Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Sagsnr.
2023 - 1072
Doknr.
595200
Dato
12-04-2023
Lovgivning under Indenrigs- og Sundhedsministeriet om fi-
nansiering vedr. landdistrikter og øer
Generelt vedr. finansiering af kommuner og regioner
Indenrigs- og Sundhedsministeriet står for fordelingen af statens tilskud til regionerne
samt tilskud og udligning til kommunerne. Her tages ved fordelingen højde for for-
skelle i vilkår for opgaveløsningen i forskellige dele af landet, herunder i strukturelle
vilkår.
Fordelingen af statens tilskud til regionerne er fastlagt i lov om regionernes finansie-
ring, jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 19. januar 2021.
Udligningssystemet samt de generelle tilskud til kommunerne er fastsat i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (udligningsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 61. af 19. januar 2021.
På landsplan omfordeles der i 2023 i alt 22,1 mia. kr. mellem kommunerne gennem
det generelle udligningssystem, primært efter forskelle i udgiftsbehov og beskatnings-
grundlag.
Det generelle udligningssystem for kommunerne suppleres af en række mindre ord-
ninger, som også er fastsat i udligningsloven, og som mere specifikt er rettet mod sær-
lige vilkår, fx på øer. Der kan fx fremhæves tilskud til udsatte yder- og ø-kommuner i
medfør af udligningslovens § 17 a, hvor tilskuddet i 2023 udgør knap 1,6 mia. kr.
Der er i udligningsloven også fastsat en række tilskud, som er specifikt målrettet ø-
kommuner med mindre øer og ø-kommuner. Disse uddybes nedenfor.
Herudover er der på finansloven årligt blevet fastsat et mindre tilskud til færgedrift i 3
kommuner (Skive, Vesthimmerlands og Sønderborg) på i alt godt 2 mio. kr. årligt.
Tilskud til kommuner med mindre øer og ø-kommuner
I medfør af udligningslovens § 20 ydes et årligt tilskud til kommuner med mindre øer,
som reguleres med pris- og lønudviklingen i kommunerne. Tilskuddet udgør i alt 125,6
mio. kr. i 2023 og omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-
Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Esbjerg, Horsens, Heden-
sted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive og Aalborg Kommuner
I medfør af udligningslovens § 21 ydes på tilsvarende vis et årligt tilskud til kommuner
på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune (ø-kommuner). Tilskuddet
udgør i alt 209,8 mio. kr. i 2023 og omfatter Læsø, Samsø, Ærø og Bornholms Kom-
muner, men ikke Fanø Kommune.