ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om materiale, der giver et overblik over de seneste 20 års væsentlige ændringer af lovgivningen, der ligger til grund for campingpladser og sommerhuse, samt de politiske aftaler de udmønter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

FREMTIDENS CAM-

PINGPLADS

Muligheder for at modernisere campingreglementet

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om materiale, der giver et overblik over de seneste 20 års væsentlige ændringer af lovgivningen, der ligger til grund for campingpladser og sommerhuse, samt de politiske aftaler de udmønter

23. FEBRUAR 2017

INDHOLD

Sammenfatning ............................................................................................................................... 4

Indledning ................................................................................................................................. 7

Tendenser og udfordringer for dansk camping .................................................................... 9

Sammenfatning af forslag og ønsker ................................................................................... 14

4. Vurdering og anbefalinger .................................................................................................... 17

Omdannelse og modernisering af campingpladser ......................................................................... 18

Campinghytter ................................................................................................................................. 26

Alternative ferieboliger..................................................................................................................... 32

Sæson og ophold ............................................................................................................................ 36

Brand og hygiejne ........................................................................................................................... 40

forhold for autocampere .................................................................................................................. 42

Øvrige forslag .................................................................................................................................. 44

Bilag A: Nøglebegreber ................................................................................................................ 52

Bilag B: Interessentinddragelse................................................................................................... 54

Hørte interessenter, myndigheder og bidragydere .......................................................................... 54

Sammenfatning af interessenternes bidrag ..................................................................................... 55

Bilag C: Samtlige vurderinger ...................................................................................................... 62

SAMMENFATNING

Turisme er et internationalt væksterhverv. I løbet af de sidste tyve år er turismen globalt fordoblet

til samlet set knap 1,2 mia. internationale turistankomster om året. Væksten forventes at fortsætte,

og frem mod 2030 forventes globalt en gennemsnitlig årlig vækst på knap 4 pct. i antallet af interna-

tionale turismeankomster.

I september 2016 blev ’Den

nationale strategi for dansk turisme’

lanceret. Strategien skal med en

række initiativer medvirke til, at udfordringerne for dansk turisme håndteres, og at vækstpotentialet

kan realiseres.

Den danske campingbranche er en vigtig del af landets turismeøkonomi. Med en omsætning på 4,7

mia. kr. og et bidrag til beskæftigelsen på 5.700 arbejdspladser i 2014 er branchen en central aktør,

der er med til at realisere Danmarks turismepotentiale.

Internationalt rejser flere og flere mere og mere, og turismen er en sektor i vækst. Herhjemme står

campingbranchen generelt stærkt til at få andel i væksten i kraft af mange fine campingpladser, der

findes på smukke lokaliteter langs kysten, nær større byer og i naturen. For campister fra både ind-

og udland er Danmark en oplagt campingdestination, så potentialet er på papiret på plads. Men på

en række områder har branchen brug for mere moderne og frie forhold, så den også fremover kan

tilbyde turister et godt og varieret udbud af muligheder for campingferie her i landet.

Årligt overnatter 11 mio. gæster på danske campingpladser, men siden starten af 1990’erne har tallet

generelt været faldende. I samme periode er andelen af udenlandske overnatninger i forhold til dan-

ske overnatninger faldet, mens der de seneste år ses en væsentlig vækst i hotelovernatninger.

Mange faktorer er med til at præge udviklingen, men forholdene tyder på, at campingbranchen har

behov for bedre muligheder for at kunne tilbyde det, som campister og turister efterspørger. Derfor

peger denne undersøgelse på områder, hvor man kan give branchen bedre rammevilkår, så den kan

udvikle sin tiltrækningskraft over for turister fra ind- og udland.

Kapitel 2 indeholder et overblik over tendenser og udfordringer for dansk camping, mens kapitel 3

sammenfatter interessenternes høringssvar. En mere detaljeret gennemgang af interessenternes

høringssvar findes i bilag B. De fremsendte bidrag indeholder mange ønsker og forslag til, hvad man

kan gøre for at øge branchens turismepotentiale. Nogle ønsker er i modstrid med hinanden, og der

er fra nogle parters side, særligt de grønne organisationer, skepsis over for friere rammer for cam-

pingpladserne, men flere steder peger pilen fra størstedelen af campingbranchen såvel som den

øvrige turistbranche generelt i samme retning. Det er især her, at man finder de største potentialer

for at modernisere campingreglerne uden væsentligt at udfordre det grundlag, campingreglementet

bygger på og de hensyn, der ligger bag sommerhusloven og det aktuelle campingreglement.

På grundlag af interessenternes bidrag anbefales der i undersøgelsens kapitel 4 en række ændrin-

ger, der kan gøre det mere enkelt og attraktivt at udvikle fremtidens campingpladser. Undersøgelsen

viser, at man på mange områder kan modernisere campingreglementet på en balanceret måde, der

kommer både campingbranchen, lokalsamfund og turismesektoren til gavn samtidig med, at man

fortsat respekterer og håndhæver hensyn til natur, landskab, miljø og sikkerhed og de hensyn, der

ligger bag ved sommerhusloven og campingreglementet. Det betyder mere moderne rammer for

campingpladserne – og dermed bedre vækstvilkår for en central del af Danmarks kyst- og naturtu-

risme.

Campingrådet (2015): ”Campinganalysen 2015”.

Undersøgelsens centrale anbefalinger lyder:



at der gives mulighed for højere campinghytter, således at den tilladte maksimalhøjde for cam-

pinghytter forhøjes fra 4 meter til 5 meter, hvilket bl.a. vil give mulighed for indretning af cam-

pinghytter med ståplads i hemse,

at der gives mulighed for større campinghytter, således at den aktuelle arealgrænse for cam-

pinghytters maksimale størrelse hæves fra i dag 35 m

(dog 30 m

indenfor strandbeskyttelses-

linjen) til 45 m

generelt,

at det tillades, at en større forholdsmæssig andel af campingenhederne på den enkelte cam-

pingplads kan bruges til campinghytter, idet kvoten for andel af campinghytter hæves fra 20 pct.

af enhederne til 30 pct.,

at det nugældende absolutte loft for antal af campinghytter, hvorefter der maksimalt må være 60

campinghytter på den enkelte campingplads, fjernes,

at der i forbindelse med planlægning, muliggøres højt placerede ”trætophuler”, der i øvrigt over-

holder udformningskravene til campinghytter om størrelse, afstand mv. Anbefalingen kan gen-

nemføres ved at ændre campingreglementet, så den anbefalede maksimale hyttehøjde på 5 m

relaterer sig til selve bygningen og ikke til den samlede højde over terræn,

at loftet på antal campingenheder til vintercampering/vinteropbevaring forhøjes fra 50 pct. til 65-

75 pct.,

at der i begrænset omfang gives mulighed for vintercampering på campingpladser i særligt vær-

difulde områder,

at definitionen af ”kortvarige ophold” i relation til vintercampering harmoniseres med reglerne for

anvendelse af sommerhuse i vinterperioden.

at møderne i Dialogforum for turismeplanlægning genoptages bl.a. med henblik på løbende at

evaluere og følge op på de nye regler.



Alle undersøgelsens vurderinger er samlet i bilag C. De væsentligste ændringer, som undersøgelsen

fraråder, drejer sig om at afskaffe campingreglementet og lempe tilladelseskravet, samt tillade vari-

anter af private campinghytter og forskellige måder at udvide campingsæsonen på. Sådanne lempel-

ser kan bidrage til at udviske forskellene mellem, hvad der er en campingplads, og hvad der er et

sommerhusområde eller en helårsbolig. Det bemærkes her, at planloven giver mere lempelige ram-

mer for at etablere campingpladser end øvrige overnatningsformer til ferie og fritidsformål. En sådan

differentieret arealregulering forudsætter, at de forskellige anvendelser er defineret og kan skelnes

fra hinanden. Dette gælder også sommerhusloven, som sikrer, at campingpladser adskiller sig fra

sommerhusområder ved mere begrænsede byggemuligheder, at campinghytter kun kan være min-

dre beboelsesenheder og ikke kan udmatrikuleres o.l. samt at campinghytter skal være placeret sam-

let. De ønsker, som vurderes at udfordre denne differentierede regulering væsentligt, anbefaler un-

dersøgelsen, at man ikke imødekommer. Samtidig kan kommunerne i udlejningstilladelserne til cam-

pingpladser stille vilkår, bl.a. til sikring af de landskabelige hensyn, fx ved vilkår om campingpladsens

udformning og disponering, benyttelse og placering af bebyggelse, farve- og materialevalg og heg-

ning m.m.

Undersøgelsen viser også, at kommunerne i flere tilfælde faktisk allerede i dag kan imødekomme

flere af ønskerne via kommuneplanlægning ud fra sammenhængende turismepolitiske overvejelser

og en afvejning af natur- og landskabsinteresserne. Man kan derfor understøtte en del af branchens

potentiale inden for de nuværende rammer. Det anbefales at udarbejde bedre vejledning og klarere

kommunikation – til både kommuner og campingpladser. Det gælder bl.a.:



Vejledning om mulighederne for omdannelse og modernisering af campingpladser, også i kyst-

nærhedszonen, herunder inden for de nye udviklingsområder.

Vejledning om mulighederne for visse alternative ferieboliger, bl.a. mobilhomes, campingværel-

ser og andre ferieboligformer.

Vejledning om mulighederne for vintercampering.

Vejledning om snitflader, brug og muligheder for at planlægge for og tillade autocamperpladser,

p-arealer og rastepladser til glæde for autocampister fra ind- og udland.

Det er områder, hvor det altså ikke er nødvendigt at ændre lovgivningen for at øge turismepotentialet.

Områderne udgør så at sige lavthængende frugter, hvor et turismepotentiale kan realiseres via bedre

vejledning, som skaber klarere rammer for at drive en campingplads og være campist i Danmark.

Den politiske aftale om et

’Danmark i bedre balance’

og lovforslaget om modernisering af planloven,

der er fremsat for Folketinget den 25. januar 2017, vil derudover bl.a. give bedre muligheder for at

omdanne og modernisere campingpladser. Som en del af lovforslaget vil der blive gennemført en

oprydning i ikke-udnyttede kystnære reservationer til ferie- og fritidsanlæg, og på baggrund heraf vil

forligskredsen tage stilling til et antal potentielle nye forsøgsprojekter (mellem 0 og 15), idet igang-

sættelse af nye forsøgsprojekter kræver enighed i forligskredsen. Denne forsøgsordning for kyst- og

naturturisme indebærer også en justering af campingreglementet, således at der ved forsøgsprojek-

terne kan dispenseres fra campingreglementets fysiske krav til campingpladser og -hytter ved større

ferieprojekter uden for strandbeskyttelseslinjen. Er der tale om omdannelse af eksisterende camping-

pladser kan en sådan dispensation også gives inden for strandbeskyttelseslinjen. Dette kræver dog

dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Det betyder, at man kan afprøve konkrete, lokale og mere

attraktive løsninger langs Danmarks kyster og rundt i landskabet. Det giver fx branchen mulighed for

at afprøve nye former for alternative ferieboligformer, bl.a. på pæle og i træer med en større intern

afstand end 5-6 m, og at sammenbygge campinghytter til gruppe-/familiebrug.

Konkluderende viser undersøgelsen, hvordan campingbranchen kan få langt bedre vækstvilkår i

samklang med, at Danmarks værdifulde kyster og landskaber bevares.

Undersøgelsen er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Undersøgelsens vurderinger er udtryk for Er-

hvervsstyrelsens samlede vurdering efter inddragelse af relevante ressortmyndigheder og interes-

senter.

1. INDLEDNING

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har med aftalen ’Danmark

i bedre balance -

Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet’

fra juni 2016 besluttet at under-

søge ”mulighederne

dels for en tilpasning af reglerne i campingreglementet til nye ferieønsker, her-

under muligheden for større hytter, dels for omdannelse eller modernisering af campingpladser”.

Camping er en traditionsrig og populær ferieform. Når man betragter danskernes ferievaner, står

campingpladserne for mere end en tredjedel af danskernes kommercielle overnatninger inden for

landets grænser

, hvilket gør camping til den mest udbredte hjemlige ferieform blandt danske turister.

Baggrunden for campingferiens popularitet skal navnlig findes i campingpladsernes attraktive belig-

genhed, det sociale samvær og det generelle prisniveau, som gør camping til en økonomisk over-

kommelig ferieform for et bredt udsnit af befolkningen.

Turisme er et internationalt væksterhverv, og den hjemlige såvel som den udenlandske turisme er i

disse år i fremgang og udvikling. Tendensen ses bl.a. inden for den såkaldte outdoor-turisme, som

omfatter camping, feriehuse og feriecentre. De danske campingpladser er med høje standarder og

fine forhold i naturskønne omgivelser en attraktiv ramme for ferie med venner og familie. Overordnet

omsatte campingturismen i Danmark for 4,7 mia. kr. og skabte 5.700 arbejdspladser i 2014.

Frem

mod 2025 forventes det, at vækstpotentialet i Danmark er på over 2 mio. overnatninger.

Hvis cam-

pingpladserne kan bibeholde deres aktuelle forholdsmæssige andel af de samlede kommercielle

overnatninger, giver det et vækstpotentiale på 3 mio. campingovernatninger.

Med vækst forude og udsigt til turister, der ønsker at holde ferie på nye måder, er det vigtigt, at der

er gode rammer for at drive og udvikle landets campingpladser, så de fortsat kan tilbyde attraktive

og konkurrencedygtige muligheder for ophold og overnatning. Det er derfor vigtigt, at både store og

små campingpladser har mulighed for at tilpasse deres tilbud og faciliteter til campisternes ønsker,

samt har den fornødne kapacitet til at matche efterspørgslen hele året. Ud over at være et erhverv i

sig selv har campingpladser også en økonomisk betydning for lokale butikker, attraktioner og forly-

stelser, når de overnattende køber ind, går ud og søger underholdning. På den måde bidrager cam-

pingpladserne positivt til mange lokalsamfund og yderområder, og de er derved med til at gøre det

attraktivt at holde ferie, bo og arbejde uden for de større byer.

Reguleringen af de danske campingpladser kan overordnet set beskrives ud fra følgende seks sty-

ringsparametre: placering, størrelse, enheder, sæson, brand og hygiejne samt administration. En

væsentlig del af denne regulering findes i campingreglementet. Campingreglementet er en bekendt-

gørelse udstedt med hovedhjemmel i sommerhusloven, som generelt regulerer erhvervsmæssig og

længerevarende ferieboligudlejning.

For at begrænse behovet for nye arealudlæg og byggeri til ferie- og fritidsformål indebærer sommer-

husloven de facto et forbud mod erhvervsmæssig ferieboligudlejning. Da camping (og hoteller) ge-

nerelt er mindre pladskrævende end andre gængse ferieboligformer, er adgangen til udlejning af

overnatningsmuligheder på campingpladser ikke begrænset på samme måde som anden udlejning

af fast ejendom til ferie og fritidsboligformål.

I overensstemmelse med sommerhuslovens

formål og bagvedliggende hensyn bygger campingreg-

lementet på to grundlæggende principper: 1) At sikre at campingpladserne har en tilfredsstillende

Danmarks Statistik

Campingrådet (2015): ”Campinganalysen 2015”.

Det Nationale Turismeforum (2016): ”Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne”.

Campingreglementets regler om hygiejne og brandværnsforanstaltninger har dog hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og

beredskabsloven.

standard under hensyn til natur og landskab og 2) At sikre at campingpladserne ikke udvikler sig til

sommerhuslignende områder eller helårsbeboelse. Bag princippet om at bevare campingpladsernes

særlige karakter ligger henholdsvis ønsket om at sikre et alsidigt udbud af ferie- og overnatningstilbud

og hensynet til klart at kunne sondre mellem campingpladser og sommerhusområder samt helårsbo-

liger, der er underlagt anden og mere restriktiv regulering i planloven m.v. Denne sondring er ligele-

des af væsentlig betydning for opretholdelse af sommerhusloven i forhold til EU-retten. Det er således

i første række i lyset af disse principper og hensyn, at mulighederne for at modernisere campingreg-

lementet og den tilhørende vejledning skal undersøges.

Nærværende undersøgelse omfatter hovedsageligt de former for campering, som foregår på cam-

pingpladser, som disse er defineret i campingreglementet, dvs. arealer, der erhvervsmæssigt eller i

mere end seks uger årligt udlejes/fremlejes til ophold i telte, campingvogne, campinghytter m.v.

Også anden lovgivning, herunder navnlig planloven og naturbeskyttelsesloven, har betydning for pla-

cering, indretning og brug af campingpladser. Undersøgelsens anbefalinger tager dog fortrinsvis

sigte på initiativer, som umiddelbart kan gennemføres ved ændring af campingreglementet og den

tilhørende vejledning.

Som en del af undersøgelsen er der gennemført en høring af campingerhvervets hovedinteressenter.

Interessenternes ønsker og forslag til justeringer af campingreglementet er opsummeret i undersø-

gens bilag B og C.

Undersøgelsens kapitel 4 indeholder en tematiseret gennemgang og vurdering af de indkomne for-

slag. Med udgangspunkt i hensynene bag sommerhusloven og campingreglementet er der for hvert

enkelt initiativs vedkommende foretaget en skønsmæssig vurdering af henholdsvis potentialet i for-

hold til at udvikle campingbranchen og risikoen forbundet hermed, herunder hvis imødekommelse af

et forslag vurderes at udfordre hensynene bag sommerhusloven eller anden lovgivning, fx naturbe-

skyttelseslovens regler om klitfredning og strandbeskyttelse, i væsentlig grad.

Undersøgelsen er udformet som et beslutningsoplæg til en modernisering af reguleringen af cam-

pingområdet. Det er i den forbindelse forudsat, at man generelt ønsker at opretholde grundprincip-

perne bag den gældende regulering af campingområdet. Undersøgelsens primære fokus er derfor,

hvordan der kan skabes en bedre balance mellem disse principper, så campingpladser bliver ved

med at være en attraktiv ferieform, og så Danmark bliver ved med at stå stærkt i konkurrencen om

fremtidens turister.

Undersøgelsens anbefalinger omfatter hverken initiativer, som rækker udover den nuværende aftale

om planloven og naturbeskyttelsesloven eller initiativer, som vurderes at stride principielt mod de

hensyn der ligger til grund for den gældende regulering. Grundet de indbyrdes sammenhænge mel-

lem de anbefalede initiativer, vil der skulle foretages en samlet EU-retlig vurdering, såfremt man øn-

sker reguleringstiltag, som rækker ud over undersøgelsens umiddelbare anbefalinger.

2. TENDENSER OG UDFORDRINGER FOR

DANSK CAMPING

Camping er en historisk og traditionsrig del af dansk turisme, hvor de første egentlige autoriserede

lejrpladser blev oprettet tilbage i 1926.

Danskerne tog hurtigt ferieformen til sig, hvilket fortsat af-

spejles i millioner af årlige overnatninger på de danske campingpladser.

Drivkraften for mange campister er muligheden for at opleve friheden og være en del af naturen.

Campingturister bruger således relativt lidt tid i selve campingvognen, autocamperen, teltet eller cam-

pinghytten, men opholder sig i stedet udenfor og bruger tid på forskellige aktiviteter. Således betoner

mange campinggæster netop muligheden for at være i naturen eller ved vandet som en stor del af

glæden ved at campere.

Som illustrereret i figur 1 nedenfor, ligger Danmarks godt 550 campingpladser overvejende ved ky-

sterne eller i kystområder. Omkring 70 pct. af dem ligger inden for kystnærhedszonen, altså op til 3

km fra kysten, og lidt mere end 40 pct. ligger helt eller delvist inden for strandbeskyttelseslinjen, dvs.

op til 300 m fra kysten.

Som ferieform er campingpladser således en alternativ og ofte billigere form

for ferie sammenlignet med en tur i sommerhus ved en af landets kyster.

I 2015 var der 11 mio. overnatninger på campingpladserne.

Hovedparten af campingturister i Dan-

mark er danskere, og derudover er det især turister fra det nære udland, der camperer i Danmark:

tyskere, nordmænd, svenskere og hollændere tegner sig i nævnte rækkefølge for de største andele

af de udenlandske overnatninger. Campingbranchen har imidlertid oplevet et stort fald i antallet af

udenlandske overnatninger siden 1990’erne, hvilket kun i begrænset omfang opvejes af, at der fra

2012 til 2015 har været en samlet fremgang på lige over 300.000 udenlandske overnatninger på

campingpladser.

I 2015 var camping den tredje mest populære overnatningsform i Danmark. Turister i lejet feriehus

stod i 2015 for 35 pct. af alle registrerede overnatninger i Danmark, efterfulgt af turister på hotel med

30 pct., mens camping udgjorde 22 pct. af overnatningerne. Betragter man de danske turister alene,

står camping for hele 34 pct. af de registrerede overnatninger

, efterfulgt af hoteller (32 pct.), ferie-

huse (18 pct.), feriecentre (10 pct.), vandrerhjem (4 pct.) og lystbådehavne (2 pct.). Camping er der-

med danskernes foretrukne kommercielle overnatningsform, når ferien holdes inden for landets

grænser.

Camping rummer et særligt socialt element, fordi der opstår relationer mellem campisterne i løbet af

deres campingophold, ikke mindst på tværs af børnefamilier. Det er imidlertid vanskeligt at afgrænse

de typiske campinggæster til få segmenter, da mange forskellige typer gæster camperer. Denne

mangfoldighed understøttes typisk igennem de konkrete campingpladsers og lokalområders særlige

tilbud til forskellige segmenter.

Marie V. Mikkelsen & Lea H. Laursen, Aalborg Universitet (u.å.):”Fremtidens Campingplads – Delrapport for et 3-årigt

forskningsprojekt”.

Ifølge Det Nationale Turismeforum (2016): ”Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne” viser de forelø-

bige tal for 2015, at der blev registreret over 49 mio. overnatninger i Danmark. Danske turister tegner sig for omkring

halvdelen af disse overnatninger.

Tommy S. Poulsen, Anne-Mette Hjalager & Hanne B. Finke (2014): ”Landdistrikternes potentiale for outdoor turisme”.

Flemming Thornæs & Sara Bjerre, Skov- og Naturstyrelsen (2006): ”Placering af danske campingpladser i forhold til

kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen”.

Fastliggende campisters overnatninger indgår i alle overnatningsstatistikker baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik, TURIST1

Den generelle udvikling i overnatninger fordelt på nationalitet og type uddybes i Det Nationale Turismeforum (2016):

”Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne”.

På regionalt niveau er Region Syddanmark ubetinget den mest populære campingdestination. Regi-

onen står således for 39 pct. af alle campingovernatninger i 2015.

Figur 1.

Oversigtskort – Campingpladser i Danmark 2006

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Anm.: I 2006 var der 565 campingpladser i Danmark. Styrelsen har anvendt data, som dels er stillet

til rådighed af Campingrådet, dels er indhentet fra amterne, inden de blev nedlagt med udgangen af

2006.

Lav vækst i campingbranchen

Dansk turisme har over de seneste år gradvist genvundet momentum efter et betydeligt fald i over-

natninger i 2008 og 2009. Dette fald relateres til efterdønningerne fra finanskrisen. Ikke desto mindre

var 2015 et rekordår i forhold til antal registrerede overnatninger i Danmark.

Generelt varierede udviklingen i antal overnatninger fra 2008 til 2015 forholdsvist meget afhængigt

af overnatningsform. Overnatninger på hotel, som er en særligt vigtig overnatningsform i storbyturis-

men samt erhvervs- og mødeturismen, har oplevet kraftig vækst gennem denne periode. For kyst-

og naturturismen er det især positivt, at feriehusovernatninger har genvundet momentum. Feriecen-

terovernatninger er således i 2015 tilbage på samme niveau som i 2008, imens der for overnatninger

i lystbådehavne – såvel som for campingovernatninger – er registreret fald i antal overnatninger.

Som figur 2 viser, er antallet af campingovernatninger således faldet med ca. 10 pct. i perioden.

Denne udvikling er væsentligt ringere end udviklingen for de øvrige overnatningsformer (med undta-

gelse af overnatninger i lystbådehavne). Figuren viser samtidig, at campingpladserne indtil videre

ikke i væsentlig grad har oplevet at få del i den vækst, som dansk turisme generelt har oplevet i 2014

og 2015.

Figur 2.

Udvikling i registrerede overnatninger i Danmark fordelt på overnatningsformer, 2008-2015.

Indeks 2008 = 100.

160

140

120

100

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Hoteller 133

Vandrerhjem 124

Feriehuse 112

Feriecentre 100

Camping 91

Lystbådehavne 80

Kilde: Danmarks Statistik

Anm.: Der er databrud i 2013 i kategorien vandrerhjem. Det skyldes, at kategoriens population er

ændret, og nu opgøres mere retvisende.

Ser man på danske turister alene, er den foretrukne kommercielle overnatningsform camping med

34 pct. af alle danske overnatninger.

Herefter følger hotelovernatninger med 33 pct. og lejede fe-

riehuse med 18 pct. Derimod foregår hele 53 pct. af de udenlandske overnatninger i Danmark i lejede

feriehuse, efterfulgt af hoteller med 27 pct. og camping med 11 pct. Campingpladserne tiltrækker

således ikke i samme grad som de øvrige overnatningstilbud udenlandske turister.

Lav kapacitetsudnyttelse og kort sæson

I perioden fra 2008 til 2015 har campingpladserne haft en forholdsvis stabil kapacitet på omkring

90.000 enheder.

Kapacitetsudnyttelsen har dog været faldende fra 19 pct. i 2008 til 15 pct. i 2015 og ligger aktuelt

markant lavere end for de øvrige overnatningsformer. I 2015 havde hoteller således en kapacitets-

udnyttelse for hele året på 61 pct., feriehuse havde en udlejningsprocent på 47 pct., og feriecentre

Den generelle udvikling i overnatninger fordelt på nationalitet og type uddybes i Det Nationale Turismeforum (2016):

”Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne”.

havde en kapacitetsudnyttelse på 37 pct. Selv i juli, som er campingpladsernes højsæson, var kapa-

citetsudnyttelsen i 2015 kun på 44 pct.

Samtidig er camping i høj grad en sommerferieform, hvor 66 pct. af overnatningerne finder sted i

højsæsonens tre måneder fra juni til august, mens skuldersæsonen i april, maj og september tegner

sig for 26 pct. af overnatningerne. Som figur 3 viser, er kapacitetsudnyttelsen på danske camping-

pladser højest i højsæsonen, idet kapacitetsudnyttelsen dog kun i juli måned overstiger 30 pct. Figu-

ren viser samtidig, at der er en meget begrænset kapacitetsudnyttelse i skuldersæsonen (april, maj

og september) – gennemsnitligt på knap 13 pct. For andre overnatningsformer, fx hoteller og ferie-

centre, ligger kapacitetsudnyttelsen i skuldersæsonen væsentligt højere, på hhv. omkring 50 pct. og

30 pct. Campingbranchen må således karakteriseres som havende en kort sæson sammenlignet

med andre overnatningstilbud.

Figur 3.

Kapacitetsudnyttelse for hoteller, feriehuse og campingpladser 2015, målt i værelser.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Hoteller

Feriehuse

Campingpladser

Kilde: Danmarks Statistik

Anm.: Skuldersæsonen er afmarkeret

Campingpladsernes meget korte sæson hænger naturligt sammen med, at campingturismen er mere

afhængig af vejrforholdene end de øvrige overnatningsformer. Dele af campingbranchen peger så-

ledes også på, at den lave kapacitetsudnyttelse i skuldersæsonen gør det svært at opretholde en

rimelig rentabilitet på investeringer, da det opleves, at investeringer (i bl.a. hytter og indendørs-tilbud)

er nødvendige for at understøtte en øget kapacitetsudnyttelse i de køligere måneder. Derfor efterly-

ses bl.a. mere lempelige regler for campinghytter, der i mindre grad end ”grønne pladser” er af-

hængige af vejrforholdene og derfor kan medvirke til at øge kapaciteten i skuldersæsonen. Målet er

ikke nødvendigvis at opnå samme udnyttelsesgrad som hoteller og feriecentre, hvor vind og vejr

formentlig fortsat vil være en mindre vigtig faktor for turisters valg af overnatningsform, men at forår-

sage et løft i campingpladsernes udnyttelse i de tre skuldermåneder.

Stigende konkurrence og ændret efterspørgsel

Campingpladserne er ifølge flere interessenter vidne til en stadig stigende konkurrence fra andre

erhverv. I landets største campingregion målt på overnatninger – Region Syddanmark – oplever

campingpladserne fx at være i direkte konkurrence med feriehuse og hotelsegmentet, selvom cam-

ping traditionelt har været et selvstændigt segment.

Den mere intense konkurrence skyldes til dels

en mere fleksibel og efterspørgselsstyret prissætning af overnatninger på hoteller og i feriehuse, der

Region Syddanmark (2014): ”Analyse af det syddanske campingerhverv”.

bl.a. er blevet mulig med digitale udbudsplatforme på internettet, hvor særtilbud (”deals”) og overnat-

ningspakker i sidste øjeblik presser priserne ned og dermed nærmer sig priserne ved camping. For

turisterne betyder det flere valgmuligheder inden for samme prisinterval. Og for campingpladserne

betyder det øget konkurrence om kunderne, da flere og flere turister også oplever at have råd til

alternativer til camping.

Den prismæssige udfordring afspejles i en række tendenser ift. turisternes efterspørgselsmønster.

Den ene er, at campingproduktet enten må have en kvalitet, der kan konkurrere med produkterne,

der tilbydes i samme prissegment, fx gennem tilbuds- og rabatordninger, eller prissættes på et ni-

veau, der matcher sammenlignelige alternativer for forbrugerne. Og den anden er, at campingpro-

duktet skal være ledsaget af mere end blot overnatningen i sig selv for at kunne konkurrere med de

øvrige overnatningsformer, hvis campingpladserne vælger at konkurrence på kvalitet frem for pris.

Derudover taler man i branchen om øget efterspørgsel efter

glamping

– en sammentrækning af de

to ord ”glamourøs camping” – som betegnelse for bl.a. nye typer af luksustelte, ofte med øget service,

semifast indretning, elektricitet m.m.

Ifølge en analyse af det syddanske campingerhverv har udviklingen allerede fået flere campingplad-

ser i region Syddanmark til at løfte kvaliteten og tilbyde mere end blot selve overnatningsproduktet,

og rapporten viser, at de campingpladser, der har investeret i at forbedre deres produkt omkring fx

sanitære forhold eller har opgraderet deres kapacitet med mere komfortable campinghytter, oplever

i reglen at være bedre stillet i konkurrencen med andre overnatningsprodukter.

Region Syddanmark (2014): ”Analyse af det syddanske campingerhverv”.

3. SAMMENFATNING AF FORSLAG OG

ØNSKER

Reguleringen af de danske campingpladser kan sammenfattes i seks overordnede styringspara-

metre:

Placering

Dette parameter omfatter reglerne for, hvor og under hvilke betingelser kommunerne kan tillade, at

der oprettes campingpladser. Disse regler findes fortrinsvis i planloven.

Størrelse

Størrelsesparameteret omfatter, foruden kravene til pladsens størrelse og kapacitet, visse dele af

dens relation til omgivelserne, herunder krav til pladsens fysiske afgrænsning. Også disse regler

findes fortrinsvis i planloven, suppleret med regulering i campingreglementet om minimum antal en-

heder.

Enheder

Dette parameter omfatter reglerne for campingpladsens fysiske indretning, herunder hvilke typer en-

heder og konstruktioner der må opstilles på pladsen, hvordan pladsen skal opdeles til forskellige

former for overnatning, samt hvad pladsen kan og skal indeholde. Reguleres i campingreglementet.

Sæson

Dette parameter omfatter regler om, hvornår og under hvilke betingelser campingpladserne kan mod-

tage campister. Sondringerne mellem høj- og vintersæson samt korttids- og langtidscampering er i

den forbindelse af central betydning. Reguleres i campingreglementet.

Brand og hygiejne

Dette parameter omfatter en række forskelligartede sikkerhedsforskrifter. Reguleres i campingregle-

mentet med hjemmel i bl.a. beredskabsloven.

Administration

Det sjette og sidste parameter vedrører en række forskrifter af mere formel karakter, herunder kravet

om tilladelse til udleje/fremleje af arealer til camping, samt administrative krav i forbindelse med for-

udbestilling og brug af campinghytter, samt registrering og identifikation af campingvogne, som ikke

er indregistreret i henhold til færdselsloven. Det er kommunerne, som administrer campingreglemen-

tet, herunder fører tilsyn med campingreglementets overholdelse.

Som en del af undersøgelsen er interessenternes forslag og ønsker til et moderniseret campingreg-

lement indhentet gennem en høring af disse. Nedenfor gives en kortfattet opsummering af de væ-

sentligste ønsker, grupperet efter de 6 styringsparametre. Interessenternes ønsker gennemgås mere

detaljeret i bilag B.

Forslag og ønsker fordelt på styringsparametre

I alt er 18 interessenter blevet hørt i forbindelse med undersøgelsesarbejdet og 15 interessenter har

fremsendt høringssvar. Høringssvarene indeholder en lang række ønsker, som til dels er identiske

eller overlapper væsentligt. Ønskerne er således samlet til i alt 35 ønsker, som er behandlet i under-

søgelsens kapitel 4.

For overblikkets skyld inddeles interessenterne i følgende 5 grupper: Campingbranchen, Øvrig turist-

branche, Autocampere, Grønne organisationer samt Kommuner.

Placering

En stor del af campingbranchen og den øvrige turistbranche ønsker bedre muligheder for om-

dannelse til resorts og modernisering af campingpladser, og at omdannelse tænkes ind i de nye

udviklingsområder, jf. aftalen om modernisering af planloven. En mindre del af campingbranchen

ønsker at fastholde de aktuelle rammer og er imod omdannelse til resorts. Autocamperne ønsker

mindre autocamperpladser og bedre muligheder for at overnatte på p- og rastepladser. Dette er

en del af campingbranchen imod. De grønne organisationer er imod ændring af campingregle-

mentet, men finder i øvrigt, at placering og udvikling af campingpladser skal ske ved planlæg-

ning.

Ud over bedre rammer for at tilbyde flere overnatningsmuligheder ønsker en stor del af cam-

pingbranchen mere lempelige regler for at integrere by og strand samt mulighed for at opstille

midlertidige faciliteter på stranden.

Størrelse

En mindre del af campingbranchen ønsker en lavere nedre og ny øvre grænse for, hvor mange

enheder en campingplads skal og kan indeholde. En anden del af campingbranchen og en enkelt

kommune ønsker at afskaffe det aktuelle minimumskrav, mens parter i den øvrige turistbranche

foreslår, at antallet af udlejningsenheder alene reguleres via planloven.

Autocampere ønsker autocamperpladser undtaget fra gængse størrelseskrav og ønsker en øget

grænse for antal campingenheder, når der er tale om tilladelsesfri bondegårdscampering.

Enheder

De mange ønsker til reguleringen af enheder vedrører to områder:

Campinghytter

Flertallet i både campingbranchen og den øvrige turistbranche ønsker øget campinghyttekapa-

citet til udlejning i form af flere, større og højere campinghytter. Dansk Kyst- og Naturturisme

mener, at kapaciteten bør udvides på steder, der i forvejen bruges i turismeøjemed af hensyn til

bevaring af natur og for at knytte overnatning og oplevelsestilbud tættere sammen. En kommune

ønsker generelt større campinghytter, og en anden kommune ønsker en mere begrænset for-

øgelse af antallet af campinghytter (max 40 %). Omvendt ønsker et mindretal i campingbranchen

en lavere grænse for campinghytters størrelse og ingen ændring i deres antal og andel på cam-

pingpladser.

En stor del af campingbranchen og den øvrige turistbranche ønsker, at man kan opstille mobil-

homes som campinghytter, og at de kan ejes af private. Nogle interessenter tilføjer, at der bør

være begrænset brugsret og krav om udlejning igennem selve campingpladsen. De grønne or-

ganisationer ønsker at bevare reglerne for campinghytter, som de er.

Alternative ferieboligformer

Et flertal af interessenterne ønsker alternative ferieboliger af forskellig art. Der er således fremsat

ønsker om mulighed for at opstille 3-5 sammenbyggede hytter til fx grupper og storfamilier, større

mobile vogne, luksustelte, campingværelser uden serveringskrav og større fleksibilitet i forhold

til selve den fysiske udformning af campinghytter. Der peges også på uklarhed vedrørende de

gældende byggetekniske regler, især til alternativt udformede campinghytter.

En mindre del af begge brancher ønsker desuden friere rammer for at drive simple og nye alter-

native overnatningsfaciliteter, fx shelterpladser og trætophuler.

Enhedspladsens indretning

En stor del af campingbranchen ønsker reglerne om selve enhedspladsens indretning fastholdt,

men efterlyser bedre vejledning om emnet. En lille del af interessenterne ønsker større frihed til

individuelt at indrette enhedspladserne. De grønne organisationer ønsker at fastholde reglerne

for campingenheder.

Sæson

En væsentlig del af campingbranchen og den øvrige turistbranche ønsker en længere sæson,

flere muligheder for vintercampering og større fleksibilitet i forhold til kapacitetskravet til korttids-

campering i højsæsonen. Autocamperne ønsker ingen sæsonbegrænsninger, bortset fra på

særligt attraktive autocamperpladser, der i deres optik generelt bør være døgn- og helårsåbne.

En kommune stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at begrænse mulighederne for vin-

tercampering, og en anden ønsker mulighed for forlænget brug af campinghytter uden for sæ-

sonen. De grønne organisationer ønsker at bevare de aktuelle sæsonregler.

Brand og hygiejne

En lille del af campingbranchen ønsker øgede afstandskrav mellem campingenheder og biler af

hensyn til brandfare, og en enkelt campingplads ønsker krav om, at pladser skal have særlige

tømningsfaciliteter til autocampere. Autocamperne ønsker mulighed for til- og fravalg af hygiej-

nefaciliteter m.m. på raste-, parkerings- og autocamperpladser.

Administration

En stor del af campingbranchen og dele af autocamperne ønsker, at man lemper eller fjerner

kravet om, at der kræves tilladelse til at åbne og drive en campingplads. De grønne organisati-

oner ønsker, at man genetablerer campingreglementsudvalget, og at man bør fastholde det ak-

tuelle campingreglement samt håndtere udvikling og omdannelse af campingpladser via plan-

lægning.

Konkluderende kan interessentgruppernes forslag og ønsker grupperes efter parametre som vist i

figur 4. En mørk farve betyder mange eller omfattende ønsker til ændringer; en lys farve enkelte eller

begrænsede ønsker til ændringer; og hvid ingen ønsker til ændringer. Opdelingen er derved et baro-

meter for interesser: Jo mørkere en kolonne er, desto flere eller større ændringer ønsker gruppen,

og jo lysere en kolonne er, desto færre eller mindre ændringer efterspørger gruppen.

Figur 4.

Forslag og ønsker fordelt på styringsparametre.

Camping-

branchen

Placering

Størrelse

Enheder

Sæson

Brand/hygiejne

Administration

Øvrig

turistbranche

Grønne

organisationer

Autocampere

Kommuner

Farvefordelingen giver således overblik over, i hvor høj grad grupperne ønsker at modernisere cam-

pingreglementet, og hvor de efterspørger flest eller størst ændringer. Farverne er dog ikke ensbety-

dende med konsensus. Som nævnt er der modstridende ønsker, fx vedrørende campinghytter og

bondegårdscampering.

4. VURDERING OG ANBEFALINGER

I dette kapitel vurderes ønsker og forslag til reguleringen af danske campingpladser. I vurderingen er

ønskernes potentiale i forhold til at skabe udvikling for campingbranchen holdt op imod de implice-

rede risici i forhold til de hensyn, der ligger til grund for den gældende regulering, så kapitlets anbe-

falinger så vidt muligt udtrykker en helhedsbetragtning. Som nævnt er vurderingerne udtryk for Er-

hvervsstyrelsens samlede faglige skøn, der søger at afveje alle relevante forhold.

Kapitlet behandler ikke samtlige forslag og ønsker særskilt, eftersom det er skønnet hensigtsmæssigt

for overblikkets skyld at behandle nært beslægtede forslag som ét forslag. Som kapitel 3 viste, ved-

rører de mest omfattende forslag og ønsker de tre styringsparametre størrelse, enheder og sæson.

I praksis vil det dog kræve revision af en række tværgående forhold at behandle de konkrete forslag

til ændringer. Derfor behandler dette kapitel forslagene i følgende emner:



Omdannelse og modernisering af campingpladser

Campinghytter

Alternative ferieboliger

Sæson og ophold

Brand og hygiejne

Forhold for autocampere

Øvrige ønsker

Emnerne vedrører primært ændringer inden for de enkelte styringsparametre som vist i figur 5.

Figur 5.

Emneinddelte forslag og ønsker fordelt på styringsparametre.

Placering

Størrelse

Enheder

Sæson

Brand/hygiejne

Administration

Omdannelse og modernisering af campingpladser

Campinghytter

Alt. ferieboliger

Sæson/ophold

Brand/hygiejne

Forhold for autocampere

Øvrige

Vurdering af initiativer ift. klitfredning og strandbeskyttelseslinjen

Som nævnt ligger ca. 70 pct. af landets 550 campingpladser inden for kystnærhedszonen og ca. 40

pct. ligger helt eller delvist inden for klitfredning og strandbeskyttelseslinjen. For alle de anbefalede

initiativer gælder det, at anden lovgivning også skal overholdes, herunder naturbeskyttelseslov, skov-

lov, m.v.

For alle undersøgelsens anbefalede ændringer til campingreglementet gælder det derfor, at realise-

ring inden for klitfredning og strandbeskyttelseslinjen forudsætter dispensation fra naturbeskyttel-

sesloven. Afhængig af det konkrete projekt og dets omfang, vil der kunne gives dispensation til

nogle, mens andre vil kræve ændring af naturbeskyttelsesloven. Omvendt vil det forhold, at der er

indgået politisk forlig om lempelser af naturbeskyttelsesloven, udvide mulighederne i forhold til den

aktuelle regulering. Da en eventuel dispensation afhænger af en konkret vurdering, er der ikke

grundlag for at opliste, hvilke anbefalinger som forudsætter lovændring, og hvilke som kan forven-

tes at realiseres ved dispensation indenfor den gældende lovgivning.

Generelt kan der forventes bedre muligheder for at udnytte eventuelle lempelser i campingreglemen-

tet for campingpladser placeret 100 – 300 m fra kysten, idet der efter gældende praksis er stærkt

begrænsede muligheder for dispensation fra naturbeskyttelsesloven på arealer som ligger 100 m

eller tættere på kysten. Muligheden for at udnytte eventuelle lempelser vil givetvis være størst for

campingpladser som ligger helt udenfor strandbeskyttelseslinjen.

OMDANNELSE OG MODERNISERING AF CAMPINGPLADSER

Resorts og forsøgsprojekter

De senere år har der været et stigende ønske fra turistbranchen om etablering af ressorts for at

kunne kombinere differentierede overnatningsmuligheder med bespisning og oplevelses- og aktivi-

tetsmuligheder og servicefaciliteter m.m. Det gælder også på campingområdet. Forsøgsordningen

for kyst- og naturturisme afdækkede i 2015 ligeledes ønsker om etablering af resorts med flere for-

skellige overnatnings- og aktivitetsmuligheder.

Hovedparten af campingbranchen og dele af turistbranchen ønsker mulighed for, at udvalgte cam-

pingpladser omdannes til resorts. Dansk Kyst- og Naturturisme foreslår, at man overvejer muligheden

for at afvikle og omdanne enkelte campingpladser til andre former for overnatning. Forslaget er be-

grundet i, at der er overkapacitet af campingudbud nogle steder i landet, og derfor bør man ifølge

organisationen tænke campingpladser med, når man udpeger udviklingsområder i kystnærhedszo-

nen. En mindre del af campingbranchen er imidlertid imod udviklingen til resorts, og de grønne orga-

nisationer mener, det alene skal ske via planlægning og ikke via campingreglementet.

Omdannelse efter gældende regler

Allerede i dag giver planloven kommunerne muligheder for at skabe rammerne for omdannelse af

campingpladser til resorts med en lang række faciliteter. Generelt gælder dog for hele landet, at nye

ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og

fritidsbebyggelser.

Mulighederne gælder således særligt campingpladser i tilknytning hertil.

Sådanne resorts kan fx omdanne hele eller dele af en campingplads til hotel med eller uden fritlig-

gende hotelhuse og -hytter, herunder alternative ferieboligformer såsom hobbit- og trætophuler, ak-

tiviteter såsom lystbådehavn, badeland og andre sportsfaciliteter og herunder eventuelt bibeholde en

mindre campingplads med moderne campinghytter. Disse hytter kan være både traditionelle og efter

omstændighederne visse alternativt udformende campinghytter, fx mobilhomes, hobbithuler og luk-

susshelters. Desuden kan der være mulighed for diverse aktiviteter, fx wellness- og sportsfaciliteter.

Det er en forudsætning, at planloven og anden lovgivning muliggør den ønskede omdannelse.

Ovennævnte muligheder gælder også i kystnærhedszonen, hvis det omdannede anlæg lokaliseres

efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunen

og i forbindelse med eksisterende

bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser,

og under forudsætning af tilladelse efter anden

lovgivning. Hovedindholdet i kommunernes turistpolitiske overvejelser er som udgangspunkt en stra-

tegi for turismeudviklingen og en realistisk udbygningsplan for turismen inden for turistoplandet. Over-

vejelserne kan tage udgangspunkt i de nationale, regionale og lokale vurderinger af turistudviklingen

i de eksisterende ferieområder. Hermed sikres det, at projektet passer ind i de visioner, kommunal-

bestyrelsen har for den fremtidige turismeplanlægning.

Jf. Oversigt over statslige interesser pkt. 1.6.2.

Jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 4 og ”Vejledning om planlægning i kystområderne, december 1995, s. 20, samt ”Inspi-

ration til planlægning i kystnærhedszonen, Eksempelsamling”, december 2010, s 42.

Jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4.

Efter planloven skelnes der mellem campingpladser og øvrige ferie- og fritidsanlæg. Der gives mere

lempelige rammer for placering af campingpladser, som efter omstændighederne kan placeres i det

åbne land. Etablering af feriecentre o.l., med faciliteter som ikke kan rummes indenfor campingreg-

lementet, betragtes som byudvikling, og skal følgelig placeres i tilknytning til eksisterende bymæssig

bebyggelse. Det vil således ikke efter planloven være muligt at omdanne eksisterende campingplad-

ser til resorts, medmindre campingpladsen ligger i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse.

Det kan som udgangspunkt heller ikke lade sig gøre at omdanne en campingplads i kystnærhedszo-

nen til et sommerhusområde, da man dermed vil omgå planlovens forbud mod nye sommerhusom-

råder. Omdannelse til sommerhuse kan dog ske, hvis campingpladsen ligger i et eksisterende som-

merhusområde, eller campingpladsen indgår i den foreslåede ordning for omplacering og udlæg af

nye sommerhusområder efter det aktuelt fremsatte lovforslag til ændring af planloven, jf. aftalen om

modernisering af planloven. Sidstnævnte mulighed omfatter også hovedstadsområdet, hvor Finger-

plan 2013 (Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning)

regulerer planlægning af nye

sommerhusområder.

Overordnet skal kommunens planlægning ved omdannelse af campingpladser til resorts eller lig-

nende opfylde betingelserne i planloven, sommerhusloven og campingreglement samt sikre, at man

overholder eventuel anden lovgivning, fx strandbeskyttelseslinjen og Natura 2000-områder, jf. natur-

beskyttelsesloven eller skovloven.

I relation til sommerhusloven og campingreglementet betyder det, at det kun er muligt at fravige de

fysiske krav til campingpladser, når det er særskilt hjemlet i campingreglementet. Fx kan kravet om

minimum 100 campingenheder fraviges under ganske særlige omstændigheder. Det vil også kunne

ske i kystnærhedszonen, hvis en kommune planlægger for ferie- og fritidsanlæg ud fra sammenhæn-

gende turistpolitiske overvejelser. Desuden gælder campingreglementet ikke for campingpladser, der

kan omdannes til andre typer ferie- og fritidsformål, fx til hotel eller både hotel og en mindre camping-

plads med færre enheder og flere bespisnings- og aktivitetsmuligheder. Dog kan de fysiske krav til

bl.a. campinghytters antal, andel og størrelse ikke fraviges på en eventuel tilbageværende del af en

campingplads, der er delvist omdannet til andre formål, medmindre der er tale om et forsøg efter

planlovens forsøgsordning.

Omdannelse i forbindelse med forsøgsordning efter planlovsforslaget

Af aftalen om

’Danmark i bedre balance'

fra juni 2016 fremgår det, at: ”Der

gennemføres i 2016/17

en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære reservationer til ferie- og fritidsanlæg […]. På bag-

grund af [oprydningen i ferie- og fritidsreservationer] etableres der mulighed for en ny forsøgsordning

for kyst- og naturturisme […] Aftaleparterne vil efter oprydningen tage stilling til antallet af potentielle

nye forsøgsprojekter (Mellem 0 og 15), idet ophævelsen af uaktuelle reservationer […] skal have et

væsentligt større omfang end de nye forsøgsprojekter. Igangsættelse af nye potentielle forsøgspro-

jekter kræver enighed i forligskredsen.”

Den nye forsøgsordning i det aktuelle lovforslag til ændring af planloven indebærer en justering af

campingreglementet, som gør det muligt at dispensere fra flere regler i campingreglementet i forbin-

delse med kommunernes planlægning for projekter tilladt efter forsøgsordningen, herunder dispen-

sere fra campingreglementets fysiske krav til campingpladser og -hytter, dvs. bestemmelser om mi-

nimum antal campingenheder, kvote/antal, størrelse og højde for campinghytter,

når der er tale om

større ferieprojekter uden for strandbeskyttelseslinjen. Eksisterende campingpladser kan også opnå

dispensation indenfor strandbeskyttelseslinjen. Muligheden for at dispensere fra campingreglemen-

tet i forbindelse med forsøgsordningen udmøntes med en bestemmelse, der bemyndiger erhvervs-

ministeren til at tillade fravigelse af fysiske krav i campingreglementet til campingpladser og cam-

pinghytter, og anvendelse af bemyndigelsen vil i overensstemmelse med aftalen om

’Danmark i

Bekendtgørelse 2013-09-08 nr. 1037 om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2013).

Jf. campingreglementet § 2, stk. 2 og § 10, stk. 2, 3 og 4.

bedre balance’

kræve enighed i forligskredsen bag aftalen. Ansøgninger, der indeholder projekter,

som alene eller primært består af flere eller større campinghytter, vil ikke falde inden for ordningen.

Omdannelse i udviklingsområder efter planlovsforslaget

Det aktuelle planlovsforslag giver også kommunerne mulighed for at udpege udviklingsområder in-

den for kystnærhedszonen, hvor der vil kunne gives større adgang til at planlægge for byudvikling og

give tilladelse til anlæg. Udviklingsområderne skal ligge uden for områder med særlige landskabs-,

natur- eller miljøinteresser og vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten. Nogle

steder – fx omkring byer og på de små og mellemstore øer – vil udviklingsområderne også kunne

ligge tæt ved kysten, hvis der her ellers ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser. Udvik-

lingsområder udpeges i landsplandirektiv af erhvervsministeren efter ansøgning fra kommunerne.

Kommunerne kan efterfølgende planlægge for udviklingsområderne, herunder eventuelt for udlæg af

nye campingpladser samt omdannelse eller udvidelse af eksisterende campingpladser.

Ferie- og fritidsanlæg skal også i udviklingsområder lokaliseres efter sammenhængende turistpoliti-

ske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyg-

gelser. Desuden skal kommunerne i planlægningen sikre og udbygge offentlighedens adgang til ky-

sten.

Kort sagt er der i dag gode muligheder for omdannelse, og det aktuelle planlovsforslag tilføjer endnu

flere.

Vurdering

Omdannelse af udvalgte eksisterende campingpladser, fx 15-20 større pladser, vurderes at have et

væsentligt potentiale. Et bedre og mere varieret produkt vil kunne appellere til flere forskellige seg-

menter og turister og vil dermed være til glæde for lokalsamfund samt gavne konkurrenceevnen.

Foruden direkte effekter på turistbranchen kan omdannelser også skabe positive synergieffekter på

hele udviklingsområdet.

Omdannelse af campingpladser er også forbundet med visse risici. Det drejer sig navnlig om udvik-

ling til sommerhuslignende områder, helårsbeboelse eller bymæssig bebyggelse i øvrigt i takt med

at campingpladserne får flere og bedre overnatningsfaciliteter. Afhængig af omdannelsens omfang

og karakter, kan nogle pladser desuden miste deres attraktionsværdi for dele af campingsegmentet.

En generel lempelse af mulighederne for omdannelse af campingpladser vil indebære risiko for, at

campingpladser etableres indenfor planlovens rammer, med henblik på efterfølgende omdannelse til

andre formål, som planloven ellers ville være til hinder for, samt deraf følgende pres på arealressour-

cen, Således vil øgede muligheder for omdannelse af campingpladser generelt, kunne medføre om-

gåelse af hensynene bag såvel planloven som sommerhusloven.

Derfor er det vigtigt, at kommuner og campingpladsejere kender de muligheder, der allerede findes,

og at kommunerne laver en samlet planlægning ud fra sammenhængende turistpolitiske overvejel-

ser. Det gælder også mulighederne for at fravige campingreglementets krav om mindst 100 enheder,

og kravet om, at pladserne skal være åbne for alle typer campister.

De mange ønsker på området tyder på, at ikke alle kender til mulighederne for omdannelse. Der er

således et væsentligt potentiale i at uddybe vejledningen til campingreglementet, så de eksisterende

muligheder for omdannelse fremstår klarere.

Af det aktuelle planlovsforslag fremgår det, at der påtænkes udsendt vejledning om udviklingsområ-

der og faktaark om muligheden for udlæg af nye sommerhusområder. Endvidere giver planlovsfor-

Ordningens omfang beskrives i aftalen om et ’Danmark i bedre balance’ fra juni 2016 samt i udkast til forslag til Lov

om ændring af lov om planlægning, der har været sendt i høring.

slaget mulighed for at omdanne mindre attraktive campingpladser i kystnærhedszonen til sommer-

husområder. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at uddybe de nye muligheder, der følger af plan-

lovsforslaget i en revideret vejledning. Vejledningen bør også vejlede om de begrænsninger, der

affødes af reglerne for beskyttede biotoper, Natura 2000-områder og påvirkning heraf og bilag IV-

arter m.v. Behovet for bedre vejledning er derfor stort i alle tilfælde.

Anbefaling

Det anbefales, at vejledningen til campingreglementet udbygges med en beskrivelse af de generelle

muligheder for omdannelse både inden for og uden for kystnærhedszonen og i hovedstadsområdet,

samt af de nye muligheder, der følger af det aktuelle planlovsforslag.

Modernisering

Udviklingen mod mangfoldighed på campingpladserne gælder ikke alene omdannelse til resorts. Det

gælder også udviklingen mere generelt på pladserne, idet der de senere år har været et stigende

ønske fra en stor del af campingbranchen om at kunne tilbyde flere forskellige slags overnatnings-

former, oplevelser og aktiviteter på campingpladserne.

En mindre del af branchen forholder sig skeptisk til denne udvikling. Her ønsker man i stedet, at

camping forbliver en alternativ, anderledes og billigere ferieform med en nedre grænse for, hvad der

kan tælle som camping, og som derfor – ifølge fortalerne – bør være undtaget fra campingreglemen-

tet. Tilsvarende mener man, at der er brug for at indføre en øvre grænse for, hvad der er overhovedet

kan siges at udgøre camping og dermed reguleres via begrebet ”campingplads”. De grønne organi-

sationer ønsker at bevare de nuværende regler.

Modernisering efter gældende regler

Der er allerede i dag adskillige muligheder for at arbejde med modernisering af campingpladsers

tilbud indenfor rammerne af campingreglementet. Kommunerne kan regulere størrelse, omfang, ka-

rakter og faciliteter på en campingplads under respekt for de særlige krav til planlægningen i kyst-

nærhedszonen og rammerne i campingreglementet og anden lovgivning. Det kan være planlægning

for byggeri til en restaurant, bade- og aktivitetsbygninger og aktivitetsområder for børn samt andre

aktiviteter, fx temabaserede køkken- og spisefaciliteter.

Kommunerne har ligeledes værktøjer til at imødekomme ønskerne om udvikling i retning af mere

basal og grøn camping. Kommunerne kan altså selv skabe rammerne for at øge udbuddet og varia-

tionen af campingmuligheder ved planlægning. Mulighederne øges yderligere, hvis man følger denne

undersøgelses anbefalinger om at give mulighed for at opføre større og flere campinghytter på cam-

pingpladserne herunder alternative ferieboligformer, jf. nedenfor.

Først og fremmest giver campingreglementet mulighed for at opstille op til 20 pct. hytter, camping-

vogne og telte til udlejning ud over campisternes egne enheder. Alt efter omstændighederne kan

mobilhomes og visse alternative ferieboligformer også opstilles efter reglerne for campinghytter.

Campingreglementet tillader imidlertid ikke, at campister opstiller store eller permanente vogne, og

campingvogne større end 25 m

må højst opstilles 4 uger årligt.

Interessenternes tilkendegivelser indikerer imidlertid, at der ikke er tilstrækkeligt kendskab til de ek-

sisterende muligheder for modernisering af campingpladser.

Vurdering

De eksisterende muligheder for modernisering rummer et væsentligt potentiale, idet campingplad-

serne har mulighed for at tilbyde et mere varieret produkt til kunderne inden for rammerne af cam-

pingreglementet. Afhængig af moderniseringens omfang og karakter kan campingpladsen dog i et

vist omfang ændre karakter og miste sin attraktionsværdi for dele af kundegruppen.

Anbefaling

Det anbefales, at vejledningen til campingreglementet udbygges med en beskrivelse af de generelle

muligheder for modernisering både inden for og uden for kystnærhedszonen og i hovedstadsområ-

det, samt af de nye muligheder, der følger af det aktuelle planlovsforslag om nye udviklingsområder.

Campingparker

En stor del af campingbranchen ønsker, at man gør det muligt at omdanne et mindre antal camping-

pladser til såkaldte camping- eller vognparker. Det vil sige et areal, hvor der mod betaling stationært

er opstillet primært campingvogne til ejerens brug i fritiden. Flere af de hørte parter peger på, at en

håndfuld campingpladser mangler udviklingsmuligheder, da de ligger mindre attraktivt og langt over-

vejende har de samme gæster år efter år – og altså ganske få eller ingen egentlige turister. De grønne

organisationer ønsker de gældende regler opretholdt.

Som reglerne er i dag, forbyder campingreglementet, at man opstiller store eller permanente vogne

på en campingplads. Formålet er at hindre udvikling til sommerhuslignende områder eller helårsbe-

boelse. Campingparker reguleres imidlertid ikke af campingreglementet, men af sommerhuslovens

bestemmelser om udlejning af arealer, hvor man kan opstille ferieboliger, fx permanente camping-

vogne. Hertil kræves tilladelse, der sorterer under Erhvervsstyrelsen, dvs. ikke kommunerne som ved

ordinær campering på campingpladser. Styrelsens praksis er restriktiv, og som altovervejende ho-

vedregel gives der ikke tilladelse. Det skyldes, at private store eller permanente vogne på lejet grund,

herunder mobilhomes, sidestilles med sommerhuse på lejet grund.

Vurdering

Ved at give campister lov til stationært at opstille campingvogne i campingparker kan man potentielt

sikre parkejernes indtægtsgrundlag. Det vil gavne den pågældende del af branchen, fastliggere og

lokalsamfund. Den begrænsede mulighed for omdannelse, der efterspørges, vil formentlig betyde

meget for de involverede, da der som nævnt er tale om campingpladser med få øvrige indtægtskilder

og udviklingsmuligheder.

Set i et kommercielt perspektiv, er der imidlertid ikke væsentlige muligheder for udvikling af turismen

i fastligger-segmentet, da disse ifølge campingpladserne typisk har lavere forbrug end øvrige turister,

samt sænker kapacitetsudnyttelsen, idet deres plads ikke kan lejes ud til øvrige campister, når de

ikke bruger den. Samtidig involverer hel såvel som delvis omdannelse til campingparker adskillige

væsentlige risici. Forslagene vil betyde, at de pågældende arealer reelt udvikler sig til sommerhus-

lignende områder, hvilket er problematisk, uanset hvor i landet det måtte ske. Hvis man alligevel

tillader disse omdannelser, vil det efter omstændighederne kunne betyde, at alle kan opstille sådanne

vogne på lejet grund. Det vil kunne skabe et markant øget pres på Danmarks rekreative arealer i strid

med hensynene bag sommerhusloven samt planlovens forbud mod udlæg af nye sommerhusområ-

der.

Derudover vil forslagene kunne medføre, at der mangler kapacitet til korttidsturister i højsæsonen,

idet fastliggere relativt set vil kunne lægge beslag på en større andel af kapaciteten. Hvis der opstår

en situation, hvor det som regulær campist er svært at finde et ledigt sted at campere – især i høj-

sæsonen – vil det kunne give turister en dårlig oplevelse og medføre en forringelse af kapaciteten i

det danske turismeerhverv, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i en situation, hvor der forventes væsent-

ligt flere turister i de kommende år. Stationær opstilling af campingvogne m.v. indebærer tillige en

risiko for, at disse anvendes til helårsbeboelse samt – i yderste konsekvens – en egentlig forslumning

af campingpladsen. Ud over den direkte negative turismeeffekt kan det også skade Danmarks om-

dømme som et nemt og tilgængeligt sted at holde campingferie af høj kvalitet.

Forslaget vil også kunne medføre, at de fastliggere og indehavere af campingparker, som kommu-

nerne allerede har afviklet i overensstemmelse med campingreglementets krav herom, vil kunne op-

leve, at andre campingparker alligevel får lov til at bestå. Det kan krænke retsfølelsen, at camping-

parker, der burde være ophørt, ender med at kunne fortsætte på bedre vilkår end tilsvarende for de

campingparker, der har ladet sig afvikle.

Da forslaget på en række punkter strider mod hensynene bag den gældende regulering, kan det

hverken anbefales at tillade hel eller delvis omdannelse til campingparker/vognparker.

Anbefaling

Det anbefales, at de nuværende regler fastholdes ift. omdannelse af campingpladser til campingpar-

ker.

Integration af by og strand

En stor del af campingbranchen ønsker muligheder for at integrere by og strand, fx ved at kunne

opføre restauranter, caféer, småbutikker, klubhuse o.l. i eller ved stranden. Ønsket bunder bl.a. i, at

det danske sommervejr som regel er ustabilt. For at undgå, at strandene opleves som ensomme og

tomme, ønskes bedre muligheder for at koble flere indendørsaktiviteter sammen med strandarealer,

for dermed at kunne tilbyde mulighed for at veksle mellem indendørs- og udendørsaktiviteter. En

anden del af branchen argumenterer for, at man bør fastholde camping som en alternativ og billigere

ferieform, og at man bør indkapsle camping med en øvre og nedre grænse for, hvad kan kaldes en

campingplads. De grønne organisationer ønsker gældende regler fastholdt.

Campingreglementet regulerer ikke rammerne for at indfri de pågældende ønsker. For størstedelens

vedkommende defineres sådanne rammer i stedet af planloven og den heraf affødte planlægning

samt bl.a. den del af naturbeskyttelsesloven, der handler om klitfredning og strandbeskyttelse. Som

udgangspunkt kan man således allerede i dag planlægge for bebyggelse, anlæg og brug af arealer i

kystnærhedszonen og den kystnære del af byzoner inden for rammerne af planloven. Det er en for-

udsætning, at planlægningen opfylder kravene til planlægning i kystnærhedszonen, og realisering

forudsætter, at der kan opnås tilladelse også efter anden lovgivning, såsom bestemmelserne om

klitfredning og strandbeskyttelseslinjen.

Praksis efter naturbeskyttelsesloven er restriktiv. Derfor er det generelt vanskeligt at integrere by og

strand – ikke mindst, når det drejer sig om ønsker fra private aktører, fx campingpladsejere.

Som tidligere nævnt muliggør aftalen om

’Danmark i bedre balance’

og det aktuelle lovforslag til

ændring af planloven en ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme, betinget af en oprydning i ikke-

aktuelle arealreservationer til ferie- og fritidsformål og enighed om igangsættelse af potentielle nye

forsøgsprojekter i forligskredsen. Såfremt den nye mulighed for en forsøgsordning udnyttes, rummer

ordningen mulighed for at tillade planlægning for projekter, der integrerer by og strand.

I projekterne

vil man for eksisterende campingpladser kunne fravige de sædvanlige regler for planlægning i kyst-

nærhedszonen, lige som der kan gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens regler om klitfred-

ning og bygge- og beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen.

Anbefaling

Forslaget kan ikke imødekommes ved ændring af campingreglementet, men vil kræve ændring af

naturbeskyttelsesloven. Projekter, der inkluderer integration mellem by og strand, kan realiseres på

forsøgsbasis, i regi af ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme, idet igangsættelse af potentielle

nye forsøgsprojekter kræver enighed i forligskredsen.

Midlertidige faciliteter på stranden

En stor del af campingbranchen ønsker at kunne opstille midlertidige faciliteter på stranden, fx udlej-

ningssolstole, kajakudlejning og til bespisning. Et mindretal i branchen er imod forslaget, og de

grønne organisationer argumenterer for at beholde de nuværende regler.

Jf. planlovforslagets forslag til ny § 4 a i planloven og ny § 65 a i naturbeskyttelsesloven.

Giver man generelt campingpladser lov til at opstille midlertidige faciliteter på stranden, vil det være

til glæde for mange campister på de kystnære campingpladser og vil som sådan udgøre et potentiale.

Ikke alle campister og andre turister ønsker imidlertid den slags forhold, og for nogle segmenter er

der risiko for, at effekten kan blive mindre positiv – idet det dog er vanskeligt at estimere, i hvilket

omfang det segment i så fald vil afstå fra at campere. Grundlæggende skal de eventuelle negative

effekter for dette segment dog holdes op imod campingpladsernes potentielle meromsætning fra øv-

rige kundegrupper, der rent faktisk ønsker bedre og flere faciliteter på strandene.

Opstilling af de ønskede faciliteter på stranden reguleres ikke af campingreglementet, men til dels af

planloven og primært af naturbeskyttelsesloven og eventuel anden lovgivning, fx kystbeskyttelseslo-

ven.

Det førstenævnte regelsæt regulerer faciliteterne, hvis de anvendes midlertidigt i mere end 6 uger

om året eller tilbagevendende faciliteter af kortere varighed, som fx årlige markeder o.l. – typisk ved

landzonetilladelser. Kommunen kan også vælge at planlægge for sådanne midlertidige anlæg og

brug af arealer i kystnærhedszonen – dvs. fx stranden og kystnære dele af byzoner – under respekt

for planlovens bestemmelser for planlægning i kystnærhedszonen. Og under alle omstændigheder

under forudsætning af, at arealerne ikke er omfattet af klitfredning eller strandbeskyttelseslinje, eller

at man kan opnå dispensation.

Af naturbeskyttelsesloven følger en række begrænsninger relateret til klitfredning og strandbeskyt-

telse samt hensynet til beskyttet natur og landskab samt beskyttede arter. Efter naturbeskyttelseslo-

ven er endvidere bl.a. strande, udyrkede arealer og klitfredede arealer – både offentlige og privat-

ejede arealer – åbne for offentlighedens færdsel og ophold i overensstemmelse med nærmere regler

herom. Efter loven er det ikke tilladt at forhindre eller vanskeliggøre offentlighedens adgang til

strande. Kystdirektoratet fører tilsyn med overholdelsen af reglerne om klitfredning og strandbeskyt-

telse, og kan dispensere herfra.

Som nævnt er praksis efter naturbeskyttelsesloven i øvrigt restriktiv. Det betyder, at det i realiteten

er vanskeligt at etablere midlertidige anlæg på stranden som ønsket, særligt når det handler om

private aktører som campingpladser. Det er dog muligt at få dispensation til en til lejlighedsvis afhol-

delse af særlige arrangementer, fx cirkus, koncert eller teltlejr på et offentligt ejet areal.

Anlæg, der ønskes placeret på søterritoriet i få uger en enkelt gang, vil Kystdirektoratet kunne vurdere

til ikke at kræve en tilladelse. Hvis anlægget fx ønskes placeret på søterritoriet 2 uger hver sommer-

ferie, så anses det for at være et fast anlæg, som skal have en tilladelse efter reglerne om anlæg på

søterritoriet.

Af aftalen om et

’Danmark i bedre balance’

fremgår det, at strandbeskyttelsesreglerne justeres, så

eksisterende turismevirksomheder kan søge om dispensation til at opføre mindre anlæg på deres

ejendom i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, fx en pavillon, en tennisbane o.l. Turismevirk-

somheder vil også kunne søge om dispensation til at opstille faciliteter til brug for frilufts- og ferieak-

tiviteter, som opføres uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. De nærmere regler herom skal

fastsættes af aftaleparterne på baggrund af en nærmere undersøgelse. Denne undersøgelse er ak-

tuelt under udarbejdelse og vil blive forelagt aftaleparterne primo 2017. Herefter vil der blive udarbej-

det bestemmelser om opstilling af faciliteter uden tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Ønsket kan således ikke imødekommes ved ændring af campingreglementet, men er derimod alle-

rede imødekommet – på forsøgsbasis – ved planlovsforliget fra juni 2016 og de aktuelle forslag til

ændring af planloven og naturbeskyttelsesloven.

Anbefaling

Forslaget kræver ændring af naturbeskyttelsesloven, og imødekommes til en hvis grad med de i

aftalen om et

’Danmark i bedre balance’

aftalte justeringer af naturbeskyttelsesloven, idet endelig

udmøntning heraf skal fastsættes af aftaleparterne på baggrund af en nærmere undersøgelse.

Individuel indretning af enhedspladser

Campingbranchen ønsker overvejende at fastholde og uddybe reglerne for at indrette enhedsplad-

ser. Ønsket bunder i, at man fra flere sider har svært ved at forstå, hvad der konkret kan tillades på

de enkelte enhedspladser. Et mindretal af branchen ønsker helt at afskaffe reglerne for enhedsplad-

ser, så ejerne af campingpladsen samt campister – især fastliggere – selv kan bestemme, hvordan

de vil indrette og udfylde deres plads, fx med stakitter, terrasser, beplantning og flytbare fliser i for-

telte. Modsat foreslår de grønne organisationer, at man fastholder de gældende regler.

En enhedsplads er den plads, som en campingplads udlejer til hver enkelt campingenhed, dvs. det

lille område, hvorpå fx en campingvogn står. Campingreglementet fastslår, at man ikke må opføre

bygninger eller opstille fritstående antenner, flagstænger eller andre faste konstruktioner på enheds-

pladsen, og at campister ikke må disponere over pladsen på en måde, så den får et permanent

individuelt præg. Campingreglementet kræver også, at pladsen skal indrettes, så campingvogne m.v.

til enhver tid kan køres til og fra den. Det er ikke nærmere uddybet i vejledningen, hvordan det skal

foregå i praksis.

Vurdering

Reglerne for enhedspladser skal forhindre, at campingpladser mod hensigten kan udvikle sig til som-

merhuslignende områder eller helårsbeboelse. Samtidig hænger reglerne sammen med kravene til

vinteropbevaring af campingvogne m.v. i vintersæsonen. Endelig spiller hensynet til brandsikkerhed

ind.

Der findes et potentiale ift. fastligger-segmentet ved at give friere rammer for, at campingpladsejere

og campister selv kan bestemme, hvordan de vil indrette deres enhedspladser. Fastliggere vil få

bedre forhold, og det vil for nogles vedkommende også give et billigere alternativ til at købe eget

sommer- eller kolonihavehus. Desuden vil det kunne give en højere kapacitetsudnyttelse på cam-

pingpladser i skulder- og ydersæsonen. Imidlertid er turismepotentialet i fastligger-segmentet forhold-

vist begrænset, jf. ovenfor. Herudover omfatter risiciene mere besværlig til- og frakørsel fra enheds-

pladser samt øget brandfare.

På denne baggrund frarådes det at lempe reglerne for indretning af enhedspladser.

Anbefaling

Det anbefales, at de nuværende regler omkring indretning af enhedspladser fastholdes, og at vejled-

ningen til campingreglementet uddybes angående de eksisterende muligheder for indretning af en-

hedspladser.

Den samlede vurdering af ønskerne til at omdanne og modernisere campingpladser fremgår af denne

tabel.

Ønske

Aktuelt

Ændring

Anbefales: Vejledningen til campingreglementet

udbygges med en beskrivelse af de generelle

muligheder for omdannelse, samt af de nye mu-

ligheder efter en vedtagelse af det aktuelle

planlovsforslag.

Anbefales: Vejledningen til campingreglementet

udbygges med en beskrivelse af de generelle

muligheder for modernisering, samt af de nye

muligheder efter en vedtagelse af det aktuelle

planlovsforslag.

Omdannelse af camping-

pladser til resorts

Muligt også i kystnærhedszonen*

Modernisering af cam-

pingpladser

Muligt også i kystnærhedszonen*

Omdanne udvalgte cam-

pingpladser til camping-

/vognparker

Opstilling af store eller permanente

vogne kræver tilladelse efter sommer-

husloven – praksis er restriktiv

Det anbefales af de nuværende regler fasthol-

des.

Integrere by og strand

Begrænsede muligheder i naturbe-

skyttelseslov og primært for offentlige

anlæg

Reguleres i naturbeskyttelsesloven og ikke i

campingreglementet. Ønsket kan imødekom-

mes på forsøgsbasis i ny forsøgsordning for

kyst- og naturturisme.

Reguleres i naturbeskyttelsesloven og ikke i

campingreglementet. Ønsket imødekommes til

en hvis grad med de aftalte justering af naturbe-

skyttelsesloven.

Midlertidige faciliteter på

stranden

Begrænsede muligheder i naturbe-

skyttelseslov og primært for offentlige

anlæg

Mulighed for individuel

indretning af enhedsplad-

ser

Forbud mod konstruktioner og perma-

nent individuel indretning

Det anbefales af de nuværende regler fasthol-

des.

Vejledningen til campingreglementet uddybes

om eksisterende muligheder for indretning.

* Under respekt for planloven, sommerhusloven og anden lovgivning såsom naturbeskyttelsesloven og skovloven m.m.

CAMPINGHYTTER

Der er et bredt ønske fra flere interessentgrupper om, at campingpladser får bedre muligheder for at

opstille flere og større campinghytter. Mens der generelt er en lav kapacitetsudnyttelse på camping-

pladser, er udnyttelsen af campinghytter ifølge branchen typisk ganske høj, særligt i højsæsonen på

attraktive placeringer. Det kan antyde, at efterspørgslen her overstiger udbuddet. Flere og bedre

campinghytter kan endvidere medvirke til at forlænge campingsæsonen, da campingproduktet der-

med bliver mindre afhængigt af vejret og dermed evt. også understøtter øgede investeringer.

Sommerhusloven og campingreglementet indeholder en række regler for campinghytter. Reglerne

er lavet for at sikre, at turister har bedst mulig adgang til at benytte campingpladsernes faciliteter, og

for at bevare campingpladsernes særlige karakter, så der sikres et alsidigt udbud af ferie- og over-

natningstilbud og hensynet til klart at kunne sondre mellem campingpladser og sommerhusområder

samt helårsboliger sikres. Det gælder fx krav om tæt placering, så arealforbruget ikke bliver større

end nødvendigt, maksimalstørrelse af campinghytter, regler for brug og forudbestilling m.m. samt en

kvote og et loft over antal campinghytter, der skal sikre plads til andre typer campister. Og alt andet

lige vil risikoen for sommerhuslignende anvendelse eller helårsbeboelse blive større, jo større og jo

mere komfortable campinghytterne bliver. Reglerne hindrer også individuelt ejede campinghytter. Det

vil sige, at en enkelt bruger ikke kan anvende en campinghytte, så den i praksis bliver brugt som et

privat sommerhus eller en privat helårsbolig.

Det er kommunerne, som kan give campingpladser tilladelse til at opstille campinghytter. Med de

nuværende regler kan kommunerne tillade, at campingpladserne opstiller et antal campinghytter,

som udgør op til 20 pct. af campingenhederne på en plads. Det er dog maksimalt tilladt at give tilla-

delse til 60 campinghytter pr. campingplads. De to grænser udgør ikke lovfæstede rettigheder for

ejerne af campingpladser. Den enkelte kommune kan med andre ord efter en konkret vurdering fast-

sætte en lavere kvote end ovennævnte, fx ud fra landskabelige hensyn eller ud fra en vurdering af

behovet. Hvis en campingplads opstiller telte, shelters og lignende, der i størrelse og udstyr minder

om campinghytter eller -vogne, så indgår de i kvoten.

Aktuelt må hytter være op til 4 m høje og op til 30 m

store, når de ligger inden for klitfredning og

strandbeskyttelseslinjen. Alle sådanne campinghytter kræver en dispensation fra naturbeskyttelses-

loven. Øvrige campinghytter, som ikke ligger inden for klitfredning og strandbeskyttelseslinjen, må

højst være 35 m

store.

En campinghytte defineres i sommerhusloven som en mindre beboelsesenhed, som ikke udgør en

selvstændig ejendom, til udlejning eller udlån til ferieformål på en campingplads. Dermed er der en

klar adskillelse fra et traditionelt sommerhus, idet hytten således ikke kan anvendes til ejers egen

brug eller til helårsbeboelse. Hytterne kan indeholde mulighed for overnatning og ophold, herunder

fx køkken og bad. Det er uden betydning, om campinghytten er flytbar eller ej.

Selve begrebet ”campinghytte” omfatter altså både den campinghytte, der rent bygningsmæssigt

minder om et lille moderne sommerhus, og små mere primitive ferieboliger uden bad og køkken, fx

shelter-lignende opholdskonstruktioner. Begrebet omfatter dog ikke campingvogne, fortelte og andre

transportable konstruktioner som campingbiler og autocampere. Desuden forbyder campingregle-

mentet opstilling af permanente eller store vogne og begrænser langtidsudlejning til campingvogne

over 25 m

. Det beror ifølge vejledningen til campingreglementet på kommunernes konkrete vurde-

ringer, om man kan tillade mobilhomes opstillet som campinghytter.

Det er hverken muligt at udstykke eller udmatrikulere campinghytter, og reglerne definerer en grænse

for, hvor lang tid den samme campist kan leje en campinghytte. Derved forhindrer reglerne, at andre

end campingpladsejeren eller forpagteren kan opstille campinghytter. Det skyldes, at man har ønsket

at forhindre, at campingpladser kan udvikle sig til helårsbeboelse eller sommerhuslignende områder.

Større og højere hytter

Som nævnt er der et relativt bredt ønske fra branchen om bedre muligheder for at opstille mere

attraktive og tidssvarende campinghytter. Flere interessenter henviser til, at flere og flere turister ef-

terspørger større campinghytter, hvad der afspejles i følgende forslag fra branchen:



Campingrådet og Dansk Erhverv foreslår, at man hæver grænsen for campinghytters højde fra

4 m til 5 m og øger deres maksimale grundareal fra de nuværende hhv. 30-35 m

til 45 m

uanset

om placeringen er inden for eller uden for klitfredning og strandbeskyttelseslinjen. Ønsket om

øget højde skal ses i lyset af, at den forøgede højde giver bedre mulighed for etablering af

hemse, og dermed en forøgelse af opholdsarealet.

Campingrådet foreslår, at man kan give lov til at opstille 3-5 sammenbyggede campinghytter.

Bevæggrunden er, at dette vil skabe bedre mulighed for at tiltrække målgrupper, der værdsætter

fællesskab, fx familier.

Dansk Kyst- og Naturturisme anbefaler mere fleksible og innovative rammer i forhold til størrel-

sen af campinghytter og deres arkitektoniske udformning.



Omvendt sætter Frie Campingpladser spørgsmålstegn ved behovet for større og flere campinghytter.

Fra denne side mener man, at campingbegrebet udvandes, hvis mulighederne for campinghytter

forøges. De grønne organisationer er imod, at man ændrer reglerne, som, de fremhæver, ikke er

udnyttet fuldt ud.

Vurdering

Den eksisterende begrænsning for campinghytters størrelse inden for strandbeskyttelses- og klitfred-

ningslinjen er begrundet i, at der i henhold til naturbeskyttelsesloven i dag som udgangspunkt ikke

kan gives dispensation til nye beboelsesejendomme i disse områder, og at campinghytterne derfor

ikke må have en størrelse, der kan sidestilles med et sommerhus eller lignende. Kystdirektoratet

oplyser, at der i dag er mange sommerhuse inden for strandbeskyttelseslinjen på under 40 m

, og at

disse huse kun i særlige tilfælde får dispensation til at udvide med mindre toilet/badeværelse på 6-8

. En udvidelse af campinghytternes størrelse fra 30 m

til 40/45 m

vil ifølge Kystdirektoratet være

meget væsentlig, eftersom den vil kunne medføre opførsel af campinghytter, der er større end mange

sommerhuse.

I forhold til kystbeskyttelse skal der ved placering af campinghytter tages højde for, at der ikke må

etableres byggeri, som på længere sigt kræver etablering af kystbeskyttelse.

Praksis i dag er, at campingpladser på mindre end 75 enheder, der er beliggende i den udvidede

strandbeskyttelseszone (100-300 m fra kysten) kun i særlige tilfælde får dispensation til nybyggeri.

Er der tale om en campingplads på mere end 75 enheder, kan Kystdirektoratet efter en konkret vur-

dering give dispensation til landværts byggeri under hensyn til landskabelige forhold og eksisterende

faciliteter m.v.

Større og højere campinghytter har et væsentligt turismepotentiale, da det både udvider og opgra-

derer udbuddet af attraktive overnatningsmuligheder rundtom i Danmark og dermed gør det muligt

at tilbyde flere turister højere kvalitet. Det er overordnet vurderingen, at jo større og mere komfortable

campinghytter kan blive, desto bedre er muligheden for at imødekomme efterspørgslen. Bedre cam-

pinghytter må også antages at være et mere attraktivt tilbud til campister, der besøger campingplad-

serne i de køligere måneder på året, og vil kunne have stor betydning for belægningsgraden i skul-

dersæsonen. Det kan skabe større incitament til at udnytte de muligheder, ændringerne giver, og på

den måde bidrage til øgede investeringer og rentabilitet i campingpladser og en højere belægning på

campingpladserne.

Samtidigt skal man være opmærksom på, at jo større og højere campinghytter, der må bygges, desto

sværere bliver det at sondre mellem campinghytter og sommerhuse. Samtidig vil en øget højde

kunne påvirke de landskabelige værdier lokalt. Der er således en risiko forbundet med initiativet i den

forstand, at campinghytterne i højere grad udvikler sig til at være små sommerhuse, og campingplad-

serne dermed i højere grad får karakter af at være sommerhuslignende områder. Samtidig gør større

campinghytter det mere attraktivt, at bruge hytterne til helårsbeboelse (hvilket dog ikke er lovligt pga.

kravet om, at der maksimalt kan lejes ud til samme person i 4 uger).

Det er dog vurderingen, at man i det væsentlige kan imødekomme branchens ønsker ved i camping-

reglementet at tillade noget større og højere hytter. Konkret ved at hæve den aktuelle arealgrænse

til 45 m

og øge maksimalhøjden til 5 m.

Kommunerne vil fortsat kunne stille krav til placering, materialevalg og udformning af campinghyt-

terne, fx krav om jordfarver og saddeltag til sikring af de landskabelige hensyn.

Anbefaling

Følgende to ændringer anbefales:



Forøgelse af campinghytters maksimale størrelse fra 35 m

til 45 m

Forøgelse af campinghytternes maksimale højde fra 4 m til 5 m.

Eventuel forøgelse skal ske under respekt for anden lovgivning, fx Natura 2000-områder, beskyttet

natur m.m.

Højere kvote og intet eller lavere loft for campinghytter

Flere interessenter ønsker at forhøje kvoten for campinghytter, campingvogne og telte til udlejning,

så en større del af campingpladsernes campingenheder må udgøres af campinghytter. Dansk Kyst-

og Naturturisme finder, at den nuværende kvote på 20 pct. og loftet på 60 campinghytter er uhen-

sigtsmæssigt ud fra et efterspørgselsperspektiv. Organisationen anbefaler derfor, at man afskaffer

begge grænser, og at man gør reglerne for antallet af udlejningsenheder generelle, så kommunerne

ikke kan styre det ved sagsbehandling efter campingreglementet, men alene ved lokal planlægning

ud fra deres samlede turismeindsats. Campingrådet ønsker, at kvoten kun skal omfatte campinghyt-

ter og ikke campingvogne og telte til udlejning. Fri Campingpladser og de grønne organisationer er

imod ændring af reglerne.

Udvidelse af områder til telte og campingvogne inden for strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen

kræver dispensation fra strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen. Dispensationen gives som regel

kun, hvis der er tale om en eksisterende campingplads med over 75 enheder, og hvor udvidelsen

foretages landværts. Kun i særlige tilfælde, hvor udvidelsen ikke kan foretages landværts, kan der

efter en konkret vurdering gives dispensation til at udvide pladsen langs kysten. Der gives således

ikke dispensation til en udvidelse mellem kysten og den eksisterende campingplads.

Vurdering

Når man overvejer at indføre en mere lempelig kvote for campingpladsejerens/-forpagterens opstil-

ling af campinghytter, campingvogne og telte til udlejning, bør det indgå i overvejelserne, at en væ-

sentligt højere kvote kan betyde, at der kommer til at være færre arealer til campering i fx egen

campingvogn, telt og autocamper til skade for denne type turister. Dette skal dog holdes op imod en

lav kapacitetsudnyttelse i erhvervet. Afskaffelse eller en meget væsentlig forhøjelse af kvoten vil

også kunne betyde, at campingpladserne vil kunne udvikle sig til rene hyttebyer, der består af cam-

pinghytter, -vogne og hyttelignende telte til udlejning. En væsentlig forhøjelse af kvoten vil således

stride mod grundprincipperne bag den gældende regulering.. Derfor kan det ikke anbefales helt at

afskaffe eller væsentligt forhøje kvoten for opstilling af campinghytter. Derfor kan det ikke anbefales

helt at afskaffe eller væsentligt forhøje kvoten for opstilling af campinghytter.

Omvendt taler det for at hæve kvoten i moderat omfang, at kapacitetsudnyttelsen for campingpladser

selv i højsæsonen er mindre end 50 pct. Det indikerer, at det mange steder vil være muligt at forhøje

kvoten uden at forringe øvrige turisters muligheder for campingferie – og derved skabe bedre vilkår

for at tiltrække flere turister mere jævnt fordelt over sæsonen.

En afskaffelse af loftet på maks. 60 campinghytter vil kunne imødekomme efterspørgslen efter bedre

og mere komfortable tilbud til glæde for campingbranchen og lokalsamfundene, ligesom det vil be-

tyde, at det alene er campingpladsen størrelse, der er afgørende for hvor mange hytter, der kan

opstilles – modsat i dag, hvor loftet på 60 campinghytter er det samme for alle campingpladser med

over 300 enhedspladser, uanset hvor store de er. Dermed vil en afskaffelse af loftet kunne føre til

campingpladser, der består af meget store hytteområder med den risiko, det medfører for udvikling

til sommerhuslignende områder eller helårsbeboelse og med den risiko dette giver ift. en større land-

skabelig påvirkning. Det vurderes dog ikke på samme måde som en afskaffelse eller en meget væ-

sentlig forhøjelse af kvoten at komme i konflikt med hensynene bag sommerhusloven.

Dansk Kyst- og Naturturisme foreslår, at reguleringen af antallet af campingenheder, herunder hytter

alene håndteres ved kommunal planlægning. Imidlertid vil det give kommunerne mulighed for at til-

lade rene hyttebyer til erhvervsmæssig udlejning eller mere eller mindre privat brug. Da planloven

hverken kan regulere ejerforhold eller enkeltpersoners konkrete brug af enheder på en campingplads,

indebærer forslaget således en risiko for, at campingpladser i strid med hensynene bag sommerhus-

loven kan udvikle sig til sommerhuslignende områder. Det vil også kunne resultere i omgåelse af

planlovens forbud mod nye sommerhusområder. Ønsket fra Dansk Kyst- og Naturturisme harmone-

rer dermed ikke med formålet med og hensynene bag sommerhusloven. Derfor anbefales initiativet

ikke.

Anbefaling

Det anbefales:

at loftet på maks. 60 campinghytter afskaffes

at kvoten for andel af campinghytter m.v. hæves fra 20 pct. enheder til udlejning til 30 pct.

Byggetekniske krav

Campingrådet ønsker lempeligere krav til isolering af mobilhomes. Argumentet lyder, at de aktuelle

krav kan være en barriere for at opstille de billigere mobilhomes efter reglerne for campinghytter, da

mobilhomes ifølge organisationen ikke kan opfylde kravene. Morsø Kommune har desuden efterlyst,

at man i bygningsreglementet gør det klarere, at campingpladserne skal leve op til kravene i byg-

ningsreglementet, idet campinghytterne minder mere og mere om egentlige sommerhuse. Kommu-

nen foreslår derfor, at man ud over krav til vådrum også kræver fx brandalarmer, og at konstruktioner

og elinstallationer opfylder bygningsreglementet og tilhørende lovgivning.

Vurdering

Hvis man lemper bygningsreglementets krav til campinghytter og mobilhomes, dvs. fritager eller lem-

per isoleringskravene, vil man kunne lette finansieringsbyrden for campingpladserne. Det har poten-

tiale til at mindske campingbranchens kapitalbehov.

Campinghytter skal opfylde kravene i byggeloven og bygningsreglementet, herunder brandkrav og

sikkerhedskrav til konstruktioner m.v., men der skal ikke indhentes byggetilladelse. Det vurderes, at

det ikke kan anbefales at fritage eller lempe kravene for campinghytter i bygningsreglementet grundet

sikkerheds- og brandhensyn.

Anbefaling

Det anbefales ikke at lempe de byggetekniske krav til campinghytter, men at vejledningen til cam-

pingreglementet præciseres, så det klart fremgår, at campinghytter skal opstilles i henhold til byg-

ningsreglementets krav.

Privat opstilling og udlejning af mobilhomes

Campingrådet, Dansk Erhverv og Dansk Kyst- og Naturturisme efterspørger mulighed for, at andre

end campingpladsejeren/-forpagteren kan opstille mobilhomes på campingpladser til eget privat brug

eller udlejning. Konkret foreslås privatopstillede campinghytter som nye overnatningsenheder med

en afgrænset brugsret og derudover udlejning gennem campingpladsen. Forslaget er begrundet i en

stærkt stigende efterspørgsel herpå, da mobilhomes er udbredte og populære i andre europæiske

lande. Samtidig vil det lette campingpladsernes finansieringsbyrde og sikre en mere kontinuerlig ud-

lejning af enheder. Fri Campingpladser og de grønne organisationer er imod ændring af reglerne.

Vurdering

Forslaget rummer et væsentligt turismepotentiale, da privat opstilling og udlejning af mobilhomes vil

kunne være en attraktiv og relativt billig overnatningsform, og vil være en måde at skabe nye finan-

sieringsmuligheder for campingpladserne.

Der er dog også væsentlige forhold, som taler imod at imødekomme ønsket. Mobilhomes reguleres

efter omstændighederne efter reglerne for campinghytter, og som nævnt i starten af dette kapitel,

gælder en lang række regler for campinghytter. Reglerne har til formål at hindre, at campingpladser

kan udvikle sig til sommerhuslignende områder eller helårsbeboelse. En af de centrale forskelle mel-

lem sommerhusområder/helårsbeboelse og campingpladser, er, at sommerhusområder/helårsbebo-

else som hovedregel er individuelt ejet, mens campingenheder/-hytter efter sommerhusloven ikke

må udgøre en selvstændig ejendom. Forbuddet mod individuelt ejede campinghytter blev indført for

at modvirke, at de stadigt større campinghytter – i strid med hensynene bag sommerhusloven såvel

som planlovens forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen – reelt anvendes

som private sommerhuse.

Forslaget om privat opstilling og udlejning af mobilhomes udfordrer således den grundlæggende lov-

regulering, som skal sikre lempeligere regler for udlejningstilladelser til campingpladser, og som kun

kan opretholdes ved, at campingpladsernes overnatningsmuligheder kan adskilles fra øvrig sommer-

husbeboelse.

Det vurderes samlet, at forslaget strider principielt mod hensynene bag den gældende regulering.

Anbefaling

Det anbefales ikke, at give andre end campingpladsejeren eller forpagteren mulighed for opstilling af

campinghytter o.l. på en campingplads.

Denne tabel samler vurderingen af ønskerne til reglerne for campinghytter.

Ønske

Øge hyttestørrelse

Aktuelt

Maks. 30/35* m

Ændring

Anbefales: mulighed for at hytter kan blive

maks. 45 m

Anbefales: mulighed for, at hytter kan blive

maks. 5 m høje.

Øge hyttehøjde

Maks. 4 m

Afskaffe loft for maks.

antal hytter

Maks. 60 hytter

Anbefales: Afskaffelse af loft.

Hæve hyttekvote (andel

af enheder)

Maks. 20 pct.

Anbefales: Grænsen hæves til 30 pct.

Lempe byggekrav til hyt-

ter og alternative feriebo-

ligformer

Skal opfylde kravene i bygningsregle-

mentet for helårsbeboelse

Anbefales ikke.

Vejledning til campingreglement præciseres.

Tillade private camping-

hytter o.l. til udlejning og

begrænset brug

Ikke tilladt

Anbefales ikke.

* Uden for klitfredning og strandbeskyttelseslinjen.

ALTERNATIVE FERIEBOLIGER

Markedet for ferieboligudlejning udvikler sig konstant, og der er generelt stigende efterspørgsel på

alternative ferieboligformer. I nogle lande er det fx blevet mere og mere populært på campingpladser

at overnatte i mobilhomes, store vogne, trætophuler/-hytter, hobbithuler/-huse, huse på pæle i vand

og i havcampinghytter. Fælles for den slags overnatningsmuligheder er, at de bryder med den

gængse opfattelse af, hvad en campinghytte overhovedet er – og følgelig hvordan de skal reguleres.

Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme efter planloven i 2015 afdækkede interesse for at opstille

alternative ferieboligformer i form af havcampinghytter samt trætophuler og -huse. Derudover findes

i anden sammenhæng ønsker om feriehuse på pæle i vand. Også et flertal af interessenterne, her-

under Campingrådet og Dansk Kyst- og Naturturisme, efterlyser mulighed for alternative feriebolig-

former på campingpladserne. Ønsket omfatter ovennævnte alternative ferieboligformer, campingvæ-

relser uden servering, mere fleksible regler for den fysiske udformning af campingenheder samt mu-

lighed for at opstille 3-5 sammenbyggede campinghytter. Frie Campingpladser betvivler dog behovet

for flere og større faciliteter og mener, at man udvander campingbegrebet, hvis man forøger mulig-

hederne for alternative hytter. De grønne organisationer er imod, at man ændrer reglerne.

Gældende regler for alternative ferieboliger

Sommerhusloven definerer en campinghytte som en mindre beboelsesenhed til udlejning eller udlån

til ferieformål på en campingplads, og som ikke udgør en selvstændig ejendom. Den nærmere arki-

tektoniske udformning er ikke nærmere præciseret. Efter omstændighederne kan en alternativt ud-

formet beboelsesenhed således godt opstilles på en campingplads efter campingreglementets regler

for campinghytter.

Forøgelse af grundstørrelse og højde for campinghytter beliggende inden for klitfredning og strandbeskyttelseslinjen

vil kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens regler herfor.

Afskaffelse af loft inden for klitfredning og strandbeskyttelse vil kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens regler

herfor.

Campingreglementet er efter omstændighederne, dvs. afhængigt af størrelse, højde, antal og indbyr-

des afstand m.v., ikke til hinder for campinghytter på vand og på søterritoriet, men bl.a. naturbeskyt-

telsesloven og kystbeskyttelsesloven vil som hovedregel forhindre den slags ferieboliger.

Anlæg, såsom huse på pæle i vand og havcampinghytter, må ikke skabe et behov for etablering af

kystbeskyttelsesanlæg og ikke påvirke den naturlige sedimenttransport langs kysten m.v. Desuden

kræver etablering af et anlæg på søterritoriet tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Såfremt der ikke

kan opnås tilladelse til etablering af et anlæg på land, vil der ikke kunne opnås en tilladelse til at

etablere anlægget på søterritoriet. Der er en restriktiv praksis på området.

Alternative ferieboliger, der kan tillades efter gældende regler og praksis

Nogle af de alternative ferieboligformer kan allerede i dag opstilles efter reglerne for campinghytter

og for fritliggende hotelhuse. Således kan alternative ferieboligformer tillades efter campingregle-

mentets regler for campinghytter, hvis de er maks. 30 m

hhv. 35 m

store hhv. inden for og uden for

klitfredning og strandbeskyttelseslinjen. Uanset beliggenhed må hytternes samlede højde dog ikke

overstige 4 m over terræn. Det gælder fx efter konkret vurdering: mobilhomes, luksusshelters og

hobbithuler og lavt placerede trætophuler – alle med en indbyrdes afstand på max 5-6 m.

Vurdering

Undersøgelsen har afdækket, at der hersker forskellige opfattelser af, hvad der er muligt hos kom-

munerne.

Hvis campingpladsejeren og kommunerne kendte til mulighederne for at tilbyde alternative ferieboli-

ger, ville det formodentlig medføre et mere variereret udbud af ferieboligformer og kunne have et

væsentligt turismepotentiale. Campingpladsernes konkurrenceevne – særligt i forhold til udlandet og

øvrige danske overnatningsudbydere – ville også blive øget. Vurderingen er, at de alternative ferie-

boliger kan blive ligeså populære som, hvis ikke mere end, de traditionelle campinghytter.

Men da begrebet ”alternative ferieboliger” kan tolkes bredt, rummer ønsket også en risiko for, at

campingpladserne kan udvikle sig til noget andet end campingpladser, medmindre de alternative

ferieboliger defineres inden for det til enhver tid gældende regelsæt.

Derfor er der behov for at præcisere, at reglerne for campinghytter også gælder for alternative ferie-

boliger på campingpladser under forudsætning af, at de alternative ferieboliger opfylder sommerhus-

lovens og campingreglementets regler for størrelse, højde og antal m.v., samt at reglerne om forud-

bestilling, brug og ejerforhold m.v. også gælder for de alternative ferieboliger. Endelig er der behov

for at uddybe vejledningen, så mulighederne for at opstille alternative ferieboligformer, herunder mo-

bilhomes og de øvrige regler herfor, bliver tilstrækkeligt klare.

Anbefaling

Det anbefales, at campingreglementet og vejledningen til campingreglementet præciseres, så det

klart fremgår, hvilke alternative ferieboliger, der kan tillades efter de gældende regler.

Alternative ferieboliger, der ikke kan tillades efter gældende regler og praksis

Utraditionelt placerede og udformede alternative campinghytter kan i dag ikke tillades efter camping-

reglementet, når de alternative ”campinghytter”:



er højere end 4 m over terræn, fx campinghytter på pæle og trætophuler, der er mere end 4 m

over terræn

ligger med mindre eller større indbyrdes afstand end 5-6 m

er 3-5 sammenbyggede campinghytter, som er internt forbundne, så de bliver større end den

maksimale grundstørrelse for én campinghytte og ikke kan karakteriseres som en mindre bebo-

elsesenhed

antager karakter af campingværelser uden servering, der sammen med bl.a. køkken, toiletfaci-

liteter og fællesrum minder om en beboelsesenhed, der er større end den maksimale grundstør-

relse for en campinghytte.



Vurdering

Muligheder for at tilbyde utraditionelt placerede og udformede alternative ferieboliger vil kunne give

et væsentligt mere variereret udbud af ferieboligformer og vil kunne have et væsentligt turismepoten-

tiale. Campingpladsernes konkurrenceevne – særligt i forhold til udlandet og øvrige danske overnat-

ningsudbydere – vil også øges, og det vil for nogen kunne blive en langt mere attraktiv ferieform.

I lighed med de former for alternative ferieboliger, der allerede i dag kan tillades opstillet på camping-

pladser, rummer ønsket også en risiko for, at campingpladserne udvikler sig på en måde, som strider

mod hensynene bag reguleringen. Særligt sammenbyggede og indbyrdes forbundne campinghytter

kunne øge risikoen for, at campingpladserne reelt får karakter af sommerhuslignende eller parcel-

huslignende områder, fordi de sammenbyggede campinghytter bliver af en størrelse, der modsvarer

almindelige parcelhuse og store sommerhuse.

En usædvanlig placering, som fx havcampinghytter, campinghytter højt på pæle eller højt i træer vil

også rejse en række yderligere spørgsmål, herunder i forhold til hensyn til natur og landskab men

også en række tekniske udfordringer, fx spildevand, nærmere konstruktionskrav og sikkerhed for

børn og ved storm, tordenvejr, højvande og stormflod m.m.

Det kan dog overvejes generelt at tillade høj placering, fx i træer, under forudsætning af, at der er

planlagt herfor, således at der i den sammenhæng kan tages højde for de nødvendige hensyn til

natur og landskab, offentlighedens inddragelse m.v. Højdekravet for hytter på 4 m måles i dag fra

terræn. Højt placerede hytter kan således muliggøres ved at hytternes højdekrav i stedet knyttes til

selve bygningens højde.

Anbefaling

Det anbefales, at når der er planlagt herfor, så muliggøres højt placerede ”trætophuler” m.v., der i

øvrigt overholder udformningskravene om størrelse, afstand m.v. for campinghytter, ved at ændre

campingreglementet, så campinghytters højdekrav alene relaterer sig til bygningen og ikke til højde

over terræn. Dermed muliggøres det, at campinghytter kan etableres ”over grundniveau” – fx i træ-

toppe eller på pæle m.v. Kravet om maksimalt 5-6 m afstand mellem campinghytterne fastholdes dog

ud fra hensynene bag sommerhuslovens krav om, at campinghytterne skal ligge samlet.

Kommunen kan i planlægningen fastsætte nærmere bestemmelser om byggeriets højde og udform-

ning m.v.

Campingværelser og sammenbyggede campinghytter

Endnu et alternativt ferieboligønske vedrører campingværelser uden serveringsmulighed. Camping-

rådet ønsker disse værelser i form af tilbygning til eksisterende servicebygninger eller som nybyggeri.

Værelserne kan være med til at skabe mere variationen i udbuddet af overnatningsformer og imøde-

komme et konstateret behov. Som sådan vil det kunne øge campingbranchens konkurrenceevne

men vil samtidig presse hotelbranchen, bl.a. fordi værelserne er uden serveringskrav og dermed

billigere.

Campingrådet ønsker endvidere mulighed for 3-5 sammenbyggede campinghytter til imødekom-

melse af efterspørgsel fra storfamilier og større vennekredse.

Vurdering

Campingværelser svarer reelt til sammenbyggede campinghytter uden køkken og bad og vurderes

efter omstændighederne at være mulige efter sommerhusloven, forudsat der er tale om en mindre

beboelsesenhed, se ovenfor. Det er dog ikke muligt i dag at etablere campingværelser efter cam-

pingreglementet, da der kræves 5 m afstand mellem campinghytter af hensyn til brandfare.

Sammenbyggede campinghytter, der er internt forbundne, kan heller ikke tillades i dag, da sammen-

byggede campinghytter ikke kan karakteriseres som en mindre beboelsesenhed, jf. sommerhuslo-

vens § 4.

Det vil efter omstændighederne kunne kræve ændring af sommerhusloven, fx hvis sammenbyggede

og indbyrdes forbundne campingværelser/-hytter medfører, at de ikke opfylder lovkravet om at være

en mindre beboelsesenhed.

Derfor foreslås det, at campingværelser vurderes som campinghytter. Dvs. at tillade campingværel-

ser under forudsætning af, at campingværelset ikke overstiger den maksimale grundstørrelse for en

campinghytte inklusive faciliteter, der er indbyrdes forbundet mellem de enkelte værelser.

På samme måde foreslås det at tillade sammenbyggede campinghytter, der ikke er internt forbundne,

hvorved den enkelte beboelsesenhed fortsat kan karakteriseres som en mindre beboelsesenhed.

Kravet skal forhindre boliger i en størrelse, der øger risikoen for sommerhuslignende anvendelse

eller helårsbeboelse i strid med hensynene bag sommerhusloven. Campingpladsens fælles køkken-

, toilet- og badefaciliteter for de øvrige campister vil kunne anvendes af campister på campingværel-

serne eller være indbygget i værelserne. Dette gælder også for den enkelte sammenbyggede cam-

pinghytte.

Det foreslås derfor, at man i campingreglement og vejledningen hertil præciserer, at campingværel-

ser sidestilles med campinghytter og andre alternative ferieboligformer, hvorved de vil indgå i kvoten

og loftet for campingenheder til udlejning, samt være underlagt de samme størrelses- og højdekrav

som campinghytter. Ligeledes foreslås det, at campingreglement og vejledningen hertil præciserer,

at sammenbygning af campinghytter kan ske, når der ikke er tale om internt forbundne campinghytter.

Anbefaling

Det anbefales, at campingreglementet og vejledningen præciseres, så det klart fremgår, at kravene

i sommerhuslovens § 4 og campingreglementets kvote-, størrelses- og højdekrav også gælder sam-

menbyggede campingværelser og sammenbyggede campinghytter således samt at et campingvæ-

relse tæller som en campinghytte under forudsætning af, at de sammenbyggede campingværelser

og campinghytter ikke er internt forbundne.

Denne tabel samler vurderingen af ønskerne til alternative ferieboligformer.

Ønske

Tillade alternative ferie-

boliger

Aktuelt

Nogle kan tillades (mobilhomes,

hobbithuler o.l.), men fremgår ikke

eksplicit af regler og vejledning

Ændring

Anbefales: Campingreglementet og vejledningen

præciseres.

Tillade alternative ferie-

boliger, som ikke kan til-

lades i dag: fx højt på

pæle, i træer, m.v.

Ikke tilladt, hvis højde over terræn

overstiger 4 m eller hvis intern af-

stand overstiger 5-6 m

Anbefales: Campingreglementet ændres med hen-

blik på at muliggøre opførelse af højt placerede

campinghytter, forudsat at der er lokalplanlagt her-

for.

(Afstandskrav fastholdes.)

Anbefales: Ændre campingreglement og vejledning,

så det præciseres, at campingværelser sidestilles

med campinghytter og alternative ferieboligformer

på visse betingelser, og sammenbyggede, ikke in-

ternt forbundne, campinghytter tillades.

Campingværelser og

sammenbyggede cam-

pinghytter m.v.

Ikke tilladt

SÆSON OG OPHOLD

Generel forlængelse af campingsæsonen

Udviklingen af bedre campinghytter har affødt en stigende interesse for vintercampering i Nordeu-

ropa. Derfor ønsker en stor del af campingbranchen og dele af turistbranchen, at man forlænger

campingsæsonen herhjemme. De grønne organisationer ønsker dog at bevare sæsonen, som den

er defineret i dag.

Vurdering

Ifølge campingreglementet må en campingplads bruges til campering i perioden 1. marts til 31. okto-

ber, medmindre pladsen har tilladelse til vintercampering – dette beskrives særskilt nedenfor. Den

officielle sæson gælder ikke campingpladser, der er forbeholdt en bestemt brugerkreds, hvilket nor-

malt kun kan tillades under ganske særlige omstændigheder. Reglerne om sæson og vintercampe-

ring og vinteropbevaring skal hindre, at campingpladser udvikler sig til sommerhuslignende områder

eller helårsbeboelse.

Hvis man vælger at udvide eller afskaffe den begrænsede campingsæson, vil det kunne udløse et

vist turismepotentiale nogle steder, da interessen for campering i vinterhalvåret som nævnt stiger.

Omvendt er udgangspunktet målt på kapacitetsudnyttelsen i vintersæsonen meget lavt, så selv en

stor procentuel fremgang betyder ikke nødvendigvis en stor effekt på branchens samlede omsætning.

Det ændrer dog ikke på, at ændringen vil kunne være til glæde for campister og campingpladser og

eventuelt give øget beskæftigelse i branchen uden for den aktuelle sæson. Desuden taler det for at

udvide eller ophæve sæsonen, at reglerne bliver mere smidige for campingpladserne, og at kommu-

nerne slipper for den administrative opgave at behandle ansøgninger om tilladelse til vintercampering

og føre tilsyn med sæsonoverholdelse. Potentialet er naturligvis størst, hvis man helt afskaffer sæ-

sonen.

Risiciene er dog også betydelige, særligt hvis sæsonen udvides markant eller helt afskaffes, og skal

ses i sammenhæng med undersøgelsens anbefaling om at tillade flere og større hytter, hvilket i kom-

bination kan medføre, at campingpladser udvikler sig til trailerparks/helårsbeboelse – og at pladserne

særligt i vintersæsonen kan blive fast bolig for folk, der ser det som en billig boligform eller som evt.

bebor deres sommerhus som primæradresse en meget stor del af året. Fastliggere kan derudover

komme til at udgøre en de facto-privatisering og i mere ekstreme tilfælde forårsage en forslumning

af campingpladserne, idet fx mindrebemidlede benytter de stadig bedre campinghytter og camping-

vogne m.v. til uofficiel beboelse.

Det anbefales derfor, at man fastholder den nuværende campingsæson.

Anbefaling

Det anbefales ikke at udvide campingsæsonen generelt.

Afskaffelse eller lempelse af kapacitetskrav til korttidscampering i højsæsonen

Der er overkapacitet på campingområdet men mangel på overnatningskapacitet i Danmarks attrak-

tive kystområder. Samtidig ønsker en stor del af campingbranchen mere fleksibilitet i forhold til hvor

mange enhedspladser, der skal reserveres til korttidscampering i højsæsonen. Autocamperne øn-

sker ingen begrænsninger, bortset fra på særligt attraktive autocamperpladser, mens de grønne or-

ganisationer ingen ændringer ønsker.

Vurdering

Ifølge campingreglementet skal mindst 50 pct. af campingpladsernes kapacitet i højsæsonen – 20.

juni til 10. august – være til rådighed for campering af højst 4 ugers varighed. Kommunerne kan dog

tillade, at man fraviger kravet ned til mindst 25 pct., hvis efterspørgslen i højsæsonen ikke kan be-

grunde standardkravet til korttidskapacitet. Fravigelse kommer som hovedregel på tale på camping-

pladser, der har en mindre attraktiv beliggenhed. Reglerne skal sikre, at campingpladserne kan tage

imod tilstrækkeligt mange korttidscampister, så der ikke bliver brug for at udlægge nye eller større

campingpladser, samt forhindre, at campingpladserne udvikler sig til sommerhusligende områder.

Ophævelse eller lempelse af kapacitetskravet vil give større fleksibilitet. Effekten vil formentlig være

højere indtjening for nogle campingpladser, da de kan blive mere eller mindre rene fastliggerområder.

Fastliggere anses dog ikke af alle som en attraktiv målgruppe, da fastliggere medfører, at pladserne

i lange perioder kan være optaget, uden at der er folk på pladsen, og da denne gruppe ofte har et

lavere dagsforbrug (bl.a. viser Campingrådets opgørelser, at udenlandske campister i gennemsnitligt

har et væsentligt højere døgnforbrug end danske campister), vurderes en højere belægning af fast-

liggere ved nogle campingpladser dog ikke at kunne medføre en væsentlig samlet positiv samfunds-

økonomiske effekt.

Hertil kommer, at initiativet vil kunne medføre mangel på kapacitet til korttidsturister i højsæsonen,

samt skabe en væsentlig risiko for, at campingpladserne udvikler sig til sommerhuslignende område

for fastliggere med deraf følgende risiko for, at pladserne bliver mindre attraktive for korttidsturister.

Set i lyset af at kommunen allerede med de nuværende regler har relativt gode muligheder for at

dispensere fra kravet om korttidscampering, vurderes det ikke relevant at lempe reglerne.

Anbefaling

Det anbefales ikke at afskaffe eller lempe kapacitetskravene til korttidscampering.

Tilladelse til vintercampering

Der er interesse fra en stor del af campingbranchen og den øvrige turistbranche for afskaffelse eller

lempelse af reglerne om tilladelse til vintercampering. I en mindre del af campingbranchen ønsker

man helt frie rammer for vintercampering uden begrænsninger på enheder og ophold. Fra denne side

peger man dog også på, at vintercampering flere steder udnyttes til andre end turister, fx. flygtninge

og modtagere af sociale ydelser. En kommune mener, at man bør overveje at lempe eller ophæve

reglerne for vintercampering. En anden kommune mener, at campingpladser bør have mulighed for

at udleje til fx håndværkere, gæstearbejdere og studerende op til 8 uger uden for sæsonen. Og mens

autocamperne foreslår, at man indfører helårsåbne autocamperpladser, ønsker de grønne organisa-

tioner ingen ændringer i reglerne for vintercampering.

Vurdering

En campingplads må kun benyttes fra 1. marts til 31. oktober, medmindre pladsen har fået tilladelse

til vintercampering, som kan meddeles i respekt for planlægningsmæssige samt natur- og landska-

belige værdier ved særligt behov, eller når der er planlagt herfor. Tilladelsen omfatter kun kortvarige

ophold, hvorved der forstås ophold for en campist, der sammenlagt højst må udgøre 15 hverdage i

perioden, samt weekender og helligdage. Arealet til vintercampering og vinteropbevaring af camping-

vogne o.l. må højst udgøre ca. 50 pct. af det tilladte antal campingenheder.

Hvis en campingplads

ligger i et område, der i planlægningen er udpeget som særligt værdifuldt landskabs- eller naturom-

råde, kan vintercampering ikke tillades.

Potentialet er naturligvis størst ved en total afskaffelse af tilladelseskravet til vintercampering, da det

vil kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på vintercampering til gavn for campister, lokal-

samfund og campingpladser og lette den administrative byrde for campingpladser og kommuner.

Forslagene involverer dog også væsentlige risici. Ved afskaffelse af tilladelseskravet er der risiko for

udvikling til sommerhuslignende områder eller helårsbeboelse, især på pladser, der ligger meget

attraktivt. Denne risiko vokser samtidig med, at man eventuelt tillader flere, større og bedre camping-

hytter – og især, hvis man også lemper eller helt afskaffer de nuværende regler for, hvor længe

samme campist kan leje sig ind. Alt dette medfører yderligere risiko for øget pres for udlæg af nye

arealer til campingpladser, da korttidscampister vil få sværere ved at finde plads. En større andel af

fastliggere kan også øge risikoen for, at campingpladser bliver semiprivatiserede – og i værste fald

forslummede – områder, hvilket er mindre attraktivt for øvrige campister fra både ind- og udland.

Samlet vurderes det, at risiciene vejer tungere end potentialet ved at afskaffe reglerne.

Anbefaling

Det anbefales, at tilladelseskravet til vintercampering fastholdes.

Hæve loftet på campingenheder til vintercampering, lempe forbud i særligt værdifulde områ-

der og ændre definitionen

af ”kortvarigt ophold”

Der er et flertal af interessenter, som ønsker afskaffelse eller lempelser af reguleringen af vintercam-

pering. De grønne organisationer ønsker de nuværende regler fastholdt.

Vurdering

De samme hensyn, som taler for og imod ophævelse af tilladelseskravet, se ovenfor, gælder også

for forslaget om at ophæve begrænsningerne af vintercampering, hvor arealet til vintercampering og

vinteropbevaring af campingvogne o.l. i dag højst må udgøre ca. 50 pct. af det tilladte antal camping-

enheder og hvor vintercampering er helt forbudt i særligt værdifulde områder, og i disse områder er

vinteropbevaring begrænset til højst ca. 25 % af det tilladte antal campingenheder.

Hvis man overvejer at lempe reglerne moderat, kan det gøres på følgende måder:

Man kan forhøje loftet på ca. 50 pct. af enhedspladserne, der kan bruges til vintercampering og

vinteropbevaring til 65-75 pct., når det vurderes, at det ikke vil medføre væsentligt forøget risiko

for udvikling til sommerhuslignende område eller helårsbeboelse

Man kan lempe forbuddet mod, at kommuner kan tillade vintercampering i områder, der i kom-

muneplanen er defineret som særlig værdifulde til 20-30 pct. af enhedspladserne.

Vintercamperings- og vinteropbevaringsarealet kan være større end 50 pct., hvis det var til lovlig rådighed for vinter-

campering per den 6. februar 2000.

Vintercamperingsarealet kan være større end 50 pct., hvis det var til lovlig rådighed for vintercampering per den 6.

februar 2000.

Man kan præcisere, hvad campistens ”kortvarige ophold” betyder, fx at sidestille campisters ret

til vinterophold med sommerhusejeres.

Risikoen for, at campingpladserne udvikler sig til sommerhuslignende områder eller helårsbeboelse

er til stede. I lyset af, at kravet om kapacitet til korttidscampering samt tilladelseskravet til vintercam-

pering/vinteropbevaring og forslaget om præcisering af campistens kortvarige ophold, sammenholdt

med at reglerne for brug og forudbestilling af campinghytter indstilles fastholdt, vurderes risikoen ved

at forhøje kapaciteten til vintercampering dog at være moderat.

Risiciene for udvikling til sommerhuslignende anvendelse eller helårsbeboelse ved forslaget om mu-

lighed for vintercampering i de særligt værdifulde områder vurderes imidlertid at være større. Derfor

bør forslaget kun gennemføres under forudsætning af, at der alene er tale om en begrænset lem-

pelse, altså højst 20-30 pct. af enhedspladserne foruden højst 25 % til vinteropbevaring. Samtidig

bør det være en forudsætning for en sådan tilladelse, at kommunerne i kommuneplanen har givet

mulighed for vintercampering ud fra sammenhængende turistpolitiske overvejelser og en afvejning

af natur- og landskabsinteresserne, hvor områdernes sårbarhed kan undersøges på baggrund af en

systematisk gennemgang af kystlandskabet (fx landskabskaraktermetoden). Tilladelse bør endvidere

være på vilkår af det tilladte antal enheder, deres type, deres placering på pladsen og vilkår om

hegning, samt med respekt for anden lovgivning, herunder om beskyttet natur og Natura 2000-om-

råder m.m. Under disse forudsætninger vurderes det muligt at lempe forbuddet på en måde, hvorved

både hensynet til særligt værdifulde områder og hensynet til bedre muligheder for campingpladser,

der ligger i sådanne områder, kan tilgodeses.

Ud fra en helhedsbetragtning vurderes det muligt at lempe reglerne med disse tre ændringer.

Den enkelte campist vil fortsat kun kunne leje en campinghytte og lignende ferieboliger i højst 4 uger

årligt for at forhindre, at enheden reelt bliver brugt som privat sommerhus eller helårsbeboelse. Vin-

tercampering i længere tidsrum vil således kun kunne ske i en anden campinghytte, i egen camping-

vogn, autocamper, telt eller i campingpladsens egne udlejningstelte og -campingvogne. Desuden

anbefales det at præcisere i vejledningen til campingreglementet, at betegnelsen ”samme campist”

sidestilles med campistens ægtefælle/samlever, børn og forældre, samt søskende.

Anbefaling

Det anbefales,

1. at hæve loftet på det tilladte antal campingenheder til vintercampering og vinteropbevaring fra i

dag højst ca. 50 pct. til højst 65-75 pct. på campingpladser, der ikke er beliggende i særligt

værdifulde områder

2. at give mulighed for vintercampering i særligt værdifulde områder på højst 20-30 pct. under visse

forudsætninger foruden højst 25 % til vinteropbevaring

3. at udvide varigheden for den enkelte campists maksophold til i alt 15-20 hverdage svarende til

sommerhusejeres maksimalophold af 3-4 ugers varighed med afbrydelser af en uges varighed,

såfremt opholdenes samlede varighed ikke overstiger halvdelen af vintersæsonen.

Denne tabel samler vurderingen af samtlige ønsker til sæson og ophold.

Ønske

Aktuelt

Ændring

Generel forlængelse af

campingsæsonen

1. marts – 31. oktober

Anbefales ikke.

Afskaffe eller generelt

lempe kravet om kapacitet

til korttidscampering i høj-

sæsonen

Min. 50 pct. af campingpladsens enhe-

der til campering på højst 4 uger i høj-

sæson, dog min. 25 pct. ved lav efter-

spørgsel

Anbefales ikke.

Afskaffe krav om tilladelse

til vintercampering

Kun ved særbehov, afgrænset areal, i

alt højst 15 hverdage pr. campist, højst

50 pct. enheder til vintercampering og

-opbevaring* – og forbudt i særligt

værdifulde områder

Anbefales ikke.

Hæve loftet på camping-

enheder til campering og

opbevaring i vintersæson

Højst 50 pct. af campingpladsens en-

heder til campering og opbevaring i vin-

tersæson

Anbefales: Campingreglementet ændres, så

loftet hæves til 65-75 pct.

Lempe forbud mod vinter-

campering i særlige vær-

difulde områder

Forbud mod vintercampering i områ-

der, der i planlægningen er udpeget

som særligt værdifulde

Anbefales: Campingreglementet ændres, så

der kan opnås tilladelse til vintercampering

for højst 20-30 pct. af campingpladsens kapa-

citet under visse forudsætninger** foruden

højst 25 % til vinteropbevaring.

Anbefales: Campingreglementet ændres, så

”kortvarigt ophold” betyder højst 15-20 hver-

dages ophold adskilt af min. 5 hverdage og i

alt højst halvdelen af vintersæsonen for

samme campist.***

Lempe definition af ”kort-

varigt ophold”

Kun kortvarige ophold, i alt højst 15

hverdages ophold per campist

* Undtagelse, hvis der på campingpladsens areal var tilladt vintercampering per 6. februar 2000.

** Sommerhuslovens regel om højst 4 ugers årlig brug af en campinghytte for samme campist fastholdes og det præci-

serer i vejledningen, at betegnelsen ”samme campist” også omfatter campistens ægtefælle/samlever, børn, forældre o.l.

*** Forudsætter, at kommuneplanen tillader vintercampering ifm. sammenhængende turistpolitiske overvejelser.

BRAND OG HYGIEJNE

Afstandskrav

En mindre del af campingbranchen efterspørger skærpede krav om afstand mellem campingenheder

for at øge brandsikkerheden. Konkret foreslås en afstand på minimum 4 m mellem campingenheder,

krav om minimumsafstand på 3 m til parkerede biler og samme afstand mellem campingvogne og

fortelte som for campinghytter, da de består af mere brandfarlige materialer end hytter.

Vurdering

I dag kræver campingreglementet mindst 5 m mellem campinghytter af hensyn til brandsikkerhed og

mindst 3 m i øvrigt og stiller derudover en række andre krav til sikring mod brand. Ifølge vejledningen

gælder afstandskravet på 3 m ikke to telte, der tilsammen udgør en campingenhed, fx et sammen-

koblet forældre- og et børnetelt. Der er ingen regler for afstand til parkerede biler. Af vejledningen

følger, at campinghytter skal placeres samlet, og deres indbyrdes afstand må normalt ikke overstige

5-6 m.

Beredskabsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har indikationer på, at de nuværende afstandskrav

ikke er tilstrækkelige. Da en del af campingbranchen finder, at brandsikkerhedsniveauet er for lavt

på campingpladserne, finder Beredskabsstyrelsen dog, at der bør indhentes en udtalelse fra de kom-

munale beredskaber (de lokale brandmyndigheder).

Anbefaling

Det anbefales, at Beredskabsstyrelsen indhenter en udtalelse fra de kommunale beredskaber. Hvis

der her også ses behov for visse generelle skærpelser af afstandskravene på campingpladser, som

er omfattet af campingreglementet, anbefales det at indarbejde skærpelserne i det nye campingreg-

lement.

Hygiejnekrav: tømningsfaciliteter til autocampere

En lille del af campingbranchen ønsker krav i campingreglementet om særlige tømningsfaciliteter for

autocampere på campingpladser. Ønsket skyldes, at nogle autocampere har fastmonteret spilde-

vandstank, der nødvendiggør særlige tømningsfaciliteter.

Vurdering

Aktuelt bemyndiger campingreglementet kommunerne til at fastsætte regler for toiletter, vaske- og

bruserum og affaldsbeholdere samt andre forhold til at forebygge og imødegå forurening og uhygiej-

niske forhold på campingpladsen, men der er ikke særkrav vedrørende tømning. Stiller man særskilt

krav herom, vil det imødekomme et behov fra visse autocampisters side og således gøre det mere

attraktivt for denne gruppe at campere i Danmark. Kravet vil dog medføre øgede udgifter, og dermed

være en ny byrde for de campingpladser, der ikke har målrettet deres indretning til autocampere.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vurderer, at de nuværende regler i campingreglementet er

tilstrækkelige i relation til håndtering af spildevand, herunder eventuelle krav om indretning af tøm-

ningsfaciliteter for autocampere, og at kompetencen til at fastsætte sådanne krav for den enkelte

campingplads, som udgangspunkt fortsat bør ligge hos kommunerne.

Anbefaling

Det anbefales ikke at stille nye krav på området, men at uddybe vejledningen til campingreglementet

med et afsnit om indretning af campingpladsers faciliteter til tømning af fastmonterede spildevands-

anlæg fra fx autocampere m.v., som kommunen kan bruge som støtte til deres arbejde med konkrete

afgørelser.

Denne tabel samler vurderingerne af forslag vedrørende brand og hygiejne.

Ønske

Min. 4 m afstand ml.

campingenheder

Minimumsafstand til par-

kerede biler

Aktuelt

Min. 3 m generelt og min. 5 og højst 6 m

ml. campinghytter

Ingen krav

Ændring

Anbefales: Beredskabsstyrelsen indhenter

udtalelse fra de kommunale beredskaber

med henblik på at vurdere spørgsmålet nær-

mere.

Min. 5 m afstand ml.

campingvogne og fortelte

(svarende til hytter)

Min. 3 m generelt, men ikke krav til cam-

pingvogne og fortelte

Krav om tømningsfacilite-

ter til autocampere

Kommunerne fastsætter krav om facilite-

ter og håndtering af spildevand

Det anbefales ikke at stille nye krav.

Vejledningen til campingreglementet om

behovet for spildevandsfaciliteter til auto-

campere o.l. uddybes.

FORHOLD FOR AUTOCAMPERE

Camping- og parkeringsregler

Interessenternes ønsker vedrørende autocampere går på tværs af campingregler og øvrige regler

for parkering og vejbrug.

Autocamperforeningerne ønsker en forbedret og prisbillig autocamperinfrastruktur, navnlig flere og

bedre parkerings- og overnatningsmuligheder, samt mindre autocamperpladser. En stor del af cam-

pingbranchen efterlyser et klarere snit mellem autocamperpladser og parkeringsarealer. Og en enkelt

campingplads ønsker, at autocamperbrugere kun overnatter på egentlige campingpladser. De

grønne organisationer ønsker de gældende regler bevaret.

Ifølge campingreglementet kan kommunerne kun tillade campingpladser, der har en kapacitet på

mindst 100 campingenheder, medmindre ganske særlige omstændigheder gør det ubetænkeligt at

tillade en mindre kapacitet, fx når der er planlagt herfor. Minimumskravet er udtryk for, at man vil

undgå tilfældig spredning af små campingpladser.

En campingplads skal samtidig være offentligt tilgængelig for alle campister og kan derfor ikke for-

beholdes en bestemt kreds af brugere, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger. Kra-

vet om offentlig tilgængelighed skal sikre, at alle campister har adgang til campingpladser, så der

ikke bliver pres for campingpladser i samme område til andre typer campister. Vejledningen til regle-

mentet nævner også, at kommunerne kan tillade mindre campingpladser fx i forbindelse med van-

drerhjem eller lystbådehavne, hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes, eller i visse områder, fx inde

i landet eller på de små øer, hvor der ikke er kundegrundlag for en stor campingplads, eller hvor der

er planlagt herfor.

Planlovsforslaget udvider i øvrigt mulighederne, da det gør det muligt at udpege særlige udviklings-

områder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling

og give tilladelse til anlæg. Kommunerne vil også her kunne planlægge for fx små autocamperpladser

og særlige p-arealer.

Parkerings- og rastepladser hører under vejmyndighederne dvs. statsvejene under Vejdirektoratet

og kommuneveje og private fællesveje under kommunerne. Autocampere har som udgangspunkt

samme muligheder for at parkere som almindelige personbiler.

Og generelt har en fører af et mo-

torkøretøj pligt til at holde ind til siden for at hvile sig, hvis træthed betyder, at det ikke er forsvarligt

at køre. Det gælder også førere af autocampere, da autocampere er et køretøj i færdselslovens for-

stand. Hvis ikke der parkeres i strid med færdselslovens almindelige standsnings- og parkeringsreg-

ler, og vejmyndigheden i øvrigt ikke har fastsat bestemmelser, som begrænser adgang til at parkere,

fx parkeringsforbud eller tidsbegrænset parkering, kan der således frit parkeres.

Den relevante

vejmyndighed kan med samtykke fra politiet fastsætte lokale bestemmelser om, hvor og i hvilket

omfang, der kan eller ikke kan parkeres, fx med autocampere.

P-arealer kan samtidig reguleres via

planlægning. Efter omstændighederne kræves også planlægning herfor, fx når der er tale om, at

udlæg af p-arealer medfører en betydelig ændring i de bestående forhold.

I dag er det ikke tilladt at campere på en p-plads. Det betyder, at man hverken må parkere med

henblik på at overnatte i længere tid eller slå telte, fortelte og lignende op. Det betyder også, at så

snart man begynder at opstille borde og stole, opsætte fortelt m.v., er der tale om en ikke-trafikal

råden over vejarealet, som ikke er lovlig.

Jf. planlovens bestemmelser om lokalplanpligt.

Begrænsninger i medfør af færdselslovens § 92, stk. 1.

Jf. færdselslovens § 92, stk. 1.

De gældende regler muliggør, at kommunerne selv kan drive faciliteter, der understøtter borgernes

fritidsaktiviteter og fremmer turismen i den pågældende kommune.

Formålet må dog ikke være at

opnå fortjeneste. I praksis medfører det, at en kommune kan drive campingpladser og p-pladser med

faciliteter i et vist omfang – også selvom det udsætter campingbranchen for konkurrence.

Autocamperinfrastruktur

Ifølge autocamperforeningerne er autocamperturismen i vækst – også uden for højsæsonen, men

Danmark går glip af indtægter fra autocampere, da kommunerne i stigende grad forbyder overnatning

på p-pladser, og fordi campingpladserne med deres størrelse, priser, åbningstider og mange tilbud

ikke matcher autocampernes ønske om små, billige og overskuelige pladser på attraktive steder i

byer og på havne, langs kyster og i smuk natur. Mange campingpladser har særlige afsnit for auto-

campere, men det indfrier ikke autocampernes ønsker.

Autocamperne og en mindre del af campingbranchen ønsker tilladelsesfri muligheder som Tysklands

såkaldte wohnmobilstellplatz/ställpladser for autocampere og til dels campingvogne, og som omfatter

privat og kommunalt ejede autocamperpladser varierende fra simple parkeringspladser til luksus-

pladser med alle nødvendige faciliteter, serviceydelser og aktivitetsmuligheder. Tilladelsesfri wohn-

mobilstellplatz/ställpladser behandles i afsnittet ”Øvrige ønsker” nedenfor i forbindelse med ønsket

om at omdefinere campingpladsbegrebet.

Konkret foreslår autocamperne og en mindre del af campingbranchen følgende ændringer:



Autocamperpladser og p-/rastepladser i byer og natur samt ved kysterne med god skiltning og

vejledning. En mindre del af campingbranchen ønsker samme mulighed for campingvogne.

Døgn- og helårsåbne autocamperpladser og mindre pladser med 15-20 campingenheder og in-

gen regler for korttidscampering, bortset fra særligt attraktive pladser og med frit til- og fravalg af

faciliteter og fundering til tunge vogne.

Ny definition af campingpladser, så de ikke omfatter parkeringsanlæg til overnatning i indtil 4

døgn, og som derfor er tilladelsesfri. Ønsket behandles i afsnittet ”Øvrige forslag” nedenfor.

Mulighed for tilbehør (fx borde, stole og fortelte) på p-pladser samt øvrige ændringer, der gene-

relt skal gøre det mere attraktivt at feriere med autocamper i Danmark, fx private og offentlige p-

pladser med omkostningsbestemt leje og store p-båse, toilet-, affalds- og tømmefaciliteter, større

afstandskrav til parkerede biler af hensyn til brand og venlig skiltning overfor autocampere i for-

hold til campering.



Vurdering

Forslagene vil give forbedringer for autocampere og kunne gavne dele af erhvervslivet som super-

markeder og restauranter samt seværdigheder og udbydere af aktiviteter til glæde for lokalsamfun-

dene – også uden for sæsonen.

Risikoen ved forslagene er, at det kan medføre en tilfældig spredning af små autocamperpladser og

øget anvendelse af p-pladser til overnatning både i byerne og ved kysterne, hvilket vil kunne belaste

naboer, natur og landskab. Forslagene vil også kunne tiltrække andre overnattende end turister, hvil-

ket kan vanskeliggøre opretholdelsen af ordnede forhold. Endelig kan forslagene påføre camping-

pladserne væsentlig konkurrence.

Forslagene står i kontrast til et ønske fra en campingpladsejer, som peger på, at et stigende antal

autocampere i Danmark overnatter uden for campingpladser med uro, uhygiejniske forhold, brand-

fare og offentlige udgifter til bortskaffelse af affald til følge. Dertil kommer tabt fortjeneste i camping-

branchen. Derfor ønsker campingpladsejeren, at autocampere kun må campere på egentlige cam-

pingpladser, og ikke på p- og rastepladser.

Jf. svar til Folketingets Kommunaludvalg af 1. september 2014 på Alm. del spørgsmål nr. 121.

Om afstand mellem parkerede biler henvises til afsnittet om ”Brand og hygiejne” ovenfor i nærværende kapitel.

Anbefaling

Det vurderes, at kommunerne allerede i dag har en række muligheder på området, men at man med

fordel kan udbygge vejledningen til campingreglementet med klare retningslinjer for planlægning for

overnatnings- og p-muligheder og med en uddybning heraf i en særskilt vejledning for autocampere

i samarbejde med berørte myndigheder, jf. efterfølgende anbefaling.

Klart snit mellem camping- og p-arealer

Flere p- og rastepladser har ifølge Vejdirektoratet faciliteter, bl.a. el-standere, affaldshåndtering og

toiletter – enkelte steder med betaling. Det skaber uklarhed om grænserne mellem campingpladser

og p-/rastepladser, samt i hvilket omfang og hvordan man må gøre ophold på disse p-arealer. Cam-

pingrådet ønsker derfor klarere information om forskellene på campingpladser og p-arealer til over-

natning.

Vurdering

En klar sondring mellem hhv. campingpladser/autocamperpladser og p-/rastepladser vil lette kom-

munernes administrative opgave i forhold til at efterleve reglerne i campingreglementet og etablering

af p- og rastepladser efter færdselsloven. Det vil gavne både kommunerne, campingbranchen og

campisterne. Der vurderes dog ikke at være behov for en ændret regulering, men at den gældende

regulering med fordel kan tydeliggøres ved øget vejledning.

Anbefaling

Det anbefales, at der i samarbejde med berørte myndigheder udarbejdes særskilt vejledning på om-

rådet, og at vejledningen uddyber mulighederne generelt.

Vurderingen af ønskerne til bedre forhold for autocampere fremgår af denne tabel.

Ønske

Aktuelt

Campingreglementet kræver min. 100

campingenheder og kræver generelt in-

gen begrænsning af brugerkreds

Ændring

Anbefales: Vejledning til campingreglemen-

tet udbygges, så den redegør for mulighe-

der for autocamperpladser, samt særskilt

vejledning.

Døgn- og helårsåben au-

tocamperinfrastruktur

Afklaring af sondring mel-

lem campingpladser/au-

tocamperpladser og p-

/rastepladser

Campingplads reguleres i campingregle-

mentet og p-/rastepladser i færdselsloven

og til dels vejloven og privatvejsloven

Anbefales: Særskilt vejledning om snitfla-

der og muligheder for autocamperpladser

og p-arealer.

ØVRIGE FORSLAG

I dette afsnit vurderes en række øvrige forslag, hvoraf flere udover sommerhusloven og campingreg-

lementet også vedrører planloven.

Forslagene er følgende:



Afskaffe eller lempe campingreglementets tilladelseskrav

Ny definition af campingbegrebet

Afskaffe minimumskravet for antal campingenheder

Udvide begrebet ”bondegårdscampering”

Standardiseret tilsyn

Forbud mod arbejdscamps

Genetablering af Campingreglementsudvalget (campingudvalget)

De grønne organisationer ønsker at fastholde de gældende regler – både for camping og planloven

som sådan – og følgelig går man ikke ind for de 4 første ønsker. I stedet ønsker man, at udvikling af

campingpladser bør ske ved planlægning efter planloven, så man sikrer en afvejning af de samfunds-

mæssige interesser, der er på spil, og hvor der er bedre klageadgang end i sommerhusloven og

campingreglementet.

Afskaffelse af campingreglementet eller væsentlig lempelse af tilladelseskravene

En majoritet i campingbranchen foreslår, at man helt afskaffer campingreglementet. Hvis forslaget

om afskaffelse ikke gennemføres, ønsker en større del af campingbranchen campingreglementets

tilladelseskrav afskaffet eller lempet, så det bliver mere fleksibelt, hvornår der kræves fornyet tilla-

delse. Fx foreslår branchen at undlade krav om tilladelse ved ændringer som korttidscampering, vin-

tercampering og ejerskifte.

Vurdering

Planloven definerer rammerne for kommunernes planlægning for campingpladser. Sammenfattende

kan siges, at planloven kan regulere mange af de forhold, som også reguleres i campingreglementet.

Planlægningen kan i et vist omfang fravige campingreglementets regler, fx i relation til minimumskra-

vet på 100 campingenheder og kravet om minimumskapacitet til korttidscampering.

Planloven giver imidlertid ikke mulighed for, som sommerhusloven og campingreglementet, at stille

bestemte krav til campingpladser eller til at forpligte kommunerne til et bestemt niveau. Det kan fx

være krav om mindst 100 campingenheder, minimumskapacitet til korttidscampering og generelt for-

bud mod vintercampering i særligt attraktive naturområder, samt generelle krav om maksimumstør-

relser og -højder af campinghytter. Planloven kan heller ikke som sommerhusloven og campingreg-

lementet regulere forhold såsom ejerskab og brug af campinghytter og store vogne. Alle disse regler

er med til at hindre, at campingpladserne i strid med hensynene bag sommerhusloven udvikler sig til

sommerhuslignende områder eller helårsbeboelse.

Oprettelse, omdannelse og de fleste ændringer af en campingplads kræver tilladelse efter camping-

reglementet.

En tilladelse er personlig. For selskabsejede campingpladser er den også tidsbegræn-

set og begrænset til den i tilladelsen nærmere beskrevne virksomhed, dvs. at ændringer og udvidel-

ser forudsætter fornyet tilladelse i sin helhed.

De mange regler i campingreglementet sikrer sammen med kravet om personlig eller tidsbegrænset

tilladelse og om fornyet tilladelse i sin helhed ved ændringer, at campingpladserne ikke udvikler sig

til sommerhuslignende områder eller helårsbeboelse.

Nogle af forslagene vil gøre det lettere at etablere campingpladser, idet visse campingpladstyper,

herunder ikke-indhegnede campingpladser og campingpladser over/under et vist antal enheder fore-

slås undtaget fra tilladelseskravet. Heraf følger dog en risiko for, at der i strid med sommerhusloven

og campingreglementets formål og bagvedliggende hensyn sker en tilfældig spredning af uregule-

rede campingpladser, samt en risiko for omgåelse af hensynene bag erhvervelsesloven.

Anbefaling

Det anbefales på denne baggrund ikke at afskaffe campingreglementet. Det anbefales ligeledes ikke

at afskaffe campingreglementets tilladelseskrav – også ved ændringer og ejerskifte.

Det gælder fx ændring i forhold til antal campingenheder, vintercampering, kapacitet til korttidscampering og visse

langtidscampister, antal campingenheder og campinghytter.

Ændret definition af campingbegrebet

Interessenterne har tilkendegivet følgende ønsker:



Ekskluderende definition:

Danmarks Frie AutoCampere ønsker, at campingpladser defineres

som indhegnede pladser med mange faciliteter, fx fælles indendørs og udendørs områder til

ophold og aktiviteter og fællesfaciliteter, herunder bade-, vaske- og madlavningsfaciliteter, su-

permarked og information. Dvs. at ikke-permanente, ikke-afgrænsede områder, hvor turister kan

opholde sig i indregistrerede køretøjer dag og nat i en kortere periode, ikke omfattes af camping-

reglementet, men alene reguleres enkelt fx som en rummelighed i kommuneplanen med nabo-

høring.

Desuden ønskes, at campingreglementet ikke omfatter parkeringsarealer til overnatning i auto-

campere og andre indregistrerede køretøjers overnatning på p-pladser i op til 4 døgn med enkle

faciliteter samt picnic og få timers brug af lette møbler og afskærmning af vind og vejr.



Afgrænsende definition:

En lille del af campingbranchen ønsker en definition, der sætter grænser

for, hvornår noget er en campingplads med en nedre grænse med undtagelser fra campingreg-

lementet og en øvre grænse for, hvorover områder ikke skal reguleres som campingpladser.

Formålsbestemt definition:

En enkelt kommune ønsker en definition af begrebet ”campingplads”,

der ikke omfatter helårsbeboelse og genhusning af mindrebemidlede borgere. Det vil være en

definition, der i højere grad udtrykker ferie- og fritidsformålet med en campingplads.



Vurdering

Ønskerne går i forskellig retning og vil både kunne lette og begrænse mulighederne for etablering af

campingpladser til glæde eller skade for campingbranchen, autocamperne, andre campister og an-

dre, fx håndværkere, samt lokalsamfundet.

Den differentierede regulering af campingpladser og anden udlejning til ferie- og fritidsformål forud-

sætter, at det er muligt at sondre klart mellem anvendelsesformerne. Forslaget om en ændret defini-

tion af campingbegrebet kan medføre væsentlige afgrænsningsproblemer og afhængig af definitio-

nen en række andre problemer. Fx vil det være vanskeligt at se, hvorfor nogle campingpladser skal

reguleres og andre ikke, og det vil kunne påføre de traditionelle campingpladser øget – og ulige –

konkurrence. De to første forslag vil også kunne medføre en spredning af små campingpladslignende

områder med risiko for senere ønsker om at udvidelser og byggeri og dermed pres på arealressour-

cerne og landskabet i strid med hensynene bag sommerhusloven og campingreglementet.

Anbefaling

Det anbefales ikke at ændre definitionen af en campingplads.

Afskaffe minimumskravet til antal campingenheder

Et fåtal i både camping- og turistbranchen samt en kommune foreslår, at man afskaffer campingreg-

lementets minimumskrav om 100 campingenheder. En lille del af turistbranchen ønsker, at antallet

af udlejningsenheder alene reguleres via planlægning efter planloven. En mindre del af camping-

branchen ønsker et loft over det maksimale antal tilladte enheder.

Vurdering

Afskaffelse af minimumskravet vil gøre det lettere at etablere små campingpladser til glæde for cam-

pingpladsejerne, lokalsamfundene og campisterne og især autocamperne. Forslaget vil imidlertid

kunne medføre en spredning af små campingpladser med risiko for senere ønsker om udvidelser og

byggeri og dermed pres på arealressourcerne og landskabet i strid med hensynene bag sommer-

husloven og campingreglementet.

Reglerne for p-arealer og autocamperes brug heraf er præsenteret under afsnittet ”Forhold for autocampere” ovenfor.

Anbefaling

Det anbefales at fastholde de aktuelle regler, da det allerede i dag er muligt for kommunerne at

fravige kravet om mindst 100 campingenheder, fx ved planlægning.

Bondegårdscampering

Autocamperbrugerne ønsker en forhøjelse af den aktuelle grænse fra 3 til 10 campingenheder for

bondegårdscampering. En lille del af campingbranchen ønsker endnu videre rammer. En anden lille

del af branchen ønsker modsat, at man afskaffer bondegårdscampering af hensyn til risikoen for

”sorte” indtægter, brandfare og spildevandsproblemer.

Vurdering

Bondegårdscampering defineres som et mindre areal på en landbrugsejendom i tilknytning til et stue-

hus, hvor feriegæster kan opstille højst 3 campingenheder i form af telte, campingvogne og autocam-

pere o.l., men ikke hytter. Der kræves ikke tilladelse efter campingreglementet. Stationært opstillede

campingvogne til fast brug i ferier og weekender falder uden for begrebet ”bondegårdscampering”,

da fast opstilling af en campingvogn her kan sidestilles med et lille sommerhus på lejet grund.

Forslaget kan give landbrugserhvervet en mindre indtægtsstigning og imødekommer et ønske fra

autocamperne og andre campister. Forslaget vil imidlertid kunne åbne op for en tilfældig spredning

af små campingpladser med risiko for senere ønsker om udvidelser og byggeri og dermed pres på

arealressourcerne og landskabet i strid med hensynene bag sommerhusloven og campingreglemen-

tet. Forslaget vil også kunne øge risikoen for brandfare og uhygiejniske forhold.

Anbefaling

Det anbefales på denne baggrund at fastholde de aktuelle regler.

Fælles og standardiseret tilsyn

En lille del af campingbranchen efterspørger et løft i tilsynet med campingpladser, så man opretter

en fælles myndighed med krav om tilsyn af campingpladser hvert andet eller tredje år.

Vurdering

Kommunerne har ansvaret for administrationen af campingreglementet, herunder tilsyn. Et samlet

tilsyn hvert andet eller tredje år vil give et mere ensartet tilsyn med campingpladserne og udvide det

tilsyn, der i dag følger af kravet om ny tilladelse ved ejer-/forpagterskifte samt ændringer og udvidel-

ser på campingpladser. Adskillelse af tilsynet fra tilladelsesmyndigheden (kommunen) er imidlertid

ikke hensigtsmæssigt, da det vil kunne skabe uklarhed om kompetence og proces ift. den daglige

administration m.v.

Anbefaling

Det anbefales ikke at ændre ansvar og kadence for tilsynet med campingpladser.

Forbud mod arbejdscamps

En majoritet i campingbranchen ønsker et forbud mod arbejdscamps af hensyn til at undgå konkur-

renceforvridning. Arbejdscamps kan beskrives som et midlertidigt overnatningssted for arbejdskraft,

der i en periode løser fx håndværks- og jordbrugsopgaver på stedet.

Vurdering

Om arbejdscamps omfattes af kravet om tilladelse efter campingreglementet afhænger af omstæn-

dighederne, herunder særligt varigheden af arbejdscampen, og om der er tale om erhvervsmæssig

udlejning til overnatning i arbejdscampen.

Tilladelseskravet omfatter således ikke en grundejers/brugers arealer, der vederlagsfrit anvendes til

camping – hvad der formentlig ofte er tilfældet for arbejdscamps, fx hvor en grundejer/bruger tillader

et arbejdssjak at overnatte i sjakkets campingvogn på grundejerens/brugerens ejendom. Det omfatter

heller ikke en arbejdscamp på arealer, hvor der camperes mod vederlag i under 6 uger, medmindre

der er tale om erhvervsmæssig udlejning fra grundejerens/brugerens side.

Hvis en grundejer udlejer eller fremlejer et areal erhvervsmæssigt eller i over 6 uger, skal grundejeren

altid have tilladelse efter campingreglementet. I så fald gælder reglementets krav om minimum 100

campingenheder og forbud mod indskrænkning til en bestemt brugerkreds af campister til fx et ar-

bejdssjak. Kravene kan dog fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør det ube-

tænkeligt at meddele tilladelse, fx en midlertidig campingplads, hvilket vil kunne være tilfældet med

en arbejdscamp.

Det er kommunernes ansvar at vurdere de særlige omstændigheder i en konkret sag, som dermed

kan begrunde en tilladelse til en arbejdscamp, hvor de overnattende betaler for at campere i den

periode, de løser en bestemt opgave. Anden lovgivning kan også komme i spil afhængigt af de fak-

tiske omstændigheder omkring den pågældende arbejdscamp.

Er der ikke tale om en campingplads i campingreglementets forstand, vil transportable konstruktioner,

telte og campingområder m.v. kunne reguleres af bygningsreglementets kap. 1.3.6., hvor kommunen

har ansvaret for håndhævelse. I det omfang en arbejdscamp heller ikke er reguleret af bygningsreg-

lementet, kan kommunen stille krav om driftsmæssige foranstaltninger efter beredskabslovens § 35,

stk. 3 for at forebygge eller formindske brandfaren og til at sikre forsvarlige rednings- og sluknings-

muligheder i tilfælde af brand.

Et forbud mod arbejdscamps for arbejdskraft vil først og fremmest kunne styrke campingpladsernes

kundegrundlag. Det vil gavne branchen, lokalområder og naboer til potentielle arbejdscamps. Der-

udover vil forbuddet kunne bidrage til at sikre ordnede forhold for de pågældende arbejdere.

Det vil dog også kunne gøre det dyrere og muligvis mere besværligt for den pågældende opdragsgi-

ver at få løst sin opgave, hvis arbejderne skal indlogeres på (fjerntliggende) campingpladser. For-

buddet kan således hæmme konkurrenceevnen i bygge- og anlægsbranchen og pålægge en ny

byrde.

Problematikken er imidlertid langtfra entydig, og det har i denne undersøgelse ikke været muligt at

afdække alle forhold og faktorer.

Anbefaling

Det anbefales, at Erhvervsstyrelsen i samarbejde med kommunerne belyser problemets nærmere

omfang.

Genetablering af Campingreglementsudvalget (Campingudvalget)

De grønne organisationer opfordrer til, at man genetablerer Campingreglementsudvalget – også kal-

det Campingudvalget. Hensigten bag ønsket er at genoptage den dialog og proces, der pågik i for-

bindelse med den seneste revision af campingreglementet i 2009.

Udvalget bestod af repræsentanter fra Campingrådet, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsfor-

ening, (den administrerende enhed) KL og den tidligere By- og Landskabsstyrelse (nu Erhvervssty-

relsen). Udvalget havde til opgave at rådgive den daværende ressortminister – miljøministeren – og

har medvirket ved revisionerne af campingreglementet i hvert fald siden 1974. Udvalget blev ned-

lagt på det sidste møde i Campingudvalget den 29. maj 2009.

Stafetten blev delvist givet videre, da den daværende VK-regering i 2010 nedsatte det første dialog-

forum for turismeplanlægning. Hensigten var at etablere et forum, hvor turismens brancheorganisa-

tioner sammen med de kommunale organisationer og enkelte ministerier kunne drøfte problemstillin-

ger omkring planlægning for turismeformål.

Efter afrapportering i juni 2011 fra det oprindelige dia-

logforum besluttedes det at invitere Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet til at deltage.

Med Vækstplan om dansk turisme, som blev offentliggjort i januar 2014, blev dialogforummet udvidet

med Dansk Industri og Dansk Erhverv. I forlængelse af en analyse af planlovens effekter på produk-

tivitetsudviklingen, blev forummet bedt om at undersøge, om der er yderligere problemer og barrierer

i planlægningen på turismeområdet. Det udvidede Dialogforum har holdt 9 møder i perioden fra marts

2014 til januar 2016, herunder en workshop med en række inviterede kommuner, deltagelse i en

konference om ”kystturisme og Arkitektur”, samt en besigtigelse i samarbejde med to kommuner. Der

var på det afsluttende møde bred enighed, om, at det havde været hensigtsmæssigt at mødes i

forummet og drøfte turismeplanlægning, og et ønske om fortsat at have et forum for denne type

drøftelser.

Vurdering

Hverken Campingreglementsudvalget eller Dialogforum for Turisme blev reguleret ved lov eller andre

regler. Erhvervsministeren kan beslutte at genoptage arbejdet og dermed imødekomme ønsket.

Fordelen ved at genetablere Campingreglementsudvalget er at sikre en god og løbende dialog med

interessenterne ift. politikudviklingen på campingområdet, hvilket særligt er vigtigt i en situation med

regelændringer. Med henblik på at se på planlægning og turisme i et samlet perspektiv, og ikke en-

sidigt på campingområdet, vurderes det dog mere hensigtsmæssigt at genoptage møderne i det

nedlagte forum for turismeplanlægning. I den forbindelse kan det overvejes at udvide medlemskred-

sen.

Anbefaling

Det anbefales, at Erhvervsstyrelsen genoptager møderne i Dialogforum for turismeplanlægning, bl.a.

med henblik på løbende at følge op på nye regler.

Skiltning med priser

En lille del af branchen ønsker krav til skiltning på campingplader med alle aftaler om rabatter og

fordele. Denne skiltning reguleres hverken af sommerhusloven eller campingreglementet, og det fal-

der derfor uden for denne undersøgelse at tage stilling til mulighederne.

Minimumsrettigheder for forbrugerne

En mindre del af campingbranchen ønsker minimumsrettigheder for campisterne, dvs. en fuldt gen-

nemskuelig basispris uden ekstragebyrer, samt friere ankomst- og afgangstider.

De forhold, der her ønskes ændret, reguleres hverken af sommerhusloven eller campingreglementet,

men er op til den enkelte erhvervsdrivende. Det falder uden for denne undersøgelse at tage stilling

til mulighederne.

Digital oplistning af campingpladser og p-arealer

En mindre del af campingbranchen har fremført, at man ønsker en digital oplistning af alle camping-

pladser og p-arealer – konkret på VisitDenmarks hjemmeside. VisitDenmark er Danmarks nationale

turismeorganisation og reguleres ved særskilt lov.

Det vil sige, at man ikke kan imødekomme øn-

skerne ved revision af campingreglementet, og derfor tager denne undersøgelse ikke stilling til øn-

sket. I praksis vil det være op til VisitDenmark at vurdere ønskerne på området inden for rammerne

Forummet bestod af repræsentanter fra HORESTA, Campingrådet, Feriehusudlejernes Brancheforening, KL, Danske

Regioner og det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium foruden Miljøministeriet ved den daværende By- og Land-

skabsstyrelse (senere Naturstyrelsen).

Jf. lov nr. 648 af 15/06/2010 om VisitDenmark.

af lovgivningen om VisitDenmark og betingelserne for den offentlige støtte, organisationen modtager

via finansloven.

De samlede vurderinger af øvrige forslag fremgår af denne tabel.

Ønske

Aktuelt

Ændring

Afskaffelse af camping-

reglementet eller væsent-

lig lempelse af tilladelses-

kravene

Krav om tilladelse til at fremleje eller udleje

ejendom til campering efter campingregle-

mentet, samt regler for camping i øvrigt

Anbefales ikke.

Ændret definition af cam-

pingplads

Defineres som arealer, der erhvervsmæs-

sigt eller mere end 6 uger årligt udlejes/

fremlejes til ophold i campingenheder

Anbefales ikke.

Afskaffe minimumskrav til

antal campingenheder

Campingreglementet kræver min 100 cam-

pingenheder, medmindre ganske særlige

omstændigheder gælder

Anbefales ikke.

Forhøje bondegårdscam-

pering fra 3 til 10 cam-

pingenheder

Tilladelsesfri, men højst 3 campingenheder

(ikke hytter) på et afgrænset areal nær et

stuehus på en landbrugsejendom

Anbefales ikke.

Fælles tilsynsmyndighed

og øget tilsynsfrekvens

Kommunalt ansvar

Anbefales ikke.

Forbud mod ar-

bejdscamps

Ikke tilladelseskrav ved vederlagsfri campe-

ring i camps og ikke for camps, hvor der

mod betaling overnattes mindre end 6 uger,

medmindre ejer af arealet er en juridisk per-

son eller udlejningen er erhvervsmæssig

Anbefales: Erhvervsstyrelsen undersøger

i samarbejde med kommunerne proble-

mets omfang nærmere.

Genetablering af Cam-

pingreglementsudvalget

(Campingudvalget)

Reguleres ikke ved lov, men erhvervsmini-

steren kan beslutte genetablering

Anbefales: Erhvervsstyrelsen genoptager

møderne i Dialogforum for turismeplan-

lægning med interessenter fra turisme-

og campingbranchen, grønne organisati-

oner og berørte myndigheder.

Prisskiltning og friere ti-

der for ankomst og af-

gang

Reguleres efter markedsføringslov

Uden for undersøgelsens fokus.

Minimumsrettigheder for

forbrugerne

Reguleres efter markedsføringslov

Uden for undersøgelsens fokus.

Digital oplistning af alle

campingpladser og p-are-

aler

Op til VisitDenmark under respekt for lovgiv-

ning herfor

Uden for undersøgelsens fokus.

BILAG A: NØGLEBEGREBER

Autocamper

Et køretøj indrettet til overnatning/beboelse. Vejer det under 3.500

kg, omfattes det af reglerne for almindelige køretøjer (personbiler).

Ved en beboelsesenhed i sommerhuslovens forstand forstås en

mindre bolig af et begrænset areal, som kan indeholde sovemulig-

hed og opholdsareal og eventuelt køkken og bad/toilet, og som står

fast på stedet. Det er uden betydning, om boligen er flytbar eller ej.

Begrebet omfatter det lille moderne sommerhus og små og mere

primitive ferieboliger uden bade- og køkkenfaciliteter, fx shelters.

Begrebet kan også omfatte campinghytter med utraditionel udform-

ning og sammenbyggede campinghytter, der ikke er indbyrdes for-

bundne.

Et mindre areal i tilknytning til en stuebygning på en landbrugsejen-

dom, der anvendes til opstilling af maksimalt 3 campingenheder, fx

telte, campingvogne og autocampere, men ikke hytter. Udlejningen,

der skal være et supplement til landbrugsdriften, kræver ikke tilla-

delse efter campingreglementet.

Telt, campingvogn eller anden transportabel konstruktion, fx cam-

pingbil o.l. Begrebet omfatter også en campinghytte.

En mindre beboelsesenhed, som anvendes til udlejning eller udlån

til ferieformål på en campingplads, og som ikke udgør en selvstæn-

dig ejendom.

Et areal, hvor der stationært er opstillet campingvogne e.l. til benyt-

telse i weekender, ferier o.l. Omfattes ikke af campingreglementet,

men kræver tilladelse fra Erhvervsstyrelsen efter sommerhusloven.

Arealer, som erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 6

uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og natophold i campingen-

heder.

Fra 1. marts til 31. oktober.

Afgrænset område på en campingplads, hvorpå der må opføres el-

ler opstilles bestemte campingenheder.

Campister, der opstiller egen campingvogn eller telt o.l. på samme

enhedsplads i hele sæsonen eller fast lejer en udlejningsenhed hele

sæsonen (fx campingvogn eller telt opstillet af campingpladsejer).

Fra 20. juni til 10. august.

Sammenhængende ophold på en campingplads i en periode på

højst 4 uger.

Beboelsesenhed

Bondegårdscampering

Campingenhed

Campinghytte

Campingpark

Campingplads

Campingsæson

Enhedsplads

Fastligger

Højsæson

Korttidscampering

Mobilhome

Et mobilhome er ikke et juridisk entydigt begreb, da det både kan

betyde en flytbar lille hytte og en autocamper. I denne undersøgelse

er førstnævnte betydning anvendt.

Et mindre, afgrænset areal til primitiv overnatning, der kan rumme

5-8 telte, hvor de enkelte ophold er af kortere varighed (typisk 2

nætter) og typisk kun adgang for gående, cyklende, ridende og sej-

lende, og hvor der af faciliteter kun er et mulktlokum, enkelte shel-

ters og mulighed for vand. Toilet og bad kan stilles til rådighed på

nærliggende landbrugsejendom e.l.

Et ly for vejret, som ikke må være hyttelignende, dvs. det skal være

åbent (typisk med en åben facade, der ikke kan lukkes med låger

o.l.), lavt (typisk ikke ståhøjde) og primitivt (altså uden faciliteter).

Campering i perioden fra 1. november til 28. februar.

Opbevaring af campingenheder på en campingplads i vintersæso-

nen.

Primitivt overnatningssted

Shelter

Vintercampering

Vinteropbevaring

BILAG B: INTERESSENTINDDRAGELSE

HØRTE INTERESSENTER OG BIDRAGYDERE

Campingbranchen



Campingrådet

Dansk Erhverv

Frie Campingpladser ved F-Camping

Røjle Klint Camping

Djurs Hytteby & Camping

Øvrig turistbranche



Dansk Industri

Dansk Kyst- og Naturturisme

HORESTA

Autocampere



Autocamperbrugerne

Danmarks Frie AutoCampere

Grønne organisationer



Friluftsrådet

Danmarks Naturfredningsforening

Kommuner



KL, som henviser til Silkeborg Kommune og Varde Kommune

Morsø Kommune

Danske Regioner og Dansk Camping Union har været hørt, men ikke afgivet bemærkninger.

SAMMENFATNING AF INTERESSENTERNES BIDRAG

For overblikkets skyld inddeles interessenterne i følgende 5 grupper:



Campingbranchen

Øvrig turistbranche

Autocampere

Grønne organisationer

Kommuner

Campingbranchen

Campingrådet og Dansk Erhverv

Campingrådet og Danske Erhverv har et generelt ønske om revision og forenkling af campingregle-

mentet med henblik på større fleksibilitet, mulighed for omdannelse af campingpladser til resorts,

flere og større campinghytter og opstilling af mobilhomes – også af andre end campingpladsejere.

De to organisationer foreslår mulighed for at omdanne 15-20 større campingpladser til resorts. Et

resort vil være en kombination af flere forskellige overnatnings-, bespisnings- og oplevelses-/aktivi-

tetsmuligheder med fx campingplads, feriehuse, feriecentre/hoteller, aktivitetshuse til leg, badning og

wellness. Derudover peger organisationerne på et behov for mere fleksibilitet i forhold til store og

små campinghytter/mobilhomes, herunder privatopstillede mobilhomes med evt. krav til udlejning,

ferielejligheder, campingværelser og alternative ferieboligformer, autocamperplads m.v.

For at forbedre campingpladsernes rammer for at differentiere sig foreslår Campingrådet og Dansk

Erhverv således, at man fx tillader 3-5 sammenbyggede hytter, campingværelser med bad og toilet

med og uden servering, mulighed for opstilling af mobilhomes som campinghytter med både privat

brug og udlejning for øje. Alt dette vedrører regler for campingpladsernes enheder. Endvidere ønsker

organisationerne mulighed for at integrere by og strand samt at opstille midlertidige faciliteter på

stranden og i pladsernes umiddelbare nærhed, fx kajakudlejning, udlejningssolstole, spisesteder,

sportsfaciliteter og bænke.

I relation til campingreglementet har Campingrådet og Dansk Erhverv følgende forslag:



Grænsen for campinghytters højde forhøjes fra 4 m til 5 m.

Campinghytters grundareal forhøjes fra 30 m

hhv. 35 m

inden for og uden for klitfredning og

strandbeskyttelseslinje til 45 m

uanset placering.

Kvoten for campinghytter m.m. til udlejning forhøjes fra 20 pct. til mindst 50 pct. af campingplad-

sens enheder.

Kvoten for campinghytter, campingvogne og telte skal kun omfatte campinghytter.

Loftet på maksimalt 60 campinghytter udgår.

I tillæg hertil ønsker Campingrådet og Dansk Erhverv, at man afklarer snitfladen mellem p-arealer til

overnatning og autocamperpladser, der reguleres af hhv. færdselsloven og campingreglementet.

Derudover ønsker organisationerne, at man præciserer, at tilladelsesfri camping i forbindelse med

festivaler kun kan ske i regi af selve festivalen. Det skal forhindre, at der også camperes i umiddelbar

tilknytning til festivaller, da den aktuelle mulighed herfor tager kunder fra campingpladserne.

Campingrådet og Dansk Erhverv finder også, at de såkaldte arbejdscamps er konkurrenceforvri-

dende. En arbejdscamp består typisk af en lejr med og uden betaling til overnatning for arbejdskraft

på opdragsgivers grund eller anden grund i den periode, en given opgave udføres. Den kan fx bestå

af håndværkeres campingvogne/arbejdsvogne opstillet på bygherres grund i den periode, et bygge-

arbejde foregår. Ifølge Campingrådet og Dansk Erhverv udgør disse camps et konkurrenceproblem,

når kommuner giver sig selv og andre, fx virksomheder og private, lov til at oprette håndværkercamps

over 6 uger, da det mindsker campingpladsernes kundegrundlag.

På den administrative parameter ønsker organisationerne lempelser eller helt afskaffelse af systemet

med campingtilladelser. Sæsonmæssigt foreslår de, at man lemper kravene til minimumskapacitet

reservereret til korttidscampering i højsæsonen samt til vintercampering og -opbevaring.

Hvad angår campingpladsernes indretning ønsker Campingrådet og Dansk Erhverv en uddybning af

de nuværende regler i vejledning til campingreglementet. Ydermere foreslår de, at man giver en

række mindre attraktivt beliggende campingpladser mulighed for at udvikle sig til campingparker. En

campingpark er et areal, hvor der stationært er opstillet campingvogne e.l. til benyttelse i fx ferier og

weekender. Campingparker er ikke omfattet af campingreglementet. Forslaget skal give bedre mu-

ligheder for at udvikle de pladser, der har en lav udskiftning af gæster (dvs. hvor folk vender tilbage

år efter år) og således få egentlige turister.

Frie Campingpladser

Frie Campingpladser er imod tendensen, hvor campingpladser bliver til ferie- og forlystelsesparker

eller hyttebyer. Organisationen arbejder for, at camping fortsat skal være en alternativ, anderledes

og billigere ferieform, så også mindrebemidlede har mulighed for at campere i Danmark, og at mu-

ligheden for grøn og fri camping med mere natur, lejrliv og total ro bibeholdes uden bomme og andre

begrænsninger som fx autocamper- og shelterturismen.

Frie Campingpladser påpeger en modtendens, hvor nogle campingpladser udvikler sig til billige fast-

liggerpladser/campingparker (dvs. uden turister). Mens nogle pladser slår sig op på

glamping,

hen-

viser organisationen til, at andre i stigende grad søger ren natur samt basal og simpel camping.

Derfor ønsker Frie Campingpladser bedre muligheder for at oprette små skovteltpladser, shelterplad-

ser, trætophytter, hængekøjer i træerne o.l., eventuelt i et hjørne på en campingplads med lav pris,

hvad der både vedrører placerings- og enhedsparameteret.

For at bevare campingferieformen i traditionel betydning ser Frie Campingpladser behov for, at man

justerer reguleringen på størrelsesparameteret. Dels mener organisationen, at man bør hæve eller

justere den nedre grænse for, hvad der er omfattet af campingreglementet, og at man ligeledes ind-

fører en øvre grænse, hvorover der ikke længere er tale om campingpladser, men fx ferieparker eller

sommerhusområder. De foreslår, at man afskaffer det aktuelle minimumskrav på 100 enheder per

plads.

Ligeledes ønskes en definition af, hvad camping er, da det giver problemer for autocampere og cam-

pingvogne at parkere for at overnatte på p-arealer, når der mange steder findes skilte, der forbyder

camping på offentlige p-pladser. Endvidere efterspørges krav om skiltning med alle aftaler, rabataf-

taler, fordelsaftaler osv. på campingpladser.

Organisationen har også en række specifikke forslag til ændringer – her inddelt efter styringspara-

metre:

Enheder



Indførelse af såkaldte ställpladser, dvs. at pladser for autocampere udvides til at omfatte cam-

pingvogne, der skal betragtes som p-pladser og ikke autocamperpladser og dermed undtages

fra campingreglementet. Disse p-pladser skal have mulighed for et lavere antal pladser end 100

enheder og ingen eller enkle billige faciliteter. Aktuelt styres mange af disse p-pladser som au-

tocamperpladser efter campingreglementet til forskel fra raste- og p-pladser med varierende gra-

der af faciliteter, der reguleres af færdsels- og vejlovgivningen. Organisationen er imod auto-

camperpladser kun på egentlige campingpladser og påtaler forskelsbehandling af camping-

vogne på Vejdirektoratets pladser alene for autocampere.



Frie Campingpladser ønsker mindre campinghytter på campingpladser, og at man genindfører

den tidligere arealgrænse på 25 m

, men fastholder en højde på 4 m. Begrundelsen er dels, at

det hovedsagligt er håndværkere og flygtninge – og ikke turister – der bruger hytterne i vinter-

halvåret, og at campingpladsejeren ved mindre (attraktive) hytter vil have lettere ved at overholde

kravet om, at den samme campist højst må leje hytten 4 uger i træk.

Uddybning og lempelse af regler for enhedspladsens indretning, så campingpladserne i højere

grad kan tilpasse sig individuelt til campingpladsejerens og campisternes ønsker. Især efterlyser

organisationen klarere regler for at opstille ”faste konstruktioner” og en udredning af forbuddet

mod at give enhedspladser et ”permanent individuelt præg”, som det hedder i campingregle-

mentet.



Sæson



Lempelse af reglerne for vintercampering, medmindre hensynet til natur kan begrunde afslag på

ansøgning om tilladelse hertil.



Autocamperpladser/ställpladser skal være helårsåbne, så fx pensionister har samme ret til at

bruge deres autocamper/campingvogn som til at helårsbebo deres sommerhus.

Brand og hygiejne



Frie Campingpladser foreslår en brandsikkerhedsafstand på min. 4 m mellem campingenheder

og 3 m for biler.

Administration



Minimumsrettigheder for campingpladsernes gæster, så det er klart, hvad en campingovernat-

ning skal indeholde (fx basispris, gebyrer og berettigelsen af krav til ankomst- og afgangstider).



VisitDenmarks hjemmeside skal nævne alle godkendte arealer til parkering for overnatning og

campingpladser med årlig opdatering via kommuners indberetning til Geodatastyrelsens kortvi-

ser www.sdfekort.dk uanset medlemskab af diverse foreninger. Formålet er at sikre lige behand-

ling og understøtte små og nye aktører i markedet.

Præcisering af, at kun kommuner kan føre tilsyn, og at tilsyn sker minimum hvert andet eller

tredje år. Campingrådet bør ifølge Frie Campingpladser skrives ud af vejledningen til camping-

reglementet.



Djurs Hytteby & Camping

Djurs Hytteby & Camping ønsker et strammere campingreglement, så autocampere kun kan cam-

pere på godkendte campingpladser og ikke som nu også på havnearealer samt p-/rastepladser. Fra

campingpladsens side argumenterer man på baggrund af hensyn til orden, hygiejne og beskatning.

Der ønskes forbud mod bondegårdscampering, da der angiveligt foregår konkurrenceforvridende sort

camping. Dertil kommer øget risiko for brand og dårlige hygiejneforhold.

Ifølge Djurs Hytteby & Camping er der samlet set risiko for, at camping på rastepladser, p-pladser,

havne og bondegårde vil skade dansk campings ry og underminere branchen. Campingpladsen hen-

viser til danske erfaringer i 1950’erne og visse steder i Øst- og Sydeuropa, hvor løs regulering har

skabt problemer med affald, uro og uorden. Særligt ser Djurs Hytteby & Camping den visse steder

kommunalt tilladte camping på p- og rastepladser som problematisk, da det mindsker campingplad-

sernes kundegrundlag og tager p-arealer fra øvrige billister.

Hygiejnemæssigt foreslår Djurs Hytteby & Camping, at man stiller krav til campingpladser om ud-

slagskumme til at tømme kemikalieklosetter og afløb til autocampere med fastmonteret spildevands-

tank. Endelig foreslås det, at kommunerne fører strengere tilsyn med, hvorvidt autocamperpladserne

overholder strandbeskyttelseslinjen på 300 m.

Øvrig turistbranche

Dansk Industri

Danske campingpladser har ifølge Dansk Industri tabt markedsandele til Holland og Tyskland, og de

anfører, at der er begyndende kapacitetsproblemer ved de attraktive kystdestinationer, ikke mindst i

højsæsonen. Derfor mener Dansk Industri, at der er behov for flere campinghytter, dels af hensyn til

turister, men også af hensyn til studerende ved studiestart, og som midlertidige overnatningsfacilite-

ter for håndværkere.

Konkret foreslår Dansk Industri både et højere loft og en højere kvote for hytter med mulighed for

dispensation ved nærmere specificerede omstændigheder, herunder lokale hensyn, fx beliggenhed

i by- eller sommerhusområde. Ligeledes ønsker Dansk Industri et større grundareal og ekstra højde

for campinghytter, selvom man ifølge organisationen bør fastholde den nuværende højde inden for

klitfredning og strandbeskyttelseslinjen.

Dansk Industri ser også et behov for øget vinterkapacitet på campingpladserne, hvilket vil være eks-

tra relevant at justere, hvis man justerer det tilladte antal campinghytter per campingplads.

Dansk Kyst- og Naturturisme

I tråd med Dansk Industri mener Dansk Kyst- og Naturturisme, at der er et kapacitetsproblem i forhold

til overnatning ved Danmarks kystområder, særligt i sommersæsonen. Turismeorganisationen efter-

lyser derfor flere nye attraktive overnatningstilbud.

Dansk Kyst- og Naturturisme oplyser, at der er stor efterspørgsel på campinghytter. Derfor tilråder

organisationen, at man afskaffer loftet på 60 hytter per campingplads og dropper kvoten på højst 20

pct. hytter af pladsens samlede antal enheder. Ifølge Dansk Kyst- og Naturturisme bør der være mere

ensartede regler, så antallet af enheder alene reguleres gennem planloven, dog med den tilføjelse,

at kapaciteten kun bør udvides på steder, der i forvejen bruges i turismeøjemed, dels for at beskytte

kyst og natur, og dels for at knytte overnatning og oplevelsestilbud tættere sammen.

Samtidig vurderer organisationen, at antallet af campingpladser overstiger efterspørgslen, og at man

derfor bør kunne omdanne udvalgte campingpladser til resorts med flere overnatningsmuligheder og

tilbud m.m. Det kan bl.a. være at omdanne gældsatte campingpladser til nye ferieområder og give

mulighed for, at private aktører kan eje enheder til udlejning med begrænset brugsret. Dansk Kyst-

og Naturturisme anbefaler desuden, at man tænker campingpladser ind ved udmøntningen af de

særlige udviklingsområder efter planloven.

I forhold til campingpladsernes åbningstider ønsker Dansk Kyst- og Naturturisme, at man udvider

sæsonen og tillader større enheder – ud over hytter betyder det også mobilhomes og luksustelte.

Organisationen mener også, at man skal give pladserne mere frihed til selv at definere enhedernes

arkitektoniske profil, fx undlade ekstrakrav til materialevalg.

HORESTA

HORESTA understreger, at et servicetjek af campingreglementet bør følges op af et servicetjek af

reguleringen af overnatningsbranchen i øvrigt, så man sikrer lige vilkår for udbydere af overnatning.

Konkret foreslår HORESTA, at man øger campinghytters maksimumhøjde til 5 m, deres maksimum-

areal til 45 m

og afskaffer loftet på 60 hytter per campingplads. Endelig foreslår HORESTA, at alle

bestemmelser angående mobilhomes, der hæmmer opstilling og anvendelse heraf på campingplad-

ser, udgår af campingreglementet.

Autocamperne

AutoCamperBrugerne

AutoCamperBrugerne ønsker at kunne overnatte flere og mere centrale steder. De udtrykker behov

for bedre infrastruktur i form af autocamper- og p-pladser med plads til store vogne, så de kan over-

natte i ro – gerne i fx havne og med gåafstand til butikker, restauranter og seværdigheder. AutoCam-

perBrugerne ønsker ligestilling for autocampere i havne med fritidsbåde, så havnens autocamper-

plads holdes åbent om vinteren.

Foreningen anbefaler autocamperpladser svarende til den tyske Wohnmobilstellplätz-model

med mulighed for at fra- og tilvælge brug af og betaling for pladens faciliteter i form af køkken og

toilet m.v., da vognene selv medbringer udstyret. Autocamperpladserne skal ifølge foreningen være

døgn- og helårsåbne og med fundering af hensyn til de tunge vogne.

Tilsvarende ønsker foreningen p-pladser, hvor autocampister kan overnatte for en overkommelig

pris, også gerne ved hoteller, kroer, restauranter og vandrehjem, så der er adgang til faciliteter. Au-

toCamperBrugerne efterspørger endvidere mulighed for at opstille mindre udstyr midlertidigt på p-

pladser, fx udendørs borde, stole og markiser, når de holder ind for at overnatte, uden at det er

omfattet af campingreglementet.

Foreningen har følgende specifikke forslag til campingreglementet:



Bondegårdscampering bør udvides fra højst 3 til højst 10 enheder.

Arealforbruget for autocampere bør ændres, så der for hver påbegyndt 60 m

kan opstilles en

autocamper.

P-pladser for autocampere bør udgå som del af definitionen på en campingplads.

AutoCamperBrugerne foreslår også, at man indarbejder autocamperpladser i vejledningen til cam-

pingreglementet. Det bør ifølge foreningen omfatte disse forhold:



Mulighed for autocamperpladser udelukkende til autocampere, hvor man kan fravige kravet om

mindst 100 enheder, hvor der er få eller ingen begrænsninger i vinterhalvåret, og hvor man ikke

regulerer kapaciteten reserveret til korttidscamping – sidstnævnte dog med mulighed for krav på

særligt attraktive pladser.

Særskilt skiltning til identifikation af autocamperenheder på almindelige campingpladser.

Krav til fundering af autocamperpladser.

Mulighed for ned til 20 enheder for autocamperpladser, også på de små øer.



Danmarks Frie AutoCampere

Generelt ønsker Danmarks Frie AutoCampere et mere fleksibelt campingreglement, der ikke regule-

rer ikke-permanente, ikke-afgrænsede områder, hvor turister i en kortere periode kan opholde sig i

indregistrerede køretøjer dag og nat med begrænsede eller ingen faciliteter. Reguleringen bør ifølge

foreningen være enkel, fx alene via kommuneplan og nabohøring.

Med andre ord mener Danmarks Frie AutoCampere, at man bør indskrænke selve definitionen af

campingpladser, så den kun omfatter afgrænsede og indhegnede områder, der udlejes for et længere

Ifølge Videncenter for Kystturismes rapport af marts 2014 ”Potentialet for Autocamperturisme – med fokus på landdi-

strikter” defineres en ”Stellplätz” i Tyskland som privat og kommunalt ejede autocamperpladser varierende fra simple

parkeringspladser til luksuspladser med alle nødvendige faciliteter, serviceydelser og aktivitetsmuligheder.

I dag kræves som udgangspunkt 100 m2 per enhed på campingpladser.

tidsrum og med mere omfattende faciliteter. Set fra foreningens perspektiv bør den nye definition

tage højde for to forhold.

For det første skal den undtage overnatning for autocampere og andre køretøjer på p-pladser med

enkle faciliteter (dvs. toilet, tømningsfaciliteter, drikkevand og affaldsstativer) fra campingreglemen-

tet, uanset om de overnattede gæster betaler for den begrænsede service eller ej.

For det andet skal definitionen ikke omfatte picnic, overnatning i autocampere og anden kortvarig

brug af p-områder med let campinggrej (fx møbler, parasoller og læsejl), så længe opholdet højst

varer fire døgn. Denne minimumsgrænse for ikke-regulerede ophold bør ifølge Danmarks Frie Auto-

Campere gælde, uafhængigt af om man eventuelt betaler for at bruge visse enkle faciliteter eller for

selve opholdet efter vejlovgivningen. Endelig ønsker foreningen bedre muligheder for mindre cam-

pingpladser.

Grønne organisationer

Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening

Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening ser ingen grund til, at man ændrer campingregle-

ment. De to organisationer mener, at de nuværende regler allerede giver rigeligt vide rammer for at

udvikle campingpladser, og de henviser til, at mulighederne i det gældende regelsæt fra 2010 langt

fra udnyttes fuldt ud i dag.

Organisationerne fremhæver, at 70 pct. af turisterne i Danmark har natur som hovedmotiv for at holde

ferie i her landet, og at det i dag allerede er muligt at drive en stor del af de eksisterende camping-

pladser helt nede i vandkanten. Derfor mener de grønne organisationer, at campingreglementet ikke

bør revideres på en måde, der gør det muligt alene på grundlag af campingreglementet at omdanne

campingpladser til resorts, men at det i givet fald bør ske via planlægning. Og da der desuden er

stærkt begrænset klageadgang i reglementet sammenlignet med fx plan- og naturbeskyttelsesloven,

argumenterer begge parter for, at den slags omdannelser i stedet bør ske ved planlægning. Det er

ifølge de grønne organisationer mere hensigtsmæssigt, fordi en stor del af campingpladserne enten

ligger i bevaringsværdige naturområder eller helt eller delvis inden for strandbeskyttelseslinjen.

På det administrative parameter opfordrer de grønne organisationer til, at man i første omgang gen-

etablerer Campingreglementsudvalget. De efterspørger sig et udvalg, der samler en bred kreds af

interessenter, brancheorganisationer og KL, så alle stemmer bliver hørt, inden man arbejder videre

med at ændre campingreglementet.

Kommuner

KL henviser til høringssvar fra Silkeborg og Varde kommune.

Silkeborg Kommune

Kommunen har indgivet en række specifikke forslag:



Udvidelse af den tilladte brug af campinghytter uden for sæsonen fra 3 til 8 uger, så de i højere

grad kan huse håndværkere, studerende og flygtninge.

Forhøjelse af kvoten for hytters andel af campingpladser fra 20 pct. til 30 pct., men kommunen

advarer dog samtidig mod en kvote på over 40 pct. for at undgå, at campingområder grundlæg-

gende ændrer karakter.

Fastholdelse af det tilladte hyttemaksimum på 60 per campingplads.



Samtidig ønsker kommunen, at man skærper definitionen af en campingplads, så det utvetydigt frem-

går, at pladserne er til fritidsformål og ikke genhusning eller beboelse for mindrebemidlede borgere.

Varde Kommune

Kommunen finder, at man bør overveje, om der fortsat er brug for at have regler om vintercampering,

der indskrænker muligheder i vintersæsonen. Desuden mener kommunen, at kravet om mindst 100

enheder på en campingplads begrænser udviklingen af mindre pladser med få faciliteter, og at det

bør være muligt at opføre større campinghytter.

Morsø Kommune

Kommunen opfordrer til, man revurderer fritagelsen af campinghytter fra krav om byggetilladelser og

andre bygningsmæssige krav. Selvom mange campinghytter ifølge kommunen i dag svarer til små

sommerhuse, skal de kun opfylde krav til aftræk, vand og afløb, men fx ikke brandsikkerhed, udform-

ningen af hemse og andre relevante bestemmelser. Mobilhomes er særligt problematiske i forhold til

brandfare, mener kommunen. Derudover efterlyser kommunen klare regler for den byggetekniske

håndtering af alternative ferieboligformer på campingpladser såsom hytter opført på vandområder,

fx i fjorde eller i trætoppe.

BILAG C: SAMTLIGE VURDERINGER

Omdannelse og modernisering af campingpladser

Ønske

Omdannelse af campingpladser til re-

sorts.

Aktuelt

Muligt også i kystnærhedszonen*

Ændring

Vejledningen til campingreglementet udbygges med en beskrivelse af de generelle muligheder for

omdannelse, samt af de nye muligheder efter en vedtagelse af det aktuelle planlovsforslag.

Modernisering af campingpladser

Muligt også i kystnærhedszonen*

Vejledningen til campingreglementet udbygges med en beskrivelse af de generelle muligheder for

modernisering, samt af de nye muligheder efter en vedtagelse af det aktuelle planlovsforslag.

Omdanne udvalgte campingpladser til

camping-/vognparker

Opstilling af store eller permanente vogne kræver tilladelse

efter sommerhusloven – praksis er restriktiv

Det anbefales af de nuværende regler fastholdes.

Integrere by og strand

Begrænsede muligheder i naturbeskyttelseslov og primært

for offentlige anlæg

Reguleres i naturbeskyttelsesloven og ikke i campingreglementet.

Ønsket kan imødekommes på forsøgsbasis i ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme.

Reguleres i naturbeskyttelsesloven og ikke i campingreglementet.

Ønsket imødekommes til en hvis grad med de aftalte justeringer af naturbeskyttelsesloven.

Det anbefales af de nuværende regler fastholdes.

Vejledningen til campingreglementet uddybes om eksisterende muligheder for indretning.

Midlertidige faciliteter på stranden

Begrænsede muligheder i naturbeskyttelseslov og primært

for offentlige anlæg

Mulighed for individuel indretning af en-

hedspladser

Forbud mod konstruktioner og permanent individuel indret-

ning

* Under respekt for planlov, sommerhuslov og anden lovgivning som naturbeskyttelsesloven og skovloven m.m.

Campinghytter

Ønske

Øge campinghyttestørrelse

Aktuelt

Maks. 30/35* m

Ændring

Anbefales: mulighed for at campinghytter kan blive maks.45 m

Øge campinghyttehøjde

Maks. 4 m

Anbefales: mulighed for, at campinghytter kan blive maks. 5 m høje.

Afskaffe loft for maks. antal campinghyt-

ter

Hæve hyttekvote (andel af enheder)

Maks. 60 hytter

Anbefales: Afskaffelse af loft.

Maks. 20 pct.

Anbefales: Grænsen hæves til 30 pct.

Lempe byggekrav til campinghytter og al-

ternative ferieboligformer

Skal opfylde kravene i bygningsreglementet for helårsbebo-

else

Anbefales ikke.

Vejledning til campingreglement præciseres.

Tillade private campinghytter o.l. til udlej-

ning og begrænset brug

Ikke tilladt

Anbefales ikke.

* Hhv. inden for og uden for klitfredning og strandbeskyttelseslinjen.

Alternative ferieboliger

Ønske

Tillade alternative ferieboliger

Aktuelt

Nogle kan tillades (mobilhomes, hobbithuler o.l.), men frem-

går ikke eksplicit i regler og vejledninger

Ændring

Anbefales: Campingreglementet og vejledningen præciseres.

Tillade alternative ferieboliger, som ikke

kan tillades i dag: fx højt på pæle, i træer

Ikke tilladt, hvis højde over terræn overstiger 4 m eller hvis

intern afstand overstiger 6 m

Anbefales: Campingreglementet ændres med henblik på at muliggøre opførelse af højt placerede

campinghytter, forudsat at det sker i forbindelse med planlægning.

(Afstandskrav fastholdes.)

Campingværelser og sammenbyggede

campinghytter m.v.

Ikke tilladt

Anbefales: Ændre campingreglement og vejledning, så campingværelser sidestilles med camping-

hytter og alternative ferieboligformer på visse betingelser, og sammenbyggede, ikke internt for-

bundne, campinghytter tillades.

Sæson og ophold

Ønske

Generel forlængelse af

Campingsæsonen

Aktuelt

1. marts – 31. oktober

Ændring

Anbefales ikke.

Afskaffe eller generelt lempe kravet om

kapacitet til korttidscampering i højsæso-

nen

Min. 50 pct. af campingpladsens enheder til campering på

højst 4 uger i højsæson, dog min. 25 pct. ved lav efterspørg-

sel

Kun ved særbehov, afgrænset areal, i alt højst 15 hverdage

per campist, højst 50 pct. enheder til vintercampering og -

opbevaring* – og vintercampering er forbudt i særligt værdi-

fulde områder

Anbefales ikke.

Afskaffe krav om tilladelse til vintercam-

pering

Anbefales ikke.

Hæve loftet på campingenheder til cam-

pering og opbevaring i vintersæson

Højst 50 pct. af campingpladsens enheder til campering og

opbevaring i vintersæson

Anbefales: Campingreglementet ændres, så loftet hæves til 65-75 pct.

Lempe forbud mod vintercampering i

særlige værdifulde områder

Forbud mod vintercampering i områder, der i planlægningen

er udpeget som særligt værdifulde

Anbefales: Campingreglementet ændres, så der kan opnås tilladelse til vintercampering for højst

20-30 pct. af campingpladsens kapacitet under visse forudsætninger** foruden højst til vinteropbe-

varing.

Lempe definition af ”kortvarigt ophold”

Kun kortvarige ophold, i alt højst 15 hverdages ophold per

campist

Anbefales: Campingreglementet ændres, så ”kortvarigt ophold” betyder højst 15-20 hverdages op-

hold adskilt af min. 5 hverdage og i alt højst halvdelen af vintersæsonen for samme campist.***

* Undtagelse, hvis der på campingpladsens areal var tilladt vintercampering per 6. februar 2000.

** Sommerhuslovens regel om højst 4 ugers årlig brug af en campinghytte for samme campist fastholdes, og det præciseres i vejledningen, at betegnelsen ”samme campist” også omfatter campistens ægte-

fælle/samlever, børn, forældre o.l.

*** Forudsætter, at kommuneplanen tillader vintercampering ifm. sammenhængende turistpolitiske overvejelser

Brand og hygiejne

Ønske

Min. 4 m afstand ml. campingenheder

Minimumsafstand til parkerede biler

Min. 5 m afstand ml. campingvogne og

fortelte (svarende til hytter)

Krav om tømningsfaciliteter til autocam-

pere

Aktuelt

Min. 3 m generelt og min. 5 og højst 6 m ml. campinghytter

Ingen krav

Ændring

Anbefales: Beredskabsstyrelsen indhenter udtalelse fra de kommunale beredskaber med henblik på

at vurdere spørgsmålet nærmere.

Min. 3 m generelt, men ikke krav til campingvogne og for-

telte

Det anbefales ikke at stille nye krav.

Kommunerne fastsætter krav om faciliteter og håndtering af

spildevand

Vejledningen til campingreglementet om behovet for spildevandsfaciliteter til autocampere o.l. ud-

dybes.

Forhold for autocampere

Ønske

Døgn- og helårsåben autocamperinfra-

struktur

Aktuelt

Campingreglementet kræver min. 100 campingenheder og

kræver generelt ingen begrænsning af brugerkreds

Ændring

Anbefales: Vejledning til campingreglementet udbygges, så den redegør for muligheder for auto-

camperpladser, samt særskilt vejledning.

Afklaring af snitflader mellem camping-

pladser/autocamperpladser og p-/raste-

pladser

Campingplads reguleres i campingreglementet og

p-/rastepladser i færdselsloven og til dels vejloven og privat-

vejsloven

Anbefales: Særskilt vejledning om snitflader og muligheder for autocamperpladser og p-arealer.

Øvrige ønsker

Ønske

Afskaffelse af campingreglementet eller

væsentlig lempelse af tilladelseskravene

Aktuelt

Krav om tilladelse til at fremleje eller udleje ejendom til cam-

pering efter campingreglementet

Ændring

Anbefales ikke.

Ændret definition af campingplads

Defineres som arealer, der erhvervsmæssigt eller mere end

6 uger årligt udlejes/ fremlejes til ophold i campingenheder

Anbefales ikke.

Afskaffe minimumskrav til antal camping-

enheder

Campingreglementet kræver min 100 campingenheder,

medmindre ganske særlige omstændigheder gælder

Anbefales ikke.

Forhøje bondegårdscampering fra 3 til

10 campingenheder

Tilladelsesfri, men højst 3 campingenheder på et afgrænset

areal nær et stuehus på en landbrugsejendom

Anbefales ikke.

Fælles tilsynsmyndighed og øget tilsyns-

frekvens

Kommunalt ansvar

Anbefales ikke.

Forbud mod arbejdscamps

Tilladelseskrav for betalende arbejdere i arbejdscamps, men

ikke for vederlagsfri campering i camps og ikke for camps,

hvor der overnattes mindre end 6 uger, medmindre ejer af

arealet er en juridisk person efter sommerhuslovens § 1,

stk.3

Anbefales: Erhvervsstyrelsen undersøger i samarbejde med KL og kommunerne problemets om-

fang nærmere.

Genetablering af Campingreglementsud-

valget (Campingudvalget)

Reguleres ikke ved lov, men erhvervsministeren kan beslutte

genetablering

Anbefales: Erhvervsstyrelsen genoptager møderne i Dialogforum for turismeplanlægning med inte-

ressenter fra turist- og campingbranchen, grønne organisationer og berørte myndigheder.

Prisskiltning og friere tider for ankomst

og afgang

Reguleres efter markedsføringslov

Uden for undersøgelsens fokus.

Minimumsrettigheder for forbrugerne

Reguleres efter markedsføringslov

Uden for undersøgelsens fokus.

Digital oplistning af alle campingpladser

og p-arealer

Op til VisitDenmark under respekt for lovgivning herfor

Uden for undersøgelsens fokus.

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Telefon 33 92 33 50

[email protected]

På baggrund af aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk

Folkeparti viser denne undersøgelse, hvordan campingreglementet kan æn-

dres, så det imødekommer nye ferieønsker.

Undersøgelsen vurderer forslag til at give campingbranchen bedre vilkår for

at følge med efterspørgslen – både blandt campister herhjemme og uden-

landske turister. Særligt anbefaler den nye regler for campinghytter og for at

omdanne campingpladser, hvor det er muligt at modernisere og holde hen-

syn til natur og kyster i hævd på en balanceret måde.

Med de konkrete forslag får campingpladserne friere rammer, så de frem-

over kan tilbyde flere og mere attraktive muligheder for at overnatte rundt i

hele landet, samtidig med at Danmark kommer til at stå stærkere i konkur-

rencen om at tiltrække turister.