Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Notat
Ministeren for landdistrikters mundtlige besvarelse 1.
marts 2023 på samrådsspørgsmål C
Spørgsmålet, der er stillet af MF Morten Messerschmidt (DF), har føl-
gende ordlyd:
Dato: 1. marts 2023
”Vil
ministeren forklare rimeligheden og fornuften i, at borgere, der
bor fast på en campingplads, og som følge af et påbud om ophør af hel-
årsbeboelse, bliver smidt ud af deres hjem den 15. februar 2023 for
derefter at kunne vende tilbage til samme bolig 14 dage efter, hvor det
er tilladt at benytte en campingplads til campering
?”
Talepunkter:
•
Jeg vil gerne indlede og sige tak for de fire samråds-
spørgsmål om vintercampering. Social- og boligministe-
ren og jeg besvarer dem ved, at jeg først besvarer
spørgsmål C, fordi dette spørgsmål sætter rammen for
besvarelsen af de fire samrådsspørgsmål.
•
Dernæst besvares spørgsmål B, A og D i nævnte række-
følge.
•
For så vidt angår baggrunden for spørgsmål C kan jeg
generelt oplyse følgende. De gældende regler findes i
campingreglementet. Formålet med campingreglemen-
tet er blandt andet er at sikre, at campingpladserne ikke
udvikler sig til sommerhuslignende områder eller til
helårsbeboelse. I stedet er det formålet, at campingplad-
serne bevares til ferie- og fritidsformål for den brede
befolkning.