Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
2689214_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Dato: 12-04-2023
Enhed: Finansiering
Sagsbeh.: Emil Niragira Rasmussen
Sagsnr.: 2023-1072
Dok. nr.: 595200
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har den 28. marts 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 31 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 31
”Vil
ministeren sende en oversigt over den væsentligste lovgivning inden for ministe-
rens ressort, der vedrører landdistrikter og øer, og vil ministeren sende en oversigt
over, hvordan småø-færgerne samlet set er finansieret fordelt på stat og kommuner,
samt en oversigt over antal færger der modtager støtten?”
Svar:
På Indenrigs- og Sundhedsministeriets område kan fremhæves ressortansvaret for
kommunale tilskud til ø-kommuner eller kommuner med små øer, herunder tilskud til
nedsættelse af færgetakster efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommunerne (udligningsloven).
Der tages herudover på ministeriets område også højde for forskelle i vilkårene for
opgaveløsningen i regioner og kommuner, herunder strukturelle vilkår. Det gælder fx
også i den generelle finansiering af regioner og kommuner.
. / .
I vedlagte notat (Bilag 1) beskrives lovgivningen om finansieringen af regioner og
kommuner og de bestemmelser i udligningsloven om tilskudsordninger, der er mål-
rettet ø-kommuner og kommuner med mindre øer. Her fremgår også de samlede til-
skudsbeløb i disse ordninger samt en oversigt over de kommuner og færgeruter, som
er omfattet af udligningslovens tilskud til nedsættelse af færgetakster.
Ud over de direkte tilskud til nedsættelse af færgetakster kan kommuner anvende
den øvrige generelle finansiering til færgedrift, herunder tilskud efter udligningslo-
vens §§ 20-21. Der kan således ikke opstilles en konkret fordeling af finansiering af de
kommunale færgeruter på stat og kommuner.
Det kan supplerende oplyses, at sager vedrørende landdistrikter, herunder LAG-ord-
ningen (lokale aktionsgrupper), regional- og landdistriktspolitisk redegørelse samt det
koordinerende ansvar for landdistriktspolitikken ved kongelig resolution af 15. de-
cember 2022 er overført fra det hidtidige Indenrigs- og Boligministerium til Kirkemini-
steriet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde