervsmi-

nisteren fastsætter regler om den statistiske metode, herun-

der om adgangen til at fravige metoden på baggrund af et

dokumenteret behov for yderligere detailhandelsarealer.

Stk. 3. Den eksisterende afgrænsning af bymidter og by-

delscentre i kommuneplanerne kan opretholdes uanset stk.

2. Ændres afgrænsningen, skal dette ske i overensstemmelse

med regler udstedt i medfør af stk. 2.

Stk. 4. For hovedstadsområdet fastlægger erhvervsmini-

steren efter § 3, stk. 1, beliggenheden af bymidter, bydel-

scentre og aflastningsområder, herunder bymidter og aflast-

ningsområder, hvori der kan etableres store butikker, jf. § 5

q, stk. 2. I det indre storbyområde i hovedstadsområdet, jf. §

5 j, stk. 2, kan der udlægges mere end én bymidte.

Stk. 5. For Aarhus fastlægger erhvervsministeren efter §

3, stk. 1, beliggenheden af aflastningsområder, hvori der kan

etableres store butikker, jf. § 5 q, stk. 2.

§ 5 n.

Uden for bymidter og bydelscentre kan der

16.

§ 5 l, nr. 3,

affattes således:

»3) skabe gode rammer for velfungerende markeder med

en effektiv butiksstruktur.«

17.

§ 5 m, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

18.

§ 5 m, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Beliggenheden og afgrænsningen af bymidter og

bydelscentre skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og

koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker,

kulturtilbud, privat og offentlig service. Hver by kan kun

have én bymidte, jf. dog stk. 4.«

19.

§ 5 m, stk. 3, 2. pkt.,

udgår: »regler udstedt i medfør

af«.

20.

§ 5 m, stk. 4, 1. pkt.,

udgår: », hvori der kan etableres

store butikker, jf. § 5 j, stk. 2«.

21.

§ 5 m, stk. 5,

ophæves.

22.

§ 5 n, stk. 1 og 2,

affattes således:

2016/1 LSF 121

139

1) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter, som

alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en

landsby, et sommerhusområde el. lign.,

2) placeres enkeltstående butikker, der alene tjener til lo-

kalområdets daglige forsyning,

»§

5 n.

Ud over bymidter og bydelscentre kan der

1) udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er

et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til

butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten,

2) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller

placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til loka-

lområdets daglige forsyning,

3) udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig

pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige

sikkerhedsmæssige forhold, som f.eks. motorkøretøjer,

lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsva-

rer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer,

møbler, samt ammunition og eksplosiver, og

Stk. 2.

Aflastningsområder efter stk. 1, nr. 1, kan ikke

udlægges til én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende

dagligvarebutikker.«

23.

§ 5 n,

indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk.

Eksisterende aflastningsområder kan udvides, hvis

der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, og der er behov for at

give plads til butikker, der ikke uden videre kan etableres i

bymidten. Eksisterende aflastningsområder kan ikke udvides

for at skabe plads til én dagligvarebutik eller udelukkende

dagligvarebutikker.«

§ 5 p.

I byer med mellem 20.000 og 40.000 indbyggere

må bruttoetagearealet til butiksformål i et bydelscenter ikke

overstige 5.000 m

. I byer med mere end 40.000 indbyggere

fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale bruttoetage-

areal til butiksformål for det enkelte bydelscenter.

Stk. 2. I et lokalcenter må bruttoetagearealet til butiksfor-

mål ikke overstige 3.000 m

Stk. 3. I et eksisterende aflastningsområde må bruttoetage-

arealet til butiksformål ikke udvides.

Stk. 4. Arealer til butiksformål i aflastningsområder om-

fattet af § 5 q, stk. 2, kan uanset stk. 3 udvides til udvalgsva-

rebutikker, der har et bruttoetageareal på mere end 2.000 m

hvis der redegøres for, at placering af butikken ikke er mulig

i bymidten, jf. § 11 e, stk. 5.

§ 5 q.

I bymidter, bydelscentre og aflastningsområder

må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger 3.500

bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 2.000 m

brut-

toetageareal for udvalgsvarebutikker, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For bymidter i byer med mere end 40.000 indbyg-

gere og for aflastningsområderne i hovedstadsområdet og

Aarhus, jf. § 5 m, stk. 4 og 5, og aflastningsområderne i

Odense, Aalborg og Esbjerg kan kommunalbestyrelsen, i

forbindelse med at der hvert fjerde år udarbejdes en strategi

for kommuneplanlægningen, jf. § 23 a, stk. 1, 1. pkt., træffe

beslutning om at revidere kommuneplanen med henblik på

at fastsætte butiksstørrelser for højst tre nye udvalgsvarebu-

tikker på mere end 2.000 m

bruttoetageareal i hver by, i

hovedstadsområdet dog i hvert område, der er udpeget i et

landsplandirektiv, jf. § 5 m, stk. 4.

24.

§ 5 p, stk. 1,

affattes således:

»§

5 p.

I byer med mere end 20.000 indbyggere fastsætter

kommunalbestyrelsen det maksimale bruttoetageareal til bu-

tiksformål for det enkelte bydelscenter.«

25.

§ 5 p, stk. 3

ophæves.

26.

§ 5 q

affattes således:

»§

5 q.

For dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre

må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger 5.000

bruttoetageareal. Der kan dog tillægges op til 200 m

til

personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfacilite-

ter og personalepauserum.

Stk. 2.

For dagligvarebutikker i lokalcentre og for enkelt-

stående dagligvarebutikker til lokalområdets forsyning må

der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger 1.200 m

bruttoetageareal.

Stk. 3.

For dagligvarebutikker i aflastningsområder må

der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger 3.900 m

bruttoetageareal. Der kan dog tillægges op til 200 m

til

2016/1 LSF 121

140

Stk. 3. Butiksstørrelsen for den enkelte butik i et lokalcen-

ter og for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning

må ikke fastsættes til mere end 1.000 m

bruttoetageareal.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter butiksstørrelsen

for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende va-

rer, jf. § 5 n, stk. 1, nr. 3.

Stk. 5. Butiksstørrelsen for det særlige afsnit med varer,

der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i for-

bindelse med tømmer og byggematerialer, jf. § 5 n, stk. 2,

må ikke fastsættes til mere end 2.000 m

bruttoetageareal.

§ 5 r.

Nye butikker, der etableres på baggrund af lokal-

planer offentliggjort før den 1. juli 2007, og hvor der i

lokalplanen ikke er angivet butiksstørrelser, må for dagligva-

rebutikker ikke overstige 3.500 m

bruttoetageareal, for ud-

valgsvarebutikker ikke overstige 2.000 m

bruttoetageareal

og for butikker til et lokalområdes forsyning ikke overstige

1.000 m

bruttoetageareal.

Stk. 2. Lovligt bestående butikker kan uanset §§ 5 m-5 q

og § 5 r, stk. 1, indgå i ny planlægning. I bymidter kan en ny

lokalplan give mulighed for, at lovligt eksisterende butikker

kan ombygges eller nedrives og genopføres, herunder ved

omplacering inden for lokalplanens område, når hverken

antallet af butikker med større butiksareal end fastsat i stk. 1

eller butiksstørrelsen for den enkelte butik derved forøges.

§ 5 t.

Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker

efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af

bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor

det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet

i kælderen medregnes.

Stk. 2. Ved beregning af bruttoetagearealet kan fradrages

arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefit-

nessfaciliteter og personalepauserum, dog maksimalt i alt

200 m

§ 11 a.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

1) udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder,

2) beliggenheden af områder til forskellige byformål,

f.eks. boligformål, herunder almene boliger, jf. lov om al-

mene boliger m.v., erhvervsformål, blandede byfunktioner,

beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, by-

omdannelsesområder m.v.,

3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder af-

grænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder

til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsom-

råder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal

til butiksformål for det enkelte område og maksimale brutto-

etagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder,

herunder også for enkeltstående butikker, jf. §§ 5 l-5 r,

4) beliggenheden af trafikanlæg,

5) beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til

fælles biogasanlæg,

6) beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil

der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særli-

ge beliggenhedskrav,

personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfacilite-

ter og personalepauserum.«

27.

§ 5 r, stk. 1,

ændres »3.500 m

bruttoetageareal, for ud-

valgsvarebutikker ikke overstiger 2.000 m

bruttoetageareal

og for butikker til et lokalområdes forsyning ikke overstiger

1.000 m

bruttoetageareal« til: »de i § 5 q nævnte bruttoeta-

gearealer«.

28.

§ 5 t, stk. 2,

ophæves.

29.

§ 11 a, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »byzoner«: », jf. stk.

6-13,«.

2016/1 LSF 121

141

7) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til

støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendel-

se kan sikres mod støjgener, jf. § 15 a,

30.

§ 11 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) sikring af, at forureningsbelastede arealer ikke udlæg-

ges til forureningsfølsom anvendelse, medmindre den frem-

tidige anvendelse kan sikres mod forureningsbelastning, jf. §

15 b,«.

Nr. 8-14 bliver herefter 9-15.

8) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder ko-

lonihaveområder og andre rekreative områder,

9) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, her-

under udpegningen og sikringen af særlig værdifulde land-

brugsområder,

10) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbyg-

ninger og driftsanlæg på store husdyrbrug,

11) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder,

hvor skovtilplantning er uønsket,

12) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbunds-

arealer, der kan genoprettes som vådområder,

13) udpegning af eksisterende og potentielle naturområ-

der, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. stk. 2-4, og for

prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for

Grønt Danmarkskort,

31.

§ 11 a, stk. 1, nr. 13,

der bliver nr. 14, affattes således:

»14) varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som ud-

gøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteres-

ser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land

og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbin-

delser, potentielle naturområder og potentielle økologiske

forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens

naturindsats inden for Grønt Danmarkskort,«.

32.

§ 11 a, stk. 1, nr. 14,

der bliver nr. 15, ophæves.

14) varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herun-

der beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyt-

telsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentiel-

le naturområder og potentielle økologiske forbindelser,

15) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder

beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsent-

lige kulturhistoriske bevaringsværdier,

16) sikring af landskabelige bevaringsværdier og belig-

genheden af områder med landskabelig værdi, herunder stør-

re, sammenhængende landskaber,

17) sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder be-

liggenheden af områder med særlig geologisk værdi,

18) friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering

af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når area-

let er i væsentlig risiko for oversvømmelse, jf. kapitel 2 i

lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra

vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risiko-

styring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele

af søterritoriet,

19) anvendelsen af vandløb, søer og kystvande,

20) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstem-

melse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, og § 5 b og

21) realisering af regler eller beslutninger efter lovens §§

3 og 5 j.

33.

§ 11 a, stk. 1, nr. 20,

ændres »og« til: »,« og i nr. 21

ændres »§ 3 og 5 j.« til: »§ 3 og 5 j,«.

34.

§ 11 a, stk. 1,

indsættes som

nr. 22 og 23:

2016/1 LSF 121

142

»22) beliggenheden af omdannelseslandsbyer og

23) afgrænsning af de erhvervsområder, som fremover

helt eller delvist skal være forbeholdt produktionsvirksom-

heder og friholdes for kontorbyggeri og anden forurenings-

følsom anvendelse.«

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af eksi-

sterende og potentielle naturområder, jf. stk. 1, nr. 13, an-

vende Digitale Naturkort.

35.

§ 11 a, stk. 2,

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelse af retnings-

linjer efter stk. 1, nr. 14, udpege beliggenheden af naturom-

råder med særlige naturbeskyttelsesinteresser på kort, her-

under eksisterende Natura 2000-områder på land og andre

beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, po-

tentielle naturområder og potentielle økologiske forbindel-

ser. Ved udpegningen skal Digitale Naturkort anvendes. Den

samlede udpegning udgør herefter Grønt Danmarkskort.«

36.

§ 11 a, stk. 3, 2. pkt.,

og i

stk. 4,

ændres »nr. 13« til:

»nr. 14«.

37.

§ 11 a, stk. 3, 1. pkt.,

ophæves, og i

2. pkt.

udgår:

»øvrige eksisterende og potentielle«, og i

nr. 1

ændres »Ek-

sisterende værdifulde naturområder« til: »Områder med sær-

lig naturbeskyttelsesinteresser« og i

nr. 2

ændres »Nye« til:

»Potentielle«.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udpege eksisterende

Natura 2000-områder på land til at indgå i Grønt Danmarks-

kort. Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af øvrige

eksisterende og potentielle naturområder, jf. stk. 1, nr. 13,

anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:

1) Eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura

2000-områderne.

2) Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammen-

hæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, her-

under i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.

3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål,

herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre

vandmiljø eller rekreation.

Stk. 4. Ved udpegningen af eksisterende og potentielle

naturområder, jf. stk. 1, nr. 13, skal kommunalbestyrelsen

sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning af eksi-

sterende og potentielle naturområder.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om etable-

ring af lokale naturråd til at bistå kommunerne med udpeg-

ning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort,

herunder regler om antal af lokale naturråd og deres sam-

mensætning og opgaver.

38.

§ 11 a, stk. 5,

indsættes efter »Erhvervsministeren

kan«: »efter aftale med miljø- og fødevareministeren«.

39.

§ 11 a,

indsættes som

stk. 6-13:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan kun udlægge et nyt

areal til byzone, hvis der samtidig udtages et andet areal

med en tilsvarende størrelse udlagt til byzone, jf. dog stk.

7. Hvis det areal, som udtages, er byzone, jf. § 34, stk. 2,

skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for tilbagefør-

sel af arealet til landzone.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen kan udlægge et nyt areal

til byzone uden samtidig at udtage et andet areal med en

tilsvarende størrelse udlagt til byzone, hvis der i en 12-årig

periode, jf. § 11, stk. 1, er et dokumenteret behov for udlæg-

ning af yderligere areal til byzone.

Stk. 8.

Et nyt areal til byzone, jf. stk. 6 og 7, skal placeres

i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i

byzone.

2016/1 LSF 121

143

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 8, i særlige

tilfælde udlægge rammer i kommuneplanen for eksisterende

fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter, der bidrager til

områdets turisme, hvis,

1) fødevarevirksomheden udspringer af en produktion knyt-

tet til lokale råvarer og stadig baserer produktionen på

råvarer fra landbruget,

2) fødevarevirksomheden har eksisteret på stedet i mindst 5

år,

3) fødevarevirksomheden ønsker at etablere eller udvide

faciliteter til besøgsturisme, som bidrager til områdets

turisme, og

4) der er en funktionel sammenhæng mellem fødevarevirk-

somheden og besøgsfaciliteterne.

Stk. 10.

Erhvervsministeren kan uanset stk. 6-8 og 13

efter ansøgning fra kommunalbestyrelser i særlige tilfælde

meddele tilladelse til planlægning for et afgrænset areal til

byzone.

Stk. 11.

Kommuneplanrammer og bestemmelser i lokal-

planer for arealer udlagt efter tilladelse fra erhvervsministe-

ren, jf. stk. 10, skal indeholde anvendelsesbestemmelser,

der sikrer, at arealet alene kan anvendes til det ansøgte

formål. Arealer udlagt til byzone efter erhvervsministerens

tilladelse, jf. stk. 10, kan ikke indgå i omfordeling af byzo-

nearealer efter stk. 6.

Stk. 12.

Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde, hvor et

udlæg af et areal til byzone er af national interesse, jf. §

29, fastsætte regler efter § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der

fraviger stk. 6-8 og 13 for et afgrænset areal.

Stk. 13.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kom-

munalbestyrelsens metoder til opgørelse af behovet for ud-

lægning af yderligere areal til byzone, som skal benyttes til

opfyldelse af kravet efter stk. 7.«

§ 11 b.

Rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for

de enkelte dele af kommunen med hensyn til

-----

5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggel-

se og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål

eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institu-

tionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervs-

formål, der er forenelige med anvendelse til boligformål,

6) forsyningen med offentlig og privat service,

7) områder til butiksformål, herunder rammer for det

maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse

af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale

bruttoetagearealer for de enkelte butikker og for antallet og

placeringen af udvalgsvarebutikker omfattet af § 5 q, stk. 2,

8) institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsy-

ningsforhold,

9) områder til fritidsformål, herunder kolonihaveområder,

jf. § 11 c,

10) trafikbetjeningen,

40.

§ 11 b, stk. 1, nr. 7,

affattes således:

»7) områder til butiksformål, herunder maksimale brutto-

etagearealer for de enkelte butikker,«.

2016/1 LSF 121

144

11) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområ-

der,

12) rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af

arealer til byformål, de i nr. 5 nævnte byomdannelsesområ-

der og sommerhusområder og

13) anvendelsen af vandområder og udformning af anlæg

på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i

tilknytning til en havns dækkende værker.

41.

§ 11 b, stk.1,

indsættes som

nr. 14:

»14) sikring af at erhvervsarealer langs motorvejen for-

beholdes transport- og logistikvirksomheder og andre trans-

porttunge virksomheder.«

Stk. 2. Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for

andre forhold end nævnt i stk. 1 og § 11 a, stk. 1, der kan

være af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen, her-

under beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets

driftsbygninger og driftsanlæg inden for de udpegede særlig

værdifulde landbrugsområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 9.

§ 11 e.

Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse

for planens forudsætninger, herunder om

1) den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse,

2) hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale

udviklingsplan, jf. § 10 a, samt den vedtagne strategi for

udviklingen, jf. § 23 a,

3) grundlaget for udpegning af eksisterende og potentielle

naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. § 11

a, stk. 1, nr. 13,

4) beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuel-

le arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og

anlægslove,

5) regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov

om vandplanlæging,

42.

§ 11 e, stk. 1, nr. 2,

udgår: »den regionaleudviklings-

plan, jf. § 10 a, samt«.

43.

I §

11 e, stk. 1,

indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) kommuneplanens sammenhæng til de udpegede områ-

der med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplan-

de til almene vandforsyninger uden for disse, jf. § 11 a, stk.

1, nr. 2 og 3, i lov om vandforsyning m.v., og til regler

udstedt med hjemmel i lov om vandforsyning m.v. § 11

a, stk. 2, for myndighedernes administration inden for de

udpegede områder,«.

Nr. 6-12 bliver herefter nr. 7-13.

6) de i Natura 2000 planen, jf. lov om miljømål m.v. for

internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),

og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove,

fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen

af arealanvendelsen inden for kommuneplanens geografiske

område,

7) handleplaner for kommunens realisering af Natura

2000-planen efter § 46 a i lov om miljømål m.v. for inter-

nationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),

8) kommuneplanens sammenhæng med den kommunale

risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring

af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendt-

2016/1 LSF 121

145

gørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser

fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,

9) de i råstofplanen, jf. § 5 a i lov om råstoffer, fastsatte

bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealan-

vendelsen inden for kommunens geografiske område,

10) den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de

tilgrænsende vandområder,

11) kommuneplanens sammenhæng med kommuneplan-

lægningen i nabokommunerne og

12) kommuneplanens sammenhæng med den statslige tra-

fikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service.

Stk. 2. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisteren-

de og planlagte forhold i kystnærhedszonen vises, herunder

hvilke områder der friholdes for bebyggelse.

Stk. 3. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der

indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. § 11 b,

stk. 1, nr. 7, skal indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoeta-

geareal til butiksformål i bymidten, bydelscentre, lokalcen-

tre, områder til særlig pladskrævende varer og aflastnings-

områder fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse

af eksisterende bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, her-

under en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent

af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer,

4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser må-

lene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan

forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og

mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås

udlagt til butiksformål, og

5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige tra-

fikarter til de udlagte arealer til butiksformål.

Stk. 4. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der

indeholder rammer for etableringen af udvalgsvarebutikker

med et bruttoetageareal på mere end 2.000 m

, jf. § 5 q, stk.

2, skal indeholde

1) angivelse af målene for detailhandelsstrukturen i by-

midten,

2) beskrivelse af, hvordan etableringen af store udvalgs-

varebutikker tilgodeser målene for detailhandelsstrukturen i

kommunen, samt af forventede konsekvenser for bymiljøet i

bymidten og for bydelscentrene og oplandet og

3) angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafik-

arter til de store butikker og en beskrivelse af, hvordan

parkeringsmulighederne kan indpasses i de pågældende om-

råder.

Stk. 5. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som

indeholder rammer for udvidelse af aflastningsområder til

store butikker, jf. § 5 p, stk. 4, skal indeholde en beskrivelse

af, hvorfor en placering i bymidten ikke er mulig. I beskri-

velsen skal indgå en vurdering af alternative placeringsmu-

ligheder, herunder ved udvidelse af bymidten, ved ændring

44.

§ 11 e, stk. 1, nr. 10,

der bliver nr. 11, indsættes ef-

ter »kystnærhedszonen«: », herunder udviklingsområder og

større sammenhængende naturområder (Grønt Danmarks-

kort),«.

45.

§ 11 e, stk. 2,

indsættes efter »kystnærhedszonen»: »og

udviklingsområder«.

46.

§ 11 e, stk. 3, nr. 3,

affattes således:

»en vurdering af nr. 1 og 2 i relation til målene for detail-

handelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland

der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden

for de udlagte arealer,«

47.

§ 11 e, stk. 3, nr. 4,

indsættes efter »fremmer«: »kon-

kurrence og«.

48.

§ 11 e, stk. 4 og 5,

affattes således:

»Stk.

Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som

indeholder rammer for aflastningsområder, jf. § 5 n, stk. 1,

nr. 1, skal indeholde en redegørelse for det kundegrundlag,

som etableringen af nye butikker baseres på, og det opland,

som aflastningsområdet henvender sig til, samt en vurdering

af,

1) hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke kon-

kurrencen med et større vareudvalg og lavere priser til

fordel for forbrugerne,

2) hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke bu-

tiksforsyningen i bymidten i de mindre oplandsbyer og i

landdistrikterne, og

3) hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i for-

hold til kommunens størrelse, forventes at påvirke byens

samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.

Stk. 5.

Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som

indeholder bestemmelser om en ændret afgrænsning af by-

midten eller bydelscentre, skal indeholde

1) en vurdering af og begrundelse for behovet for nybyggeri

eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiks-

2016/1 LSF 121

146

af projektets størrelse og udformning og ved forskellige tra-

fikale løsninger. I vurderingen skal indgå overvejelser om

konsekvenser for detailhandelen i bymidten, tilgængelighe-

den for forskellige trafikarter og parkeringsmuligheder.

Stk. 6. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der

indeholder rammer for etablering af møbelbutikker uden

for bymidten, jf. § 5 n, stk. 1, nr. 3, skal indeholde en be-

skrivelse af, hvorfor placering i bymidten ikke lader sig gø-

re. Redegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse af

mulighederne for placering i et bydelscenter og, hvis denne

placering ikke viser sig mulig, for placering i et aflastnings-

område med overskydende rummelighed og, hvis denne ikke

viser sig mulig, for placering i et område udlagt til brug for

særlig pladskrævende varegrupper. I beskrivelsen skal indgå

en vurdering af alternative placeringsmuligheder, herunder

ved udvidelse af bymidten, ved ændring af projektets stør-

relse og udformning og ved forskellige trafikale løsninger. I

vurderingen af de alternative placeringsmuligheder skal ind-

gå overvejelser om konsekvenser for bymiljøet og tilgænge-

ligheden for forskellige trafikarter og parkeringsmuligheder.

§ 15…

Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:

1) overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer,

som planen omfatter,

----

13) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom an-

læg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som

betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret an-

vendelse af et ubebygget areal,

formål ved ændret afgrænsning af bymidten eller bydel-

scentret,

2) en vurdering af mulige områder, der kan inddrages i by-

midten eller bydelscentret og en begrundelse for, hvorfor

det eller de pågældende områder ønskes inddraget i by-

midten eller bydelscentret,

3) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene

for den kommunale detailhandelsstruktur, og

4) en beskrivelse af konsekvenser for bymiljøet og for afvik-

lingen af trafikken til og fra bymidten eller bydelscen-

tret, herunder tilgængeligheden for forskellige trafikarter

samt parkeringsmuligheder.«

49.

§ 11 e, stk. 6,

ophæves.

50.

§ 15, stk. 2,

indsættes efter nr. 13 som nye numre:

»14) foretagelse af afværgeforanstaltninger i forhold til

lugt, støv og anden luftforurening,

15) meddelelse af ibrugtagningstilladelse til en udvalgsva-

rebutik i et aflastningsområde som betingelse for ibrugtag-

ning af en dagligvarebutik i området,«.

Nr. 14-25 bliver herefter nr. 16-27.

----

Stk. 10. Fællesanlæg som nævnt i stk. 2, nr. 12 og 14, om-

fatter ikke fællesantenneanlæg til modtagelse og distribution

af tv- og radiosignaler.

---

§ 15 a

En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer

til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser

om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. § 15,

stk. 2, nr. 13, 19 og 22, kan sikre den fremtidige anvendelse

mod støjgener.

51.

§ 15, stk. 10,

ændres »14« til: »15«.

52.

§ 15 a, stk. 1,

ændres »19 og 22« til: »20 og 23«.

2016/1 LSF 121

147

---

53.

Efter

§ 15 a

indsættes:

»§

15 b.

En lokalplan må kun udlægge arealer belastet

af lugt, støv og anden luftforurening til forureningsfølsom

anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af

afværgeforanstaltninger m.v., jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sik-

re den fremtidige anvendelse mod forureningsbelastning.«

§ 17…

Stk. 2. Efter udløbet af fristen efter § 24 kan kommunalbe-

styrelsen dog tillade, at en ejendom, der er omfattet af plan-

forslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt

dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og der

ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde m.v., jf.

§ 13, stk. 2.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 2 kan ikke meddeles, så længe

en indsigelse efter §§ 29, 29 a eller 29 b opretholdes eller i

tilfælde, hvor erhvervsministeren har truffet beslutning efter

§ 3, stk. 5.

Stk. 4. Stk. 1 finder kun anvendelse indtil den endeligt

vedtagne eller godkendte lokalplan er offentliggjort efter §

30 og højst i et år efter forslagets offentliggørelse.

§ 19.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestem-

melser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt

efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med

principperne i planen, jf. dog §§ 5 u og 40.

---

§ 21 b.

På opfordring fra en grundejer kan kommunalbe-

styrelsen indgå en udbygningsaftale med grundejeren for

områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzone eller

sommerhusområde, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 1,, samt for områder

i landzone.

Stk. 2. Udbygningsaftaler kan indgås med henblik på at

1) opnå en højere kvalitet eller standard af den planlagte

infrastruktur i et område,

2) fremrykke lokalplanlægningen for et område, der i kom-

muneplanens rammebestemmelser er forudsat lokalplan-

lagt for bebyggelse, herunder byomdannelse, men hvor

lokalplanlægning vil være i strid med kommuneplanens

rækkefølgebestemmelser, eller

3) ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af

kommuneplanens rammebestemmelser eller lokalplanen

for det pågældende område, på betingelse af, at grund-

ejeren kun skal bidrage til at finansiere infrastrukturan-

læg, som det ikke vil påhvile kommunen at etablere.

Stk. 3. Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmel-

ser om, at grundejeren helt eller delvis skal udføre eller

afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal

etableres i eller uden for området for at virkeliggøre plan-

lægningen.

Stk. 4. Oplysning om, at der foreligger et udkast til ud-

bygningsaftale, skal offentliggøres samtidig med offentlig-

gørelsen efter § 24 af forslag til kommuneplantillæg og

55.

§ 19, stk. 1,

indsættes efter »planen,«: » tidsbegrænses

til maksimalt 3 år dog 10 år for studieboliger«.

56.

§ 19, stk. 1,

udgår »§ 5 u« og i stedet indsættes: »§ 5 u,

36, stk. 1, nr. 18«.

54.

§ 17, stk. 2,

indsættes efter »§ 24«: », stk. 3-7,«.

57.

§ 21 b, stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsmi-

nisteren har oprettet i medfør af § 54 b.«

2016/1 LSF 121

148

lokalplan. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. §

26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for oplysningerne

om udkastet til udbygningsaftale.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaf-

talen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige ved-

tagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt

bekendtgøres. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være

offentligt tilgængelig. Offentlig bekendtgørelse kan ske ude-

lukkende digitalt. § 31, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse

for udbygningsaftalen.

§ 23 a.

Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den

første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre

en strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrel-

sen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den fin-

der det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Offentliggørelse

kan ske udelukkende digitalt. Samtidig med offentliggørel-

sen sendes den vedtagne strategi til erhvervs- og vækstmini-

steren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndig-

heder, hvis interesser berøres, samt til det lokale kulturmiljø-

råd.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplys-

ninger om den planlægning, der er gennemført efter den

seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens

vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning

om, enten

1) at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller

2) at der skal foretages en revision af kommuneplanens be-

stemmelser for særlige emner eller områder i kommunen

og af, hvilke dele af kommuneplanen der genvedtages

for en ny 4-års-periode.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 2, skal

træffes i et møde.

Stk. 4. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har

forlangt sin afvigende mening vedrørende den i stk. 2 nævn-

te revisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens beslut-

ningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offent-

liggøres samtidig med strategien med en kort begrundelse,

der affattes af medlemmet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst

8 uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommenta-

rer til den offentliggjorte strategi.

Stk. 6. Efter udløbet af fristen efter stk. 5 tager kommunal-

bestyrelsen stilling til de fremkomne bemærkninger. Kom-

munalbestyrelsen kan i forbindelse hermed vedtage ændrin-

ger af den offentliggjorte strategi.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendt-

gørelse af, om der er vedtaget ændringer af strategien, og

sender et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til

de myndigheder, som er nævnt i stk. 1. Offentlig bekendtgø-

relse kan ske udelukkende digitalt.

§ 23 f.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der efter større

ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over

planens indhold og en sammenskrivning af de gældende

bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at

58.

§ 21 b, stk. 5, 3. pkt.,

affattes således:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsmi-

nisteren har oprettet i medfør af § 54 b.«

59.

§ 23 a, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsmi-

nisteren har oprettet i medfør af § 54 b.«

60.

§ 23 a, stk. 7, 2. pkt.,

§ 23 c, stk. 2, 2. pkt.,

affattes

således:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsmi-

nisteren har oprettet i medfør af § 54 b.«

61.

§ 23 f, 2. pkt.,

ændres »kan ske udelukkende digitalt«

til: »skal ske i det register, som erhvervsministeren har op-

rettet i medfør af § 54 b«.

2016/1 LSF 121

149

benytte. Offentlighedens adgang hertil kan ske udelukkende

digitalt.

§ 24.

Efter kommunalbestyrelsens vedtagelse af et plan-

forslag offentliggøres dette. Kommunalbestyrelsen skal

samtidig offentliggøre den tilhørende redegørelse. Offentlig-

gørelse kan ske udelukkende digitalt. Ved offentliggørelsen

skal der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved offentliggørelsen

af kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses

om reglerne i § 12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af

lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i § 17.

Stk. 2. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har

forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget til-

ført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigen-

de mening offentliggøres samtidigt med forslaget tillige med

en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. Samme ret

har et udvalgsmedlem vedrørende planforslag, der vedtages

af et stående udvalg eller økonomiudvalget.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst

8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforsla-

get.

62.

§ 24, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsmi-

nisteren har oprettet i medfør af § 54 b.«

63.

§ 24, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »efter stk. 3« til: »for

fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget, jf. stk.

3-6«.

64.

§ 24, stk. 3,

indsættes efter »planforslaget«: », jf. dog

stk. 4-7«.

65.

§ 24

indsættes som

stk. 4-7:

»Stk.

For forslag til ændringer af kommuneplanen, der

ikke er truffet beslutning om i en strategi, der er vedtaget

og offentliggjort efter reglerne i § 23 a, kan kommunalbesty-

relsen fastsætte en frist på mindst 4 uger for fremsættelse

af indsigelser m.v. mod planforslaget, hvis der alene er ta-

le om mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, der

ikke strider mod planens hovedprincipper eller uvæsentlige

ændringer i planens hovedstruktur.

Stk. 5.

For forslag til lokalplaner kan kommunalbestyrel-

sen fastsætte en frist på mindst 4 uger for fremsættelse af

indsigelser m.v. mod planforslaget, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

For forslag til lokalplaner af mindre betydning kan

kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 2 uger for

fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget.

Stk. 7.

Ved fastsættelse af fristen efter stk. 3-6 skal kom-

munalbestyrelsen sikre, at fristen er passende og tillader

rimelig tid til at informere offentligheden og til, at offentlig-

heden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i proces-

sen.«

§ 25.

Samtidig med offentliggørelsen efter § 24 sendes

planforslaget til erhvervsministeren og øvrige statslige, regi-

onale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af

forslaget, og til den berørte nationalparkfond oprettet efter

lov om nationalparker.

Stk. 2. Forslag til kommuneplaner og lokalplaner, der om-

fatter områder med kulturmiljøinteresser, skal samtidig med

offentliggørelsen sendes til det lokale kulturmiljøråd.

66.

§ 25

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Forslag til kommuneplaner og lokalplaner, der

omfatter udlæg af arealer til aflastningsområder, skal

samtidig med offentliggørelsen sendes i høring til samtlige

nabokommuner.«

§ 26…

2016/1 LSF 121

150

Stk. 2. Hvis forslaget indeholder bestemmelser om servi-

tutbortfald efter § 15, stk. 2, nr. 17, skal kommunalbestyrel-

sen så vidt muligt give underretning herom til de påtalebe-

rettigede efter servitutdokumentet

Stk. 3. Underretningen skal oplyse om fristen efter § 24,

stk. 3, og indeholde eventuelle mindretalsudtalelser efter §

24, stk. 2, samt oplyse om reglerne i § 17.

---

§ 27.

Efter udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, kan kom-

munalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt, jf. dog § 3, stk.

5, og §§ 28, 29, 29 a og 29 b. Hvis der rettidigt er fremsat

indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan vedtagelsen af

lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfri-

sten.

---

§ 28.

Et planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en

myndighed efter reglerne i §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c

har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen

inden udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, eller § 27, stk.

2. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået

enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

---

§ 29.

Erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse over

for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommu-

neplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede

interesser. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af un-

derordnet betydning.

Stk. 2. Erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse mod

forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen, hvis

planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1,

§ 5 b, § 11 f eller § 16, stk. 3. Pligten gælder dog ikke,

hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til de

nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.

Stk. 3. En statslig myndighed kan fremsætte indsigelse

mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myn-

digheden varetager.

§ 30.

Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgø-

relse om den endelige vedtagelse af planen og sender denne

til de myndigheder, som er nævnt i § 25. Offentlig bekendt-

gørelse kan ske udelukkende digitalt. Planen skal være of-

fentligt tilgængelig.

Stk. 2. Den offentlige bekendtgørelse om kommuneplaner

og ændringer hertil og lokalplaner skal indeholde oplysning

om reglerne i henholdsvis § 12, stk. 2 og 3, og § 18.

§ 33…

Stk. 2. Beslutning efter stk. 1, nr. 1, kan først træffes,

efter at ejere af de berørte arealer har haft mulighed for at

udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor

på mindst 8 uger. Beslutning efter stk. 1, nr. 2, kan først

67.

§ 26, stk. 2,

ændres »nr. 17« til: »nr. 18«.

68.

§ 26, stk. 3, § 27, stk. 1, 1. pkt.

§ 28, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 24, stk. 3« til: »§ 24, stk. 3-7«.

69.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »overordnede interes-

ser« til: »nationale interesser, vedrørende vækst og erhvervs-

udvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og land-

skabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg eller

regler og beslutninger efter § 3«.

70.

§ 29, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »kystnærhedszo-

nen«: »uden for udviklingsområderne«.

71.

§ 29, stk. 3,

ændres »En statslig myndighed« til: »En

minister« og »myndigheden« ændres til: »ministeren«.

72.

§ 30, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsmi-

nisteren har oprettet i medfør af § 54 b.«

73.

§ 33, stk. 2,

2. og 6. pkt., ændres »8 uger« til: »4 uger«.

2016/1 LSF 121

151

træffes, efter at kommunalbestyrelsen har offentliggjort for-

slag til ophævelse med ledsagende forklaring af de retlige

og faktiske konsekvenser heraf. § 26, stk. 1, nr. 1 og 2,

finder tilsvarende anvendelse. Derudover skal der gives un-

derretning til påtaleberettigede efter servitutter, som skønnes

at blive berørt af forslaget. Kommunalbestyrelsen fastsætter

en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v.

mod forslaget om ophævelse.

74.

§ 33, stk. 2,

indsættes efter 3. pkt.: »Offentliggørelse

skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i

medfør af § 54 b.«

75.

§ 33

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Ved fastsættelse af fristen efter stk. 2, 2. og 6.

pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre, at fristen er passende

og tillader rimelig tid til at informere offentligheden og til, at

offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse

under hele processen.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 3. Efter udløbet af fristen i stk. 2, 6. pkt., kan kommu-

nalbestyrelsen vedtage forslaget om ophævelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen giver underretning om be-

slutningen om ophævelse efter stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til

erhvervsministeren og vedkommende ejere. Kommunalbe-

styrelsen offentliggør beslutningen om ophævelse efter stk.

3, jf. stk. 1, nr. 2, og giver underretning om beslutningen

i overensstemmelse med § 31, nr. 1 og 2, til eventuelle

påtaleberettigede efter servitutter og til erhvervsministeren.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter digitalt oplysnin-

ger om ophævede byplanvedtægter og lokalplaner til det

medfør af § 54 b.

§ 35.

I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommu-

nalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse

eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og

ubebyggede arealer, jf. dog §§ 5 u og 36-38. Ved kommu-

nalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan der lægges særlig

vægt på udviklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse el-

ler ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-

pligt i § 11 g, stk. 1, eller reglen om lokalplanpligt i § 13,

stk. 2, kan først meddeles, når de fornødne bestemmelser i

kommuneplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokal-

plan er offentligt bekendtgjort.

Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. § 5 a, må

tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har

helt underordnet betydning i forhold til de nationale plan-

lægningsinteresser i kystområderne, jf. dog § 5.

Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1 kan først meddeles, når der

er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet

skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den

omhandlede ejendom.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke, hvis det ansøgte

efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betyd-

ning for naboerne.

Stk. 6. Ansøgeren skal have skriftlig meddelelse om afgø-

relser efter stk. 1.

76.

§ 33, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., udgår:

»efter stk. 3«.

77.

§ 33, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres

»stk. 3« til: »stk. 4«.

78.

§ 33, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes som 3. pkt.:

»Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsmi-

nisteren har oprettet i medfør af § 54 b.«

79.

§ 35, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Ved kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan der

lægges særlig vægt på kommuneplanens retningslinjer for

omdannelseslandsbyer.«

80.

§ 35, stk. 3,

indsættes efter »kystnærhedszonen«: »uden

for udviklingsområder«, og »dog § 5« ændres til: »dog §§ 4

a og 5«.

2016/1 LSF 121

152

Stk. 7. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning

om bestemmelserne i §§ 59 og 60.

Stk. 8. Tilladelser efter stk. 1 skal offentliggøres. Offent-

liggørelse kan ske udelukkende digitalt. Offentliggørelse kan

dog undlades, hvis tilladelsen er i overensstemmelse med en

offentligt bekendtgjort lokalplan.

Stk. 9. Offentliggørelsen af en tilladelse efter stk. 1 skal

indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60.

81.

§ 35

indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk.

10.

Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse ef-

ter stk. 1 til etablering af flere boligenheder i eksisterende

bygninger i landzone, som er egnede hertil. Det er en for-

udsætning, at boligenhederne indrettes uden væsentlig om-

eller tilbygning. De nye boligenheder er ikke omfattet af

retten til at udvide til 500 m

efter § 36, stk. 1, nr. 10, og kan

ikke overgå til anvendelse til fritidsboliger efter § 36, stk. 1,

nr. 18.«

§ 36.

Tilladelse efter § 35, stk. 1, kræves ikke til:

1) Udstykning efter § 10, stk. 1 og 3, i lov om landbrugse-

jendomme, til samdrift med en bestående landbrugsejendom.

2) Udstykning af en skovejendom efter § 6, stk. 1, nr. 5 og

6, i lov om landbrugsejendomme.

3) Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den

pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugs-

ejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, jf. dog stk. 2.

82.

§ 36, stk. 1, nr. 2,

ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 6 og 7«.

83.

§ 36, stk. 1, nr. 3,

ændres »den pågældende ejendoms

drift som landbrugs-« til: »driften af den pågældende land-

brugsejendom, landbrugsbedrift, bortset fra husdyranlæg,«.

84.

§ 36, stk. 1,

indsættes som nyt nummer:

»4) Mindre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt

for driften af eksisterende dambrug på en landbrugsejen-

dom.«

Nr. 4-14 bliver herefter nr. 5-15.

4) Ibrugtagen af bebyggelse eller arealer til landbrug eller

skovbrug eller til brug for udøvelse af fiskerierhvervet.

5) Udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i det om-

fang, dette er påbudt i en afgørelse efter §§ 19 d-19 f eller

bestemt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse, eller

udtrykkeligt

er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i

denne lov.

6) Indvinding af råstoffer i jorden.

7) Opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lig-

nende bygninger på højst 50 m

, når disse opføres i tilknyt-

ning til enfamiliehuse eller sommerhuse og byggeriet ikke

medfører oprettelse af en ny bolig.

8) Byggeri, der i bygningsreglement er fritaget for krav

om byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlige

trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-

modtagelse.

9) Til- og ombygning af helårshus, hvorved husets samle-

de bruttoetageareal ikke overstiger 250 m², jf. dog stk. 6.

10) Helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig.

85.

§ 36, stk. 1, nr. 9,

der bliver nr. 10, ændres »250 m

til: »500 m

«.

2016/1 LSF 121

153

11) Genoptagelse af helårsbeboelse af boliger, som mid-

lertidigt har været anvendt til fritidsformål i henhold til et af

kommunalbestyrelsen

meddelt samtykke i medfør af lov om midlertidig

regulering af boligforholdene.

12) Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervel-

se efter lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast

ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelings-

loven) til et regionalt jordkøbsnævns formål.

13) Opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse

af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger

30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et

generationsskifte eller til en medhjælper.

14) Byggeri til udvidelse af en mindre erhvervsvirksom-

hed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere

landbrugsbygning.

86.

§ 36, stk. 1, nr. 14,

der bliver nr. 15, ændres »Byggeri«

til: »Tilbygning med indtil 500 m

på en ejendom, jf. stk. 4

og § 37, stk. 1.«

87.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 15, som

nyt nummer:

»16) Tilbygning til en mindre butik i landzone, der er

etableret i en overflødiggjort bygning, når butikkens samle-

de bruttoetageareal efter udvidelsen ikke overstiger 250 m

jf. 36, stk. 4 og 5.«

Nr. 15 bliver herefter nr. 17.

15) Panelantenner til mobilkommunikation med tilhørende

radiomoduler og transmissionslinks i neutrale farver, som

opsættes på eksisterende master, der anvendes til offentlig

mobilkommunikation, siloer eller høje skorstene, når bebyg-

gelsens højde ikke dermed forøges.

88.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter nr. 15, der bliver nr. 17, som

nyt nummer:

»18) En pensionists personlige ret til at benytte en fritids-

bolig, herunder en lokalplanlagt fritidsbolig, til helårsbebo-

else, når pensionisten har ejet ejendommen i 1 år, jf. dog stk.

8-11.«

Nr. 16 bliver herefter nr. 19.

16) Teknikskabe i neutrale farver med en grundplan på mak-

simalt 2 m

og en højde på maksimalt 2,5 m til brug for

de antenner, der er nævnt i nr. 15, og som opsættes på eller

umiddelbart ved masten, siloen eller skorstenen.

89.

§ 36, stk. 1,

indsættes som

nr. 20:

»20) Tilbygning med indtil 500 m

på en ejendom til

udvidelse af en erhvervsvirksomhed i landzone, som lovligt

er etableret i en overflødiggjort bygning, jf. dog stk. 5 og §

37, stk. 2.«

Stk. 2. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, for

så vidt angår beliggenheden og udformningen af bygninger

som omhandlet i stk. 1, nr. 3, 13 og 14, der opføres uden til-

knytning til ejendommens Hidtidige bebyggelsesarealer. For

så vidt angår gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til

en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre

væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer

afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal være

90.

§ 36, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »13« til: »14«.

91.

§ 36, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt

2. og 3. pkt.:

»Nye beboelsesbygninger omfattet af stk. 1, nr. 3, kan

etableres op til 50 m væk fra eksisterende bebyggelse. Det

skal dog ske ud fra kommunalbestyrelsens konkrete vurde-

2016/1 LSF 121

154

betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning,

og at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er

nødvendig for driften.

Stk. 3. Der kan kun i særlige tilfælde meddeles tilladelse

efter § 35, stk. 1, til frastykning af en bolig, der er opført på

en landbrugsejendom

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 13 og 14, gælder ikke

inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen efter na-

turbeskyttelsesloven.

ring, således at afstanden har en passende proportionalitet

med bebyggelsernes størrelse.«

92.

§ 36, stk. 4,

ændres »13 og 14« til: »14, 15 og 20«.

93.

§ 36,

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 16 og 20, gælder

ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen ef-

ter naturbeskyttelsesloven samt i kystnærhedszonen uden for

udviklingsområder.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse på campinghytter.

Stk. 6. Medmindre kommunalbestyrelsen ved samtykket

bestemmer andet, finder stk. 1, nr. 9, ikke anvendelse på bo-

liger, hvor anvendelsen på grundlag af et meddelt samtykke

efter lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan

veksle mellem helårsbeboelse og fritidsbeboelse.

94.

§ 36

indsættes som

stk. 8-12:

»Stk.

Ved pensionist efter stk. 1, nr. 18, forstås den i §

41, stk. 2, omhandlede personkreds.

Stk. 9.

En pensionists ægtefælle, samlever eller en nært

beslægtede kan sammen med pensionisten benytte fritidsbo-

ligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan ægte-

fællen, samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med

at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfal-

der denne ret.

Stk. 10.

Dør pensionisten uden at efterlade sig en ægtefæl-

le eller samlever, har en anden person, der har haft fælles

husstand med pensionisten, ret til at fortsætte med at benytte

fritidsboligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder

denne ret.

Stk. 11.

Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der

nedlægges forbud mod, at fritidsboligen anvendes til helårs-

beboelse efter reglerne om boligtilsyn i kapitel 9 i lov om

byfornyelse. Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlerti-

dig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på

fritidsboliger, der benyttes til helårsbeboelse efter stk. 1, nr.

18.

Stk. 12.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 18, gælder ikke in-

denfor støjkonsekvensområder omkring lufthavne reguleret

efter denne lov, sikkerhedszoner omkring risikovirksomhe-

der og forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræ-

ner. Hvis kommunalbestyrelsen meddeler en pensionist en

personlig tilladelse efter § 35, stk. 1, til at benytte en fritids-

bolig til helårsbeboelse inden for områderne nævnt i 1. pkt.,

kan fastsatte vilkår for virksomheder i regler eller afgørelser

efter miljøbeskyttelsesloven ikke skærpes som følge af den-

ne benyttelse af boligen.«

2016/1 LSF 121

155

§ 37.

Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften

af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse efter § 35, stk.

1, tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre

butikker og en bolig, jf. dog stk. 3, samt lager- og kontorfor-

mål m.v. på betingelse af:

1) at virksomheden eller boligen etableres i bestående

bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang,

2) at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år.

95.

§ 37, stk. 1,

indsættes efter »mindre butikker«: », libe-

rale erhverv, forenings- og fritidsformål«, og »stk. 3« ændres

til: »stk. 4«.

96.

§ 37, stk. 1, nr. 1,

udgår »og«, i

nr. 2

ændres: »5 år.« til:

»5 år, og« og som nyt nr. 3 indsættes:

»3) at byggeriet ikke er opført uden landzonetilladelse i

henhold til § 36, stk. 1, nr. 3, som erhvervsmæssigt nødven-

digt for en bedrift.«

97.

§ 37

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Bygninger i landzone, der er overflødiggjort, kan

uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug til håndværks-

og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv,

forenings- og fritidsformål og en bolig, jf. dog stk. 4, samt

lager- og kontorformål m.v. på betingelse af,

1) at virksomheden eller boligen etableres i bestående

bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang,

2) at bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år, og

3) at bygningen ikke er beliggende inden for klitfrednings-

og strandbeskyttelseslinjen eller i kystnærhedszonen uden

for udviklingsområder.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

98.

§ 37, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »landbrugsbygnin-

ger« til: »bygninger«, og »stk. 1« ændres til: »stk. 1 og 2«.

Stk. 2. I tilknytning til de bygninger, der er nævnt i stk.

1, kan der endvidere etableres et mindre ikke skæmmende

oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Er der flere tidligere landbrugsbygninger på en

ejendom, kan der kun etableres en bolig efter stk. 1 i én af

disse bygninger.

Stk. 4. Der kan ikke efter stk. 1 indrettes mindre butikker

og en bolig i tidligere landbrugsbygninger, der er beliggende

inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen.

§ 38.

Anvendelse af bygninger til den virksomhed, der er

nævnt i § 37, må kun ske efter forudgående anmeldelse til

kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om

betingelserne efter § 37 er opfyldt. Såfremt kommunalbesty-

relsen ikke har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag,

anmeldelsen er modtaget, kan bygningerne tages i brug.

99.

§ 37, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til:

»stk. 1 og 2« og »tidligere landbrugsbygninger« ændres til:

»overflødiggjorte bygninger«.

100.

§ 38

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Opførelse af byggeri i henhold til § 36, stk. 1, nr.

3 og 4, må kun ske efter forudgående anmeldelse til kommu-

nalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om betin-

gelserne efter § 36, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, og vurdere, om

byggeriet opføres som erhvervsmæssigt nødvendigt for den

pågældende ejendoms drift eller for den landbrugsbedrift,

som består af den pågældende ejendom og andre ejendomme

og arealer. Har kommunalbestyrelsen ikke gjort indsigelse

inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan

byggeriet opføres. For de byggerier der er nævnt i § 36, stk.

1, nr. 4, er fristen for kommunalbestyrelsens indsigelse dog

45 dage.«

101.

§ 38 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 56, stk. 2« til: »§ 56,

stk. 3«.

§ 38 a.

En ejendom i et sommerhusområde må, medmin-

dre andet er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer,

der er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke benyttes til anden

anvendelse end boligformål, jf. §§ 40 og 41. En anvendelse,

der er lovligt påbegyndt senest den 12. juni 1999, kan dog

2016/1 LSF 121

156

fortsætte, men retten hertil bortfalder, når den ikke har været

udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 2.

§ 40.

En bolig i et sommerhusområde må bortset fra

kortvarige ferieophold m.v. ikke anvendes til overnatning

i perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen

blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til

sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere

er bortfaldet, jf. § 56, stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dis-

pensere fra forbuddet i stk. 1. En dispensation bortfalder ved

ejerskifte, og når boligen ikke længere anvendes til helårsbe-

boelse.

§ 41.

En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusom-

råde, har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbe-

boelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år. Anven-

delsesskiftet af boligens benyttelse til helårsbeboelse kræver

ikke byggesagsbehandling i henhold til byggelovens § 2,

stk. 1, litra c. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis

der nedlægges forbud mod, at boligen anvendes til helårsbe-

boelse efter reglerne om boligtilsyn i kapitel 9 i lov om

byfornyelse. Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlerti-

dig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på

boliger, der benyttes til helårsbeboelse efter 1. pkt.

---

§ 49…

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse, når en ejendom helt eller delvis er omfattet af et

forbud mod større byggearbejder, jf. § 15, stk. 2, nr. 20.

§ 51 a

Kommunalbestyrelsen skal hvert år pr. 1. oktober

påbyde enhver, som er registreret i CPR med bopæl i en bo-

lig i et sommerhusområde, som den pågældende ikke lovligt

kan anvende til helårsbeboelse, jf. §§ 40 og 41, inden 14

dage efter påbudets meddelelse

1) at fraflytte boligen og

2) at dokumentere fraflytningen over for kommunalbestyrel-

sen.

Stk. 2. Tilsvarende påbud skal kommunalbestyrelsen med-

dele enhver, som i perioden fra 1. oktober til 1. marts bliver

registreret i CPR med bopæl i en bolig i et sommerhusom-

råde, som den pågældende ikke lovligt kan anvende til hel-

årsbeboelse, jf. §§ 40 og 41. Påbud efter 1. pkt. meddeles

senest 14 dage efter, at den pågældendes bopæl er blevet

registreret i CPR.

§ 54 b.

Erhvervs- og vækstministeren opretter et lands-

dækkende digitalt register, der skal indeholde oplysninger

om planer, der er tilvejebragt efter denne lov. Registeret

skal endvidere indeholde oplysning om de i stk. 6 nævnte

planer. Drift, udformning og placering af registeret sker efter

forhandling med de kommunale parter.

103.

§ 41, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »8 år« til: »1 år«.

102.

§ 40, stk. 1,

ændres »1. oktober til 31. marts« til: »1.

november til udgangen af februar« og »§ 56, stk. 2« ændres

til: »§ 56, stk. 3«.

104.

§ 49, stk. 3,

ændres »nr. 20« til: »nr. 21«.

105.

§ 51 a, stk. 1,

ændres »1. oktober« til: »1. november«,

og i

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »1. oktober til 1. marts« til: »1.

november til 1. februar«.

106.

§ 54 b, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Registeret kan indeholde beslutninger, afgørelser og stra-

tegier for kommuneplanlægningen m.v., der er tilvejebragt

efter denne lov samt planer m.v., der er opretholdt efter

§ 68. Registeret kan endvidere indeholde oplysninger, der

2016/1 LSF 121

157

efter anden lovgivning skal registreres i systemet samt op-

lysninger tilvejebragt til brug for vurderingsmyndigheden.«

107.

§ 54 b, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »parter«: »,

dog kan beslutninger vedrørende stk. 3, 6 og 7 ske uden

godkendelse af de kommunale parter«.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om,

at kommunalbestyrelsen til registeret digitalt skal indberette

oplysninger om forslag til og endeligt vedtagne lokalplaner,

forslag til og endeligt vedtagne rammer i kommuneplaner

for lokalplaners indhold samt selvstændige VVM-redegørel-

ser.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler

om, at kommunalbestyrelsen digitalt skal indberette oplys-

ninger om andre emner i kommuneplaner til registeret.

Stk. 4. Registeret er offentligt tilgængeligt, og brug af

registeret er gratis.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler for

kommunalbestyrelsens digitale indsendelse og indberetning

af planer og planforslag m.v. til registeret, herunder regler

om tekniske krav m.v.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om,

at gældende byudviklingsplaner, bygningsvedtægter, byplan-

vedtægter, lokalplaner, rammer i kommuneplaner for lokal-

planers indhold, herunder oplysninger om zonestatus, der

er endeligt vedtaget inden den 15. september 2006, skal

indberettes digitalt til registeret inden en bestemt dato. Er-

hvervs- og vækstministeren kan endvidere fastsætte regler

om, at følgende planer m.v. i henhold til den tidligere bygge-

og byplanlovgivning skal indberettes digitalt til registeret

inden en bestemt dato, i det omfang de er opretholdt: Mark-

planer, reguleringsplaner, udredningsplaner, retningsplaner,

magelægsplaner, beslutninger om friholdelse af et område

for bebyggelse og beslutninger om bevaring af bebyggelsers

ydre fremtræden.

Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler, der

skal sikre sammenhængen mellem registeret og matriklen

i forbindelse med matrikulære forandringer af ejendomme,

der er omfattet af en lokalplan, herunder regler om tekniske

krav m.v.

108.

§ 54 b, stk. 2-7,

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk.

Registeret er offentligt tilgængeligt.

Stk. 3.

Oplysninger i registeret, der er nødvendige for vur-

deringsmyndighedens ejendomsvurdering, kan videregives

til vurderingsmyndigheden.

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter regler for kommu-

nalbestyrelsens registrering og offentliggørelse i registeret

af planforslag, endeligt vedtagne planer og strategier for

kommuneplanlægningen efter denne lov, herunder regler

for, hvilke oplysninger der skal registreres samt regler om

tekniske krav. Ministeren kan fastsætte regler om, at kom-

munalbestyrelsen skal registrere beslutninger og afgørelser

m.v. efter denne lov i registeret samt fastsætte regler for

fremgangsmåden, herunder regler for, hvilke oplysninger der

skal registreres samt regler om tekniske krav m.v.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen kan foretage registrering af gældende

planer og planer m.v. opretholdt efter § 68, herunder regler

for, hvilke oplysninger der skal registreres samt regler om

tekniske krav og tidsfrister for registrering.

Stk. 6.

Til brug for vurderingsmyndighedens ejendomsvur-

dering skal erhvervsministeren fastsætte regler om, at kom-

munalbestyrelsen skal foretage registrering og opdatering i

registeret af oplysninger om anvendelses- og udnyttelsesmu-

ligheder på jordstykkeniveau, i det omfang dette er reguleret

i planer, beslutninger og afgørelser efter denne lov samt byg-

ningsreglementet. Ministeren kan fastsætte regler om frem-

gangsmåden herfor, herunder regler for, hvilke oplysninger

der skal registreres på jordstykkeniveau samt regler om

tekniske krav. Til brug for registrering af anvendelses- og

udnyttelsesmuligheder på jordstykkeniveau kan ministeren

samkøre de registrerede oplysninger med oplysninger fra an-

dre relevante registre. Ministeren kan fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen skal validere og korrigere de registre-

rede oplysninger om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder

på jordstykkeniveau. De registrerede oplysninger til brug

for vurderingsmyndigheden kan vises sammen med andre

offentligt tilgængelige oplysninger, der er registreret efter

anden lovgivning, og som er af betydning for jordstykkers

anvendelses- og udnyttelsesmuligheder.

Stk. 7.

Erhvervsministeren kan forestå registreringen af

oplysninger til brug for vurderingsmyndighedens ejendoms-

vurdering om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder på

jordstykkeniveau, jf. stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler

om, at kommunalbestyrelsen skal validere og korrigere de

registrerede oplysninger indenfor en nærmere fastsat tids-

frist.

2016/1 LSF 121

158

Stk. 8.

Erhvervsministeren fastsætter regler, der skal sikre

sammenhængen mellem registeret og matriklen i forbindelse

med matrikulære forandringer af jordstykker, herunder reg-

ler om tekniske krav m.v.«

§ 55.

Betingelser, der er knyttet til en tilladelse eller en

dispensation efter denne lov og bestemmelser efter § 37,

stk. 2, er bindende for ejere og indehavere af andre rettig-

heder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er

stiftet. Kommunalbestyrelsen lader betingelser af varig inte-

resse tinglyse på ejendommen på ejerens bekostning.

§ 56.

En tilladelse eller dispensation efter denne lov bort-

falder, hvis den ikke er udnyttet, inden 3 år efter at den

er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden

følgende år, jf. dog § 5, stk. 3.

109.

§ 55, 1. pkt.,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

110.

§ 56, stk. 1,

indsættes efter »jf. dog«: »stk. 2 og 3, § 4

a, stk. 8 og«.

111.

§ 56

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk.

En tilladelse efter § 35, stk. 1, bortfalder, medmin-

dre andet udtrykkeligt fremgår af tilladelsen, hvis den ikke

er udnyttet inden 5 år efter, at den er meddelt, eller ikke har

været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. dog § 4 a, stk.

8, og § 5, stk. 3.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i tilladelser efter § 35,

stk. 1, fastsætte længere frist end 5 år, dog maksimalt 10 år

til genopførelse af en bolig, såfremt der samtidig stilles krav

om nedrivning af den hidtidige bolig.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Stk. 2. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom på en

måde, som er i strid med § 38 a, en lokalplan eller en efter

§ 68, stk. 2, opretholdt plan, eller som ville kræve tilladelse

eller dispensation efter denne lov, bortfalder, når retten ikke

har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Dette gælder,

selv om retten hviler på en tilladelse eller dispensation.

§ 58.

Til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat

efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet

kan påklages:

1) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, jf.

dog § 5, stk. 4.

2) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47, stk. 1.

3) Kommunalbestyrelsens, regionsrådets og miljø- og fø-

devareministerens afgørelser om tilladelser efter regler fast-

sat af miljø- og fødevareministeren i henhold til § 11 g, stk.

3, jf. dog stk. 2.

4) Kommunalbestyrelsens afgørelser om andre forhold,

der er omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af

loven, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

5) Miljø- og fødevareministerens afgørelser om andre for-

hold i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbesty-

relsens opgaver og beføjelser efter regler fastsat i henhold til

§ 11 i, stk. 1, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk.

112.

§ 58, stk. 1, nr. 1,

ændres »stk. 1« til: »stk. 1,«, og

efter »jf. dog« indsættes: »§ 4 a, stk. 4, og«.

2016/1 LSF 121

159

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at klager over VVM-afgørelser, der er omfattet af stk.

1, nr. 4 og 5, i visse tilfælde skal behandles af Natur- og

Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i

lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

§ 64

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter

§ 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v.,

2) overtræder § 35, stk. 1, § 39 og § 40, stk. 1,

3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller dispensation m.v.

efter loven eller de i medfør af loven udfærdigede for-

skrifter eller planer eller tilsidesætter kommunalbestyrel-

sens bestemmelser efter § 37, stk. 2, eller

undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der 4) er

udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfær-

digede forskrifter, herunder påbud om at berigtige et ulovligt

forhold.

113.

§ 64, stk. 1, nr. 3,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§2

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217

af 28. september 2016, som senest ændret ved § 25 i lov nr.

1715 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

§ 65 a

affattes således:

»§

65 a.

Miljø- og fødevareministeren kan gøre undtagelse

fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er nødvendigt for

at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er

tilladt efter §§ 4 a og 5 i lov om planlægning.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra be-

stemmelserne i §§ 16-19, når det er nødvendigt for at reali-

sere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt

efter §§ 4 a og 5 i lov om planlægning.

Stk. 3.

Meddelte dispensationer efter stk. 1 og 2 bortfalder

5 år efter, at erhvervsministerens tilladelse efter §§ 4 a og

5 i lov om planlægning er meddelt, hvis projektet ikke er

påbegyndt på dette tidspunkt.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan gøre undtagelse

fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er nødvendigt for

at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er

tilladt efter § 5 b, stk. 9, i lov om planlægning

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra be-

stemmelserne i §§ 16-19, når det er nødvendigt for at reali-

sere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt

efter § 5 b, stk. 9, i lov om planlægning.«

§ 78, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 65 a, stk. 2«: »og

5«, og i

stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »65 a, stk. 1«: »og 4«.

§3

§ 65 a.

Miljø- og fødevareministeren kan gøre undtagelse

fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er nødvendigt for

at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er

tilladt efter § 5 i lov om planlægning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra be-

stemmelserne i §§ 16-19, når det er nødvendigt for at reali-

sere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt

efter § 5 i lov om planlægning.

Stk. 3. Meddelte dispensationer efter stk. 1 og 2 bortfalder,

5 år efter at miljø- og fødevareministerens tilladelse efter §

5 i lov om planlægning er meddelt, hvis projektet ikke er

påbegyndt på dette tidspunkt.

2016/1 LSF 121

160

I lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1036 af 18. august 2015, som senest ændret ved §

37 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, foretages følgende

ændring:

Efter § 5 b indsættes:

»§

5 c.

Miljø- og fødevareministeren udgiver under ind-

dragelse af berørte landsdækkende miljø-, erhvervs-, ar-

bejdsmarkeds-, og forbrugerorganisationer mindst hvert 4.

år en eller flere rapporter, der redegør for miljøtilstanden i

Danmark samt for natur- og miljøpolitikken.«

§4

Stk. 1.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lo-

vens ikrafttræden

Stk. 2.

Denne lov gælder ikke for planforslag, som inden

denne ændringslovs ikrafttræden er sendt i offentlig høring

efter § 24 i lov om planlægning. Sådanne planforslag be-

handles efter de regler i planloven, som var gældende på

det tidspunkt kommunalbestyrelsen traf beslutning om plan-

forslaget.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 936 af 23. august 2011 om

ansøgning og tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen i

yderområderne, ophæves.

Stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2014 om det di-

gitale planregister PlansystemDK, udstedt i medfør af plan-

lovens § 31 a, og § 54 b, stk. 2, 3, 5 og 6, forbliver i

kraft indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i

medfør af denne lov.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

2016/1 LSF 121

161