Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
2685201_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2341
Doknr.
683431
Dato
30-03-2023
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 9. marts 2023 stillet
følgende spørgsmål nr. 21 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Spørgsmål nr. 21:
Ministeren bedes redegøre for, om det er forsvarligt at drive nødherberg for en
gruppe borgere med meget komplekse problemstillinger og ofte
udadreagerende adfærd uden en fast og uddannet personale, jf. at denne
brugergruppe både kræver ordentlige ressourcer og derfor ikke kan håndteres
forsvarligt for 400.000 kroner pr. år, idet det forudsætter, at der slet ikke er
personale længere. Dermed bliver det en sikkerhedsmæssig udfordring for
frivillige, når de skal drive tilbuddet uden en fastansat med specialviden.
Svar:
Formålet med tilskuddet til nødovernatningspladserne er at sikre akut ly for
natten for hjemløse gadesovende i vintermåneder. Jeg vil i den forbindelse
pointere, at der er tale om et supplement til øvrige tilbud på hjemløseområdet,
fx herberg og forsorgshjem efter servicelovens § 110.
Har borgeren behov for særlig støtte eller behandlinger, der ligger udover, hvad
der er indeholdt i ovenstående tilbud, skal kommunen dække dette gennem
servicelovens bestemmelser eller anden relevant lovgivning. Kommunen bør
eksempelvis overveje, om der skal træffes afgørelse om ophold i et bo- og/eller
behandlingstilbud, som er tilrettelagt særligt for målgruppen.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører de midler, der er tildelt
til Den Blå Oase i 2022, henvises til ULØ alm. del - svar på spm. 18, hvor
Social- og Boligstyrelsen redegør for udmøntningen af midlerne til Den Blå
Oase.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
ULØ alm. del - svar på spm. 18
1