Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2341
Doknr.
683431
Dato
30-03-2023
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 9. marts 2023 stillet
følgende spørgsmål nr. 18 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Spørgsmål nr. 18:
Ministeren bedes redegøre for, hvad kriterierne er for at tildele midler til puljen
for nødovernatning, idet der i 2020 blev tildelt 1.086.775,00 kr. til den Blå Oase
pr. år til at drive herberget for, mens at dette i 2022 er sat til 400.000 kroner.
Skyldes faldet, at man vurderer, det er blevet billigere at drive selvom
forudsætningen stadig er 8 senge og 30-35 brugere og den geografiske
placering er den samme?
Svar:
Spørgsmålet omhandler midler fra puljen til oprettelse af midlertidige
nødovernatningstilbud. Eftersom det er Social- og Boligstyrelsen, der udmønter
puljen, er der til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Social-
og Boligstyrelsen, der oplyser:
”Ad)
Beskrivelse af puljens kriterier for tildeling af midler
Social- og Boligstyrelsen har udmøntet puljen til oprettelse af midlertidige
nødovernatningstilbud siden 2010, som gadesovende hjemløse kan benytte til
akut overnatning i vintermånederne. Kriterierne i puljen har stort set været de
samme siden 2010.
Kriterier for at opnå støtte er, at ansøger skal være en frivillig forening,
organisation eller kommune, der etablerer midlertidige nødovernatningspladser
til målgruppen i vintermåneder. Endvidere kan tilbud oprettet efter § 110 i lov om
social service (herberger og forsorgshjem) ansøge om midlertidig udvidelse af
kapaciteten med ad-hoc pladser. Nødovernatning skal etableres i vintermåneder
fra 15. november til 31. marts efterfølgende år. Siden 2020 er puljen udmøntet
for to år ad gangen, hvor ansøgere, der opnår tilskud skal etablere
nødovernatning i begge projektår. Der stilles ikke formelt krav om, at
nødovernatningspladser skal etableres i den fulde projektperiode, dvs. fra 15.
november til 31. marts.
Kriterier er yderligere, at organiseringen af tilbuddet er fyldestgørende beskrevet,
herunder de fysiske rammer, antal pladser, åbningstid, antal medarbejdere og
deres faglige baggrund, andelen af frivillige og eventuelt brobygning til øvrige
eksisterende tilbud på hjemløseområdet. Budgettet skal være realistisk og
sparsommeligt. Da der er tale om et lavtærskelstilbud med mulighed for nattely,
1