Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. marts 2023
J nr.
2023 - 815
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 2. februar 2023 stillet mig følgende
spørgsmål 10 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål 10
Vil ministeren redegøre for, hvorfor og med hvilken begrundelse der kan opnås
individuelt tilskud til installation af en varmepumpe, men hvis 10 borgere i en lands-
by går sammen om et mindre fælles lokalt energianlæg med brug af termonet, kan
de ikke få et tilskud, og finder ministeren, at det er mere hensigtsmæssigt, at 10
borgere i en landsby søger om individuelle tilskud i stedet for at gå sammen om et
mindre kollektivt energianlæg? Ministeren bedes desuden redegøre for, hvad der er
mest energieffektivt?
Svar
De eksisterende støttemuligheder til omlægning af varmeforsyning er prioriteret og
besluttet i en bred politisk kreds, herunder i
Energiaftale 2018 (V, LA, K, S, DF, EL,
ALT, RV, SF), Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 (S, V, DF, RV, SF, EL, K,
LA, ALT),
herunder
opfølgende aftale om tilskudspuljer til udfasning af olie- og gas-
fyr og understøttende tiltag
samt
Aftale om vinterhjælp 2022 (S, V, SF, RV, EL, K,
DD, ALT, M),
herunder
Delaftale om disponering af midler fra aftale om målrettet
varmecheck og udfasning af sort varme 2022 (S, S, RV, EL, FG, KD og ALT).
Det er en central prioritet for mig at sikre en markedsbaseret omlægning af hus-
holdningernes brug af olie og gas til opvarmning til grønnere varmekilder, hvor for-
brugerne selv beslutter, hvilke grønne projekter, der er bedst for dem ud fra øko-
nomien i de enkelte projekter og borgerens præferencer. Derfor går jeg også ind for
en åben konkurrence mellem forskellige grønne opvarmningskilder, hvor støtteord-
ninger til konvertering til grønnere varmekilder ikke favoriserer én teknologi over en
anden. Det er derfor vigtigt løbende at holde fokus på, at støtteordningerne virker
efter hensigten.
Med
klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
blev det besluttet at igangsætte en
undersøgelse af, hvordan flere bygningsejere kan søge om støtte til en fælles var-
meforsyningsløsning, der omlægger varmeforsyningen væk fra gas, fx til fælles
jordvarmeanlæg. Jeg har taget initiativ til, at der bliver foretaget en tværgående
analyse af eksisterende varmeforsyningspuljer med henblik på at indrette dem me-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2