ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om materiale, der giver et overblik over de seneste 20 års væsentlige ændringer af lovgivningen, der ligger til grund for campingpladser og sommerhuse, samt de politiske aftaler de udmønter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folke-

parti og Det Konservative Folkeparti om Danmark i bedre

balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virk-

somheder i hele landet

Juni 2016

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om materiale, der giver et overblik over de seneste 20 års væsentlige ændringer af lovgivningen, der ligger til grund for campingpladser og sommerhuse, samt de politiske aftaler de udmønter

Aftale om Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommu-

ner, borgere og virksomheder i hele landet

Planloven er med til at sætte rammen for udviklingsmulighederne i hele landet.

Planlægningen af arealanvendelsen er vigtig for at afveje forskellige samfunds-

mæssige hensyn og for at give forudsigelighed for borgere og virksomheder, der

vil investere i Danmarks udvikling.

Den nuværende planlov stammer fra 1992 og er udformet på basis af lovgivning

fra 1970’erne. Den fysiske planlægning skal i dag håndtere væsentligt anderledes

udfordringer, end da planloven blev skabt.

Der er behov for at styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i

hele Danmark. Uden for de største byer og i landdistrikterne er man mange ste-

der udfordret af faldende beskæftigelse, et svagt boligmarked og en ændret be-

folkningssammensætning.

Planloven indebærer i dag en række udfordringer for, at kommunerne kan give

rum for initiativ og engagement fra virksomheder og borgere, som kan skabe

vækst og udvikling lokalt. Planloven bør i højere grad være et redskab til at un-

derstøtte potentialer og forbedre mulighederne for udvikling i hele Danmark.

Offentlig adgang til strandene og beskyttelse af sårbar natur er centrale og vigtige

hensyn, som fortsat skal varetages. Men når folk, som bor i nærheden af stran-

den, får nej til at måtte lave et højbed eller opstille en gynge i deres egen have, så

er det tid at give strandbeskyttelsesreglerne et eftersyn.

Regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservati-

ve Folkeparti er derfor enige om at gennemføre en modernisering af planloven.

Kommuner, virksomheder og borgere skal have bedre muligheder for at skabe

vækst og udvikling i hele Danmark. Samtidig skal der fortsat værnes om et godt

miljø og en righoldig natur. Derved understøttes det fælles ansvar for fremtidens

Danmark.

Der er fortsat behov for en lovfæstet og velordnet fysisk planlægning, som tilgo-

deser behov for eksempelvis infrastruktur og transportkorridorer, som giver for-

udsigelige rammer for virksomheder og borgere og afvejer de forskellige sam-

fundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Dette kan dog gøres på en anderle-

des måde end i dag.

Kommunerne vil med den foreslåede modernisering af planloven få nye mulig-

heder i den fysiske planlægning. Det skal bl.a. ses på baggrund af, at kommuner-

ne med kommunalreformen er blevet større og mere professionaliserede, så de er

bedre klædt på til opgaven end dengang, da planloven blev til, i 1970’erne.

Med de nye muligheder følger også et større ansvar for kommunerne. Kommu-

nalbestyrelsen skal i højere grad bære det politiske ansvar for den fysiske plan-

lægning. Planlægningen vil fortsat baseres på en åben demokratisk proces, hvor

planforslag lægges frem til offentlig høring og debat, så alle interesser og syns-

punkter kan komme til orde. Aftaleparterne finder det centralt, at kommunerne,

som led i deres øgede planansvar, styrker borgernes inddragelse i den lokale plan-

lægning. Det fremmer grundlaget for, at kommunerne kan varetage opgaven med

at afveje de forskellige interesser i den lokale arealanvendelse.

Hovedelementerne i aftalen er følgende:

1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen og

strandbeskyttelseslinjen

2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion

3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser

5. Almene boliger og byudvikling mv.

6. Andre initiativer (luftfart, biobrændstof, landsbyer, turisme og oplevelses-

økonomi, fremtidens produktionssamfund)

Aftalen indebærer også en forstærket indsats for større og bedre sammenhæn-

gende naturområder, baseret på Grønt Danmarkskort.

På baggrund af aftalen vil regeringen i oktober 2016 fremsætte lovforslag om

ændring af henholdsvis planloven og naturbeskyttelsesloven med henblik på

ikrafttræden i januar 2017.

Det er vigtigt, at der er stabile rammer omkring planlægningen i Danmark, blandt

andet af hensyn til langsigtede investeringer. Aftalepartierne er enige om, at der

med aftalen indgås politisk forlig om planloven og justeringer af naturbeskyttel-

seslovens regler om strandbeskyttelseslinjen mv. Ændringer kræver således enig-

hed mellem forligspartier.

Regeringen vil i tilknytning til den nye planlov udstede vejledninger m.v., der

nærmere fastlægger rammerne for kommunernes råderum i planlægningen.

Kommunernes anvendelse af de nye muligheder vil blive fulgt af Erhvervs- og

Vækstministeriet og indgå i en årlig redegørelse til forligskredsen og til Folketin-

get.

Endvidere er aftaleparterne enige om, at erhvervs- og vækstministeren og miljø-

og fødevareministeren tager initiativ til, at den nye planlovgivning mv. bliver eva-

lueret inden 1. juli 2020.

1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen

og strandbeskyttelseslinjen

Danmarks smukke kyster og strande er et særkende, og den frie og lige adgang til

strandene er et fælles gode. Disse værdier skal bevares, samtidig med at livet gø-

res nemmere for borgere i de kystnære områder og får virksomheder blandt an-

det inden for kyst- og naturturisme, som kan skabe vækst og jobmuligheder også

i dele af Danmark, hvor der savnes udvikling og nye jobs.

Der gennemføres en modernisering af planlovsreglerne, der skal give bedre ud-

viklingsmuligheder samtidig med at kystnærhedszonen fastholdes og rammerne

for at sikre udviklingen af større og bedre sammenhængende naturområder styr-

kes. Det sker for at understøtte vækst og jobpotentialet i de kystnære områder

under fortsat hensyn til de åbne kyster og landskabelige værdier.

Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

opretholdes for at sikre, at de åbne kyststrækninger og deres værdier bevares. Der

er dog behov for justeringer for at give borgere flere muligheder i egen have og

med henblik på at give kommuner, turismevirksomheder og det lokale fritids- og

foreningsliv bedre muligheder for – i moderat omfang – at skabe tidssvarende

faciliteter, som ikke skæmmer de åbne strande og kyster.

Det er endvidere vigtigt, at der samtidig med nye muligheder gennemføres en

oprydning i uudnyttede arealreservationer, så der ikke lægges unødigt beslag på

arealer og natur.

1.1. Flere udviklingsmuligheder næ r kysterne med fortsat beskyttelse af

landskaber, natur og miljø

Kystnærhedszonen strækker sig fra kysten og ca. 3 km ind i landet. Den omfatter

landzone- og sommerhusområder, men ikke byzone. For at give flere muligheder

for borgere og virksomheder ændres reglerne om planlægning i kystområder.

Den eksisterende kystnærhedszone bevares, men der gives mulighed for, at

kommunerne kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor

der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg.

Det sker gennem et landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og vækstministe-

ren på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune.

De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszonen:

•

Hvor kommunen ønsker at planlægge for udvikling af kommunens byer og

landsbyer, eller områder, hvor kommunen ønsker at åbne mulighed for at gi-

ve tilladelse til virksomheder og anlæg, svarende i øvrigt til i landzone

Uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udviklingsområderne

vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i

landet. Udviklingsområderne kan dog også åbne mulighed for udvikling af

områder tæt ved kysten fx omkring byerne og på de små og mellemstore øer,

hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser.

I udviklingsområderne vil der, som i de øvrige dele af kystnærhedszonen, fortsat

gælde følgende begrænsninger for kommunernes planlægning:

•

Der kan alene udlægges nye sommerhusgrunde ved landsplansdirektiv, jf. de

i afsnit 1.2 beskrevne kriterier herfor.

Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både

borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.

Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske

overvejelser og i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie-

og fritidsbebyggelser.

Det gælder endvidere, at natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven,

herunder fredede områder og områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og

klitfredning, ikke kan komme i betragtning som udviklingsområder. Fredninger,

herunder Natura 2000-områder, udgør ca. en fjerdedel af den nuværende kyst-

nærhedszone og beskytter landskab, natur og miljø.

Udpegningen af udviklingsområder vil ske første gang i 2017 og skal bl.a. ses i

lyset af, at en række kommuners kommuneplaner har afventet den iværksatte

planlovsrevision.

Herefter vil processen om udpegning af udviklingsområder følge turnus omkring

kommunernes planlægning. På baggrund af kommunens kommuneplanstrategi,

som efter planloven skal udarbejdes inden udgangen af første halvdel af den

kommunale fireårige valgperiode, kan kommunerne ansøge erhvervs- og vækst-

ministeren om udpegning af udviklingsområder inden for deres dele af kystnær-

hedszonen. Kommunerne kan på samme vis ansøge om, at eksisterende udvik-

lingsområder føres tilbage til den almindelige kystnærhedszone. Kommunens

ansøgning skal basere sig på en konkret og systematisk vurdering af kystlandska-

berne.

Sammenhængende naturområder og Grønt Danmarkskort

Indsatsen for større og bedre sammenhængende naturområder understøtter en

positiv udvikling i biodiversitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan

Danmark.

Kommunernes udpegning af udviklingsområder vil derfor skulle ske parallelt

med kommunernes udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til

Grønt Danmarkskort, herunder i kystnærhedszonen, således at såvel udviklings-

områder som indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområ-

der kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen. Kommunerne skal i

den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes an-

vendelsen af Grønt Danmarkskort og fokus på, hvordan udviklingsområder og

grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv.

Udpegningen af naturområder til Grønt Danmarkskort skal efter gældende regler

ske ved anvendelse af Digitale Naturkort, som staten stiller til rådighed, samt

nationale kriterier med henblik på at opnå ensartethed i de kommunale udpeg-

ninger. De Digitale Naturkort, som blandt andet indeholder et biodiversitetskort,

sikrer at kommunerne får det bedst mulige faglige grundlag for at udpege og ud-

vikle Grønt Danmarkskort. Med Grønt Danmarkskort understøttes opfyldelsen

af FN’s og EU’s mål for biodiversitet i 2020.

Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort

indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse.

Der lægges således vægt på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan

påføre lodsejernes begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for landbrugs-

ejendomme, fx til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.

1.2. Udlæ g og omplacering af kystnæ re sommerhusområder

Uden for kystnærhedszonen kan kommunerne frit udlægge nye sommerhusom-

råder. Det kan de ikke inden for kystnærhedszonen. Sådan vil det også være efter

moderniseringen af planloven.

De fleste kystkommuner har sommerhusområder med ubebyggede grunde og i

nogle tilfælde større ubebyggede sommerhusområder i kystnærhedszonen. Men

mange af disse sommerhusområder er ubebyggede pga. uattraktive placeringer.

Der er i dag er ca. 20.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen.

Dog ligger kun ca. 7.200 af disse som del af et større ubebygget sommerhusom-

råde (ca. 3.300 er lokalplanlagte og 3.900 er uden lokalplan). De øvrige ca. 12.800

ubebyggede grunde er enkelte grunde, der ligger spredt inden for bebyggede

sommerhusområder.

For at give bedre vilkår for turismeerhvervet åbnes der for udlæg og omplacering

af kystnære sommerhusområder. Der gives mulighed for udlæg af nye sommer-

husområder med op til 6.000 sommerhuse, under forudsætning af, at kommu-

nerne lader områder med mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kyst-

nærhedszonen tilbageføre. Regeringen vil indlede drøftelser med KL herom.

Der vil gælde følgende kriterier for udlæg af sommerhusområder i kystnærheds-

zonen:

•

Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder, og som-

merhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte

bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt

potentiale.

Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i

kystnærhedszonen, der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebygge-

•

de sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er

muligt.

Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både

borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.

Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder be-

skyttet af naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede

områder.

Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige land-

skabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med

væsentlige nationale interesser.

Kommunerne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye som-

merhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt. Som led i strategien

skal kommunerne også gennemgå eksisterende ubebyggede sommerhusom-

råder og vurdere, om de kan tilbageføres.

De nye sommerhusområder kan også omfatte omdannelse af tidligere hotel-

ler, hvor hoteldriften ikke er rentabel.

De nye sommerhusområder tilbageføres 8 år efter landsplandirektivets udstedel-

se, hvis området ikke er udstykket, byggemodnet eller bebygget.

Omplaceringen og udlægningen af sommerhusområder i kystnærhedszonen fast-

lægges ved landsplandirektiv af erhvervs- og vækstministeren, på baggrund af

dialog mellem staten og kommunerne.

Den første ansøgningsrunde gennemføres i 2017 og aftaleparterne vil umiddel-

bart herefter blive orienteret om arbejdet med udlæg af sommerhusområder.

Overførsel til byzone

Endvidere gives der mulighed for, at kommuner kan ansøge om overførsel af

sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone. Overførslen kan herefter ske

i lokalplaner. Der kan fx være mindre sommerhusområder, der ligger i umiddel-

bar tilknytning til eksisterende byzone, og hvor den rekreative værdi for kommu-

nens og nabokommunens indbyggere er af underordnet betydning.

Der vil gælde følgende kriterier for overførsel af sommerhusområder i kystnær-

hedszonen til byzone:

•

De generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone skal være opfyldt. Dvs.

at der skal være et behov for yderligere areal til byvækst, og det er kun som-

merhusområder i umiddelbar tilknytning til eksisterende sammenhængende

byzone, der kan overføres, så byen udvikles indefra og ud..

Mindst ¾ af de berørte grundejere skal ønske en overførsel til byzone.

Kommunen skal forinden redegøre for de konsekvenser, som en overførsel

kan have for den enkelte grundejer.

•

Danmarks smukke strande er et særkende. Derfor har strandene gennem genera-

tioner nydt en særlig beskyttelse. Den frie og lige adgang til vores strande skal

bevares, så de vedbliver at være en unik naturoplevelse, som alle kan få gavn af.

Men beskyttelsen kan justeres for at give mere rum til bl.a. friluftslivet.

Strandbeskyttelseslinjen går fra kysten og 300 m ind i landet (i sommerhusområ-

der dog kun 100 m). Klitfredningslinjen omfatter strandene og arealerne ind i

landet på den jyske vestkyst og kan nogle steder strække sig op til 500 meter ind i

landet.

Inden for strandbeskyttelseslinjen gælder et forbud mod tilstandsændringer. Det

betyder, at der ikke må opføres bebyggelse, opstilles campingvogne, etableres

hegn eller beplantning, eller foretages terrænændringer og udstykning m.v. Det

betyder, at fx opførelse af bygninger og andre anlæg kun kan ske, hvis der er di-

spenseret hertil.

Nye dispensationsregler

For at værne om strandene, gælder der som nævnt særlige regler for beskyttelse

af naturen inden for strandbeskyttelseslinjen. Reglerne indebærer, at borgere,

som bor inden for strandbeskyttelseslinjen, i dag skal søge om dispensation til

ting, som normalt kan opsættes i andre haver, og som de i vid udstrækning får

dispensation til. På havne, der er omfattet af reglerne, kræver det i dag dispensa-

tion, hvis overflødige havnebygninger skal anvendes til andet end havnerelaterede

formål, fx klubhuse eller caféer, som kan bidrage til liv på havnen.

Aftaleparterne er enige om, at der skal ske en administrativ forenkling, der skal

sikre større gennemsigtighed i reglerne og mindre bureaukrati for både borgere

og myndigheder. Det skal fremgå klart, hvad der er en umiddelbart ret til at opfø-

re, og hvad der kræver en forudgående dispensation.

Som en del af denne forenkling vil man principielt i alle de tilfælde, hvor man i

dag først skal søge den relevante myndighed (Kystdirektoratet) om dispensation

til opførelse af installationer på ens grundareal indenfor strandbeskyttelseslinjen,

og hvor man i dag efter gældende praksis får dispensation, fremover kunne opfø-

re installationen uden forudgående ansøgning om dispensation. Der skal således

ikke længere ansøges om dispensation i de tilfælde, der er beskrevet nedenfor.

Reglerne i naturbeskyttelsesloven for installationer i private haver ændres. Æn-

dringen indebærer, at borgere fremover automatisk og uden først at søge om

dispensation hertil får en umiddelbart ret til at opføre alle installationer, som der

allerede i dag gives dispensation til. Dermed skal borgerne ikke længere søge om

en dispensation, de alligevel ville få. Det gælder for installationer som terrasser,

gyngestativer, højbede, mindre skure på op til 10 m

m.v., som opføres i tilknyt-

ning til beboelsen.

1.3. Justering af strandbeskyttelsesreglerne m.v.

I dag gælder det, at man som udgangspunkt får dispensation til at genopføre en

bolig, der har nogenlunde samme størrelse og beliggenhed som det forrige hus på

grunden. Dette forudsætter i dag, at der ansøges herom. Kravet om forudgående

dispensation ophæves, hvis der tale om genopførelse af et hus på eksisterende

sokkel, og der således er tale om et hus af samme dimensioner som det hidtidige.

Ligesom i dag vil det fortsat være muligt at udføre almindelige vedligeholdelses-

arbejder, f.eks. udskiftning af tag og vinduer, uden dispensation, når bygnings-

højden ikke forøges eller kun i ubetydeligt omfang.

Endvidere ændres reglerne, så der ikke længere skal søges om dispensation til

arealoverførsler i jordbrugserhvervet ved mageskifte eller ved salg af mindre jord-

lodder på op til 2 ha. Øvrige regler om naturbeskyttelse og anvendelse m.v. af

sådanne arealer ændres ikke.

Private, der har dyrehold, fx ko-græsserlaug, skal ikke længere søge om dispensa-

tion til læskure til deres dyr, så det hermed bliver lettere for private at leve op til

kravene i dyreværnslovens bestemmelser om, at dyr skal sikres mod vejr og vind i

overensstemmelse med deres behov. Opsætning af sådanne læskure skal i stedet

anmeldes til Kystdirektoratet, og har Kystdirektoratet ikke reageret inden for 14

dage, kan skuret frit opsættes. Der vil blive udarbejdet en vejledning med ret-

ningslinjer for opsætning, indretning og udseende af læskure.

Derudover finder aftaleparterne under hensyn til administrativ forenkling, at reg-

lerne skal ændres sådan, at kravet om dispensation ophæves på to områder, hvor

der i dag ikke er generel dispensationsadgang.

Reglerne ændres, så klubber, foreninger og institutioner på havne får mulighed

for at opføre eller udvide omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af fx kajak-

ker eller fiskeudstyr, bålhytter, madpakkehytter, shelters m.v. Samtidig gives der

mulighed for, at tomme bygninger på havne uden dispensation kan indrettes til

nye formål, fx kiosker, souvenirbutikker, caféer, overnatningsmuligheder m.v.,

der kan bidrage til at fremme turismen.

Herudover vil aftaleparterne give mulighed for at plante få, enkeltstående træer

uden for den egentlige have, således at de eksisterende åbne kystlandskaber fort-

sat bevares.

Udover de forhold, der er beskrevet ovenfor, skal der ved alle andre forhold sø-

ges om dispensation.

Generelt for det ovenfor beskrevne gælder herudover, at indenfor klitfrednings-

linjen opretholdes kravet om dispensation og den gældende dispensationspraksis

af hensyn til risikoen for sandflugt.

Lempelse af dispensationspraksis på områder, hvor der fortsat skal søges om dispensation

Dispensationspraksis er i dag restriktiv, og i de nedenfor nævnte tilfælde er det i

dag ofte ikke muligt at få dispensation.

Aftaleparterne er enige om, at reglerne skal justeres, så dispensationspraksis lem-

pes i forhold til blandt andet private haver og boliger samt faciliteter, der opføres

i tilknytning til eksisterende bygninger ved en turismevirksomhed. Hermed vil

både borgere og turismevirksomheder, der allerede ligger inden for strandbeskyt-

telseslinjen, få mulighed for at få kunne opføre enkelte faciliteter, der normalt

kan opføres i haver eller i tilknytning til turismevirksomheder. På de nedennævn-

te områder vil der skulle søges om dispensation hos den relevante myndighed

(Kystdirektoratet), idet aftaleparterne ønsker, at dispensationspraksis lempes som

nedenfor beskrevet.

I private haver kan der søges om dispensation til mindre bygninger og anlæg, der

ikke ligger op til beboelsen, som fx hævede eller fritliggende terrasser, udhuse og

drivhuse på op til 10 m

samt gyngestativer og sandkasser. Hermed vil der blive

muligheder for at etablere mindre bygninger m.v. som normalt kan etableres i

haver beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen.

Med henblik på at vurdere mulighederne for, om der kan gives dispensation til

udvidelse af en bolig inden for strandbeskyttelseslinjen, nedsættes der en arbejds-

gruppe, der skal se på mulighederne herfor i lyset af den gældende byggelovgiv-

ning.

Der kan tillige søges om dispensation til udvidelser af boliger, når udvidelsen sker

af hensyn til medlemmer af husstanden med funktionsnedsættelser, og der er et

dokumenteret behov for en udvidelse af boligen af hensyn til denne funktions-

nedsættelse.

Det skal samtidig være muligt at søge om dispensation til modernisering og udvi-

delse af toilet- og badefaciliteter i eksisterende sommerhuse, som i dag er omfat-

tet af restriktioner. I dag er det kun de helt små sommerhuse under 40 m

, der får

lov til at udvide med få kvadratmeter for at kunne få tidssvarende sanitære for-

hold. Med ændringen får alle sommerhuse med samme problem denne mulighed.

Der kan desuden søges om dispensation til at opstille en mindre bænk også uden

for haver.

Endelig kan der søges om dispensation til visse udstykninger i sommerhus- og

sommerhuslignende områder, hvor der er tale om allerede eksisterende huse på

lejet grund.

Eksisterende turismevirksomheder kan søge om dispensation til at opføre mindre

anlæg på deres ejendom i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, fx en pavil-

lon, en tennisbane, en swimmingpool, eller en petanquebane.

Reglerne er i dag udformet, således at der er mulighed for en lempelig dispensati-

onspraksis, når det drejer sig om anlæg, der vil komme en bredere kreds af of-

fentligheden til gavn, men praksis er restriktiv, når det drejer sig om anlæg, der

alene er til brug for en begrænset kreds, fx for klubber, foreninger, institutioner

eller en turismevirksomheds kunder.

Aftaleparterne er enige om, at der skal ske justeringer i reglerne, så det bliver

muligt at opføre mindre faciliteter langs strandene, der opføres til brug for en

begrænset kreds. Dette skal ske under fortsat hensyntagen til natur og landskab

samt til offentlighedens adgang til strandene, ligesom den stedlige kommune skal

tages med på råd.

Reglerne justeres derfor, så dispensationsadgangen lempes til en række mindre

faciliteter langs strandene, jf. nedenfor. Kravet om dispensation opretholdes for

at sikre, at der fortsat tages hensyn til natur og landskab, og de pågældende anlæg

skal indpasses hertil i forhold til beliggenhed, placering og udseende. Samtidig

tages kommunen med på råd, inden der kan meddeles dispensation fra Miljø- og

Fødevareministeriet, så det sikres, at der sker en konkret, lokal vurdering af den

pågældende facilitets indvirkning på landskab og natur, herunder også en vurde-

ring af, hvor mange af disse anlæg, der vil være plads til på en given lokalitet.

Kommunen skal således, hvis der ønskes en dispensation, udarbejde en lokalplan

for området, som nærmere regulerer placeringen af de konkrete faciliteter¸ her-

under antal, beliggenhed og udseende.

Det indebærer, at der også i kommuneplanen skal være retningslinjer for, hvor på

kyststrækningen det vil være relevant at tillade disse anlæg. Det skal ske, så de

åbne kyststrækninger altid bevares, og så faciliteterne som udgangspunkt udfor-

mes og placeres, hvor de falder naturligt ind i stedets natur og landskab, og så

den frie adgang til strandene ikke hindres.

Det forudsættes, at den, der ønsker at opføre et anlæg, ejer ejendommen eller har

rådighed over den på anden måde.

Klubber, foreninger og institutioner m.v. kan søge om dispensation til at etablere

omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af fx kajakker eller fiskeudstyr, bål-

hytter, madpakkehytter, shelters m.v., når de opføres i tilknytning til eksisterende

aktiviteter, fx en parkeringsplads, vejnedkørsel m.v.

Ved dispensation efter naturbeskyttelsesloven kan der endvidere stilles krav om,

at bygninger, der ikke benyttes i et længere tidsrum, skal fjernes eller overgå til

andre brugere. Endelig kan sådanne faciliteter i det omfang, det er muligt, stilles

til rådighed for offentligheden. Dette vil forudsætte en frivillig aftale herom.

Samtidig kan turismevirksomheder søge om dispensation til at opstille faciliteter

til brug for frilufts- og ferieaktiviteter, som opføres

uden

tilknytning til eksisteren-

de bebyggelse. De nærmere regler om opstilling af sådanne faciliteter vil på bag-

grund af en nærmere undersøgelse blive fastsat af aftaleparterne i forbindelse

med kommende lovgivning og udarbejdelse af vejledninger herom.

Kommunerne vil samtidig få muligheder for at søge dispensation til at etablere

boardwalks m.v. på strandene for at skabe øget tilgængelighed, så bl.a. mennesker

med funktionsnedsættelser også vil få bedre muligheder for at benytte strandene.

Sådanne anlæg skal udformes under hensyntagen til, at disse så vidt muligt falder

naturligt ind i forhold til natur og landskab på stedet.

Mulighed for ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på havne og arealer mellem by og havn

De fleste byer og sammenhængende bebyggelser og mange havne er undtaget fra

strandbeskyttelse, men nogle havne er fortsat omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Det indebærer, at det på nogle havne og arealer mellem by og havn kan være

vanskeligt at planlægge for nye aktiviteter, herunder faciliteter til overnatning,

butiksliv og turismeformål.

Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen ændres, således at

kommunerne får mulighed for at søge miljø- og fødevareministeren om at få

linjen ophævet på havne og på arealer mellem by og havn (både på arealer mel-

lem by og havn i byzone og for tilsvarende helt bynære arealer i landzone). Hvor

der etableres byzone til større byggeri eller anlæg, vil der også skulle gennemføres

en almindelig lokalplanproces.

Der fastsættes nærmere kriterier for, hvornår linjen kan ophæves. Udgangspunk-

tet vil være en vurdering af de konkrete bebyggelsesforhold på havnen og kysten,

både i forhold til havnens karakter og afstand mellem by og havn. Hvor der er

tale om større byhavne eller havne med væsentlig eksisterende bebyggelse, vil

linjen som udgangspunkt kunne ophæves. Hvor der er tale om ”indeklemte”

arealer mellem byen og havnen, vil en ophævelse af linjen forudsætte, at der er

sammenhæng mellem byen og havnen, således at der skabes mulighed for at bin-

de by og havn sammen. Der vil ikke kunne søges om at få strandbeskyttelseslin-

jen ophævet på åbne kyststrækninger.

Sø- og åbeskyttelseslinjerne

Ligesom ved strandene er der også beskyttelseslinjer omkring søer og vandløb.

Dispensation fra disse beskyttelseslinjer administreres af kommunerne.

Reglerne vedrørende sø- og åbeskyttelseslinjerne justeres, således at man i haver

inden for disse beskyttelseslinjer – på linje med kommunernes eksisterende

dispensationspraksis og svarende til ændringen inden for strandbeskyttelseslinjen

– uden dispensation kan opføre installationer som terrasser, gyngestativer, højbe-

de, mindre skure på op til 10 m

m.v., som opføres i tilknytning til beboelsen.

For andre tilstandsændringer skal der fortsat søges dispensation, indtil aftalepar-

terne måtte aftale andet i forbindelse med servicetjekket nævnt nedenfor.

Der foretages et servicetjek af den nuværende administrationspraksis vedrørende

disse beskyttelseslinjer samt skovbyggelinjen, fortidsminde- og kirkelinjen med

henblik på at afklare, om den er hensigtsmæssig.

Der gennemføres i 2016/17 en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære re-

servationer til ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den fysi-

ske planlægning. Der er over 250 endnu ikke udnyttede arealreservationer til ferie

og fritidsanlæg i kystnærhedszonen mv., hvoraf mere end 100 ikke er lokalplan-

lagte. Nogle reservationer er foretaget for ganske længe siden af amterne i en tid,

hvor turisterne efterspurgte noget andet end i dag.

Oprydningen søges gennemført i samarbejde med KL og igangsættes ved, at er-

hvervs- og vækstministeren udsteder et pålæg til alle kommuner om at gennemgå

alle uudnyttede kommuneplanlagte og lokalplanlagte arealreservationer til ferie-

og fritidsanlæg placeret i kystnærhedszonen mv. med henblik på ophævelse af

uaktuelle reservationer i henhold til planlovens § 11 f, stk. 2. Kommunernes vur-

deringer vil blive gennemgået ud fra fælles retningslinjer for afgrænsningen mel-

lem aktuelle og uaktuelle reservationer.

Målet for oprydningen er, at mindst halvdelen af de mere end 100 reservationer,

der ikke er lokalplanlagt, ophæves.

På baggrund af ovenstående etableres der mulighed for en ny forsøgsordning for

kyst- og naturturisme i planloven mv. Aftalepartnerne vil efter oprydningen tage

stilling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter (Mellem 0 og 15), idet op-

hævelsen af uaktuelle reservationer skal have et væsentligt større omfang end de

nye forsøgsprojekter. Igangsættelse af nye potentielle forsøgsprojekter kræver

enighed i forligskredsen.

En ny forsøgsordning vil gøre det muligt efter nærmere fastsatte betingelser at

give tilladelse til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter til

fremme af dansk kyst- og naturturisme og udformes på baggrund af erfaringer fra

den tidligere forsøgsordning og efter de i bilag 1 fastsatte kriterier

Godkendelsen af forsøgsprojekter vil afhænge af dels en vurdering af projektets

potentiale for tiltrækning af turister og forventede resultater for forsøget, dels af

projektets bæredygtighed i forhold til natur, miljø mv., herunder naturtiltag, der

er indarbejdet i projektet, samt sammenligneligheden med allerede eksisterende

projekter. Der vil også blive lagt vægt på at tilgodese forskelligartede projekter i

forskellige dele af landet, som kan bidrage til at udvikle Danmark attraktivitet

som turismedestination. De nye tilladelser vil udløbe efter 5 år, såfremt projek-

terne ikke er påbegyndt.

1.4. Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæ g og

mulighed for etablering af nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme

Hvis nogle af projekterne under den eksisterende forsøgsordning ikke bliver

igangsat, kan de genudbydes efter samme kriterier som de potentielle nye for-

søgstilladelser.

2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion

Der er behov for en positiv udvikling i de danske landdistrikter. Mange landdi-

strikter har igennem en årrække oplevet lavere vækst end i resten af landet, og der

oprettes relativt set færre nye virksomheder i nogle af områderne uden for de

større byer. Samtidig har der været befolkningstilbagegang i en række områder

uden for de større byer, selvom der nu er tegn på en mere positiv udvikling.

Planloven har til formål at bidrage til en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og

i de enkelte kommuner. På samme måde bør det være et formål, at der sker en

hensigtsmæssig udvikling i de enkelte lokalsamfund.

Derfor skal planlovens landzoneregler være mere fleksible, så der er bedre mulig-

hed for at drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Ændringerne skal

skabe mere tidssvarende rammer for landbrug samt nye muligheder for udvikling

af attraktive landsbyer. Disse muligheder bør gælde i hele landet. Derfor ophæves

planlovens nuværende særregler for vanskelligt stillede landdistrikter, da de bliver

overflødige. Endvidere ændres reglerne for udlejning og anvendelse af sommer-

huse.

Samtidig skal der sikres et større hensyn til produktionsvirksomheder i den

kommunale planlægning, da de kan have særlige behov i relation til de fysiske

rammer, som den kommunale planlægning giver.

De nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne understøtter den indsats, der er

igangsat på andre områder for at gøre landsdistrikterne mere levedygtige og styr-

ke vækst og udvikling i hele Danmark.

2.1.

Ny anvendelse af tomme bygninger til gavn for ivæ rksæ tteri og virk-

Der er et voksende antal tomme landbrugsbygninger, tidligere skolebygninger,

gamle mejerier m.v. i landdistrikterne. Baggrunden er strukturudviklingen i land-

bruget, hvor landbrug slås sammen til større og mere effektive bedrifter. Men

også et svagt boligmarked og befolkningstilbagegang er medvirkende til, at der er

kommet flere tomme bygninger, særligt i de tyndere befolkede dele af landet.

Bygningerne er relativt billige og rummer et potentiale for iværksættere og virk-

somheder, som kan skabe vækst og udvikling lokalt.

Derfor ændres reglerne for anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger,

således at reglerne ikke alene gælder muligheden for at anvende overflødiggjorte

landbrugsbygninger, men udvides til at omfatte alle overflødiggjorte bygninger i

landzone. Regelændringen betyder, at der i alle overflødiggjorte bygninger, uden

kommunal landzonetilladelse, kan etableres: én bolig, håndværks- og industrivirk-

somhed, mindre butikker (op til 250 m

), lager og kontorformål, liberale erhverv

og forenings- og fritidsformål. Reglerne gælder, som det også er tilfældet i dag,

alene etableringen i eksisterende bygninger, der har en reel bygningsværdi (ikke er

somheder

en ruin), der ikke om- eller tilbygges (kun indrettes) og der ikke er opført inden-

for de seneste 5 år.

Alle virksomheder, der er etableret i en overflødiggjort bygning, får mulighed for

at udvide bygningen med op til 500 m

, uden at det kræver landzonetilladelse fra

kommunen. I dag er reglerne sådan, at det kun er virksomheder med op til 5 an-

satte, etableret i en tidligere landbrugsbygning, der uden en landzonetilladelse kan

udvide med ca. 500 m

Der vil fortsat være krav om byggetilladelse, så til- eller ombygninger følger reg-

lerne i bygningsreglementet. Arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdsrum

på faste arbejdspladser skal være mindst 7 m

, vil desuden fortsat gælde.

Samtidig gøres reglerne om etablering af ferieboliger i overflødiggjorte bygninger

mere fleksible, så kommunerne kan give landzonetilladelse til etablering af mere

end 10 ferieboliger i overflødiggjorte bygninger. Det bliver dermed størrelsen af

de eksisterende overflødiggjorte bygninger, der sætter grænsen for antallet af fe-

rieboliger.

Udvidelsen af ovenstående regler i landzone, gælder dog ikke inden for strandbe-

skyttelseslinjen eller inden for områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven samt

uden for udviklingsområder i kystnærhedszonen.

2.2. Bedre og mere tidssvarende rammer for landbrug mv. ved udvidelse

og opførelse af ny bebyggelse

Strukturudviklingen i landbruget betyder, at der er kommet større bedrifter, hvor

flere ejendomme drives samlet. Derfor gives landbrugene mulighed for, uden

landzonetilladelse, at opføre erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger, bortset

fra husdyranlæg (fx gylletanke og stalde), på alle landbrugsbedriftens ejendomme.

Dvs. ikke kun hvor det er erhvervsmæssigt nødvendigt for den enkelte ejendom,

sådan som reglerne kræver i dag.

Der kræves dog fortsat landzonetilladelse, hvis bygningen ikke opføres i tilknyt-

ning til eksisterende bebyggelse. Herved tages der hensyn til naboer og de land-

skabelige interesser.

Den øvrige natur- og miljølovgivning skal fortsat iagttages, herunder naturbeskyt-

telseslovens regler om blandt andet Natura 2000-områder.

I tilknytning til landbrugsproduktion opstår der stadig oftere virksomheder, der

forarbejder fødevarer, og som udvikler sig til attraktioner for borgere og turister.

Planlovens regler for det åbne land skal tilpasses, så kommunerne kan planlægge

for, at sådanne fødevarevirksomheder kan udvikle sig med besøgsfaciliteter mv.

Samtidig skal nye beboelsesbygninger i tilknytning til en landbrugsejendom, kun-

ne etableres op til 50 meter væk fra eksisterende bebyggelse. Det skal dog ske ud

fra kommunens konkrete vurdering, således at afstanden har en passende pro-

portionalitet med bebyggelsernes størrelse.

For at gøre det mere attraktivt at bo og leve i landdistrikterne, hæves grænsen for

størrelsen af til- og ombygning af helårshus uden landzonetilladelse fra 250 m

til

500 m

. For større helårshuse vil kommunen kunne give landzonetilladelse efter

planlovens øvrige regler herom.

Eksisterende dambrug skal ikke længere søge om landzonetilladelse for opførsel

af erhvervsmæssigt nødvendigt mindre byggeri. Opførelse af sådan mindre byg-

geri skal i stedet anmeldes til kommunen, og har kommunen ikke reageret inden

for 45 dage, kan bygningen opføres, forudsat at byggelovgivningens krav er

overholdt. Der vil i lovgivningen blive fastsat nærmere kriterier for afgrænsnin-

gen af mindre byggeri mv.

I alle andre tilfælde vil dambrug skulle have en landzonetilladelse. Både udvidel-

ser af eksisterende dambrug og etablering af nye dambrug skal desuden fortsat

overholde de særlige miljømæssige krav, der gælder i dag. Der ændres således ikke

i kravene til miljøgodkendelse for dambrug.

Mange kommuner har i dag landsbyer, hvor husene ikke kan sælges og forfalder.

Det afskrækker folk fra at flytte til landsbyerne og er til gene for borgere, der bor

der. Kommunernes frihed til at udvikle landsbyerne positivt gennem planlægnin-

gen er i dag begrænset af en række regler.

Kommunerne får derfor mulighed for hvert fjerde år at udpege 2 omdannelses-

landsbyer i kommuneplanen. Kommunerne får her særligt frie rammer til at ska-

be en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsningen af omdannel-

seslandsbyen.

Erhvervs- og Vækstministeriet vil i samarbejde med KL evaluere kommunernes

konkrete brug af muligheden for at tænke helhedsorienteret og langsigtet for

udviklingen af landsbyerne.

For at imødekomme lodsejeres tilbageholdenhed med at rive en eksisterende

bolig ned med henblik på efterfølgende at bygge en ny bolig, får kommunerne

muligheden for, efter en konkret vurdering, at give landzonetilladelser med op til

10 års gyldighed, til opførelse af en ny bolig. Derudover forlænges fristen for at

udnytte en landzonetilladelse fra 3 år til 5 år generelt.

2.3. Nye muligheder for omdannelse og udvikling af mere attraktive

landsbyer

2.4. Fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse

Sommerhusområderne er omdrejningspunkter for turismen uden for de større

byer. De understøtter butikslivet og skaber jobs lokalt og er dermed også med til

at fastholde liv og udvikle lokalsamfundene.

For at give mere fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse

udvides den periode, hvor sommerhuse beliggende i sommerhusområder kan

benyttes ubegrænset til overnatning, fra 26 til 34 uger om året (den såkaldte

sommerperiode). Sommerhuse beliggende uden for sommerhusområder kan

bruges til overnatning hele året, men kan ikke bruges til helårsbeboelse.

Endvidere får pensionister ret til, efter 1 års forudgående ejerskab, at bo i deres

sommerhus hele året, uanset om sommerhuset ligger i et sommerhusområde eller

i landzone.

2.5. Campingpladser

Der vil blive iværksat en undersøgelse af mulighederne dels for en tilpasning af

reglerne i campingreglementet til nye ferieønsker, herunder muligheden for større

hytter, dels for omdannelse eller modernisering af campingpladser.

2.6. Større hensyn til produktionsvirksomheder i den kommunale plan-

læ gning

Produktionsvirksomhederne er afgørende for vækst, udvikling og beskæftigelse i

Danmark. Der har de seneste år været en række eksempler på, at fx nye boliger i

havneområder, har begrænset udviklingsmulighederne for de produktionsvirk-

somheder, der var der i forvejen.

Der indføres derfor i planlovgivningen regler, som sikrer, at kommunerne i deres

planlægning tager hensyn til produktionsvirksomhederne. Reglerne vil indebære,

at kommunerne skal udpege de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist

skal være forbeholdt produktionsvirksomheder og derfor ikke skal omdannes til

kontorarbejdspladser eller boliger. Det kan også indebære, at kommunerne skal

afgrænse områder omkring eksisterende produktionsvirksomheder, der skal fri-

holdes for boliger, kontorer eller anden miljøfølsom anvendelse.

Desuden kan reglerne sikre, at kommunerne i deres planlægning for byomdan-

nelse i eller omkring erhvervsarealer for produktionsvirksomheder, tager højde

for alle relevante potentielle miljøkonflikter og ikke kun støj, som tilfældet er i

dag. Derved skabes der større investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder for

disse virksomheder.

Der fastsættes i den nye planlovgivning regler om, at kommunerne i deres kom-

muneplan skal fastholde arealer udlagt til miljøbelastende virksomheder, og som

sikrer, at erhvervsarealer langs motorveje fortsat forbeholdes transport- og logi-

stikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.

Derudover er der igangsat et udvalgsarbejde med henblik på at revidere regler

vedrørende virksomheders miljøpåvirkning. I dette arbejde vil muligheden for at

indføre den såkaldte Hamborg-model blive undersøgt – bl.a. med fastlæggelse af

et præcist støjbeskyttelseskoncept – med henblik på, at eksempelvis nye boliger,

der placeres i nærheden af eksisterende virksomheder, ikke medfører en ind-

skrænkning af virksomhedernes aktiviteter. Når udvalgsarbejdet er færdigt senest

i januar 2017, vil aftaleparterne behandle konsekvenserne for plan- og miljølov-

ningen.

3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

Siden detailhandelsbestemmelserne blev indført i planloven i 1997, er der sket en

rivende udvikling, senest som følge af e-handlens fremkomst. Samtidig må det

erkendes, at de nuværende regler ikke har kunnet forhindre en udvikling mod

færre butikker.

Forbrugerne lægger vægt på nærhed, men også på lave priser og et godt sorti-

ment, og reglerne skal balancere begge hensyn. Planlægningen skal fremme et

varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de

større byer, og samtidig skabe gode rammer for velfungerende markeder med en

effektiv butiksstruktur.

Planloven sætter i dag en række grænser for butikkers placering og deres størrel-

se, alt efter deres placering. Det kan være en hindring for hvor stort et sortiment,

butikkerne kan have, hvor effektivt, de kan drives, og dermed hvor meget, de

konkurrerer med billige varer til fordel for forbrugerne.

Aftaleparterne ønsker at give kommunerne større fleksibilitet i planlægningen for

detailhandel, så der bedre kan tages hensyn til lokale forhold, og så kommunerne

kan tage udgangspunkt i lokale styrker og udvikle nye områder af byerne efter

lokale præferencer. Med fokus på vækst i hele Danmark skal mulighederne være

mere lige landet over, så der også er gode muligheder for at udvikle detailhandlen

ikke kun i de største byer, men i hele landet.

Større fleksibilitet i reglerne for planlægning for detailhandel kan samtidig være

en hjælp til de fysiske butikker i konkurrencen med e-handelen, herunder den

udenlandske.

Der er behov for at give mere fleksibilitet i forhold til størrelse og placering af

udvalgsvarebutikker (dvs. butikker, som forhandler fx tøj, sko, jagt- eller sports-

udstyr, hårde hvidevarer m.v.).

Alle byer, uanset størrelse, skal fremover have mulighed for at planlægge for ud-

valgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger, hvis det ønskes lokalt. Planlo-

vens størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre,

lokalcentre, enkeltstående butikker og aflastningsområder, ophæves derfor.

Det betyder, at kommunerne fremover vil have frihed til at planlægge for større

udvalgsvarebutikker, under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale for-

hold.

Kommunernes planlægning vil fortsat bestemme hvor der kan placeres udvalgs-

varebutikker. Kommunerne vil fremover kunne placere butikker med særligt

pladskrævende varer (fx en tømmerhandel eller bilforhandler) i et erhvervsområ-

de eller hvor det ellers er hensigtsmæssigt. Den meget detaljerede statslige liste

3.1. Udvalgsvarer

over hvilke varer, der er særligt pladskrævende, vil blive lempet for at kommu-

nerne får mere fleksible rammer.

Mulighederne for etablering af showrooms i forbindelse med e-handel beliggende

uden for områder udlagt til detailhandel klargøres med ny vejledning.

3.2. Dagligvarer

For dagligvarebutikker (dvs. butikker, som forhandler mad og andre hushold-

ningsfornødenheder mv.) spiller fysisk nærhed en rolle. Planlovens begrænsnin-

ger på størrelsen af dagligvarebutikker kan imidlertid være en hindring for, hvor

stort et sortiment butikkerne kan have, hvor effektivt de kan drives, og dermed,

hvor meget de konkurrerer med billige varer og andre fordele til forbrugerne.

Derfor skal reglerne gøres mere fleksible, så kommunerne kan planlægge for lidt

større dagligvarebutikker.

Planlovens størrelsesbegrænsning for dagligvarebutikker i lokalcentre og som

enkeltstående butikker vil være 1.200 m

, hvilket angiver det maksimale brutto-

etageareal. Det omfatter salgsareal, lager, kontor og personalefaciliteter mv.

Størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre vil

fremover være 5.000 m

(mod 3.500 m

i dag). I aflastningsområder vil grænsen

fremover være 3.900 m

. Der vil som i dag kunne tillægges 200 m

til personale-

faciliteter. Det bemærkes, at hypermarkeder typisk har størrelser på 10.000-

25.000 m

Kommunerne vil kunne planlægge for dagligvarehandel inden for disse rammer,

under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold, herunder hensy-

net til effektiv konkurrence og handelslivet i bymidterne. Det er fortsat ikke hen-

sigten at muliggøre nye hypermarkeder eller hypermarkedslignende indkøbscen-

tre, som er butikskoncepter, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt

fremtræder som en identificerbar enhed sammen med en dagligvarebutik.

3.3. Afgræ nsning af bymidter, udlæ g af aflastningsområder mv.

Kravet om brug af den statistiske metode til fastlæggelse af bymidter ophæves, og

der udarbejdes en ny vejledning til kommunerne om, hvordan bymidten fastlæg-

ges. Vejledningen udstedes efter forelæggelse for aftaleparterne. Endvidere lem-

pes redegørelseskravene til kommuneplanlægningen for detailhandel.

Kommunerne gives endvidere mulighed for at udlægge nye aflastningsområder i

de byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag. Et aflastningsområde udgør

sammen med bymidten og lokalcentre samt evt. bydelscentre mv. en del at den

samlede, fysiske detailhandelsstruktur, som kommunerne efter planloven skal

planlægge for. Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved

at give plads til butikker, som ikke uden videre kan indplaceres i bymidten – ek-

sempelvis store udvalgsvarebutikker.

I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde skal kommunerne re-

degøre for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, det

opland, som aflastningsområdet henvender sig til, og påvirkningen af butiksfor-

syningen jf. nedenfor.

Erhvervs- og vækstministeren vil, efter forelæggelse for aftaleparterne, udstede

en vejledning for udformning af denne redegørelse, som skal belyse:

•

hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et

større vareudvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne,

hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i

bymidten, de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne, samt

hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens

størrelse, forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til na-

bokommuner.

I lovgivningen og vejledningen vil det blive gjort klart, at kommunerne ikke kan

omgå hensigten med størrelsesbegrænsningen for enkeltstående og lokalcentres

dagligvarebutikker ved at lave et aflastningsområde til én dagligvarebutik.

Redegørelsen vil, som del af plangrundlaget, skulle i offentlig høring, og dermed

bidrage til at understøtte den lokale demokratiske proces. Der skal foretages en

særskilt høring af nabokommunerne.

Erhvervsstyrelsen vil kunne tage sager op, hvis kommunen i planlægningen for

aflastningsområdet ikke har redegjort for ovenstående forhold.

Arealer til butiksformål skal udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle

trafikarter, og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.

Der vil skulle fastlægges nærmere retningslinjer for udmøntning af de ovenståen-

de ændringer for hovedstadsområdet efter lovændringernes ikrafttræden.

Udviklingen i detailhandlen og kommunernes brug af de nye muligheder vil blive

fulgt i Erhvervs- og Vækstministeriets nye årlige redegørelse til aftaleparterne og

Folketinget.

4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser

Planloven skal fremme vækst og udvikling i hele landet, samtidig med at der skal

tages hensyn til miljø og natur og fortsat udvikling af levedygtige lokalsamfund. I

et tæt sammenspil med nationale interesser skal kommunerne have de nødvendi-

ge planlægningsmæssige redskaber til at sikre dette.

4.1. Mindre statslig indblanding i kommunernes planlæ gning

Den lokale planlægning skal tage hensyn til nationale interesser og staten har

fortsat en vigtig rolle i forhold sikre udvikling af hele Danmark, og at Danmark

hænger sammen og kan fungere som en helhed.

Samtidig er det dog vigtigt, at staten ikke blander sig unødigt i kommunernes

planlægning, idet vi i dag har fået væsentligt større kommuner end tidligere. Der

gennemføres derfor en modernisering af planloven, så staten fremover alene skal

komme med indsigelser mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid

med væsentlige nationale interesser, dvs. interesser vedrørende:

•

Vækst og erhvervsudvikling, fx fastholdelse af store produktionsvirksomhe-

der,

nationale og regionale anlæg, fx transportkorridorer,

miljø og natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven, fx Natura 2000-

områder, eller

kulturarv og landskaber, fx strandenge, herregårdslandskaber eller ådale.

Aftaleparterne inddrages i udarbejdelsen af nye oversigter over statslige interes-

ser. Derudover vil erhvervs- og vækstministeren årligt udarbejde en oversigt over

statslige indsigelser.

4.2. Tiltræ kning af udenlandske investeringer

Udenlandske investeringer spiller også en vigtig rolle for vækst og udvikling i hele

Danmark. I særlige situationer kan adgang til de rette arealer være af afgørende

betydning for, at nye omfangsrige aktiviteter placeres i Danmark. I sådanne særli-

ge situationer vil staten i samarbejde med de relevante kommuner kunne få det

planmæssige grundlag på plads fx ved anvendelse af landsplandirektiver.

4.3. Kortere høringsfrister

Planloven stiller i dag samme krav til, hvordan den kommunale planproces skal

forløbe, uanset omfanget af det, der skal planlægges for. Det gør planprocessen

ufleksibel. Det betyder, at kommunerne har svært ved at handle hurtigt, hvis der

opstår nye behov, som planlægningen ikke tager højde for.

Kommunerne skal have mulighed for at gennemføre kortere høringer for mindre

indgribende kommunale planer, dvs. lokalplaner og kommuneplantillæg, forudsat

at det giver mulighed for tilstrækkelig inddragelse af offentligheden.

Høringsfristerne nedsættes derfor fra minimum 8 uger til minimum 4 uger for

forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg. Kommunen skal i hvert

enkelt tilfælde vurdere, om det er nødvendigt med en længere høringsfrist for at

sikre tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, herunder i forbindelse med ferie.

Der indføres endvidere et forenklet lokalplaninstrument med begrænsede krav til

redegørelse og bestemmelser og med en kortere høringsfrist på minimum 2 uger.

De fleste lokalplanforslag forventes fortsat at vedrøre gennemførelse af nye pro-

jekter, som vil forudsætte en længere høringsfrist.

Anvendelsen af det forenklede lokalplaninstrument forudsætter en vurdering af

ændringen i forhold til omgivelserne mv. Det vil typisk være i tilfælde, hvor der

kun er brug for at ændre en eller et par bestemmelser i en eksisterende lokalplan.

Det kan fx være, hvis en bygning alene ændres fra offentlige til private kontor-

formål, opstilling af mobilmaster o.lign.

Moderniseringen af planloven indebærer et behov for et nyt klagesystem på

planområdet. Klagesystemet skal afspejle en bedre balance mellem hensynet til

vækst og udvikling over for hensynet til natur og miljø. Derfor nedlægges det

nuværende Natur- og Miljøklagenævn, og der etableres et nyt klagenævn på plan-

området med et selvstændigt fagligt miljø omkring fysisk planlægning. Det nye

planklagenævn vil blive sammensat af faglige eksperter, relevante organisationer

og lægmænd.

Regeringen vil placere det nye klagenævn sammen med en række andre statslige

klagenævn, bl.a. det nye klagenævn for natur og miljø, i det kommende Nævne-

nes Hus i Viborg. Hensigten med etableringen af Nævnenes Hus er at skabe en

indgang for klagesager og et stærkt fagligt juridisk miljø, der kan bidrage til en

bedre og mere effektiv sagsbehandling i de forskellige nævn, herunder i situatio-

ner, hvor der klages over flere forskellige afgørelser hos forskellige nævn.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Natur- og Miljøklagenævnet har i de

seneste år svinget imellem ca. 190 og 350 dage, bl.a. som følge af varierende byg-

geaktivitet i landbruget. Det er et mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

på sigt kan nedbringes og varigt være under 6 måneder.

Der indføres et differentieret klagegebyr for plansager på 900 kr. for privatperso-

ner og 1800 kr. for organisationer og virksomheder for at sikre, at klagegebyret

dækker en større andel af de gennemsnitlige udgifter til klagebehandlingen. Disse

klagegebyrer er baseret på vurdering af praksis i den såkaldte Compliance komité

under UNECE, der fastlægger den nærmere fortolkning af Århuskonventionen.

Den gennemsnitlige statslige udgift for en klagesag udgør ca. 30.000 kr.

Der ændres ikke ved, at klager over fx ekspropriation er gebyrfrie, ligesom geby-

ret vil blive tilbagebetalt, hvis klager får helt eller delvist medhold i sin klage.

4.4. Etablering af nyt klagenæ vn på planområdet

4.5. Undersøgelse af planlovens ekspropriationsbestemmelser

Der foretages en undersøgelse af planlovens ekspropriationsbestemmelser med

henblik på, at se på muligheder for og konsekvenser ved at forbedre borgernes

retssikkerhed ved ekspropriation. Denne undersøgelse forventes færdig i løbet af

2017.

4.6. Bedre Skiltning

Der er igangsat et tværministerielt serviceeftersyn vedrørende reglerne for skilt-

ning i det åbne land. Med bedre skiltning bliver det nemmere at finde vej til loka-

le erhverv og turistattraktioner og lettere for lokale erhverv og turistmål at til-

trække besøgende, og det vil understøtte mulighederne for udvikling i landdistrik-

terne. Når resultatet af serviceeftersynet foreligger efter sommeren 2016, vil afta-

leparterne nærmere drøfte mulige initiativer.

5. Almene boliger og byudvikling mv.

5.1 Almene boliger

Planloven giver i dag kommunerne mulighed for at fastsætte i en lokalplan, at en

vis del af boligmassen skal være almene boliger, op til 25 pct. Denne mulighed

bevares.

Med reformen af planloven vil staten fremadrettet komme med færre indsigelser

imod byvækst i det åbne land. Det betyder, at det bliver kommunerne, der skal

sikre, at der ikke udlægges for mange arealer til byvækst. For at give kommunerne

klarere rammer for at varetage denne opgave, præciseres det i planlovgivningen,

hvornår der kan udlægges nye arealer til byvækst:

•

Kommunerne kan omfordele allerede udlagte arealer til byvækst mellem

kommunens byer.

Nye arealer til byvækst kan udlægges af kommunerne, hvis de med anvendel-

se af en standardiseret metode kan dokumentere, at der ikke er tilstrækkelige

arealer til rådighed.

Byudviklingen skal ske i tilknytning til eksisterende byer for at begrænse be-

hovet for offentlige følgeinvesteringer, jf. princippet om ”indefra-og-ud”.

Princippet om ”indefra-og-ud” moderniseres, således at der kan ske byudvik-

ling, der ikke er en naturlig afrunding af byen, fx udvikling langs centrale veje.

I kystnærhedszonen, bortset fra udviklingsområder, vil byudvikling normalt

skulle ske bagved eksisterende bebyggelse, eller som ”hulopfyldning” mellem

to områder i by- eller landzone.

Erhvervs- og vækstministeren kan i konkrete sager give tilladelse til byvækst,

som ikke kan rummes inden for den standardiserede metode og et moderni-

seret princip om ”indefra-og-ud”, men kun hvis særlige forhold taler herfor.

Brug af denne mulighed forelægges aftaleparterne.

5.2. Byvæ kst

•

5.3 Midlertidige studieboliger

Planloven giver i dag ikke mulighed for at planlægge for midlertidig anvendelse.

Ligeledes kan en kommune ikke give dispensation fra en lokalplan til opførelse af

midlertidige studieboliger.

Det foreslås at udvide kommunernes muligheder for at dispensere fra lokalplaner

med henblik på at muliggøre en midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer i op

til 3 år med mulighed for forlængelse. Udvidelsen vil bl.a. gøre det muligt at give

dispensation til etablering af midlertidige studieboliger i de perspektivområder,

hvor der foreligger en endnu ikke realiseret lokalplan. Dispensationen må ikke

stride mod uforenelige hensyn fx i forhold til støj eller nærhed til risikovirksom-

heder.

Kommunen kan således give dispensation fra en planlagt fremtidig anvendelse i

et område, der først forventes realiseret senere (”perspektivarealer”). Dispensati-

onen kan fx være til midlertidige studieboliger, selvom det strider mod formåls-

og anvendelsesbestemmelser i lokalplanen.

6. Andre initiativer

International tilgængelighed og gode flyforbindelser spiller en væsentlig rolle for

vækst og jobskabelse i hele Danmark. Det er et konkurrenceparameter i kampen

om virksomhedernes placering af deres aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at

vækstvilkårene for Københavns Lufthavn og de andre danske lufthavne er kon-

kurrencedygtige.

Københavns Lufthavn er, givet dens størrelse og placering, i en særlig situation.

Lufthavnens ambition er at udvide fra ca. 26 mio. passagerer årligt til ca. 40 mio. i

fremtiden. Det vil kræve en væsentlig udbygning af de nuværende faciliteter, og

derfor kan ændring af plangrundlag mv. være afgørende for at Københavns

Lufthavn kan bevare og udvikle sin position som et nordeuropæisk knudepunkt

for luftfarten.

Aftaleparterne er enige om at skabe rammerne for at den danske luftfartssektor,

herunder Københavns Lufthavn fortsat kan være internationalt konkurrencedyg-

tig med henblik på at tiltrække yderligere trafik, virksomheder og turisme til

Danmark.

Regeringen har igangsat et forberedende arbejde med en luftfartspolitisk strategi,

som bl.a. ser på mulighederne for at tiltrække yderligere trafik til de danske luft-

havne til gavn for vækst og beskæftigelse.

Når dette arbejde foreligger, vil aftaleparterne primo 2017 drøfte en vækstplan

for luftfarten, herunder bedre rammer for udbygning af Københavns Lufthavn.

For at understøtte en dansk produktion af avancerede biobrændstoffer vil rege-

ringen fremsætte lovforslag i den kommende Folketingssamling, der giver ener-

gi-, forsynings- og klimaministeren bemyndigelse til at fastsættes krav om iblan-

ding af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i energiforbruget til transport. Dette

iblandingskrav kan sammenlignes med et iblandingskrav på 2,5 pct., hvis kravet

alene gjaldt for bioethanol.

Der er enighed om at sætte et fornyet fokus på landsbyernes fremtid, og hvordan

de kan være levedygtige. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter derfor efter

drøftelse med aftaleparterne et udvalg, som kan komme med bud herpå. Arbejdet

skal være afsluttet inden udgangen af 2017.

6.1 Udvikling af luftfarten og Københavns Lufthavn

6.2 Avancerede biobræ ndstoffer

6.3 Landsbyer

6.4. Turisme og oplevelsesøkonomi

Aftaleparterne er enige om, at det vigtigt at udnytte det vækst og jobpotentiale,

som turismen rummer for hele Danmark.

På baggrund af arbejdet i Det Nationale Turismeforum, vil regeringen snarligt

fremlægge en national turismestrategi, der skal bidrage til øget vækst og beskæfti-

gelse i dansk turisme. Strategien skal effektivisere turismefremmeindsatsen og

bidrage til flere turismeovernatninger, større turismeomsætning og et bedre tu-

rismeprodukt til gavn for vækst og udvikling i hele Danmark. Strategien vil blive

drøftet med aftaleparterne.

For at skabe øget forretningsorientering og omsætning i turismen i landdistrik-

terne vil der blive udmøntet 10 mio. kr. som en ansøgningsrunde under Landdi-

striktspuljen i efteråret 2016. Midlerne kan søges til initiativer, der fx skaber gode

madoplevelser for turisterne, underbygger nye kommercielle naturbaserede akti-

vitetstilbud og faciliteter til turisterne eller styrker tiltrækningen af turister til loka-

le events.

Oplevelsesøkonomien, herunder store sportsbegivenheder, er et væksterhverv,

der kan tiltrække mange turister og skabe job. Aftaleparterne er enige om, at

iværksætte en undersøgelse af behovet for bedre adgangsforhold til oplevelses-

økonomiske byudviklingsområder.

Oplevelsesøkonomien kan også fremmes i landdistrikterne, og der vil blive set

nærmere på om landdistriktspuljen fra 2017 i højere grad kan understøtte vækst

og innovation i fødevaresektoren.

6.5. Fremtidens produktionssamfund

Med denne aftale tages en række skridt for at forbedre vækstmulighederne for

produktion. Mange politikområder, udover planloven, har betydning for vækst og

udvikling i hele Danmark. Det gælder bl.a. hele spørgsmålet om Industri 4.0,

kompetencer og den digitale omstilling af dansk erhvervsliv.

Regeringen vil følge op med yderligere initiativer for at styrke produktiviteten og

sikre et

Danmark i Vækst.

Der er bl.a. nedsat et Produktionspanel 4.0, og aftale-

parterne vil blive inviteret til drøftelser, når der foreligger anbefalinger fra pane-

let.

Adgang til kvalificeret arbejdskraft er vigtig for væksten, men stadig flere virk-

somheder i alle dele af Danmark oplever at de har svært ved at rekruttere den

rette arbejdskraft. På den baggrund har Danmarks Vækstråd igangsat en analyse

om fremtidens arbejdskraftsbehov og erhvervslivets rekrutteringsudfordringer på

tværs af brancher og regioner. Aftaleparterne vil drøfte Danmarks Vækstråds

analyse og anbefalinger, når de foreligger.

Aftaleparterne er enige om, at det er en udfordring at nye og mindre virksomhe-

der kan have vanskeligt ved at tilvejebringe den nødvendige risikovillige kapital til

deres investeringer, herunder til digital omstilling, og udvidelser. Det er derfor

væsentligt, at bl.a. Vækstfonden har fokus herpå og styrker indsatsen herfor i hele

Danmark.

Aftaleparterne lægger vægt på, at der skabes vækst og arbejdspladser i hele Dan-

mark. Det Blå Danmark spiller en vigtig rolle heri og skal fortsat udvikles, og

derfor har regeringen netop nedsat et vækstteam for det Blå Danmark. Havnene

kan fungere som omdrejningspunkt for udvikling og vækst i de maritime klynger,

hvilket vil indgå i vækstteamets arbejde. For at styrke vækst, udvikling og nye

arbejdspladser i danske havne er aftaleparterne enige om at igangsætte en under-

søgelse af finansieringsmuligheder ved oprensnings- og vedligeholdelsesopgaver

af havnebassiner og moleanlæg i forbindelse med havneudvidelser.

Bilag 1. Kriterier for nye forsøgsprojekter

Der vil gælde følgende kriterier for, at der kan gives tilladelse til nye forsøgspro-

jekter:

•

Projekterne skal have et væsentligt potentiale for at skabe vækst og udvikling

i kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af turister og skal via nyska-

bende elementer være særegne, så de kan bidrage til udviklingen af det danske

turismeprodukt.

Etableringen af de konkrete projekter skal ske i tilknytning til øvrige turis-

memæssige aktiviteter og skal være i overensstemmelse med de sammenhæn-

gende turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning for turismen og

kommunens planstrategi.

Projekterne skal indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen

til den omkringliggende natur og landskabet.

Projekterne skal indeholde tiltag, som bidrager positivt til den omkringlig-

gende natur og også gerne til gode naturoplevelser (eksempelvis etablering af

nye offentlige stiforbindelser, naturformidling, naturgenopretning, oprydning

af forfalden bebyggelse eller fjernelse af veje, der adskiller naturområder).

•

Forsøgsordningen giver mulighed for dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og

arealer med klitfredning samt øvrige bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttel-

sesloven. I tilknytning til nye feriecentre med fællesfaciliteter af en væsentlig stør-

relse giver ordningen desuden mulighed for udlæg af sommerhusområder i kyst-

nærhedszonen. De nye sommerhusområder skal være en integreret del af ferie-

centeret.

I tilknytning til større ferieprojekter uden for strandbeskyttelseslinjen gives der

også mulighed for dispensation fra campingreglementets fysiske krav til cam-

pingpladser og -hytter. Ved omdannelse af eksisterende campingpladser kan en

sådan dispensation også gives inden for strandbeskyttelseslinjen.

I forbindelse med projekter, der understøtter naturoplevelser, kan der etableres

anlæg på ubebyggede kyststrækninger, men ikke hvor der er særlige naturinteres-

ser. Det vil dog kræve, at projektet ligger i direkte tilknytning til eksisterende tu-

rismeaktiviteter af større omfang, hvor der i forvejen er væsentlig færdsel.