ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om materiale, der giver et overblik over de seneste 20 års væsentlige ændringer af lovgivningen, der ligger til grund for campingpladser og sommerhuse, samt de politiske aftaler de udmønter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Udskriftsdato: 12. april 2023

2016/1 LSF 42 (Gældende)

Forslag til Lov om Planklagenævnet

Ministerium: Erhvervs og Vækstministeriet

Journalnummer: Erhvervs og Vækstmin.,

Erhvervsstyrelsen, j.nr.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om materiale, der giver et overblik over de seneste 20 års væsentlige ændringer af lovgivningen, der ligger til grund for campingpladser og sommerhuse, samt de politiske aftaler de udmønter

Fremsat den 26. oktober 2016 af erhvervs og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om Planklagenævnet

Kapitel 1

Planklagenævnets kompetence og uafhængighed

§ 1.

Planklagenævnet er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov

eller i henhold til lov.

Stk. 2.

Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Kapitel 2

Planklagenævnets sammensætning

§ 2.

Planklagenævnet nedsættes af erhvervs- og vækstministeren. Planklagenævnets medlemmer skal

have viden om og indsigt i fysisk planlægning og udpeges for en periode på op til 4 år ad gangen. Nævnet

består af

1) en formand og en eller flere stedfortrædere for denne, der udpeges af erhvervs- og vækstministeren,

jf. stk. 2,

2) et medlem, der udpeges af landsretternes præsidenter blandt retternes medlemmer, jf. stk. 3,

3) et medlem med viden om og erfaring med konkret fysisk planlægning, der udpeges af erhvervs- og

vækstministeren,

4) to medlemmer med viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling, der udpeges af erhvervs- og

vækstministeren, jf. stk. 4,

5) et medlem med viden om og indsigt i kultur- og landskabsforhold, der udpeges af erhvervs- og

vækstministeren, jf. stk. 5,

6) et medlem med viden om og indsigt i natur- og miljøforhold, der udpeges af erhvervs- og vækstmini-

steren, jf. stk. 6, og

7) fire læge medlemmer, der udpeges af Folketinget.

Stk. 2.

Nævnets formand og dennes stedfortrædere skal have bestået juridisk kandidateksamen. Er-

hvervs- og vækstministeren kan bestemme, at formanden kan bemyndige en medarbejder, der er knyttet

til nævnet og har bestået juridisk kandidateksamen, til midlertidigt at fungere som stedfortræder for

formanden.

Stk. 3.

Landsretternes præsidenter udpeger en suppleant for medlemmet, der er omfattet af stk. 1, nr.

2. Folketinget udpeger en suppleant for hvert medlem, der er omfattet af stk. 1, nr. 7, erhvervs- og

vækstministeren udpeger en suppleant for hvert medlem, der er omfattet af stk. 1, nr. 3-6. Suppleanterne

udpeges samtidig med udpegningen af medlemmerne og kan deltage i behandlingen og afgørelsen af en

sag, når medlemmet er forhindret i at deltage. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem eller en ny

suppleant for den resterende del af perioden.

Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets medlemmer og suppleanter for disse, der er

omfattet af stk. 1, nr. 4, i deres personlige egenskab efter indstilling fra Dansk Industri, Dansk Erhverv

og Landbrug & Fødevarer. Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer indstiller de to

medlemmer og to suppleanter i forening.

Stk. 5.

Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets medlem og en suppleant for denne, der er omfat-

tet af stk. 1, nr. 5, i dennes personlige egenskab efter indstilling fra Akademisk Arkitektforening, Landin-

2016/1 LSF 42

spektørforeningen og Ingeniørforeningen IDA. Akademisk Arkitektforening, Landinspektørforeningen og

Ingeniørforeningen IDA indstiller et medlem og en suppleant i forening.

Stk. 6.

Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets medlem og en suppleant for denne, der er omfat-

tet af stk. 1, nr. 6, i dennes personlige egenskab efter indstilling fra Danmarks Naturfredningsforening.

Stk. 7.

Medlemmerne må ikke modtage eller søge instrukser fra nogen under udførelsen af deres

opgaver i nævnet.

Kapitel 3

Planklagenævnets sagsbehandling

§ 3.

Sagsbehandlingen ved klagenævnet er skriftlig. Hvor særlige grunde taler derfor, kan formanden

dog bestemme, at mundtlig forhandling skal finde sted.

Stk. 2.

Er en klage uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, kan Planklagenævnet afvise

klagen.

Stk. 3.

Planklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Planklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene senest 6 måneder efter, at nævnets

afgørelse er truffet, medmindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.

§ 4.

Formanden eller en stedfortræder for denne kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke

indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager, hvis afgørelse alene beror på en retlig

vurdering.

Stk. 2.

I sager, der ikke kan afgøres af formanden eller en stedfortræder for denne alene, jf. stk. 1,

skal Planklagenævnet være fuldtalligt, og nævnet træffer afgørelser ved almindeligt stemmeflertal på et

møde eller ved skriftlig behandling. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme i den enkelte sag

udslagsgivende.

§ 5.

Planklagenævnet kan tillade en tredjemand og en offentlig myndighed, der har en retlig interesse i

udfaldet af en sag, at indtræde i sagen til støtte for klageren eller den indklagede myndighed.

§ 6.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse tilladelser ikke må

udnyttes før klagefristens udløb.

§ 7.

En klage har ikke opsættende virkning, medmindre dette er fastsat i eller i henhold til anden

lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, at rettidig klage i nærmere

bestemte tilfælde har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 3.

Hvor særlige grunde taler derfor, kan Planklagenævnet bestemme, at en klage tillægges opsæt-

tende virkning.

§ 8.

For behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse,

jf. dog stk. 3, betaler klager et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og

organisationer (2016-niveau). Betales gebyret ikke inden for en af formanden i meddelelse til klager

fastsat frist, afvises klagen.

Stk. 2.

Det i stk. 1, nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte

sats for det generelle pris- og lønindeks som løbende offentliggjort i forslag til finanslov med virkning

for klager, der modtages i nævnet fra og med den 1. februar 2017. Det regulerede beløb afrundes til

nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Nævnet offentliggør størrelsen af klagegebyret på nævnets

hjemmeside.

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren kan, uanset stk. 1, fastsætte regler om, at visse sager er gebyrfrie,

om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel eller

giroindbetaling, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller delvist kan

2016/1 LSF 42

tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller delvist medhold i nævnet, eller klagen

trækkes tilbage.

Stk. 4.

Afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebetales gebyret.

§ 9.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for Planklagenævnets administration og

virksomhed, herunder regler om frister for indgivelse af klage, frister og proces for parternes afgivelse af

bemærkninger, om sagsoplysning og – behandling og obligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsnin-

ger.

§ 10.

Planklagenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2.

Planklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.

Kapitel 4

Regler om digital kommunikation

§ 11.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

Planklagenævnet skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder

om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen.

§ 12.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Planklagenævnet kan udstede afgørelser

og andre dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller

under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller

dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig

underskrift.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der

udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med

angivelse af Planklagenævnet som afsender.

§ 13.

Hvor det efter lovgivningen er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Planklagen-

ævnet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig

identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med

dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskrift-

skrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af

dokumenter.

Kapitel 5

Ikrafttræden og ændringer i anden lovgivning m.v.

§ 14.

Loven træder i kraft 1. februar 2017.

Stk. 2.

Klager, der er indgivet før tidspunktet for lovens ikrafttræden, men som ikke er færdigbehandle-

de på tidspunktet for lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i denne lov.

§ 15.

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, som senest ændret

ved § 25 i lov nr. 615 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 35, stk. 7

og i

stk. 9,

ændres »bestemmelserne i §§ 59 og 60« til: »kredsen af klageberettigede efter

§ 59 og om regler for indgivelse og behandling af klage«.

§ 58

affattes således:

2016/1 LSF 42

»§ 58.

Til Planklagenævnet kan påklages:

1) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, jf. dog § 5, stk. 4.

2) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47, stk. 1.

3) Kommunalbestyrelsens afgørelser om andre forhold, der er omfattet af denne lov og regler udstedt i

medfør af loven, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om klageadgangen, herunder om

frister for indgivelse af klage, frister og proces for parternes afgivelse af bemærkninger, om nævnets

sagsoplysning og -behandling, obligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt regler om, at

klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage.«

§ 16.

I lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013, som ændret

ved § 21 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, foretages følgende ændringer:

§ 10 d, stk. 2,

indsættes efter »ikke«: », eller kun for så vidt angår retlige spørgsmål,«

§ 10 e

affattes således:

»§ 10 e.

Afgørelser truffet efter lovens §§ 2 og 8 af erhvervs- og vækstministeren eller afgørelser truffet

efter bemyndigelse af en kommunalbestyrelse, jf. § 2, stk. 2, kan påklages til Planklagenævnet.

Stk. 2.

Klageberettiget er

1) adressaten for afgørelsen,

2) offentlige myndigheder og

3) enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om klageadgangen, herunder om frister

for indgivelse af klage, frister og proces for parternes afgivelse af bemærkninger, om nævnets sagsoplys-

ning og -behandling, obligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt regler om, at klagerne skal

betale et gebyr for at få behandlet en klage.«

§ 17.

I lov om kolonihaver, jf. lov nr. 790 af 21. juni 2007, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 86 af

28. januar 2014, foretages følgende ændringer:

§ 9

affattes således:

»§ 9.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 4 kan påklages til Planklagenævnet.«

§ 10, stk. 1,

affattes således:

»§ 10.

Klageberettiget efter § 9 er erhvervs- og vækstministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i

sagens udfald.«

§ 11

affattes således:

»§ 11.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om klageadgangen, herunder om frister

for indgivelse af klage, frister og proces for parternes afgivelse af bemærkninger, om nævnets sagsoplys-

ning og -behandling, obligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt regler om, at klagerne skal

betale et gebyr for at få behandlet en klage.«

§ 18.

I lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004, som ændret ved § 35 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 26 i lov

nr. 484 af 11. maj 2010 og § 26 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Planklagenævnet«.

§ 19.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

2016/1 LSF 42

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets formål, baggrund og hovedindhold

2. Etableringen af Planklagenævnet

2.1. Gældende ret på området

2.2. Den foreslåede ordning

2.2.1. Planklagenævnets uafhængighed

2.2.2. Planklagenævnets sammensætning

2.2.3. Planklagenævnets sagsbehandling

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

6. De miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Lovforslagets formål, baggrund og hovedindhold

Regeringen har den 9. juni 2016 indgået den politiske aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

og Det Konservative Folkeparti

Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og

virksomheder i hele landet.

Som led heri er det aftalt, at der skal etableres et selvstændigt klagenævn på

planområdet.

Moderniseringen af planloven indebærer et behov for et nyt klagesystem på planområdet. Klagesyste-

met skal afspejle en bedre balance mellem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet til natur og

miljø. Derfor nedlægges det nuværende Natur- og Miljøklagenævn (ved særskilt lovforslag), og der etab-

leres et nyt klagenævn på planområdet med et selvstændigt fagligt miljø omkring fysisk planlægning. Det

nye planklagenævn vil blive sammensat af faglige eksperter, relevante organisationer og lægmænd.

Lovforslaget etablerer Planklagenævnet og fastlægger rammerne for Planklagenævnets virke og sam-

mensætning. Planklagenævnet er et nyt selvstændigt klagenævn, der skal træffe afgørelser på planområdet

i henhold til planloven m.v. Klagenævnets sammensætning skal afspejle hovedhensynene i planloven.

Planklagenævnet sammensættes af faglige eksperter, relevante organisationer og lægmænd. Nævnet

etableres med medlemmer, der foruden generelle juridiske kompetencer har konkret viden og indsigt

i henholdsvis planforhold, vækst og udviklingsmuligheder, landskabs- og kulturforhold samt miljø- og

naturforhold.

Lovforslaget indeholder desuden konsekvensændringer i anden lovgivning, som den nye lov giver

anledning til. Det omfatter ændringer i lov om planlægning, lov om sommerhuse og campering m.v., lov

om kolonihaver og lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.,

jf. forslagets §§ 15-18.

2016/1 LSF 42

2. Etableringen af Planklagenævnet

2.1. Gældende ret

Klager over afgørelser efter planloven behandles i dag af Natur- og Miljøklagenævnet, jf. planlovens §

58.

Natur- og Miljøklagenævnet har på planområdet kompetence til at foretage en fuldstændig efterprøvelse

(efterprøvelse af både retlige og skønsmæssige spørgsmål) af sager om landzonetilladelser og ekspropria-

tionssager. I alle andre sager er prøvelsen begrænset til at angå retlige spørgsmål.

Natur- og Miljøklagenævnet kan have forskellig sammensætning afhængigt af, hvilken type sag, nævnet

skal tage stilling til, jf. §§ 5-7 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Ved behandling af sager på

miljøområdet har nævnet en sagkyndig sammensætning, og ved behandling af sager på planområdet har

nævnet en læg sammensætning.

Natur- og Miljøklagenævnet har således ved behandling af klager efter planloven en læg sammensæt-

ning bestående af formanden eller en stedfortræder for denne, to højesteretsdommere og syv læge

medlemmer, der udpeges af Folketinget. De læge medlemmer repræsenterer almene og samfundsmæssige

synspunkter - og skal dermed sikre, at disse hensyn indgår i afvejningen i sager, hvor nævnet kan

efterprøve kommunens skøn.

Sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og sager, hvis afgørelse

alene beror på en juridisk vurdering, kan dog afgøres af formanden alene, jf. § 9 i lov om Natur-

og Miljøklagenævnet. I dag afgør formanden på den baggrund hovedparten af plansagerne alene, idet

langt de fleste sager enten alene angår retlige spørgsmål eller ikke indeholder spørgsmål af større eller

principiel betydning.

Erhvervs- og vækstministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald er klageberettiget i forhold

til afgørelser efter planloven. Derudover er landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyt-

telse af natur og miljø til hovedformål, tillagt klageret (dog ikke i ekspropriationssager).

2.2. Den foreslåede ordning

Med moderniseringen af planloven følger et behov for et nyt klagenævn på planområdet. Klagenævnets

sammensætning skal afspejle en bedre balance mellem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet

til natur- og miljø. Det foreslås derfor, at der etableres et nyt klagenævn på planområdet med et selvstæn-

digt fagligt miljø omkring planklager.

2.2.1. Planklagenævnets uafhængighed

Planklagenævnet skal være uafhængigt, hvilket underbygges med nævnets foreslåede sammensæt-

ning. Planklagenævnet skal således være uafhængigt i relation til behandling og afgørelse af de indbragte

sager og skal i den forbindelse blandt andet leve op til EU-rettens (Århuskonventionens) regler om

adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, jf. nærmere herom under pkt. 8 om forholdet til

EU-retten.

Plankagenævnet skal være uafhængigt i forhold til behandling af den enkelte sag og afgørelsen af

denne. Det betyder navnlig, at nævnsmedlemmerne skal være (funktionelt) uafhængige af enhver anden

myndighed og privat organisation. Det gælder såvel nævnet, formanden som særligt udpegede stedfortræ-

dere for denne.

EU-retten (Århuskonventionen) udelukker ikke, at nævnet og formanden samt dennes stedfortrædere

inden for disse rammer kan få praktisk bistand, herunder lade sig sekretariatsbetjene af medarbejdere i

Nævnenes Hus, der ikke er ansat i nævnet, samt udnytte fælles faciliteter såsom IT mv. i Nævnenes Hus.

2016/1 LSF 42

2.2.2. Planklagenævnets sammensætning

Planklagenævnet skal behandle sager på planområdet, men ikke de øvrige sager, der i dag behandles af

Natur- og Miljøklagenævnet. Det foreslås derfor, at Planklagenævnet skal nedsættes med et styrket fokus

på planfaglighed og anden faglighed, der er særlig relevant for afgørelsen af sager på planområdet. Hele

Planklagenævnet skal have viden om og indsigt i fysisk planlægning.

For at sikre et funktionsdygtigt og fagligt solidt nævn, foreslås det, at Planklagenævnet skal bestå af i

alt følgende 11 medlemmer: En juridisk formand, et juridisk medlem, et medlem med erfaring og indsigt

i konkret fysisk planlægning, to medlemmer med viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling, et

medlem med viden om og indsigt i kultur- og landskabsforhold, et medlem med viden om og indsigt

i natur- og miljøforhold og fire læge medlemmer. Planklagenævnet bliver et stående nævn med faste

medlemmer og suppleanter for disse, der udpeges for en periode på op til 4 år.

Sammensætningen uddybes nærmere i det følgende.

Det foreslås, at Planklagenævnet skal have en juridisk formand, idet nævnet skal efterprøve retlige

spørgsmål vedr. planloven. Formanden skal derfor have bestået juridisk kandidateksamen.

Formanden kan, på samme vis som formanden i Natur- og Miljøklagenævnet i dag, overlade sager

og spørgsmål omfattet af formandskompetencen til en eller flere stedfortrædere. Stedfortræderne skal på

samme vis som formanden have bestået juridisk kandidateksamen og skal generelt være egnede til at

træde i stedet for formanden. Stedfortræderne kan for eksempel være chefer i sekretariatet i Nævnenes

Hus.

Formanden og dennes stedfortrædere udpeges af erhvervs- og vækstministeren.

Da nævnet skal træffe afgørelser af retlig karakter på baggrund af planloven, er det vigtigt, at nævnet, på

samme vis som Natur- og Miljøklagenævnet, har en juridisk kerne. Det foreslås, at det juridiske medlem

skal være landsdommer. Afgørelsernes juridiske legitimitet underbygges dermed. Det juridiske medlem

udpeges af landsretternes præsidenter.

Det foreslås, at Planklagenævnet, på samme vis som det eksisterende Natur- og Miljøklagenævn, også

skal bestå af et antal læge medlemmer, der udpeges af Folketinget og dermed repræsenterer almindelige

samfundsmæssige hensyn. Det vurderes dog, at der bør være færre læge medlemmer i Planklagenævnet

end i det eksisterende Natur- og Miljøklagenævn, og at antallet af læge medlemmer skal kombineres med

et antal sagkyndige medlemmer for at styrke nævnets faglighed.

Planklagenævnets sagkyndige medlemmer skal underbygge et styrket fokus på saglighed og objektivi-

tet. Der vil med det selvstændige nævn, der kun skal behandle sager på planområdet, være mulighed for at

fokusere skarpt på planområdet og løbende styrke nævnets planfaglighed. Det skal være med til at sikre,

at sagerne belyses af saglige forhold, og at de hensyn, som planloven har til formål at varetage, inddrages

i nævnets afgørelser.

Dette foreslås opfyldt ved, at erhvervs- og vækstministeren - udover de juridiske og læge medlemmer

- beskikker et medlem med viden om og erfaring med konkret fysisk planlægning, to medlemmer

med viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling (efter indstilling fra interesseorganisationer, der

repræsenterer hensynet til vækst og erhvervsudvikling), et medlem med viden om og indsigt i kultur-

og landskabsforhold (efter indstilling fra interesseorganisationer, der repræsenter hensynet til kultur-,

landskabsforhold) og et medlem med viden om og indsigt i natur- og miljøforhold (efter indstilling fra

interesseorganisationer, der repræsenter hensynet til natur- og miljøforhold).

Det foreslås, at de sagkyndige medlemmer udpeges i kraft af deres personlige egenskaber og kompe-

tencer og ikke i kraft af deres ansættelsesforhold eller særinteresser. Medlemmerne skal således ikke

repræsentere virksomheder, organisationer eller lignende. Det foreslås endvidere, at medlemmerne skal

have en særlig viden om og indsigt i henholdsvis vækst og erhvervsudvikling, kultur- og landskabsforhold

2016/1 LSF 42

samt natur- og miljøforhold. Medlemmerne kan ikke være politikere eller personer med nær tilknytning til

politiske partier, herunder sekretariatsmedarbejdere for partierne, særlige rådgivere m.v.

De sagkyndige medlemmer skal udpeges i kraft af deres personlige kompetencer og ikke i kraft af

deres ansættelsesforhold/særinteresser for at sikre nævnets uafhængighed. De sagkyndige medlemmer

skal således sikre belysning af saglige forhold i nævnets afgørelser og inddragelse af de hensyn, som

planloven har til formål at varetage. Det er derfor en klar forudsætning, at organisationerne ikke indstiller

medlemmer til nævnet, der er centralt placeret i egne organisationer eller organer. Hvis der indstilles

sådanne medlemmer, kan erhvervs- og vækstministeren afvise at udpege dem. Ved centralt placerede

personer forstås fx medlemmer af direktionen, bestyrelsesmedlemmer, formænd og andre ledende medar-

bejdere i egne organisationer eller dertil knyttede organer, herunder foreninger, råd, kredse og udvalg m.v.

Således vil fx en kredsformand for en kreds tilknyttet en indstillingsberettiget organisation ikke kunne

indstilles som medlem af nævnet.

Det foreslås, at der samtidigt med udpegningen af medlemmer, udpeges en suppleant for hvert med-

lem. Suppleanten kan deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag, når medlemmet er forhindret i at

deltage.

2.2.3. Planklagenævnets sagsbehandling

Planklagenævnet vil udgøre en del af den almindelige forvaltning og bliver omfattet af de almindelige

forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger.

Planklagenævnets formand eller en stedfortræder for denne foreslås tillagt kompetence til på nævnets

vegne at træffe afgørelser i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og

i sager, der alene angår retlige spørgsmål. Formandens kompetence svarer således til den kompetence,

som den nuværende formand for Natur- og Miljøklagenævnet har i dag på planområdet, og det er dermed

hensigten, at formanden på samme vis som formanden i Natur- og Miljøklagenævnet skal kunne afgøre

hovedparten af plansagerne alene, idet langt de fleste sager enten alene angår retlige spørgsmål eller ikke

indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning.

Formanden kan desuden på samme vis som formanden i Natur- og Miljøklagenævnet i dag overlade

sager og spørgsmål omfattet af formandskompetencen til sine stedfortrædere.

Klager, der indbringes for Planklagenævnet, og som ikke er omfattet af formandens kompetence til at

afgøre sagen alene, skal som udgangspunkt afgøres af det samlede nævn på et møde eller ved skriftlig be-

handling. Det vil sige, at Planklagenævnet i disse sager skal bestå af alle 11 medlemmer (formanden eller

en stedfortræder for denne, en landsdommer, fire læge medlemmer og de fem sagkyndige medlemmer), i

det suppleanterne kan indtræde i stedet, når medlemmer er forhindret i at deltage.

Planklagenævnet foreslås at blive sekretariatsbetjent af Nævnenes Hus. Planklagenævnet foreslås såle-

des placeret sammen med en række andre statslige klagenævn, bl.a. det nye Miljø- og Fødevareklagen-

ævn, som også foreslås oprettet, i Nævnenes Hus. Hensigten med etableringen af Nævnenes Hus er at

skabe en indgang for klagesager og et stærkt fagligt juridisk miljø, der kan bidrage til en bedre og mere

effektiv sagsbehandling i de forskellige nævn, herunder i situationer, hvor der klages over flere forskellige

afgørelser hos forskellige nævn. Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren skal fastsætte nærmere

regler af mere praktisk karakter om Planklagenævnets sagsbehandling og arbejde.

Det fremgår af aftalen om Danmark i bedre balance fra juni 2016, at det er et mål, at den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid på sigt kan nedbringes og varigt være under 6 måneder.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Planklagenævnet erstatter den del af det eksisterende Natur- og Miljøklagenævn, der behandler klager

efter planloven. Ved nedlæggelsen af Natur- og Miljøklagenævnet overtager Planklagenævnet derfor den

2016/1 LSF 42

del af Natur- og Miljøklagenævnets opgaver, bevilling, udgifter og indtægter, der vedrører behandling af

klager på planområdet.

Lovforslaget indebærer, at der fortsat skal betales gebyr for nævnets behandling af klager på plan-

området. Klagegebyret er 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for organisationer og virksomheder

(2016-niveau).

Det nuværende klagegebyr for behandling af klager på planområdet i Natur- og Miljøklagenævnet er

500 kr. Det højere klagegebyr vil dermed dække en større andel af de gennemsnitlige udgifter til klagebe-

handlingen, der i gennemsnit udgør 30.000 kr. pr. klagesag. Det er hensigten, at ministeren fastsætter

regler, der viderefører den gældende ordning, hvorefter klager over fx ekspropriation er gebyrfrie jf. §

18, stk. 4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, ligesom gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis klager får

helt eller delvist medhold i sin klage, jf. gebyrbekendtgørelsens § 2. De samlede årlige merindtægter for

det offentlige vurderes at blive i størrelsesordenen 0,34 mio. kr. Det vurderes, at gebyrerne samlet set vil

udgøre ca. 640.000 kr. om året.

Lovudkastet forventes ikke derudover at have administrative og økonomiske konsekvenser for det

offentlige. Det forventes dog, at etableringen af nævnet på sigt vil have positive økonomiske og admini-

strative konsekvenser for det offentlige.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Klagere vil som hidtil skulle betale klagegebyr for behandlingen af klager på planområdet. Klagegeby-

ret, der i dag er på 500 kr., vil med lovforslaget være 1800 kr. for organisationer og virksomheder

(2016-niveau). Det højere klagegebyr vil dermed dække en større andel af de gennemsnitlige udgifter til

klagebehandlingen, der i gennemsnit udgør 30.000 kr. pr. klagesag. Der vil ikke blive ændret ved de nu-

gældende regler om, at klager over fx ekspropriation er gebyrfrie, ligesom gebyret vil blive tilbagebetalt,

hvis klager får helt eller delvist medhold i sin klage.

De årlige erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes at blive i størrelsesordenen 0,15 mio. kr. Det

vurderes, at gebyrerne for erhvervslivet samlet set vil udgøre ca. 210.000 kr. om året.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for borgere

Klagere vil som hidtil skulle betale klagegebyr for behandlingen af klager på planområdet. Klagegeby-

ret, der i dag er på 500 kr., vil med lovforslaget være 900 kr. for privatpersoner (2016-niveau). Det højere

klagegebyr vil dermed dække en større andel af de gennemsnitlige udgifter til klagebehandlingen, der i

gennemsnit udgør 30.000 kr. pr. klagesag. Der vil ikke blive ændret ved de nugældende regler om, at

klager over fx ekspropriation er gebyrfrie, ligesom gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis klager får helt eller

delvist medhold i sin klage.

De årlige økonomiske konsekvenser for borgerne vurderes at blive i størrelsesordenen 0,19 mio. kr. Det

vurderes, at gebyrerne for borgerne samlet set vil udgøre ca. 430.000 kr. om året.

I relation til borgernes retssikkerhed foreslås det i lighed med gældende ret, at Planklagenævnets

afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Planklagenævnet etableres i overensstemmelse med EU-retten, herunder Århuskonventionen. Århus-

konventionen er en international konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutnings-

processer samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Den blev vedtaget i 1998 og trådte

i kraft i 2001. Danmark har ratificeret konventionen, og EU tiltrådte konventionen i 2005.

2016/1 LSF 42

Til gennemførelse af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2 og 4, er det i artikel 25 i direktiv 2010/75/EU

om industrielle emissioner ( om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) og artikel 11

i direktiv 2011/92/EU, som ændret ved direktiv 2014/52/EU, fastlagt, at der skal være adgang til at

indbringe afgørelser efter de to direktiver til prøvelse ved en domstol eller ved et andet uafhængigt

og upartisk ved lov nedsat organ, og at disse procedurer skal være fair, rimelige, betimelige og ikke

uoverkommeligt dyre. Disse bestemmelser er på planområdet i dag gennemført ved den lovbestemte

klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet.

Tilsvarende er klageadgang til Planklagenævnet en del af gennemførelsen af reglerne om prøvelse af

afgørelser om adgang til miljøoplysninger i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til

miljøoplysninger, som gennemfører dele af artikel 9, stk. 1, i Århuskonventionen.

Direktivets artikel 6, stk. 1, foreskriver bl.a., at proceduren skal være hurtig og enten billig eller helt

gratis. Planklagenævnet lever på linje med Natur- og Miljøklagenævnet op til kravene i konventionen og

direktivet. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke foreslås indført gebyr på klager over afslag på

aktindsigt m.v.

Århuskonventionen såvel som EU-krav vedrørende klageinstanserne skal således overholdes af Plankla-

genævnet, både rent organisationsmæssigt og i nævnets konkrete afgørelsesvirksomhed. Det vurderes

samlet set, at etableringen af Planklagenævnet opfylder både Århuskonventionen og de EU-retlige krav til

klageorganets uafhængighed.

Det foreslåede differentierede klagegebyr for plansager på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for

organisationer og virksomheder er baseret på en vurdering af praksis i den såkaldte Compliance komité

under UNECE, der fastlægger den nærmere fortolkning af Århuskonventionen.

Forslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 19. august 2016 til den 16. september 2016 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, 3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokat-

firmaet Henning Moritzen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademikernes Central-

organisation, Akademirådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsboligforeningernes Fælles-

repræsentation, Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Antenne-, Satellit- og

Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK), Asfaltindustrien, ATV – Akademiet for de Tekniske Vi-

denskaber, Batteriforeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræ-

sentation, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl, BL – Danmarks almene Boliger, Boxer TV ApS,

Branchen Forbruger-Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen SPT,

Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO – Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark,

Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Land-

brug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark

(CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, DAKOFA (Dansk Kompe-

tencecenter for Affald), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening,

Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union

(DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk

Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund,

Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk

Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl,

2016/1 LSF 42

Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Jule-

træsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR),

Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal,

Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerfor-

ening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening,

Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk

Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening,

Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Dagblades Forening, Danske Designere, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer,

Danske Havne, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Mediers, Danske

Overfladebehandlere, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske Speditører,

Danske Svineproducenter, Danske Udlejere, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske

Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Land-

inspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjer-

kræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – KO0RA, Det Ny

Public Serviceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, Dk4, DONG Energy, DR, att. : DR

Jura, Politik og Strategi, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen

Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Erhvervslejernes Landsorganisation

og Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, FAB – Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes

Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og de-

signere, FORCE Technology, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer

og Bygninger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske

Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne,

Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og

disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedar-

bejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internet

Handel, Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publicister, Foreningen for Danmarks

Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshu-

sejernes Landsforening, FTVS – fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, GI – GenvindingsIndustri-

en, Godkendt Teknologisk Service – GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Green Network, Greenpeace

Danmark, Grønne Familier, Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HK-Kommunal

Miljøudvalg, HOFOR, HORESTA, Høreforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut

for Center Planlægning, ICP A/S, International Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk-

og Teglværksforeningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chef-

forening, Kommunekemi A/S, Kyst, Land & Fjord, Københavns Kommune – Center for byudvikling,

Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyrådet, Landsforeningen

af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for

Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre

Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Lægeforenin-

gen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom, Mejeriforeningen, METV – Mesopotamia TV, Miljøbevæ-

gelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3 v/Anne Louise Vogensen, MTG A/S, Mærsk

Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark

Vadehavet, sekretariatet, Natur og Ungdom, Novo Nordisk A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Pla-

stindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radio 100FM, Radio 2, RealDania, Realkredit-

foreningen, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet for Større Badesikkerhed,

Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-Net, SBS Radio A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S,

Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark,

Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S, TDC,

2016/1 LSF 42

Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Telenor, Trolle Advokatfirma, TV

Midt Vest, TV Syd, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV

2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscenter for

Landbrug, Visit Denmark, WAOO, YOUSEE, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ålborg Portland,

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,

Danmarks Tekniske Universitet, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker, Køben-

havns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, Peter Pagh, Københavns

Universitet, RUC – Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet og alle landets kommuner.

9. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindreud-

gifter mindreudgifter (hvis ja, an-

giv omfang)

Økonomiske konsekvenser for Planklagenævnet erstatter den del

stat, kommuner og regioner

af det eksisterende Natur- og Mil-

jøklagenævn, der behandler klager

efter planloven. Ved nedlæggelsen

af Natur- og Miljøklagenævnet

overtager Planklagenævnet derfor

den del af Natur- og Miljøklagen-

ævnets opgaver, bevilling, udgifter

og indtægter, der vedrører behand-

ling af klager på planområdet.

Lovudkastet skønnes at give øgede

gebyrindtægter for staten på om-

kring 0,34 mio. kr.

Lovudkastet forventes ikke derud-

over at have økonomiske konse-

kvenser for det offentlige. Det for-

ventes dog, at etableringen af næv-

net på sigt vil have positive økono-

miske konsekvenser for det offent-

lige.

Administrative konsekvenser Planklagenævnet erstatter den del

for stat, kommuner og regioner af det eksisterende Natur- og Mil-

jøklagenævn, der behandler klager

efter planloven. Ved nedlæggelsen

af Natur- og Miljøklagenævnet

Negative konsekvenser/merud-

gifter mindreudgifter (hvis ja, an-

giv omfang)

2016/1 LSF 42

overtager Planklagenævnet derfor

den del af Natur- og Miljøklagen-

ævnets opgaver, bevilling, udgifter

og indtægter, der vedrører behand-

ling af klager på planområdet.

Lovudkastet forventes ikke derud-

over at have administrative konse-

kvenser for det offentlige. Det for-

ventes dog, at etableringen af næv-

net på sigt vil have positive admi-

nistrative konsekvenser for det of-

fentlige.

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative

for borgerne

konsekvenser Ingen.

Lovforslaget skønnes at give

øgede gebyromkostninger for

borgere på 0,19 mio. kr.

Lovforslaget skønnes at give

øgede gebyromkostninger for er-

hvervslivet på 0,15 mio. kr.

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Ingen.

Lovudkastet er i overensstemmelse med EU-retten, herunder Århus-

konventionen.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Planklagenævnets kompetence og uafhængighed

Det foreslås

i stk. 1,

at det nye Planklagenævn bliver klagemyndighed for administrative afgørelser

inden for området for fysisk planlægning, i det omfang det fastsættes i lovgivningen. Opgaven varetages

i dag af Natur- og Miljøklagenævnet. Det bemærkes, at spørgsmålet om hvem, der er berettiget til at

indbringe klage for Planklagenævnet, er reguleret i de enkelte love, der henlægger klagekompetencen til

Planklagenævnet.

Ved oprettelse af Planklagenævnet er det tillagt afgørende vægt, at nævnet er uafhængigt af de øvrige

administrative myndigheder, og at det både repræsenterer og råder over den fornødne sagkundskab.

Nævnets status som en selvstændig og uafhængig myndighed er fastslået i

stk. 2,

hvor det foreslås, at

2016/1 LSF 42

det ikke kan modtage instruktioner om, hvorledes den enkelte sag skal behandles og afgøres, ligesom

det er tilfældet med Natur- og Miljøklagenævnet. Det betyder navnlig, at nævnsmedlemmerne skal være

uafhængige af enhver anden myndighed og privat organisation med hensyn til behandling og afgørelse

af de indbragte sager. Uafhængigheden omfatter nævnet og dets enkelte medlemmer, herunder formanden

og dennes stedfortrædere. Uafhængigheden udelukker ikke, at nævnet kan sekretariatsbetjenes af medar-

bejdere i Nævnenes Hus, der ikke er ansat i nævnet, samt at nævnet udnytter fælles faciliteter i Nævnenes

Hus.

Til kapitel 2

Planklagenævnets sammensætning

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at erhvervs- og vækstministeren nedsætter et Planklagenævn, som skal behandle

afgørelser der vedrører fysisk planlægning.

Planklagenævnets formandskab og medlemmer skal have viden om og indsigt i fysisk planlægning

og udpeges for en periode på op til 4 år ad gangen for at sikre en høj relevant faglig standard og en

passende balance mellem kontinuitet og fornyelse i nævnet. Formandskabets og medlemmernes viden om

og indsigt i fysisk planlægning kan fx være viden om national infrastruktur eller byudvikling.

Det foreslås, at Planklagenævnet skal bestå af en formand og en eller flere stedfortrædere for denne, en

landsdommer, et medlem, der har erfaring med og indsigt i konkret fysisk planlægning, to medlemmer,

der har viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling, et medlem, der har viden om og indsigt i

kultur- og landskabsforhold, et medlem, der har viden om og indsigt i natur- og miljøforhold og fire læge

medlemmer, jf. nærmere herom i bemærkningerne nedenfor.

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets formand og stedfortrædere for denne

efter

stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Planklagenævnets juridiske medlem og en suppleant herfor foreslås udpeget af landsretternes præsi-

denter blandt retternes medlemmer efter

stk. 1, nr. 2, og stk. 3.

Bestemmelsen er i overensstemmelse

med retsplejelovens § 47 a, stk. 3, hvoraf det fremgår, at udpegning af en dommer som medlem af et

offentligt eller privat råd eller nævn, som medlem af en voldgiftsret eller til en anden tvistløsning uden for

domstolene skal foretages af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident

har bemyndiget hertil. Medlemmet og suppleanten skal være landsdommere.

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets planfaglige medlem, hvilket er et

medlem med viden om og erfaring med konkret fysisk planlægning og en suppleant herfor, efter

stk. 1,

nr. 3,

stk. 3.

Medlemmet og suppleanten skal være uvildige og udpeges i kraft af deres personlige

egenskaber og kompetencer.

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger to medlemmer med viden om og indsigt i vækst

og erhvervsudvikling og suppleanter herfor, efter

stk. 1, nr. 4, stk. 3, og stk. 4.

Medlemmerne kan fx være

personer med ledelseserfaring inden for drift af produktionsvirksomhed eller turisme. Medlemmerne og

suppleanterne udpeges efter indstilling fra de relevante organisationer.

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger et medlem med viden om og indsigt i kultur- og

landskabsforhold og en suppleant herfor, efter

stk. 1, nr. 5, stk. 3, og stk. 5.

Medlemmet og suppleanten

udpeges efter indstilling fra de relevante organisationer.

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger et medlem med viden om og indsigt i natur- og

miljøforhold og en suppleant herfor, efter

stk. 1, nr. 6, og stk. 6.

Medlemmet og suppleanten udpeges efter

indstilling fra de relevante organisationer.

Efter

stk. 1, nr. 7, og stk. 3,

udpeger Folketinget fire læge medlemmer og suppleanter for medlemmer-

2016/1 LSF 42

ne. De fire læge medlemmer og suppleanterne, der udpeges af Folketinget, skal på samme vis som de

læge medlemmer i Natur- og Miljøklagenævnet repræsentere almene og samfundsmæssige interesser,

som skal indgå i den samlede vurdering og afvejning af de sager, hvor Planklagenævnet har kompetence

til at foretage en fuldstændig prøvelse af 1. instansens afgørelse.

Der er ingen kvalifikationskrav knyttet til det at fungere som lægmand. Det væsentlige er, at der sikres

dels en bredde i de synspunkter, der er repræsenteret, dels et entydigt udpegningsgrundlag. Politikere

eller personer udpeget af politiske partier vurderes som gode repræsentanter for almene samfundsmæssige

hensyn. Politikerne sidder ikke i nævnet i deres egenskab af at være politikere, men i deres egenskab

af at være lægmænd. Det foreslås derfor at videreføre ordningen fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor

Folketinget udpeger de læge medlemmer.

Efter

stk. 2,

foreslås det, som det også har været tilfældet i Natur- og Miljøklagenævnet, at formanden

og dennes stedfortrædere skal have bestået juridisk kandidateksamen. Der forudsættes derudover et solidt

juridisk erfaringsgrundlag. Forslaget indebærer yderligere, at erhvervs- og vækstministeren har kompe-

tence til at bemyndige en medarbejder, der er knyttet til nævnet og har bestået juridisk kandidateksamen,

til midlertidigt at fungere som stedfortræder for formanden. En sådan bemyndigelse vil kunne begrænses,

i tråd med de hidtil gældende regler for Natur- og Miljøklagenævnet, til nærmere angivne sagskategorier

fx afgørelser om afvisning af klager, afgørelser om aktindsigt, afgørelse i sager, hvor der kun kan

klages over retlige spørgsmål m.v. En midlertidig stedfortræder vil i disse tilfælde kunne fungere som

stedfortræder for formanden på samme måde som de faste stedfortrædere i de sager og i den periode, som

bemyndigelsen omfatter.

Udpegelsen sker for en periode på op til 4 år med mulighed for genudpegning.

Det foreslås i

stk. 3,

at der udpeges suppleanter for samtlige af nævnets medlemmer. Suppleanten

deltager i behandlingen og afgørelsen af en sag, når medlemmet er forhindret i at deltage.

Det foreslås desuden, at der foretages en ny udpegning for den resterende del af perioden, hvis et

medlem eller en suppleant udtræder inden periodens udløb.

Udpegningen sker for en periode på op til 4 år med mulighed for genudpegning.

De nærmere regler om indkaldelse m.v. af suppleanter forudsættes at blive fastsat i nævnets forretnings-

orden, jf. forslaget til § 10.

Med

stk. 4,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren udpeger to sagkyndige medlemmer og to

suppleanter efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer hensynet til vækst og erhvervsudvik-

ling. Det er konkret: Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer. Organisationerne skal i

forening indstille to medlemmer med viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling.

Eksempler på personer med viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling vil fx kunne være aktive

erhvervsfolk på højt niveau fra fx produktions-, service- eller turismevirksomheder, ledende konsulenter

med baggrund fra rådgivningssektoren eller forskere ved højere læreanstalter.

Udpegningen sker for en periode på op til 4 år med mulighed for genudpegning.

Hvis et medlem udtræder i løbet af 4-års-perioden, vil organisationerne, der har indstillet den pågælden-

de, blive bedt om at indstille et nyt medlem.

Såfremt organisationerne ikke kan nå til enighed om, hvilke medlemmer, de i forening vil indstille til

Planklagenævnet, vil det være op til erhvervs- og vækstministeren at udpege medlemmet.

Med

stk. 5,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren udpeger et sagkyndigt medlem og en suppleant

efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer hensynet til kultur- og landskabsforhold. Det er

konkret: Akademisk Arkitektforening, Landinspektørforeningen og Ingeniørforeningen IDA. Organisatio-

nerne skal i forening indstille et medlem med viden om og indsigt i kultur- og landskabsforhold.

2016/1 LSF 42

Eksempler på personer med viden om og indsigt i kultur- og landskabsforhold vil fx kunne være

ledende konsulenter med baggrund fra rådgivningssektoren eller forskere ved højere læreanstalter.

Udpegelsen sker for en periode på op til 4 år med mulighed for genudpegning.

Hvis et medlem udtræder i løbet af 4-års-perioden, vil organisationerne, der har indstillet den pågælden-

de, blive bedt om at indstille et nyt medlem.

Såfremt organisationerne ikke kan nå til enighed om, hvilket medlem de i forening vil indstille til

Planklagenævnet, vil det være op til erhvervs- og vækstministeren at udpege medlemmet.

Med

stk. 6,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren udpeger et sagkyndigt medlem og en suppleant

efter indstilling fra Danmarks Naturfredningsforening. Organisationen skal indstille et medlem med viden

om og indsigt i natur- og miljøforhold.

Eksempler på personer med viden om og indsigt i natur- og miljøforhold vil fx kunne være ledende

konsulenter med baggrund fra rådgivningssektoren eller forskere ved højere læreanstalter.

Udpegelsen sker for en periode på op til 4 år med mulighed for genudpegning.

Hvis et medlem udtræder i løbet af 4-års-perioden, vil organisationen blive bedt om at indstille et nyt

medlem.

Efter

stk. 7,

foreslås det, at nævnsmedlemmerne ikke må modtage eller søge instrukser fra nogen under

udførelsen af deres opgaver i nævnet. Med forslaget præciseres det, at nævnet skal være en uafhængig

klageinstans. Der henvises endvidere til forslaget til § 1, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Til kapitel 3

Planklagenævnets sagsbehandling

Til § 3

Det foreslåede

stk. 1

fastslår, at sagsbehandlingen ved Planklagenævnet som hovedregel er skriftlig, det

betyder, at en klage indbringes skriftligt for nævnet, og at sagen afsluttes med, at klager modtager den

skriftlige afgørelse fra nævnet. Hvor særlige grunde forelægger, kan formanden på eget initiativ beslutte,

at sagen skal forhandles mundtligt.

Klageren og den myndighed, der har truffet afgørelsen, kan anmode om mundtlig forhandling af

sagen, hvorefter formanden beslutter, om der foreligger særlige grunde, som gør, at anmodningen kan

imødekommes. Der tænkes her i første række på sager, som rummer elementer af almen samfundsmæssig

karakter, men fx også i sager om lokalisering af større anlæg, eller i særligt principielle eller komplicerede

sager kan formanden beslutte at sagen skal undergives mundtlig forhandling.

Det er således i begge tilfælde formanden, som beslutter, om en sag kan forhandles mundtligt.

Undervejs i sagsbehandlingen kan Planklagenævnet drøfte sager på møder eller i skriftlig procedure

på samme vis, som nævnet træffer afgørelser på et møde eller ved skriftlig procedure i nævnet, jf. det

foreslåede § 4, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Med

stk. 2,

foreslås det, at nævnet kan afvise sager uden realitetsprøvelse, såfremt klagen er uegnet til

at danne grundlag for sagens behandling. Det vil fx kunne være tilfældet, hvis det ikke er muligt at udlede

med fornøden sikkerhed, hvilket forhold, der påklages, eller hvis der er væsentlig uklarhed i påstanden

eller de anførte anbringender. En klage vil endvidere kunne afvises, hvis klagen vedrører andre forhold,

end de, der er omfattet af den påklagede afgørelse, eller hvis klagen ikke fremtræder som en klage. En

klage, der er indgivet for sent i forhold til de fastsatte frister, vil ligeledes kunne afvises uden videre

prøvelse. Nævnet vil i almindelighed kunne overlade det til sekretariatet at afvise en sag.

Det foreslås i

stk. 3,

at Planklagenævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

2016/1 LSF 42

myndighed, hvilket er en videreførsel af den gældende ordning i § 17, stk. 1, i lov om Natur- og

Miljøklagenævnet.

Med

stk. 4,

foreslås det, at en eventuel indbringelse af Planklagenævnets afgørelse for domstolene

senest skal være foretaget 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet, medmindre andet følger af særlovgiv-

ningen, som afgørelsen er truffet efter. Fristen er fastsat i lyset af, at der er et behov for at afgørelsens

adressat, fx en bygherre, kan agere i tillid til nævnets afgørelser uden at risikere domstolsindbringelse

lang tid efter, afgørelsen er truffet.

Til § 4

Af forslaget til

stk. 1

følger, at Planklagenævnets formand eller en stedfortræder for formanden på

vegne af nævnet kan træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel

betydning, og i sager, der alene angår retlige spørgsmål. Den foreslåede formandskompetence svarer til

den kompetence, som formanden for Natur- og Miljøklagenævnet i dag er tillagt i plansager, jf. § 9 i lov

om Natur- og Miljøklagenævnet.

Større og principielle afgørelser er afgørelser, hvor væsentlig hensyn til vækst og udvikling skal afvejes

over for væsentlige hensyn til natur og miljø, herunder afgørelser af særligt vidtrækkende økonomisk

betydning for samfundet eller for afgørelsens adressat. Det vil endvidere kunne tillægges betydning,

om der i sagen er uenighed mellem myndigheder, hvilket ofte vil være tilfældet, hvis klager er en

myndighed. Kriteriet "større eller principiel" sigter endvidere til, at sagens genstand ikke er af rent lokal

betydning.

Formanden eller en stedfortræder for denne kan desuden træffe afgørelse i sager, der alene angår retlige

spørgsmål, hvilket er sager, der alene kræver juridisk sagkundskab. Sager, der alene angår retlige spørgs-

mål, vil for eksempel være aktindsigtssager, hvor der alene kræves juridisk sagkundskab. Tilsvarende

vil hjemmelsspørgsmål, fx spørgsmålet om, hvorvidt der er anvendt den rette påbudsbestemmelse eller

afvisning af sager pga. formelle spørgsmål (klageberettigelse, klagefrist, forkert klageinstans m.v.) være

retlige spørgsmål, der kan afgøres af formanden alene. Formanden eller en stedfortræder for denne kan i

den forbindelse træffe principielle afgørelser af retlig betydning.

Med

stk. 2,

foreslås det, at Planklagenævnet skal være fuldtalligt, når det træffer afgørelser i de

klagesager, som formanden eller en stedfortræder for denne ikke har kompetence til at behandle alene

efter stk. 1.

Det indebærer, at klager, der indbringes for Planklagenævnet, og som falder uden for formandskompe-

tencen efter stk. 1, skal afgøres af det samlede nævn. Det vil sige, at Planklagenævnet ved behandling

af disse klagesager skal bestå af alle 11 medlemmer (formanden eller en stedfortræder for denne, en

landsdommer, fire læge medlemmer og de fem sagkyndige medlemmer), idet suppleanterne kan indtræde

i stedet, når medlemmer er forhindret i at deltage.

Det vil gælde for større og principielle afgørelser, og for sager, der ikke alene angår retlige spørgs-

mål. Kriteriet ”større eller principiel” sigter til afgørelser, hvis indhold ikke kun er af rent lokal betyd-

ning. Afgørelser er fx ”større eller principielle”, hvis hensynet til væsentlige natur-, miljø-, kultur- eller

landskabsværdier skal afvejes overfor andre væsentlige interesser, herunder væsentlige interesser til vækst

og erhvervsudvikling, hvilket fx vil være tilfældet ved afgørelser med vidtrækkende økonomisk betydning

for samfundet eller for afgørelsens adressat. Afgørelser af uenigheder mellem myndigheder, ofte markeret

ved at klager er en myndighed, vil desuden være principielle, ligesom klager, der tillige indeholder

principielle retlige spørgsmål kan henregnes til denne kategori.

Det foreslås desuden, at Planklagenævnets afgørelser træffes med almindelig stemmeflerhed, og at

formandens - eller i dennes fravær stedfortræderens - stemme er udslagsgivende.

Det foreslås samtidig, at Planklagenævnet træffer afgørelserne på et møde eller ved skriftlig procedure

2016/1 LSF 42

i nævnet. Formanden eller en stedfortræder for denne beslutter i den konkrete sag, om afgørelsen skal

træffes på et møde eller på skriftligt grundlag (skriftlig nævnsprocedure), og Planklagenævnet kan i sin

forretningsorden, jf. den foreslåede § 10, stk. 1, fastsætte nærmere retningslinjer for, hvornår afgørelser

træffes på henholdsvis møder og i skriftlige procedure.

Det vil normalt kun være nødvendigt for nævnet at træde sammen og holde møde i de større eller

principielt betydende sager, hvor en nævnsafgørelse kræver kollektivt kalibrerede afvejninger og egentlig

votering, eller i sager hvor skriftlighed ikke er en egnet måde for nævnet at afgøre klagesagen på.

Til § 5

Som noget nyt foreslås det, at der gives tredjemænd og offentlige myndigheder mulighed for at indtræde

i sagen til støtte for klageren eller den indklagede myndighed, såfremt de har retlig interesse i udfaldet af

sagen.

Tredjemænd og offentlige myndigheder har en retlig interesse, når de har en særlig kvalificeret interes-

se i klagesagens afgørelse, hvilket er en individuel og væsentlig interesse. Tredjemænd og offentlige

myndigheder kan fx have retlig interesse i afgørelser, der vil være bindende for tredjemanden eller den

offentlige myndighed. Afgrænsningen af begrebet retlig interesse må i øvrigt bero på afgørelsens art og

hvilke hensyn, der skal varetages efter den eller de bestemmelser, som den påklagede afgørelse er truffet

efter og den konkrete interesse i sagens afgørelse. Som et eksempel kan nævnes, at konkurrencemæssige

forhold normalt ikke er en interesse, der varetages efter planloven, og derfor som udgangspunkt ikke kan

danne grundlag for intervention efter den foreslåede bestemmelse. Planklagenævnet skal ved tredjemands

eller en offentlig myndigheds konkrete ønske om at indtræde i en klagesag i nævnet vurdere, hvorvidt der

er tilstrækkelig retlig interesse.

Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger en retlig interesse, træffes i første instans af Planklagenæv-

net. Planklagenævnets afgørelse herom er underkastet domstolsprøvelse efter den foreslåede § 3, stk. 4.

Til § 6

Det foreslås med bestemmelsen, at erhvervs- og vækstministeren gives bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om, at visse tilladelser ikke må udnyttes, før klagefristens udløb.

I den kommende bekendtgørelse, der fastsættes efter forslaget, vil de gældende regler blive opret-

holdt. Det er således hensigten at planlovens regler i § 60, stk. 9, om, at landzonetilladelser efter § 35 ikke

må udnyttes før klagefristens udløb videreføres i bekendtgørelsesform.

Til § 7

Det foreslås med

stk. 1,

at indgivelse af klage som udgangspunkt ikke har opsættende virkning,

medmindre en klages opsættende virkning enten følger af de nærmere regler, som erhvervs- og vækstmi-

nisteren har fastsat i medfør af

stk. 2,

eller Planklagenævnet bestemmer, at klagen skal have opsættende

virkning, jf.

stk. 3

Det foreslås med bestemmelsen, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at rettidig klage i nærmere bestemte tilfælde har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet

bestemmer andet.

De nugældende regler vil blive videreført i den kommende bekendtgørelse. Det er således hensigten, at

videreføre planlovens regler i § 60, stk. 9, om, at rettidig klage over en landzonetilladelse efter § 35 har

opsættende virkning.

Planklagenævnet har med forslaget til

stk. 3

mulighed for at bestemme, at klagen skal have opsættende

virkning, hvor særlige grunde taler herfor. Det vil fx sige, at Planklagenævnet på baggrund af en rettidigt

indgivet klage kan bestemme, at en meddelt tilladelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efter-

2016/1 LSF 42

kommes såfremt særlige grunde taler herfor. Er fx et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan nævnet i en

klagesag påbyde dette standset, indtil nævnet har truffet sin afgørelse.

Ved Planklagenævnets vurdering af, om en klage skal tillægges opsættende virkning, bør der først

og fremmest inddrages hensyn til, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig

overtrædelse af loven. Andre omstændigheder som tidspunktet for klagens indgivelse, aktiviteternes

påbegyndelse og karakter indgår også i vurderingen. Planklagenævnet skal begrunde sine afgørelser om

anmodninger om opsættende virkning.

Til § 8

Der foreslås med

stk. 1,

at der skal betales klagegebyr for behandling af klagesager på planområdet.

Hidtil har Natur- og Miljøklagenævnet i medfør af § 18 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet og

bekendtgørelsen om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet opkrævet et klage-

gebyr på 500 kr. for klager over afgørelser efter bl.a. planloven, som er blevet opkrævet i forbindelse med

indgivelse af en klage via Klageportalen.

Det foreslås, at der indføres et differentieret klagegebyr for plansager på 900 kr. for privatpersoner

og 1800 kr. for organisationer og virksomheder for at sikre, at klagegebyret dækker en større andel

af de gennemsnitlige udgifter til klagebehandlingen. Disse klagegebyrer er baseret på en vurdering af

praksis i den såkaldte Compliance komité under UNECE, der fastlægger den nærmere fortolkning af

Århuskonventionen. Den gennemsnitlige statslige udgift for en klagesag udgør ca. 30.000 kr.

I regler der udstedes efter stk. 3 vil der vil ikke blive ændret ved de gældende regler om , at klager

over fx ekspropriation er gebyrfrie, ligesom gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis klager får helt eller delvist

medhold i sin klage, jf.

stk. 3

Privatpersoner vil være lodsejere og andre, der som personer er klageberettigede efter de pågældende

love, herunder flere personer, der klager sammen. En klage vil også anses for at være fra privatpersoner,

når disse repræsenteres af rådgivere, herunder advokater. Klager fra grundejerforeninger eller andre

foreninger, der alene anses som klageberettigede som repræsentanter for klageberettigede privatpersoner,

vil også falde under reglen om privatpersoners gebyr. Det forudsættes i den forbindelse, at foreningen kan

godtgøre, at den repræsenterer klageberettigede privatpersoner. Også intervenienter efter lovforslagets § 5

forudsættes at skulle betale gebyr.

Virksomheder er CVR registrerede virksomheder, der er klageberettigede efter de pågældende love. Det

gælder såvel personligt drevne virksomheder som virksomheder i selskabsregi. Derudover vil erhvervs-

drivende fonde være omfattet af gebyrbestemmelserne. Det er i den forbindelse uden betydning, hvordan

virksomheden repræsenteres i klagen, herunder ved direktion, bestyrelse eller rådgivere. Det er endvidere

uden betydning for gebyrreglerne, om virksomheden klager som adressat for den afgørelse, der klages

over, eller om den på andet grundlag er klageberettiget.

Organisationer er de foreninger og lignende, som er klageberettigede i henhold til de pågældende

love. Under dette begreb falder også klager fra foreninger og lignende, som indgives på vegne af

klageberettigede personer, når foreningen selv er klageberettiget i sagen. Lokale foreninger, som efter de

forskellige love er klageberettiget i sagen, er omfattet.

Offentlige myndigheder som kommunalbestyrelser, regionsråd eller statslige myndigheder sidestilles

efter forslaget med virksomheder eller organisationer, og skal således betale et gebyr på 1.800 kr.

Hvis flere klageberettigede indgiver en samlet klage betales ét klagegebyr. Hvis blot én af klagerne er

en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed er gebyret 1.800 kr.

Det foreslås i

stk. 2,

at der skal foretages pristalsregulering af gebyrerne. Pris- og lønindeksniveauet vil

være 2016-niveauet, jf.

stk. 1.

Det foreslås i

stk. 3,

at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse

2016/1 LSF 42

sager er gebyrfrie. Det gælder fx at klager over ekspropriation og aktindsigtsklager er gebyrfrie. Der

vil desuden blive fastsat regler om hel eller delvis tilbagebetaling til klager, hvis denne får medhold

eller trækker sin klage tilbage. De gældende regler i lov om Natur- og Miljøklagenævnets § 18 om

gebyrfrie klager og gebyrbekendtgørelsens regler i § 2 om tilbagebetaling af klagegebyr videreføres

dermed uændret i den kommende bekendtgørelse.

Erhvervs- og vækstministeren vil desuden fastsætte nærmer regler om den praktiske fremgangsmåde

ved gebyrbetaling, herunder om at betaling kan ske ved elektronisk overførsel eller giroindbetaling.

Det forslås i

stk. 4,

at der ikke skal betales klagegebyr, hvis Planklagenævnet efter den foreslåede § 3,

stk. 2, afviser en klage fra realitetsbehandling.

Til § 9

Det foreslås i § 9, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter en række processuelle detailregler, som

det ikke er fundet nødvendigt at optage i selve lovteksten, eller som følger af forvaltningsloven. Der vil

således kunne fastsættes regler om kompetenceforholdene inden for nævnet, om sagernes forberedelse,

om fremgangsmåden ved udpegning af medlemmer til nævnet, om medlemmernes vederlæggelse og om

sekretariatsbetjening af Planklagenævnet, herunder samarbejdet med Nævnenes Hus.

Derudover vil ministeren kunne udstede regler om obligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsnin-

ger. Det er hensigten, at borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage til Planklagenæv-

net skal klage via en klageportal eller en tilsvarende digital selvbetjeningsløsning, men på nuværende

tidspunkt er den tekniske løsning endnu ikke udviklet.

Det vil være af væsentlig betydning, at der fastsættes sådanne regler for nævnets virksomhed, der

sikrer en effektiv, hurtig og betryggende sagsbehandling, dog med skyldig hensyntagen til væsentlige

fundamentale retssikkerhedsmæssige principper.

Til § 10

Det foreslås i

stk. 1,

at Planklagenævnet selv fastsætter sin forretningsorden. I medfør af denne bestem-

melse vil der blive udarbejdet en række detailregler for nævnets virksomhed, ligesom det er tilfældet

for nugældende forretningsordener. I den forretningsorden, der fastsættes af nævnet, kan der fastsættes

supplerende processuelle bestemmelser.

stk. 2

foreslås det i lighed med de gældende regler for Natur- og Miljøklagenævnet, at Planklagen-

ævnets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med behandlingen af de sager, der

indbringes for nævnet. Det foreslås, at det er Nævnenes Hus, der yder sekretariatsbistand, hvilket bl.a.

indebærer, at der i forbindelse med etableringen af Nævnenes Hus etableres et fællessekretariat, som

administrerer og betjener flere klagenævn, herunder Planklagenævnet. Nævnenes Hus bliver en særlig

styrelse i Erhvervs- og Vækstministeriet. De ansatte medarbejdere i Nævnenes Hus kan bl.a. forberede

de enkelte nævnsmøder, hvis sådanne afholdes, skrive udkast til breve og afgørelser efter anvisning fra

nævnsformanden eller dennes stedfortrædere, og kan oplyse og behandle klagesagerne. Arbejdsdelingen

mellem nævnets sekretariat og ansatte i Nævnenes Hus forventes fastlagt i sagsbehandlerinstrukser.

Til kapitel 4

Regler om digital kommunikation

Til § 11

Erhvervs- og vækstministeren har mulighed for at fastsætte nærmere regler for digital kommunikation,

herunder om pligt til at anvende digital kommunikation for så vidt angår Planklagenævnet.

2016/1 LSF 42

Det er hensigten, at borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage til Planklagenævnet,

skal klage via en klageportal eller en tilsvarende digital selvbetjeningsløsning, jf. bemærkningerne til § 9.

Udgangspunktet i den foreslåede

stk. 1,

er, at al skriftlig kommunikation til og fra Planklagenævn skal

foregå digitalt.

Med forslagets stk. 1, skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler

om, at skriftlig kommunikation til og fra Planklagenævnet om alle forhold, som er omfattet af lov om

Planklagenævnet, skal foregå digitalt.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om ., at skriftlige klager m.v. til Planklagenævnet

ikke anses for behørigt modtaget i Planklagenævnet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne

digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes til Planklagenævnet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,

eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at nævnet

må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale

måde.

Samtidig indebærer forslaget, at klager og afgørelser m.v. til eller fra Planklagenævnet, der sendes på

den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor

klagen eller afgørelsen m.v. er tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige

med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende

meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.

Ved henvendelser til Planklagenævnet kan der stilles krav om, at den pågældende oplyser en e-maila-

dresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller

henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette Plankla-

genævnet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen

besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger,

som det hidtil har været tilfældet med Klageportalen, til brug for kommunikation om forhold, som er

omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Det er desuden hensigten, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om fritagelse for pligten

til digital kommunikation.

Efter det foreslåede

stk. 2,

kan der i en bekendtgørelse specificeres krav om anvendelse af bestemte

it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Det foreslåede

stk. 3,

fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til

adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af klagen. For klager, der sendes til Planklagenævnet, er

nævnet adressat for meddelelsen. For afgørelser, som nævnet sender, er den pågældende fysiske eller

juridiske person, som afgørelsen sendes til, adressat for afgørelsen.

En klage vil normalt anses for at være kommet frem til Planklagenævnet på det tidspunkt, hvor klagen

er tilgængelig for nævnet, dvs. når nævnet kan behandle klagen. En klage, der først er tilgængelig efter

kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, klagen er tilgængelig. En afgørelse vil normalt anses

for at være kommet frem til en juridisk eller fysisk person på det tidspunkt, hvor afgørelsen er tilgængelig

for den pågældende. En afgørelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke

kan skaffe sig adgang til afgørelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at

overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den

pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

Til § 12

Det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt er, at afgørelser forsynes med underskrift. Bestem-

2016/1 LSF 42

melsen i det foreslåede

stk. 1,

vedrører fravigelse af underskriftskravet for afgørelser, der er truffet af

og dokumenter, der er udsendt af Planklagenævnet. Der kan således efter det foreslåede § 12, stk. 1,

fastsættes regler om, at Planklagenævnet kan udstede afgørelser og dokumenter udstedt i medfør af anden

lovgivning uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under

anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen.

Efter det foreslåede

stk. 2

kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at afgørelser og andre

dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udste-

des alene med Planklagenævnet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som

Planklagenævnet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post,

hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendes digitalt.

Til § 13

Det foreslåede

stk. 1

vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre end

Planklagenævnet, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet

er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende

regler. For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end

ved en personlig underskrift, foreslås det, at der derfor indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om,

at underskriftskravet som anført i stk. 1, kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den pågældende, fx digital signatur.

Det foreslås i

stk. 2,

at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet

om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden

fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Til kapitel 5

Ikrafttræden og ændringer i anden lovgivning m.v.

Til § 14

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. februar 2017.

Det foreslås i stk. 2, at klager der er indgivet inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og ikke færdigbe-

handlede inden lovens ikrafttrædelse skal behandles efter denne lovs regler. Det anses mest hensigtsmæs-

sigt, at verserende sager afgøres efter den nye lov om Planklagenævnet, idet der oprettes en helt ny

klagenævnsstruktur, og idet det forventes, at der i øvrigt vedtages en ny lov om Miljø- og Fødevarekla-

genævnet, som ikke vil give bemyndigelse til at afgøre sager om fysisk planlægning.

Til § 15

Til nr. 1.

Planlovens § 60 fastsætter krav om indgivelse af klage, herunder om klagefrist. Endvidere omhandler

bestemmelsen, i hvilket omfang en klage har eller kan tillægges opsættende virkning. Med forslaget

ændres ordlyden af lovtekniske grunde for dels at gøre indholdet af bestemmelsen lettere at forstå, og dels

fordi bestemmelsen i lovens § 60 foreslås ændret og senere ophævet ved det parallelt fremsatte forslag

til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet med henblik på at bemyndige ministeren til at fastsætte de

praktiske regler om indgivelsesfrister og proces for klagesagsbehandlingen m.v. De gældende regler vil

blive videreført.

Til nr. 2.

Planlovens § 58 fastsætter hvilke afgørelser, der kan påklages og hvem der er klageinstans.

2016/1 LSF 42

Med lovforslaget justeres planlovens § 58, der i dag regulerer klageadgangen til Natur- og Miljøklagen-

ævnet. Den nyaffattede § 58 regulerer hvilke afgørelser, der kan påklages til Planklagenævnet. Der er med

det foreslåede

stk. 1,

tale om en uændret videreførelse af gældende ret i forhold til hvilke afgørelser, der

kan påklages. Det indebærer, at der for klager på planområdet ikke ændres på hvad, der kan påklages,

hvem, der kan klage, og hvem, der har partsstatus.

Med forslaget ophæves bestemmelserne i § 58, stk. 1, nr. 3, henvisningen til stk. 2 sidst i nr. 4, og nr.

5, samt stk. 2. De ophævede bestemmelser vedrører alle klager over VVM-afgørelser, som fremover skal

behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter planlovens §§ 58 c og 59 a, der foreslås indsat ved det

parallelt fremsatte forslag til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Forslaget er således en konsekvens

af, at klager over VVM-afgørelser fremover foreslås behandlet af Miljø og Fødevareklagenævnet.

Til Planklagenævnet kan der således efter forslaget klages over 1) kommunalbestyrelsens afgørelser

efter § 35, stk. 1, (landzonesager) 2) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47, stk. 1 (ekspropriation)

og 3) kommunalbestyrelsens afgørelser om andre forhold, der er omfattet af loven og regler udstedt i

medfør af loven for så vidt angår retlige spørgsmål. (retlige klager).

I det nye

stk. 2,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om en række

formelle forhold i forbindelse med klagesagsbehandlingen, herunder om frister for indgivelse af klage,

sammensætningen af nævnet, frister og proces for parternes afgivelse af bemærkninger, om nævnets

sagsoplysning og -behandling, obligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt regler om, at

klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage. De gældende regler vil blive videreført.

Til § 16

Til nr. 1.

Den gældende bestemmelse i sommerhuslovens § 10 d, stk. 2, giver miljø- og energiministeren bemyn-

digelse til at fastsætte nærmere regler om klageadgang. Bestemmelsen giver herunder bemyndigelse til

at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne påklages. Bestemmelsen giver imidlertid ikke

mulighed for at begrænse klagegenstanden til retlige spørgsmål.

Der foreslås derfor en ændring af bestemmelsen i sommerhuslovens § 10 d, stk. 2, således at erhvervs-

og vækstministeren bemyndiges til også at fastsætte regler om, at visse afgørelser kun kan påklages til

Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Til nr. 2.

Efter den gældende bestemmelse i § 10 e kan afgørelser efter lovens § 2 og § 8 påklages til Natur- og

Miljøklagenævnet.

Der foreslås en ændring af lovens § 10 e, således at det fastsættes, at klage fremover indgives til Plan-

klagenævnet, som anses for den mest nærliggende klagemyndighed for afgørelser efter sommerhusloven

efter nedlæggelsen af Natur- og Miljøklagenævnet.

Forslaget til sommerhuslovens § 10 e fastslår, at afgørelser efter lovens §§ 2 og 8 kan påklages til

Planklagenævnet. Med forslaget til bestemmelsen i

stk. 2

fastslås endvidere kredsen af klageberettigede,

hvilket er en uændret videreførelse af gældende ret. Det foreslås endvidere i

stk. 3,

at erhvervs- og

vækstministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en række formelle forhold i forbindelse med klage-

sagsbehandlingen, herunder om frister for indgivelse af klage, sammensætningen af nævnet, frister og

proces for parternes afgivelse af bemærkninger, om nævnets sagsoplysning og -behandling, obligatorisk

brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt regler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet

en klage. De gældende regler vil blive videreført.

2016/1 LSF 42

Til § 17

Til nr. 1.

Den gældende bestemmelse i kolonihavelovens § 9 fastslår, at afgørelser efter lovens § 4 kan påklages

til Natur- og Miljøklagenævnet. Med forslaget ændres kolonihavelovens § 9, således at det fastsættes,

at klage kan indgives til Planklagenævnet, som anses for den mest nærliggende klagemyndighed for

afgørelser efter kolonihaveloven efter nedlæggelsen af Natur- og Miljøklagenævnet.

Til nr. 2.

Med forslaget til ændring af stk. 1 præciseres det at erhvervs- og vækstministeren er klageberettiget. I

øvrigt er enhver med retlig interesse i sagens udfald som hidtil klageberettiget. Bestemmelsen skal ses

i sammenhæng med, at med bestemmelsen i lovens § 10, stk. 2, der videreføres uændret, tillægges

der endvidere en lovbestemt klageberettigelse til landsdækkende foreninger og organisationer, der som

hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden

for arealanvendelsen, på betingelse af, at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som

dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Til nr. 3.

Med forslaget lægges der op til, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

en række formelle forhold i forbindelse med klagesagsbehandlingen, herunder om frister for indgivelse

af klage, sammensætningen af nævnet, frister og proces for parternes afgivelse af bemærkninger, om

nævnets sagsoplysning og -behandling, obligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt regler

om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage. De gældende regler vil blive videreført.

Til § 18

Til nr. 1.

Med forslaget ændres lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål

m.v. (masteloven). De klager over afgørelser vedr. masteloven, der hidtil har kunnet indbringes for

Natur- og Miljøklagenævnet, foreslås fremover at skulle indbringes for Planklagenævnet, som anses for

den mest nærliggende klagemyndighed for afgørelser efter masteloven efter nedlæggelsen af Natur- og

Miljøklagenævnet..

Til § 19

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne, da ingen af de af lovforslaget

omfattede love gælder for Grønland og Færøerne.

2016/1 LSF 42

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Lov/bekendtgørelse

MASTELOV

Gældende lov:

Bekendtgørelse af lov om etable-

ring og fælles udnyttelse af master til kommunikati-

onsformål m.v. (LBK nr. 681 af 23/06/2004)

§ 18

§ 22.

Klage over landzonemyndighedens afgørel-

ser efter § 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1 og

2, indgives til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. § 58 i

lov om planlægning.

Stk. 2.

Natur- og Miljøklagenævnet kan af parterne

kræve alle relevante oplysninger, som skønnes nød-

vendige med henblik på behandling af sagerne.

Stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet er ikke bundet

af IT- og Telestyrelsens udtalelse efter § 18, stk.

1. Naturklagenævnet kan indhente yderligere radio-

tekniske oplysninger i sagen.

Stk. 4.

Natur- og Miljøklagenævnet kan hjemvise

en klagesag til landzonemyndigheden til yderligere

behandling, herunder for at få de tekniske forhold

vedrørende fælles udnyttelse og opsætning af anten-

nesystemer yderligere inddraget og belyst. Landzo-

nemyndigheden er i sådanne sager ikke bundet af IT-

og Telestyrelsens udtalelse efter § 18, stk. 1.

Stk. 5.

§§ 59 og 60 i lov om planlægning finder

tilsvarende anvendelse.

SOMMERHUSLOVEN

Gældende lov:

Bekendtgørelse af lov om sommer-

huse og campering m.v. (LBK nr. 949 af 3/07/2013)

I lov om etablering og fælles udnyttelse af mas-

ter til radiokommunikationsformål m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004, som ændret

ved § 35 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 26 i lov

nr. 484 af 11. maj 2010 og § 26 i lov nr. 1231 af

18. december 2012, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres ”Natur- og Miljøklagen-

ævnet” til: ”Planklagenævnet”.

Forslag til Lov om Planklagenævnet

Lovforslaget

§ 16

I lov om sommerhuse og campering m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013, som

ændret ved § 21 i lov nr. 86 af 28. januar 2014,

foretages følgende ændringer:

§ 10 d, stk. 2,

indsættes efter »ikke«: », eller

kun for så vidt angår retlige spørgsmål,«

§ 10 d, stk. 1 og 2

Miljø- og energiministeren kan bemyndige en

under ministeriet oprettet statslig myndighed eller

efter forhandling med vedkommende minister andre

statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt ministeren.

2016/1 LSF 42

Stk.2.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte reg-

ler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truf-

fet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

§ 10 e.

Afgørelser truffet efter lovens §§ 2 og 8 af miljø-

og energiministeren eller afgørelser truffet efter be-

myndigelse af en kommunalbestyrelse, jf. § 2, stk.

2, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som

sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og

Miljøklagenævnet.

Stk. 2.

Klageberettiget er

1) adressaten for afgørelsen,

2) offentlige myndigheder og

3) enhver med individuel væsentlig interesse i af-

gørelsen.

Stk. 3.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgø-

relsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendt-

gjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørel-

sen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en

helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag

Stk. 4.

Klage til Natur- og Miljøklagenævnet ind-

gives skriftligt til den myndighed, der har truffet

afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening,

jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøkla-

genævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunika-

tion om klagesagen ske ved anvendelse af digital

selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den

er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal,

hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som

udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefri-

stens udløb videresende klagen til Natur- og Miljø-

klagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være

ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,

der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse

fra myndigheden med myndighedens bemærkninger

til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk. 5.

Når myndigheden videresender klagen til

Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en

kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede

med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og

Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

§ 10 e

affattes således:

»§

10 e.

Afgørelser truffet efter lovens §§ 2 og

8 af erhvervs- og vækstministeren eller afgørelser

truffet efter bemyndigelse af en kommunalbesty-

relse, jf. § 2, stk. 2, kan påklages til Planklagen-

ævnet.

Stk. 2.

Klageberettiget er

1) adressaten for afgørelsen,

2) offentlige myndigheder og

3) enhver med individuel væsentlig interesse i

afgørelsen.

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter

nærmere regler om klageadgangen, herunder om

frister for indgivelse af klage, frister og proces

for parternes afgivelse af bemærkninger, om næv-

nets sagsoplysning og -behandling, obligatorisk

brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt reg-

ler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få

behandlet en klage.«

2016/1 LSF 42

Stk. 6.

Myndigheden skal straks underrette Natur-

og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er vi-

deresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med

adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasnin-

ger af det ansøgte projekt, der er af betydning for

klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan sætte be-

handlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er

afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resul-

tatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.

Stk. 7.

Myndighedens videresendelse af klage til

og efterfølgende kommunikation om klagesagen

med Natur- og Miljøklagenævnet skal ske ved an-

vendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder

sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse

af digital selvbetjening, men hvor Natur- og Miljø-

klagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke

afvises.

Stk. 8.

Indgives en klage ikke ved anvendelse af

digital selvbetjening, skal myndigheden snarest vi-

deresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. I

sådanne tilfælde finder stk. 4, 4. og 5. pkt., og stk. 5

ikke anvendelse.

Stk. 9.

En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefri-

sten er udløbet. Rettidig klage har opsættende virk-

ning for den påklagede afgørelse, medmindre Natur-

og Miljøklagenævnet bestemmer andet.

LOV OM KOLONIHAVER

Gældende lov:

Bekendtgørelse af lov om koloniha-

ver (LBK 790 af 21/06/2007)

§ 9.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 4

kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, som

sammensat som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i

lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

§ 10, stk. 1.

Klageberettiget efter § 9 er miljømi-

nisteren og i øvrigt enhver med retlig interesse i

sagens udfald.

§ 11.

Klage skal være indgivet skriftligt inden 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen of-

fentliggjort, regnes klagefristen dog altid fra offent-

liggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag

eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende

hverdag.

Stk. 2.

Klage til Natur- og Miljøklagenævnet ind-

gives skriftligt til den myndighed, der har truffet

§17

I lov om kolonihaver, jf. lov nr. 790 af 21. juni

2007, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 86 af

28. januar 2014, foretages følgende ændringer:

§ 9

affattes således:

§ 9.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 4

kan påklages til Planklagenævnet.

§ 10, stk. 1,

affattes således:

§ 10, stk. 1.

Klageberettiget efter § 9 er er-

hvervs- og vækstministeren og i øvrigt enhver

med retlig interesse i sagens udfald.

§ 11

affattes således:

2016/1 LSF 42

afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening,

jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøkla-

genævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunika-

tion om klagesagen ske ved anvendelse af digital

selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den

er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal,

hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som

udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefri-

stens udløb videresende klagen til Natur- og Miljø-

klagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være

ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,

der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse

fra myndigheden med myndighedens bemærkninger

til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk. 3.

Når myndigheden videresender klagen til

Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en

kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede

med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og

Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk. 4.

Myndigheden skal straks underrette Natur-

og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er vi-

deresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med

adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasnin-

ger af det ansøgte projekt, der er af betydning for

klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan sætte be-

handlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er

afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resul-

tatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.

Stk. 5.

Myndighedens videresendelse af klage til

og efterfølgende kommunikation om klagesagen

med Natur- og Miljøklagenævnet skal ske ved an-

vendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder

sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse

af digital selvbetjening, men hvor Natur- og Miljø-

klagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke

afvises.

Stk. 6.

Indgives en klage ikke ved anvendelse af

digital selvbetjening, skal myndigheden snarest vi-

deresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. I

sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3

ikke anvendelse.

Stk. 7.

En tilladelse efter § 4 må ikke udnyttes før

klagefristens udløb. Rettidig klage har opsættende

virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet

bestemmer andet.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen underretter straks

den, som har modtaget en tilladelse, om klagen.

»§

11.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter

nærmere regler om klageadgangen, herunder om

frister for indgivelse af klage, frister og proces

for parternes afgivelse af bemærkninger, om næv-

nets sagsoplysning og -behandling, obligatorisk

brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt reg-

ler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få

behandlet en klage.«

2016/1 LSF 42

PLANLOVEN

Gældende lov:

Bekendtgørelse af lov om planlæg-

ning. (LBK nr. 1529 af 23/11/2015)

§ 35

Stk. 7.

En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde

oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60.

Stk. 9.

Offentliggørelsen af en tilladelse efter stk. 1

skal indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 59

og 60.

§ 15

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.

1529 af 23. november 2015, som senest ændret

ved § 25 i lov nr. 615 af 8. juni 2016, foretages

følgende ændringer:

§ 35, stk. 7

og i

stk. 9,

ændres »bestemmelser-

ne i §§ 59 og 60« til: »kredsen af klageberettigede

efter § 59 og om regler for indgivelse og behand-

ling af klage«.

§ 58

affattes således:

»§

58.

Til Planklagenævnet kan påklages:

4) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35,

stk. 1, jf. dog § 5, stk. 4.

5) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47,

stk. 1.

6) Kommunalbestyrelsens afgørelser om andre

forhold, der er omfattet af denne lov og regler

udstedt i medfør af loven, for så vidt angår retlige

spørgsmål.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fast-

sætte nærmere regler om klageadgangen, herun-

der om frister for indgivelse af klage, frister og

proces for parternes afgivelse af bemærkninger,

om nævnets sagsoplysning og -behandling, obli-

gatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger

samt regler om, at klagerne skal betale et gebyr

for at få behandlet en klage.«

§ 58

Til Natur- og Miljøklagenævnet som sam-

mensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og

Miljøklagenævnet kan påklages:

1) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35,

stk. 1jf. dog § 5, stk. 4.

2) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47,

stk. 1.

3) Kommunalbestyrelsens, regionsrådets og er-

hvervs- og vækstministerens afgørelser om tilladel-

ser efter regler fastsat af erhvervs- og vækstministe-

ren i henhold til § 11 g, stk. 3, jf. dog stk. 2.

4) Kommunalbestyrelsens afgørelser om andre for-

hold, der er omfattet af denne lov og regler udstedt i

medfør af loven, for så vidt angår retlige spørgsmål,

jf. dog stk. 2.

5) Erhvervs- og vækstministerens afgørelser om

andre forhold i sager, hvor ministeren har overtaget

kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter

regler fastsat i henhold til § 11 i, stk. 1, for så vidt

angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte

regler om, at klager over VVM-afgørelser, der er

omfattet af stk. 1, nr. 4 og 5, i visse tilfælde skal

behandles af Natur- og Miljøklagenævnet som sam-

mensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og

Miljøklagenævnet.

2016/1 LSF 42