Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2682411_0001.png
27. marts 2023
J.nr. 2023 - 2609
Til Folketinget
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 91 af 28. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Nina Legaard Kristensen
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at alle forældelsesfrister for udlændinges gæld til det offentlige automatisk skal sættes i bero
2682411_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren enig med Dansk Folkeparti i, at alle forældelsesfrister for udlændinges gæld
til det offentlige automatisk skal sættes i bero, når de stikker af og flytter til udlandet, hvor
danske myndigheder ikke har en jordisk chance for at inddrive gælden, således at gælden
kan “hvile” og vente på at de evt. rejser til
Danmark igen, i stedet for at forsvinde som
dug for solen?
Svar
Som jeg har redegjort for i svaret på SAU alm. del
spørgsmål 98 af 22. februar 2023,
gælder der et forbud mod forskelsbehandling på baggrund af nationalitet efter EU-retten
og internationale konventioner, medmindre der er saglige og legitime hensyn, der
kan begrunde en sådan forskelsbehandling. Eventuel forskelsbehandling skal videre være
nødvendig og proportionel.
Forbuddet omfatter bl.a. generelle foranstaltninger, der stilles mhp. at forebygge udfor-
dringer i forbindelse med inddrivelse af gæld i udlandet, herunder anvendelse af skærpede
forældelsesregler over for udenlandske statsborgere.
Da der er ikke belæg for at konkludere, at personer med et udenlandsk statsborgerskab
bevidst udrejser fra Danmark for at undgå at tilbagebetale deres SU-gæld i højere grad,
end det måtte være tilfældet for danske studerende, ses der ikke at være saglige grunde til
den forskelsbehandling, som spørger lægger op til. Jeg kan derfor ikke tilslutte mig spør-
gers forslag.
Endelig henvises der til svar på SAU alm. del
spørgsmål 43, 44 og 45 af 18. januar 2023
for uddybning af indsatsen for at inddrive SU-gæld i udlandet.
Side 2 af 2